Planteafdeling

<p><strong>Amurvin - en virkelig hårdfør frugtbærende vinplante: nuværende højde 60-80 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Amurvin, Vindrue, Vinplante<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Vitis amurensis</em><br><strong>Familie:</strong> Vitaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Amurvin er en meget hårdfør vinart fra det østlige Asien. Arten er opkaldt efter den flod, der løber gennem Sibirien og Manchuriet. Vintrene i denne region er betydeligt koldere end dem, vi oplever her. Amurvin siges at kunne tåle temperaturer under -40ºC. <meta charset="utf-8">Amurvin er selvbestøvende.</p> <p>Den giver små, mørke druer med frisk smag. <meta charset="utf-8">Druerne bruges til vin og saft. Druerne skulle give en vin af god kvalitet med toner af skovjordbær.</p> <p>Billederne viser ægte amurvindruer på et såkaldt <em>farmers market</em> i Champagne, Frankrig.</p> <p>Bladene får en meget dekorativ, dybrød farve om efteråret.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol på veldrænet jord. Kræver støtte og beskæring for bedste høst.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3(4)</p>

<p><strong>Tebuske af den hårdføre sort 'Tieguanyin': nuværende højde ca. 40–50 cm - 4 år gamle</strong><br><br>'Tieguanyin' er en berømt sort fra Anxi i Fujian-provinsen i Kina, traditionelt brugt til at fremstille det klassiske oolong-te med samme navn. Sorten har en bred, vandret vækstform og mellemstore blade, som egner sig godt til produktion af både oolong og sort te. Den er bemærkelsesværdigt kuldetolerant for sit oprindelsessted og passer derfor fint til forsøg med oolong-produktion også i nordligere dyrkningszoner.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebuske, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie & anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende effekt – i modsætning til kaffebusken, som primært fokuserer på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne, ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostgrader over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe – forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget velegnet drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dens evne til at fremkalde fokus, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver meget energi, men efterfølges af en dykning. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er tilstrækkelig og varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik og især mangfoldig, når det gælder smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter stammer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'erh</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te – den friskeste og grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået under dyrkningen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te – den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen i 2-3 dage lige efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i udvikling af smage som sødme og frugtighed. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gul te – frisk og grøn med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Oolong te – den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs – hvert andet time røres bladene om for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong-teer varierer fra 5 til 85 %. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Sort te – mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. Under oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90 % luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, ofte kaldet Pu'erh te – en traditionel og smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtigheden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at fremstille mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'erh.</em></p> <p>Alle tesorter har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at indtagelse af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end kun at drikke én type.</p> <p>Det, vi i Danmark kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tesæd ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeåen og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved enten at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindskærm. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; her kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol, synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så man får en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unikke teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeåen – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med kraftige skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintre på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning, f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug rhododendron- eller blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Dyrkningszone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p><strong style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Amerikansk blåbær af den selvbestøvende sort 'Northland': nuværende højde 40-50 cm</strong></p> <p><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Amerikansk blåbær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Vaccinium corymbosum</em><br><strong>Familie:</strong> Lyngfamilien</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>’Northland’ er en hårdfør og letdyrket sort af amerikansk blåbær, som blev udviklet i Michigan, USA. Den giver rig høst af mellemstore, søde bær med god blåbærsmag. Bærrene egner sig lige godt til at spise friske som til syltetøj, tærte, bagning eller nedfrysning. Blåbær er rige på antioxidanter, især antocyaniner, og har været brugt både i mad og traditionel medicin til at støtte syn, fordøjelse og blodomløb.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i fugtighedsbevarende, veldrænet og sur jord (lav pH). For bedste høst bør planten vandes regelmæssigt i tørre perioder. 'Northland' har en busket vækstform og tåler kulde godt – den er kendt for sin pålidelige høst selv i nordlige dyrkningszoner. Giver god høst som enkeltplante, men endnu bedre hvis den plantes sammen med andre sorter til krydsbestøvning.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 1–1,5 meter<br><strong>Dyrkningszone:</strong> 1–5<br><strong>Høst:</strong> Juli–august<br><strong>Selvbestøvende:</strong> Ja, men rigere høst med flere sorter</p>

<p>Hvid Lavendel af sorten 'Alba': nuværende højde 20-30 cm</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Hvid Lavendel<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Lavandula angustifolia</em><br><strong>Familie:</strong> Lamiaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Hvid lavendel er en mindre almindelig farvevariant af den klassiske ægte lavendel – en flerårig krydder- og lægeplante med lang tradition i både hushold, have og naturmedicin. Sorten 'Alba' har rent hvide blomsterstande og sølvgråt løv, og bruges ligesom den blå lavendel til duft, mad og medicin.</p> <p>Blomsterne kan tørres og bruges i teblandinger, bagværk eller som pynt i for eksempel lavendelsukker. Lavendel har traditionelt været brugt til at fremme afslapning, støtte søvn og berolige fordøjelsen.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives bedst i solrigt, tørt og varmt sted med veldrænet jord – gerne sand- eller grusblandet. Kalkrig jord er en fordel. 'Alba' bliver lidt lavere end blå lavendel og passer fint i kanter, krydderhaver, krukker eller stenbede. Klippes tilbage efter blomstring for at bevare formen og fremme ny vækst.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 30–50 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–5 (veldrænet sted)<br><meta charset="utf-8"><strong>Blomstring:</strong> Juni–juli<br></p>

<p>Sibirisk Ginseng plante - nuværende højde: 15-20 cm</p> <p><meta charset="utf-8">[Billede af plante kommer snart]</p> <p>Endelig er denne længe ventede plante kommet på lager! Efter mange forespørgsler har vi endelig fået fat i et par planter, de er hverken billige eller lette at skaffe - derfor prisen.</p> <p>Vi har som mål også at få større planter ind i løbet af sæsonen, de vil være omkring 2-3 m og koste ca. 2000 kr i butik - altså mere værdi for pengene. I, der er interesserede i disse planter, må meget gerne kontakte os, så vi ved, hvor mange vi skal bestille.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Russisk Rod, Sibirisk Ginseng, Eleuthero, Kan Jang, Tajgarod<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Eleutherococcus senticosus</em><br><strong>Familie:</strong> Araliaceae</p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p>Sibirisk Ginseng, eller Russisk rod som den også kaldes, er en frosttålende ”Ginseng-art”, der hører til samme familie som Koreansk Ginseng <meta charset="utf-8">(<em>Panax ginseng</em>) og Amerikansk Ginseng <meta charset="utf-8">(<em>Panax quinquefolius</em>). Den er ikke beslægtet med <span style="color: #4e991d;"><strong><a style="color: #4e991d;" title="Indisk Ginseng / Ashwagandha (Withania somnifera)" href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/ashwagandha-indisk-ginseng-withania-somnifera" target="_blank">Indisk Ginseng</a></strong></span>.</p> <p>Fra denne Ginseng bruges rodskorpen for dens tilpasningsevne. Tilpasningsstoffer kaldes stoffer, der hjælper kroppen med at håndtere forskellige former for stress. Sibirisk Ginseng er velkendt blandt idrætsfolk og bruges også til behandling af søvnproblemer. Traditionelt anvendt i russisk/kinesisk folkemedicin.</p> <p>En stor del af den Sibirisk Ginseng, der findes på markedet, er hele knuste rødder, selvom det i virkeligheden kun er barken fra rødderne, der indeholder de aktive stoffer. Her giver det selvfølgelig en fordel at dyrke selv, da du styrer hele processen på egen hånd.</p> <h4> <strong>Dyrkning</strong>:</h4> <p>Sibirisk Ginseng er en busk med oprindelse i Nordøstasien, som ofte vokser i skove som underskov eller danner tætte krat. Busken er tornet og kan blive op til 4 meter afhængigt af voksested.</p> <p>Den trives godt udendørs i Danmark og har ikke særligt store krav. I jord kan den klare alt fra sand- til tung lerjord. Den trives bedst i løv- og kompostblandet jord. Foretrækker lyst til halvskygge. Kan også dyrkes i potte.</p> <p>For at høste skærer du altså en eller flere af plantens underjordiske udløbere af og lader planten blive stående. Skræl barken af roden og kompostér/kassér veden inden i barken.<br></p> <p>Det er en robust art med få kendte skadegørere.</p> <p>Blomsterne bliver gulhvide/lilla og danner derefter sorte runde frugter i klaser.</p> <h4> <strong>Egenskaber</strong>:</h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: halvskygge/sol<br>Højde: 2-4 m<br>Spiretid: 2-4 måneder<br>Vækstzone: 1-7</p>

<p><strong>Blåbærstry af sorten 'Vostorg': nuværende størrelse C2</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Blåbærstry, Honningbær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Lonicera caerulea var. kamtschatica</em><br><strong>Familie:</strong> Caprifoliaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Vostorg' er en højt voksende sort, som giver meget store, aflange bær – nogle gange op til 5 cm lange – med sød smag. Egnet til frisk brug eller til syltetøj og saft.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Sol til halvskygge i veldrænet jord. Plant med en anden sort for bedre bestøvning.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 1,8 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–7</p>

<p>Kinesisk Blomsterkornel af sorten 'Milky Way'</p> <ul> <li>Højde: 30-40 cm (C2 potte)</li> <li>Højde: 60-80 cm (C5 potte)</li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Kinesisk Blomsterkornel<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Cornus kousa<br></em><strong>Familie:</strong> Cornaceae</p> <p><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et tætvoksende lille busktræ, der stammer fra Nordøstasien. Om foråret danner det mange klare hvide blomster, som lyser op i skyggefulde områder i haven. I slutningen af sommeren danner træet ejendommelige rosarøde spiselige frugter på 2-3 cm i diameter.</p> <p>Disse frugter kan bruges til at lave syltetøj eller tærte. I Asien laver man juice af dem samt fermenterer til vin.</p> <p>Barken på tykkere stammer flager af og skaber et smukt mønster af varierede farver.</p> <p>Også bladene på træet får en smuk klar rød/orange farve om efteråret.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et løvfældende træ, som trives godt i det meste af Danmark. Træet er relativt langtlevende (50-150 år) og er hårdført over for kølige klimaer.</p> <p>Modsat mange planter trives blomsterkornel godt i skyggefulde steder. Det bør også gerne være læ for vinden. Står træet i direkte sol, har det tendens til at producere flere frugter, men af mindre størrelse.</p> <p>Et optimalt voksested for blomsterkornel er under et eller flere højere løvfældende træer - som giver skygge og tilfører organisk materiale til jorden - omgivet af yderligere beplantning i forskellige lag. Dette bidrager til det fugtige, læfyldte og halvskyggefulde miljø, som blomsterkornel trives bedst i. Træets klare blomstring kan desuden lyse op i en ellers skyggefuld "lund". Blomsterkornel har lave plejebehov og giver store tilbagevendende høst hvert år.</p> <p>Af ovennævnte grunde er blomsterkornel et fremragende træ at have i en madskov. Har du ikke sådan et sted på din dyrkningsplads, fungerer et voksested med morgensol og eftermiddagsskygge også godt.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: skygge/halvskygge<br>Højde: 2-3 m<br>Vækstzone: 1-3</p>

<p><strong>Indisk Ginseng / Ashwagandha: nuværende højde 20–40 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Indisk Ginseng, Ashwagandha<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Withania somnifera</em><br><strong>Familie:</strong> Natskyggefamilien</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Ashwagandha har været brugt i over 3.000 år i den indiske lægetradition og kaldes undertiden <em>Indisk Ginseng</em> på grund af sine styrkende og beroligende egenskaber. Rødderne er den mest værdsatte del og bruges traditionelt som pulver eller afkog for at støtte genopretning, styrke nervesystemet og balancere energien. De unge blade er også spiselige og kan bruges i te eller milde urteafkog.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt og varmt sted med veldrænet, næringsrig jord. Plant gerne i potte eller hævet bed for at undgå vinterfugt. Ashwagandha er en flerårig urt, men skal i Danmark tages ind og overvintres frostfrit – planten tåler kun korte perioder med let frost (ned til ca. –5 °C) og overvintres bedst køligt og lyst indendørs. Høst rødder om efteråret, når planten er visnet ned.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 40–70 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> Overvintr frostfrit<br><strong>Anvendelse:</strong> Rødder og blade til te, afkog, tørring og traditionel urtebehandling</p>

<p><strong>Minikiwi 'Scarlet September Kiwi' Hunplante: nuværende højde 60–80 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> <meta charset="utf-8">Minikiwi, <meta charset="utf-8">Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Actinidia arguta</em><br><strong>Familie:</strong> Actinidiaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Scarlet September <meta charset="utf-8">Kiwi' er en sjælden og meget dekorativ hunplante af den hårdføre minikiwi-art. Denne sort kendetegnes ved sine rødtonede frugter, som modner tidligt – ofte allerede i begyndelsen til midten af september – og dermed kan høstes inden efterårsfrosten sætter ind i de fleste dele af landet.</p> <p>Frugterne er små, glatte og kan spises med skrællen på. De har et sødt, frisk og smagfuldt frugtkød med et let bæragtigt præg. De egner sig perfekt som mellemmåltid direkte fra planten, i frugtsalat eller tørret som sundt slik.</p> <p>Hunplanter som denne kræver bestøvning fra en hanplante, for eksempel sorten <meta charset="utf-8"><a href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-weiki-hanplanta-50-60-cm-actinidia-arguta" title="Minikiwi 'Weiki' Hanplante 60-80 cm (Actinidia arguta)"><strong><span style="color: rgb(78, 153, 29);">'Weiki'</span></strong></a> – eller en tvekønnet sort som <a href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" title="Minikiwi 'Issai' Selvbestøvende Sort 60-80 cm (Actinidia arguta x polygama)"><strong><span style="color: rgb(78, 153, 29);">'Issai'</span></strong></a>.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives bedst i solrigt, varmt og beskyttet sted i muldrig, veldrænet jord med let sur reaktion. Sorten vokser hurtigt og vil gerne klatre – espalier, pergola eller træ fungerer godt som støtte. Den er meget kuldetålende og tåler temperaturer ned til -30°C, hvilket gør den velegnet også til dyrkning i indlandsklima. Beskyttelse mod sen forårsfrost anbefales, da unge skud kan tage skade.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter (med støtte)<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–4<br><strong>Anvendelse:</strong> Frisk spisning, mellemmåltid, frugtsalat, tørring</p>

<p>Cembrataller af sorten 'Glauca'</p> <p>Cembratallen er en såkaldt enbygger<em>, </em>den har han- og hunblomster på samme individ. Den er dog ikke <em>selvbestøvende</em>, men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Cembrataller, Brødtaller<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pinus cembra</em><br><strong>Familie:</strong> Pinaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Glauca' er en blågrøn form af cembratallen, som deler alle de spiselige og nyttige egenskaber med arten, men med et endnu mere dekorativt, sølvblåt løv.</p> <p>Ligesom grundformen producerer den store kogler med spiselige frø – såkaldte pinjekerner – som kan spises rå eller ristede. Kernerne er rige på fedt og protein og har været brugt som føde i Alperne i århundreder.</p> <p>Cembratallen er kendt for at producere kogler i ung alder - og i lav højde. Af disse planter på 30-35 cm er der nogle, som allerede har kogler.</p> <p>Sorten kombinerer nytte og skønhed og egner sig både til selvforsyning og som langsomt voksende solitær i haven.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i sol til halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. 'Glauca' vokser langsomt men stabilt og udvikler med tiden en smuk, kompakt pyramideform. Meget hårdfør over for kulde og sne. Velegnet til dyrkning i store haver, skovhaver eller som indslag i naturlige beplantninger. For god kerneproduktion anbefales plantning af flere træer.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–20 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br></p>

<p>Cembrataller - nuværende højde: 10-20 cm<br></p> <p><meta charset="utf-8">Cembratallen er en såkaldt enbygger<em>, </em>den har han- og hunblomster på samme individ. Den er dog ikke <em>selvbestøvende</em>, men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Cembrataller, Brødtaller<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pinus cembra</em><br><strong>Familie:</strong> Pinaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Cembratallen stammer fra Alperne og Karpaterne og har i generationer været brugt både til landskabsplantning og nøddehøst.</p> <p>Træet vokser langsomt, er meget hårdført og værdsat for sin elegante, smalle silhuet samt de dekorative kogler, der producerer spiselige frø – såkaldte pinjekerner. Nødderne kan spises rå eller ristede og har en mild, nøddeagtig smag. I oprindelsesområderne bruges de traditionelt i bagværk og madlavning, ligesom pinjekerner fra andre tallarter.</p> <p><meta charset="utf-8">Cembratallen er kendt for at give nødder i ung alder - og ved lav højde. Planter på blot 30-35 cm kan bære kogler.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i sol til let halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. Trives godt i læ, men tåler også kulde og sne. Kræver tålmodighed – væksten er langsom men stabil. Kan bruges som pryd- eller skovtræ og er særligt smuk som solitær i større haver.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækstforhold:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–25 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br></p>

<p>Kinesisk Blomsterkornel af sorten 'China Girl'</p> <ul> <li>Højde: 40-50 cm (C5 potte)</li> <li>Højde 60-80 cm (C5 potte)</li> </ul> <p><span style="text-decoration: underline;"><strong>Billedet er kun et eksempel og viser ikke den præcise størrelse på de forskellige varianter</strong></span></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Blomsterkornel<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Cornus kousa<br></em><strong>Familie:</strong> Cornaceae</p> <p><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et tætvoksende lille busktræ, der stammer fra Nordøstasien. Om foråret danner det mange klare hvide blomster, som lyser op i skyggefulde områder i haven. I slutningen af sommeren danner træet mærkelige rosarøde spiselige frugter på 2-3 cm i diameter.</p> <p>Disse frugter kan bruges til at lave syltetøj eller tærte. I Asien laver man juice af dem samt fermenterer til vin.</p> <p>Barken på tykkere stammer flager af og skaber et smukt mønster af varierede farver.</p> <p>Også bladene på træet får en smuk klar rød/orange farve om efteråret.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et løvfældende træ, som trives godt i det meste af Danmark. Træet er relativt langlivet (50-150 år) og er hårdført over for kølige klimaer.</p> <p>Modsat mange planter trives blomsterkornel godt i skyggefulde steder. Det bør også gerne være læ for vinden. Står træet i direkte sol, har det tendens til at producere flere frugter, men af mindre størrelse.</p> <p>Et optimalt voksested for blomsterkornel er under et eller flere højere løvfældende træer - som giver skygge og tilfører organisk materiale til jorden - omgivet af yderligere bevoksning i forskellige lag. Dette bidrager til det fugtige, læfyldte og halvskyggefulde miljø, som blomsterkornel trives bedst i. Træets klare blomstring kan desuden lyse op i en ellers skyggefuld "lund". Blomsterkornel har lave plejebehov og giver store tilbagevendende høst hvert år.</p> <p>Af ovennævnte grunde er blomsterkornel et fremragende træ at have i en madskov. Har du ikke sådan et sted på din dyrkningsplads, fungerer et voksested med morgensol og eftermiddagsskygge også godt.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: skygge/halvskygge<br>Højde: 2-3 m<br>Vækstzone: 1-3</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Hvid morbærtræ af sorten 'Pendula'</strong></p> <p data-mce-fragment="1">C20 potte - Højde 180-200 cm</p> <p data-mce-fragment="1"><span style="text-decoration: underline;">KUN TIL AFHENTNING</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Hvid morbær, Hvid morbærtræ<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Morus alba<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Moraceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">'Pendula' er en sort med en bred, hængende vækstform. Sorten producerer rigeligt med rød-sorte frugter og giver et smukt indtryk i haven.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Info om morbær generelt:</p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræer er en af verdens ældste kulturplanter - sandsynligvis mest kendt for at være vært for silkeorme, hvis tråde bruges til at fremstille silketøj, da morbærblade er silkeormens næsten eneste fødekilde. Især bladene fra det hvide morbærtræ er populære blandt silkeormene. Det hvide morbær stammer fra Vestasien.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene på det hvide morbærtræ varierer i farve - fra hvide, til lyserøde, til røde, til næsten sorte. De hvide morbær har en sødere smag end deres sortfrugtede slægtning<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" title="Sort morbær (Morus nigra)" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Morus nigra</strong></span></a>. Bærrene er rige på antioxidanter og anses, ligesom te på morbærblade, for at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Takket være deres usædvanligt høje næringsindhold anses morbær for at være en såkaldt "supermad", ligesom<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" title="Goji (Lycium barbarum)" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>.</p> <p data-mce-fragment="1">Tørrede bær har en smag, der minder om flødekaramel. Derudover indeholder morbær stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens sukkertrang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen.</p> <p data-mce-fragment="1">Man kan også lave saft og syltetøj af bærrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>Af bladene kan man </span><span>brygge</span><span> sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er begyndt at blive populært igen i Asien.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Det hvide morbærtræ er lidt mere hårdført end slægtningen<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" title="Sort morbær (Morus nigra)" data-mce-fragment="1" target="_blank"><span style="color: #4e991d;" data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Morus nigra</strong></span></a> og tåler temperaturer ned til -30<span data-mce-fragment="1">°</span><span data-mce-fragment="1">C</span>. Det kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i løs, næringsrig jord. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p data-mce-fragment="1">Passer godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræer passer også godt i skovhaver, da det er en populær vært for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at give frugt.</p> <p data-mce-fragment="1">Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå, at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab ved morbærplanter.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene modner løbende fra midt på sommeren til tidlig efterår.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong></strong>Når det er tid til høst, er et godt råd at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 5-10 m<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 1-12 måneder<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Citrongræs: nuværende højde 30–50 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Citrongræs<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Cymbopogon citratus</em><br><strong>Familie:</strong> Poaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Citrongræs er en klassisk køkkenplante, der længe er dyrket i Sydøstasien, hvor den er en vigtig ingrediens i thailandsk, vietnamesisk og indisk madlavning. De aromatiske stængler og blade giver en frisk citrusagtig smag til supper, karryretter, marinader, te og kolde drikke. Olien fra citrongræs bruges også traditionelt som smagsstof og i naturmedicin for at virke opfriskende og beroligende.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Citrongræs trives i solrigt, varmt og læbeskyttet sted med næringsrig, veldrænet jord. Den dyrkes sædvanligvis i potte eller drivhus i Danmark, men kan i sommerhalvåret stå ude på et beskyttet sted. For bedst overvintring tages potten ind før frost og placeres lyst og køligt (ca. 5–10 °C). Regelmæssig vanding og gødning i vækstperioden fremmer kraftige stængler med intens smag.</p> <p>I USDA zone <meta charset="utf-8">8b oplyses det, at den klare vinter - stængler visner, men kommer igen om foråret. De mest gunstige steder i vores land klassificeres som USDA zone 8.</p> <p>Som vi altid gør, når vi tager noget nyt ind, vil vi prøve at have nogle eksemplarer af citrongræs ude i drivhus samt direkte i jorden udendørs med vinterdækning i vinteren 2025-2026 - vi vender tilbage med tilbagemelding.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig (dyrkes oftest som etårig eller i potte i Danmark)<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 60–100 cm<br><strong>USDA zone:</strong> 8b - stængler visner, men kommer igen om foråret.<br><strong>Anvendelse:</strong> Smagsgivning af mad og drikke, te, naturmedicin, æterisk olie</p>

<p><strong>Vindrue af sorten 'Leon Millot': nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p>Mange af planterne bærer allerede frugt<br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Vindrue<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Vitis vinifera x riparia</em><br><strong>Familie:</strong> Vitaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>'Leon Millot' er en hårdfør vinsort, der giver små, mørke druer med høj syre og aroma. Bruges hovedsageligt til rødvin og saft.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt leje i veldrænet jord. Kræver beskæring og støtte. Godt valg til koldere klimaer.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3</p>

<p><strong>Flad fersken af sorten 'Ornella': nuværende højde 80–100 cm</strong></p> <p>Selvbestøvende, men frugtsætning fremmes af nærhed til andre slags fersken/nektarin.<br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Flad fersken, Paraguayo, Donutfersken, Saturnfersken<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Prunus persica var. platycarpa</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Flad fersken, også kendt som paraguayo, er en gammel form for fersken med flade, søde og aromatiske frugter. Sorten 'Ornella' giver rig høst af saftige frugter med fin balance mellem sødme og syre. Frugterne spises friske eller bruges i desserter, syltetøj og bagværk.</p> <p>Arten har været dyrket i Middelhavsområdet i århundreder og er på det seneste blevet populær i nordligere haver takket være sine gode frugter og dekorative blomstring.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i varmt, solrigt og beskyttet sted i veldrænet, gerne kalkholdig jord. Kan dyrkes på friland i de mildeste dele af landet (zone 1-2) på et sted beskyttet mod kolde vintervinde eller i større potte, som vinteropbevares frostfrit.</p> <p>Vandes jævnt, især under blomstring og frugtsætning. Beskæres forsigtigt efter høst for at fremme ny frugtsætning.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 2–5 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1-2</p>

<p><strong>Tebuske af den hårdføre sort 'Longjing 43': nuværende højde ca. 40–50 cm - 4 år gamle</strong><br><br>'Longjing 43' er en veletableret sort fra Zhejiang-provinsen i Kina, udviklet specielt til at producere højkvalitets grønt te. Den dyrkes i højderne og har god kulde- og tørketolerance, hvilket gør den egnet til dyrkning også i nordligere klimaer. Bladene er mellemstore med klassisk udseende og tydelig aromaprofil – perfekt til dig, der ønsker at fremstille eget Longjing-lignende grønt te hjemme.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebuske, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende effekt – i modsætning til kaffebusken, som primært fokuserer <meta charset="utf-8">på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til brygning af te, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne, ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dets fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver en kraftig energi, som derefter falder. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget anvendeligt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grønt, hvidt, gult, oolong, sort og ”mørkt” (også kaldet <em>Pu'erh</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grønt te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvidt te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen 2-3 dage straks efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvidt te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grønt te), derfor er hvidt te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere det lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner den for grønt te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiel aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker 5-8 timer indendørs – hver anden time røres bladene for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong-teer varierer fra 5 til 85%. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. I oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørkt te, ofte kaldet Pu'erh te - et traditionelt &amp; smagfuldt efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'erh.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type.</p> <p>Det, vi i Danmark kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie af tesæd ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres <meta charset="utf-8">enten ved at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindskærm. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; her kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a href="https://gretaste.se/" title="Gretas Te ~ unikke teer" rel="noopener" style="color: rgb(78, 153, 29);" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeån – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p><strong>Lugtende pæon af sorten 'Sarah Bernhardt': nuværende højde 10–20 cm i C2 potte</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Lugtende pæon<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Paeonia lactiflora</em><br><strong>Familie:</strong> Paeoniaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Den lugtende pæon har været dyrket i Sverige siden 1800-tallet og er værdsat for sin duft, sin holdbarhed som snitblomst og sit stabile vækstform. Sorten ’Sarah Bernhardt’ er en af de mest kendte og værdifulde pæoner, elsket for sine store, lyserøde, tæt fyldte blomster med svag duft. Den blomstrer lidt senere end mange andre sorter og har fremragende holdbarhed som snitblomst. Det er også en af de ældste sorter – i Sverige findes der mange eksempler på planter af ’Sarah Bernhardt’, som har vokset på samme sted i 30–50 år eller mere.</p> <p>Udover sin prydværdi har pæoner været brugt både i mad og traditionel urtemedicin, især i Asien. Rødderne er blevet kogt og spist i supper, unge stængler er brugt som kogegrej, og frøene er tørret, pulveriseret og blandet i te.</p> <p>Rødderne fra <em>P. lactiflora</em> har været brugt i over 1.500 år i kinesisk medicin og indgår som en af hovedingredienserne i den velkendte urtesuppe 'Four Things Soup', som traditionelt bruges som styrkende tonic for kvinder (<strong>Chevallier. A.</strong> <em>The Encyclopedia of Medicinal Plants</em>).</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til let skygge i veldrænet, næringsrig jord. Pæoner vil stå uforstyrret – plant på fast plads og undgå at flytte dem unødigt. Knoldene plantes lavt; for dybt plantede pæoner blomstrer dårligt. ’Sarah Bernhardt’ er hårdfør og langlivet og blomstrer år efter år med lidt grundpleje. Klip visne stængler ned om efteråret og dæk gerne med blade på koldere steder. Gød let om foråret.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til let skygge<br><strong>Højde:</strong> 80–100 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–5<br><strong>Blomstring:</strong> Juni–juli</p>

<p><strong>Frilandsfuchsia: nuværende højde 10–20 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Frilandsfuchsia<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Fuchsia magellanica</em><br><strong>Familie:</strong> Onagraceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>’Tricolor’ er en særligt pyntelig sort af frilandsfuchsia med brogede blade i grønt, hvidt og rosa, som sammen med de hængende rødviolette blomster giver et iøjnefaldende udtryk hele sommeren. Ligesom andre sorter af Fuchsia magellanica er den hårdfør, flerårig og overvintre i store dele af Danmark – noget usædvanligt for fuchsier.</p> <p>De små, aflange bær, som kan følge efter blomstringen, er spiselige og har en mild, syrlig smag.<meta charset="utf-8"> I oprindelseslandene har planten traditionelt været brugt i enklere urtepræparater, blandt andet til fordøjelsen.</p> <p>Et naturligt sort farvestof kan udvindes af træet.</p> <p>Modstandsdygtig over for vind og salt – egnet som hæk i kystnære områder<br></p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i næringsrig, fugtighedsbevarende men veldrænet jord. ’Tricolor’ fungerer udmærket som fritstående busk, kantplante eller lav hæk. Meget modstandsdygtig over for vind og salt, hvilket gør den særligt egnet som beskyttende hæk i kystnære områder. Overvintre på friland i zone 1–2, også i zone 3 i beskyttet beliggenhed. Skuddene fryser ofte ned, men busken skyder fra bunden om foråret – beskæres da for at fremme ny vækst.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 0,6–1 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–2 (3 i beskyttet beliggenhed)<br><strong>Blomstring:</strong> Juni–oktober<br></p>

<p><strong>Lavendel: nuværende højde 20–30 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Lavendel<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Lavandula angustifolia</em><br><strong>Familie:</strong> Lamiaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Lavendel er en klassisk flerårig krydderurt med rødder i Middelhavsområdet og lang tradition i både hushold, urtehaver og naturmedicin. Blomsterne har en tydelig, aromatisk duft og tiltrækker mange bestøvere. Lavendel bruges både frisk og tørret – til teblandinger, i bagning, til lavendelsukker, urteblandinger, hjemmelavede salver eller som pynt. Inden for traditionel urtebrug siges lavendel at fremme ro, fordøjelse og søvn.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i solrigt, varmt og veldrænet sted – gerne med indslag af sand eller grus i jorden. Lavendel trives bedst i kalkholdig jord og kræver god dræning for at klare vinteren. Klippes let ned efter blomstring for at bevare en tæt og fin form. Passer godt i urtehaver, stenbede, som kantplante eller i potte.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Årgang:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 40–60 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> <meta charset="utf-8">1–5 (veldrænet sted)<br><strong>Blomstring:</strong> Juni–juli<br></p>