Søgeresultater

Baggrund og valg af retning En uendelig pendlen mellem frugtbare floddale og glade dyrkende bjergfolk i det kuperede Laos. Trädgårdsdags har siden starten haft et etnobotanisk fokus, dvs. på menneskets brug af planter til forskellige formål i urgamle kulturer, men også hvordan vi kan bruge dem til vores fordel i dag. De første frø i sortimentet kom fra en egenavlet Ashwagandha-plante (Indisk Ginseng), som er kendt for sine egenskaber både for kroppen og kognitive færdigheder. Dette valg af retning stammer fra min tidlige interesse for netop urgamle kulturer og deres samfund: livsstil, traditioner og viden – meget af det som i vores nutidige samfund kan være glemt. Denne interesse har ført til mange rejser og længere ophold i områder, hvor folk stadig lever mere i pagt med naturen, hvor viden om hvad der kan bruges omkring dem er lige så selvfølgeligt som vores viden om, hvad man bruger antibiotika og ipren mod. Der er meget inspiration at hente fra disse samfund, både rent praktisk men også fra deres livsindstilling. Det er noget meget afslappende at se en gruppe mennesker, som er så tilfredse, værner om den nære familie og på en så harmonisk måde er en naturlig del af det miljø, de lever i. Det skaber en kontrast til vores liv her i "vesten", hvor både indstilling og tempo kan være anderledes – på godt og ondt. De steder, hvor jeg har oplevet dette, ligger især i Asien – jeg har både boet og rejst rundt i bl.a. Burma, Laos og Thailand. Opholdene i Asien begyndte længe før Trädgårdsdags blev startet. Man kan med rette sige, at en stor inspiration til de planter sammen med deres brugbare egenskaber, som tages ind her i butikken, kommer netop fra Asien. Det skal dog nævnes, at alle planter på lager købes fra veletablerede EU-dyrkere eller dyrkes af os selv; selve inspirationen til planteudvalget hentes fra hele verden. Sonson og farmor i en Akha-familie, som bl.a. dyrker te i området omkring Phongsali, Laos. Teer Og sådan fortsætter det. Under min tid dernede er jeg også stødt på og blevet fint indviet i den tekultur, der findes oppe i bjergene i regionen. Tekulturen findes nogle gange mere beskedent skjult og andre gange tydeligt til stede i bjergområderne i de fleste lande i Øst-/Sydøstasien. Det skyldes, at bjergmiljøerne ofte skaber det perfekte klima til te-dyrkning. Tv: Et lille indslag af den klassiske tekultur, man kan finde oppe i bjergene i det nordlige Thailand. Th: Jeg og det te-dyrkende Yao-folk fra den nærliggende Yao-bygd i bjergdalen, det nordlige Laos. (foto: Teun Sengkham). I Thailand er den klassiske tekultur mere subtil, men der findes et par rigtige perler oppe i det nordlige Thailand nær grænsen til Burma, som producerer rigtig fine teer. I Laos er tekulturen også nogenlunde subtil blandt den lokale befolkning, men der er en stor efterspørgsel på te fra Laos fra bl.a. Kina, hvorfor der findes mange forskellige producenter i landet. Som de, der har rejst rundt i Laos, ved, er landet 75% bjergrigt, hvilket forklarer den gode tilgængelighed af teplantager. Laos er desuden et af de lande, hvor tebusken, eller nærmere tetræet, (Camellia sinensis) stammer fra og vokser naturligt i det vilde. Befolkningen i Laos består desuden næsten halvt af forskellige etniske grupper med enklere livsstil, hvilket gør te-dyrkning til en attraktiv beskæftigelse for en stor del af landets befolkning. Laos producerer primært originale teer til eksport til Kina. Klimaet i disse bjergområder spænder fra tropisk til subtropisk til tempereret takket være højden. Tv: En lille te-dyrkerby i det nordlige Thailand med historisk kinesisk indflydelse. Th: Phongsali i det nordlige Laos kendt for sine grønne teer fra dets urgamle tetræer. I Malaysia er tekulturen betydeligt mere mærkbar, meget takket være at briterne besatte landet i over hundrede år 1824-1948. Oppe i bjergene i Malaysia findes vidtstrakte te-terrasser, først anlagt af briterne, som medbragte deres egen variant af tekulturen fra Kina. Te-dyrkning er mulig også her, selvom Malaysia under bjergene er et rent tropisk land med den mest kvælende varme, man kan forestille sig. Højden gør meget. Te-dyrkningerne i Malaysia er ikke så mange som f.eks. i Laos, desuden er det dyrkede areal med te i landet mere end halveret siden 1960’erne, og branchens vækst er langsom. Stagnationen skyldes i høj grad vanskeligheder med at finde arbejdskraft. Malaysia er et ret moderne og udviklet land, sammenlignet med Laos’ mindre udviklede samfund, hvor te-branchen viser tegn på hurtig vækst og vilje til at gå ind i branchen. Dog findes der et par dygtige teproducenter med en lang, interessant historie oppe i Cameron Highlands, som jeg har besøgt. De vidtstrakte teplantager oppe på Cameron Highlands i Malaysia. Også Burma, eller Myanmar som landet officielt nu hedder, har stærke indslag af den britiske tekultur takket være samme besættelse i samme årstal, hvorfor sort te med mælk er dybt indgroet i deres kultur. De har derimod også en ret tydelig indflydelse fra Kina takket være både den fysiske grænse og den betydelige del etniske kinesere, som bor i landet. Burma har derfor også en stærk kultur for at drikke grøn te, på lignende vis som i Kina. Burma anses sammen med det sydlige Kina og Laos for at være den region, hvor teplanten, Camellia sinensis, stammer fra. Tv: Bjergene i Burma – på billedet bjergbyen Mindat. Th: I Burma er det ikke usædvanligt, at man både drikker grøn te (klassisk kinesisk) og sort te skummet med mælk (britisk inspireret), hvor den grønne te med sin mere neutrale smag ofte står i termokander klar på bordene. De teer, der produceres i Thailand og Laos, følger den kinesiske kultur, hvor man primært drikker grøn te uden mælk. I Malaysia er produktionen næsten udelukkende inspireret af briterne pga. den tidligere besættelse, hvorfor man primært drikker sort te med mælk. Burma har som sagt stærke indslag af begge kulturer. Fra disse lande og områder vil jeg inden for nær fremtid begynde at tage originale teer ind, som enten kommer fra tetræer, der er 20 meter høje og flere hundrede år gamle, eller som er dyrket af en etnisk folkestamme i området, eller som har en anden interessant historie. Teerne vil være tilgængelige både i webbutikken og i vores fysiske butik her på Ågården i Marieholm. Tv: 20 meter høje tetræer i det nordlige Laos. Th: Yao-folket fra den nærliggende Yao-bygd høster deres guld – deres idylliske lille samfund langs åen i bjergdalen er vokset meget, siden teindustrien i Laos begyndte sin rejse. Hårdføre eksotiske brugbare planter [Det skal fastslås, at alle planter, vi tager ind i butikken, enten købes fra veletablerede EU-dyrkere eller dyrkes af os selv her i Sverige. Selve arten kan dog stamme fra resten af verden.] Når jeg tager planter ind i sortimentet, prøver jeg som regel at holde mig inden for en bestemt ramme. De skal nemlig helst opfylde et par forskellige kriterier: Planten skal producere noget spiseligt eller på anden måde være brugbar – såsom medicinsk eller husholdningsmæssig værdi De må gerne være eksotiske, dvs. stamme fra en anden kultur eller have usædvanlige, bemærkelsesværdige egenskaber med dokumenterede anvendelsesområder De skal være hårdføre i vores klima her i Sverige og dele af resten af Norden – de skal altså kunne klare at stå ude året rundt mindst i de mildeste egne. Læs nedenfor for en af vores retningslinjer til, hvordan dette kan opnås: Der findes nemlig en hel del eksotiske planter, som stammer fra udenlandske bjergmiljøer, hvor klimaet er mere lig vores klima. Noget, som ikke nødvendigvis er tilfældet i lavlandet i samme land. Selvom klimaet ikke er helt det samme, er nogle af disse planter hårdføre over for de samme typer miljøforhold, som vi har her i Sverige. Eksempler på sådanne planter er Sort Goji, som stammer fra det tibetanske højland, Jiaogulan fra en bjergregion i det sydlige Kina, Tasmansk Bjergpeber, som vokser i høje højder i Tasmanien og det sydøstlige Australien samt Brødgran fra de vulkanske sletter i Chile. Selvfølgelig også teplanten, Camellia sinensis, som I, hvis I har læst ovenfor, allerede kender til. Oppe tv: Et usædvanligt syn – fyrretræer & rismarker vokser sammen i Phonsavan, Laos. Dette forklares ved den høje bjergplateau, Phonsavan ligger på, hvilket giver et koldere klima i en ellers tropisk region. Oppe th: Jiaogulan blev fundet voksende på et træ i det vilde oppe i bjergene i Yot Ou, Laos. Nede tv: Sort Goji voksende blandt vores frilandshaver uden for Lund, Skåne. Nede th: Tebusk af den hårdførere sort 'Tea by Me' i sneen uden for vores drivhus på Ågården i Marieholm, Skåne. Der findes også andre lande med eksotisk flora, hvor man kan søge inspiration under højlandet, som man måske ikke umiddelbart tænker har et klima, der ligner Sveriges. Eksempler på sådanne lande og områder er bl.a. Kina, Japan og Nordamerika. Eksempler på planter, der kommer fra lavlandet i disse regioner, er Asimina, Yaupon & Water Tupelo (Nordamerika), Japansk Torreyanød & Jordbærhindbær (Japan) samt Kinesisk Toon, Sommerfugleklatreplante & Fembladet Akebia (Kina). Det tredje krav anvender vi næsten altid ved indtag af planter. Når det gælder frø, tager vi nogle gange ind ting, som ligger uden for hårdførhedsgrænsen i vores klima. Mange af disse planter er nemme at flytte ind om vinteren. Fortsat jagt på spændende flora Fremtidige rejser til både Afrika og Sydamerika i jagten på inspiration til yderligere brugbar flora med attraktive egenskaber vil finde sted. Jeg planlægger også en rejse til Himalaya for bl.a. at undersøge dyrkningen af Sort Goji i dens naturlige miljø nærmere. Hvilken der kommer først, opdateres her, når det nærmer sig. Formålet med Trädgårdsdags Formålet med virksomheden er at fremme en dyrkning, som er langsigtet brugbar, spændende og enkel, at bringe os tættere på det naturlige, som gør os godt igen, samt at genindføre og sprede nyt lys over glemt viden, som sammenflettet med vores moderne tekniske kapacitet skaber nye muligheder med det bedste fra to verdener. En af vores strategier i bestræbelsen på at gøre dyrkningen nemmere er at bruge dyrkningsmetoder som f.eks. madskovdyrkning. Navnet kan være lidt misvisende for nogle, som får billedet af, at man skal have en hel skov i sin have, noget mange ikke ønsker. Begrebet kommer snarere af, at man tager inspiration fra naturens egne økosystemer med deres forskellige lag og indbyrdes samarbejder, hvilket tydeligst ses i en skov. Man kan opbygge en fin og velholdt park ud fra principperne fra en madskov. Pointen er, at man skaber en mangfoldighed af forskellige planter, som beriger både jorden og de omkringliggende organismer mere, jo længere de får lov at vokse uforstyrret på stedet. For at skabe et så sundt og dyrkningsmæssigt effektivt miljø som muligt, vil man gerne kombinere forskellige lag, som ikke har direkte konkurrence med hinanden (snarere tværtimod). Man kan for eksempel have: et nødtræ i kronelaget, som giver skygge på de varmeste dage, en bærbusk, som fikserer kvælstof til jorden i busklaget, både spiselige urter og en brugbar bunddækkeplante, som sørger for, at ukrudtet ikke overtager pladsen, samt en form for beskyttelse i det såkaldte "andet lag" i form af hækplanter som bambus, bærhægmispel eller kirsebærkornel. Hvis man vil, kan man desuden have for eksempel en frugtgivende klatreplante, som klatrer op ad stammen på et af de større træer. Formålet er at etablere planter med de attraktive egenskaber, du ønsker, på et sted, hvor du måske ellers skulle bruge tid på at fjerne helt uønsket ukrudt. Et sådant system skaber et sundt økosystem med nyttige organismer, som gavner planterne i deres omgivelser og samtidig sparer dig tid i form af vedligeholdelse på lang sigt. Udover dette bruger vi forskellige typer praktiske redskaber og løsninger for at gøre dyrkningen så praktisk som muligt. ... Tak for denne gang. Hvis du har læst så langt, håber jeg, at læsningen gav noget! Tekst og foto af Johannes Billsten