Busklag - Frø

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Roselle, Rosell hibiscus, Jamaican Sorrel
Videnskabeligt navn:< em> Hibiscus sabdariffa
Familie: Malvaceae

Anlægshistorie & brug:

Oprindelse fra Afrika og derefter spredt til Asien og Caribien.

Selv om de faktisk ikke er en frugt, bruges de hævede bægerblade på måder, der ligner en frugt mere end en blomst. Saften du laver på bægerbladene smager som en blanding af tranebær og blåbær. De kan også kandiseres og spises som en typisk tørret frugt, meget velsmagende.

Roselle er mest populært brugt til at lave juice (Agua de Jamaica) af de friske bægerblade. Du kan også lade bægerbladene tørre for at lave en te-lignende drink.

De tørrede dækblade bruges også som smagsstof til gin.

Friske blade kan også bruges som hovedingrediens i supper, det giver en rigtig god og syrlig suppe, der ofte indeholder en eller anden form for langtidskogt protein. Disse supper er ofte af asiatisk oprindelse.

Kan også bruges som sur tilsætning i salater.

I Asien bliver bladene også normalt stegt og brugt til tilberedte retter med f.eks. fisk, kylling og oksekød.

Roselle bruges også ofte til sine sundhedsfremmende egenskaber.

Dyrkning:

Roselle er en flerårig plante, der trives på lyse steder. Dyrk indendørs i et lyst vindue, og bevæg dig udenfor om sommeren. Alternativt kan du dyrke som enårig udendørs i en potte eller så frøene direkte i åben jord, når risikoen for frost er overstået.

Roselle dyrkes kommercielt i etårige perioder. I naturen er planten dog flerårig og det kan den også blive, når den dyrkes hjemme. Overvintring på et lyst sted er en forudsætning for stauder i Sverige. Vokser til et lille træ/høj busk.

Seed:

Udblød frøene 1 dag i forvejen. Så i fugtig jord og dæk gerne med plastik med små huller i for at holde på fugten. Optimal temperatur for hurtig spiring er mellem 25-30 ºC, men frøene spirer også omkring 20 ºC span >. Brug eventuelt en

v ærmemåttefor bedre spiringsbetingelser.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: Sol
Højde: op til 3 meter< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 7-30 dage

Dræk hele goji-trioen - gul, rød & sort - hjemme hos dig. Rabat ved bestilling af alle tre!

Gojibær er en rig kilde til vitaminer og proteiner. Røde gojibær er velkendte for de fleste, mens gule og sorte gojibær er en relativt uudforsket kilde til sundhed i Vesten. I gamle samfund har planten været brugt til forskellige formål i lang tid.

Goji er en letplejet busk, der er hårdfør udendørs i Sverige og kan vokse i de fleste jorder.

I alt 70 frø af 3 sorter:

10 frø Gul Goji
30 frø (rød) Goji
30 frø Sort Goji

Læs mere om hver sort her:

• Goji (Lycium barbarum)
• Gul Goji (Lycium barbarum)
• Sort Goji (Lycium ruthenicum)

FRØ (15 stk./pose)

Trivielt navn: Lakridsrod, spansk lakrids
Videnskabeligt navn: Glycyrrhiza glabra< em data-mce-fragment="1">
Familie: Fabaceae

Anlægshistorik & brug:

Dette kendetegner det, vi til hverdag kalder lakridsrod, også kaldet spansk lakrids, i forhold til andre lakridsarter i slægten Glycyrrhiza:

• Det er en af ​​de mest almindelige lakridsarter til kommerciel lakridsdyrkning og -produktion. 
• Har også en rolle i traditionel medicin.
• Denne art har en bred udbredelse i hele Middelhavsområdet, Centralasien og dele af Sydøstasien.
• Hårdfør ned til -20 ºC.
• Når normalt en højde på 1-2 meter.

Lakridsrod har en lang historie både som lægeplante og sød. Allerede i 4000 f.Kr. blev den brugt af assyrerne og siden er lakridsrod blevet brugt som bl.a. nervelindrende, forkølelseslindrende og ved bekæmpelse af andre virusinfektioner. Lakridsrod blev solgt på apoteker som medicin så sent som i 1970'erne.

En af vores forfædres mest fremtrædende anvendelser af lakridsrod var at tygge roden for at holde tænderne rene og sunde. Dette blev gjort på grund af stoffet glycyrrhizin fundet i rødderne har antibakterielle egenskaber. Det er også stoffet, der bidrager med den søde smag. Men glycyrrhizin metaboliseres ikke i vores kroppe og derfor, ligesom Stevia (Stevia rebaudiana), bruges som en GI-venlig erstatning for sukker.

Roden kan rives og laves til te. Du kan også lave en forfriskende drink serveret med is. I Mongoliet bruges lakridsrodsblade som erstatning for almindelige Te (Camellia sinensis).

Roden kan også males/knuses for at tilberede din egen lakrids. Bland med sukker/sirup, mel og anis i en gryde og bring det i kog.

Lakridsrod bruges også ofte sammen med anis, når man smager alkoholiske drikke.

Dyrkning:

Lakridsrod vokser naturligt i det sydlige Europa og dele af Asien.

Lakridsrod er hårdfør ned til -20 ºC. I det meste af Sverige kan den dyrkes udendørs hele året rundt. For at beskytte planten om vinteren skal du dække bunden med kviste, blade, halm eller lignende. Ved at vinterdække din plante er det muligt at skabe et sted, hvor den vil trives, selvom din vækstregion er uden for dens udpegede vækstzone.

Lakridsrod kan også dyrkes i en bred potte, placeret udendørs i de varmere måneder og indendørs i de koldere måneder.

I Sverige kan den dyrkes både i potte og på friland, men i sidstnævnte tilfælde skal den vinterdækkes med f.eks. kviste, blade eller halm. 

Rødderne, som er den del, der bruges til konsum, bliver meter lange, så en stor potte anbefales til pottedyrkning. Det tager omkring 3 år for lakridsroden at blive høstbar og i løbet af den tid når den at blive en ret stor busk.

Lakridsrod trives bedst i veldrænet jord og steder med fuld sol.

Seed:

Frøene kan sås udendørs direkte i åben jord, når jordtemperaturen er over 15 ºC. Du kan også forkultivere indendørs hele året. Placer i et lyst vindue.

Udblød frøene 1 dag før såning. Dæk frøene med et tyndt lag jord og hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-2 m< br data-mce-fragment="1"> Spiretid: 1-3 måneder
Vækstzone: 1-3

FRØ (NU: 6 stk/pose)

Trivielt navn: Te, tebusk, teplante
Videnskabeligt navn:< em>< span> Camellia sinensis
Familie: Theaceae

Anlægshistorik & brug:

Te indtages på verdensplan og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder thein som modvirker træthed og theanin som giver en beroligende effekt i modsætning til kaffe som kun har koffeinens (=thein) opkvikkende egenskaber. En kop te kan derfor være opkvikkende og beroligende på samme tid.

Det er hovedsageligt bladknopper og blade, der plukkes til at brygge te med, men nogle gange bruges blomsterne også.

Fra tebusken Camellia sinensis kan du lave forskellige typer te: hvid, gul, grøn, blå (oolong), sort og "mørk" te. Forskellen mellem dem består af forskellige gærings- og oxidationsprocesser. Hvid te må ikke engang oxidere, mens "mørk" te får lov at både oxidere og gære i lange perioder. Typerne imellem er efterhånden mere eller mindre i den ene eller den anden retning, i den rækkefølge, der er trykt ovenfor. Alle typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige.

Rød te (rooibos) kommer fra en anden planteart, Rooibos-buskenAspalathus linearis.

Teblade bruges også til madlavning i Asien - for eksempel Tebladssalat (gærede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.

Dyrkning:

Te er for nylig begyndt at blive dyrket i Sverige, og der er en succesrig tefarm på Gotland, som dyrkes til kommercielt brug. Tebusken vokser i sit naturlige miljø i store højder, hvor det bliver koldere om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen. Tebusken kan overvintres udendørs i Sverige, afhængigt af placering og omstændigheder skal planterne muligvis vinterdækkes (f.eks. med halm).

Beskyt venligst mod kold vind med noget vindbeskyttelse, f.eks. fiberdug fastgjort til stolper rundt om planten, og dæk med halm eller lignende under vintersæsonen.

Te trives i sur jord, brug Rhododendron-jord, når du genplanter planten første gang.

Seed:

Før du sår frøene, skal du lægge dem i vand i 1 dag (læg noget ovenpå for at presse frøene ned, hvis de flyder). Læg derefter frøene på et stykke fugtigt papir, læg papiret med frøene i en plastikpose i en dag. Så i en potte og dæk med 1-2 cm jord. Hvis spiringen ikke er sket inden for en måned, stilles frøet i køleskabet i cirka 1 måned. Tag frøet ud af køleskabet og lad det spire. 

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol/delskygge
Højde: 1- 2 meter
Væksttid: 1-3 måneder
Vækstzone: 1-4

FRØ (30 stk/pose)

Trivielt navn: Black Goji, Russian Buckthorn
Videnskabeligt navn: Lycium ruthenicum  Murr.
Familie: Solanaceae

Anlægshistorie & brug:

Sort Goji er, ligesom den slægtning, Goji (Lycium barbarum), en rig kilde til proteiner og vitaminer. Den sorte gojibær er særligt rig på anthocyaniner, med et højere indhold end blåbær. Busken er hjemmehørende i områderne omkring det tibetanske plateau og det sydlige Rusland.

Det er en plante, der endnu ikke har fået meget opmærksomhed i Vesten, men den har længe været brugt af de oprindelige folk i dets naturlige plantemiljø. Overraskende nok bruger oprindelige folk i små nordindiske samfund bærene til at lave en salve for at forhindre blindhed hos kameler. Dette er muligt takket være bærets høje indhold af lutein.

Bæren får sin dybe blå-lilla farve fra anthocyaninerne, et stof, der findes i usædvanligt høje niveauer i den sorte gojibær. Anthocyaniner er de samme stoffer, som farver blåbær blå og bidrager til mange af deres gavnlige egenskaber. 

Modne bær kan spises rå, tørret eller kogt.

Den mest almindelige måde at indtage sorte gojibær på er at lave en såkaldt infusion på dem. Dette gøres bedst, når de er helt friske, men det kan også gøres med tørrede bær. Den sorte Goji Berry afgiver forskellige farver afhængigt af den anvendte type vand. I mineralrigt vand (basic: pH >7) bliver farven dyb mørkeblå og i surt vand (pH <7) farven bliver intens lilla

Dyrkning:

Sort Goji vokser oprindeligt i meget ekstreme klimaer, hvor den er udsat for tørke, ekstrem kulde, højt saltindhold og næringsfattig jord. Disse faktorer har gjort den sorte gojibær til en meget hårdfør plante. Den kan vokse i temperaturer ned til -20 ºC.

Det er en busk, der er nem at dyrke, og som ofte giver rig høst. Den vokser gerne i veldrænet jord (ofte sandjord) og etablerer et stærkt rodsystem, som gør den til et godt jordbindemiddel, f.eks. ved strandkanter. Det kan også naturligt danne en tæt væg, der beskytter mod den værste vind. Trives i lyse situationer.

Bussen bliver op til 2 m og kan dyrkes udendørs i åben jord i Sverige. For at beskytte din Sorte Goji-busk mod de hårdeste svenske forhold, kan du i sensommeren dække plantens bund med halm, blade eller lignende. - dette beskytter planten mod den hårdeste kulde og forlænger vækstsæsonen.

De mange bær spænder fra grøn til sort/blålig lilla farve. Det er først da, de er klar til høst. Dette finder sted sommer-efterår.

Seed:

Frøene sås i fugtig jord. Dæk med et tyndt lag jord. Hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-2 m< br data-mce-fragment="1"> Spiretid: 1-3 uger
Vækstzone: 1-6

FRØ (30 stk/pose)

Trivielt navn:Goji, Buckthorn
Videnskabeligt navn: < /span>Lycium barbarum
Familie: Solanaceae

Anlægshistorik & brug:

Gojibær er en af ​​de mest populære "superfoods" (betegnelse for mad med særlige høje næringsværdier) og bruges ofte i müsli, smoothies, salater og brød eller bare spises som de er. Årsagen til dens popularitet er sandsynligvis, fordi gojibæret er et af de mest næringsrige bær, der findes. Den er rig på vitaminer og mineraler samt omega-3 og antioxidanter. Gojibæret har også et særligt højt proteinindhold på 10g pr. 100g, hvilket er meget usædvanligt blandt frugter og bær. Smagen er sød med strejf af tranebær og kirsebær. Normalt tørres bærrene før brug.

Den røde gojibær er rigere på carotenoider end sort gojibær, mens den sorte er rigere på antioxidanter. 

Roden bruges i urtemedicin til f.eks. dens leverrensende egenskaber.

Bladen bruges i Asien i gryderetter og supper eller laves til te.

Dyrkning:

Goji vokser vildt i Asien, og siden den blev indført i Sverige er den også begyndt at sprede sig naturligt her. Planten er en løvfældende busk, der normalt bliver 80-200 cm høj.

Anlægget er meget let at passe og hårdfør overfor både salt og vind. Trives godt i både sol og halvskygge, dette er en tilpasningsdygtig plante!

Seed:

Frø sås indendørs jan-marts i fugtig jord eller udendørs i potter eller på åben mark maj-sep. Optimal spiretemperatur er omkring 20-25 ºC. Det kan tage 3-4 måneder for planterne at være klar til udplantning, så det anbefales at så tidligt på året. Så har du gode muligheder for at høste allerede samme år.

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol/delskygge
Højde: op til 3 meter (ofte omkring 2 m)
Væksttid: 10-30 dage
Vækstzone: 1-4

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Chili Pepper 'Purple Thai', Lilla chilipeber , lilla chili, lilla fugleøje chili, lilla thai chilipeber
Videnskabeligt navn: Capsicum annuum
Familie: Solanaceae 

Anlægshistorik & brug:

En usædvanlig lilla variant af den populære thailandske chilipeber. 'Purple Thai' chili anses for at have en perfekt balance mellem smag og varme, hvilket bidrager til dens ønskelighed i asiatisk madlavning. Varmen beskrives som medium og er mellem 50.000 - 100.000 Scoville Heat Units. 

Dyrkning:

Alle chilipeber stammer fra Central- og Sydamerika. Slægten er siden blevet spredt med hjælp fra kolonister, missionærer og handlende verden over, og nye arter er opstået gennem tilpasning til miljøet.

Chilipeber er generelt nemme at dyrke. De trives på solrige og varme steder. Kan dyrkes indendørs i vinduer. 

Alle chilipeber er flerårige og kan producere frugt året rundt, hvis de får de rette betingelser. Varme, lys, let ernæring og fugt er befordrende for kontinuerlig vækst & produktion på fabrikken. Overvintrer varmt og lyst. Hvis du ønsker, at planten skal producere frugt selv i vintersæsonen, skal du bruge et vækstlys til at supplere sollyset, eventuelt kun vokse under et vækstlys.

Hold jorden jævnt fugtig og lad jorden tørre let ud mellem vandingerne. Gød med fordel 2-3 gange om ugen for at give rigelig frugtproduktion. 

Frugterne skifter fra lilla til orange-agtige i sen modning. Frugterne kan spises på ethvert stadium af modenhed. 2-6 cm.

Seed: 

Dyrket indendørs i begyndelsen af ​​året.

Fugt frøjorden og tryk let frøene mod overfladen. Dæk med 1 cm jord. Placer lyst og hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

Staude: Staude
Planteposition: sol
Højde: 60-80 cm< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 5-10 dage

FRØ (20 stk/pose)

Trivielt navn: Thailandsk aubergine, thailandsk aubergine, thailandsk grøn aubergine 
Videnskabeligt navn: Solanum melongena>< br data-mce-fragment="1">Familie: Solanaceae

Anlægshistorik & brug:

Den typiske thailandske runde grønne aubergine. Udbredt i forskellige typer curies og gryderetter. Kan også spises som en rå grøntsag ved siden af ​​hovedretten. 

Dyrkning:

Thailandsk aubergine er flerårig, men har normalt brug for en frostfri vinter for at klare sig til næste år. Den kan overleve vinteren udendørs under de mest gunstige svenske forhold. Når man forsøger at overvintre udendørs, bør plantens bund vinterdækkes med halm eller lignende for at beskytte mod kulden. Hvis der er drivhuse til rådighed, er det et glimrende sted for den thailandske aubergine. 

Voks alternativt som en årlig i Sverige. Blomstringen sker cirka 6 uger efter spiring, og høsten kan begynde efter 2-3 måneder.

Vokser godt i de fleste jorder, men trives i en veldrænet og næringsrig jord. Placeret i sol/halvskygge. Drag fordel af rigelig kunstvanding. 

Planterne placeres ca. 60 cm fra hinanden.

Gød gerne regelmæssigt 1 gang/måned i sommermånederne. Gives først cirka en måned efter spiring. 

Selvbestøvende. 

Når frugtsætningen begynder, anbefales det at holde antallet af frugter pr. plante omkring 4-5. 

Frugter høstes, når de er grøn-hvide. Hvis du venter, indtil frugterne bliver gule, er de mere bitre, men stadig spiselige.

Seed:

Forkultiveret indendørs i februar-marts alternativt sået udendørs i april-maj. Frø er dækket af et 1 cm lag jord. Bliv ved med at så fugtigt.

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol/halvskygge
Højde: 50- 100 cm
Væksttid: 3-10 dage
Vækstzone: 1 (gunstige placeringer)

FRØ (20 stk/pose)

Trivielt navn: Somborka pepper, Somborckina
Videnskabeligt navn: Capsicum annuum
Familie: Solanaceae < /p>

Anlægshistorik & brug:

Somborka er en peber, der stammer fra Balkan-regionen i Europa. Nogle af dens mest karakteristiske kendetegn er, at den har et tykt kød, mens den har en varme, der er cirka halvvejs til en "almindelig" chili. Man kan derfor sige, at det er en kødfuld peber med varme. 

Perfekt til indlejring. Syltet Somborka giver en syrlig, men varm tilsætning som tilbehør og er velegnet til at blive spist sammen med mange retter.

Du kan også fylde Somborkan med f.eks. ris, hakket kød og andre valgfrie ingredienser til at tilberede i ovnen. 

Begge disse metoder er almindelige anvendelser i Balkan-køkkenet.

Dyrkning:

Trives på solrige, varme og beskyttede steder. Bedst dyrkes i drivhuse. 

Mere holdbar end almindelig peberfrugt og chili. 

Seed: 

Dræk indendørs i starten af ​​året eller så udendørs, når risikoen for frost er overstået. 

Fugt frøjorden og tryk kun let ned mod overfladen. Placer lyst og hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Årlig
Planteposition: sol
Højde: 60 cm
Væksttid: 5-14 dage

FRØ (20 stk/pose)

Trivielt navn: Okra
Videnskabeligt navn: < em> Abelmoschus esculentus
Familie: Malvaceae

Anlæggets historie & brug:

Okra er en plante med mange anvendelsesmuligheder, og dens frugter er en af ​​de mest populære tropiske grøntsager på verdensplan. 

Frugten er en velanvendt ingrediens i madlavning takket være dens sprøde tekstur og teksturerende egenskaber. Frugten indeholder bindestoffer, hvilket gør den særdeles velegnet til gryderetter og supper. Den kan også spises rå, f.eks. serveres den i det asiatiske køkken ofte ved siden af ​​hovedretten sammen med den tilhørende sauce.

Ligesom spinat kan bladene bruges rå i salater eller smides i en wok. Bladene har også en svag bindende virkning.

Bristede Okra-frø kan også bruges som et koffeinfrit alternativ til kaffe. 

I Vestafrika, hvor okra dyrkes meget, spises også blomsterknopper og de døde blomster. 

Den gennemsnitlige næringsværdi af okra er højere end for blandt andet tomat, aubergine og de fleste agurkeplanter.

Okranfrø indeholder cirka 20 % protein og 20 % olie, som kan udvindes fra frøene.

Dyrkning:

Okra stammer fra Sydasien/Afrika og er i sin naturlige tilstand flerårig. Den trives i varme og er følsom over for frost. Optimal væksttemperatur er 20+ ºC, og temperaturer under 10 ºC kan være skadelige for planten.

Af ovenstående grunde vokser den derfor bedst i Sverige i et drivhus/dyrkningstunnel. Den kan dyrkes udendørs, men høsten kan være lidt mindre end under optimale forhold. For at forbedre vilkårene for udendørs dyrkning kan man i foråret, når jorden er blevet varmet op, dække jorden med plast eller andet bunddække som halm/bark for at forhindre varmeudstråling og derved forlænge vækstsæsonen ind i efteråret.< /p>

Okraen er tørketolerant, men frugtbarhed nyder godt af kontinuerlig kunstvanding og tilførsel af næringsstoffer.

Trives i veldrænet lerjord.

Okra er selvbestøvende, hvilket betyder, at du kun behøver én plante for at producere frugt.

Frugterne plukkes på et tidligt (umodnet) stadium, mens de er grønne for at undgå en træagtig smag. Et tip er at prøve at knække spidsen af ​​frugten - hvis den går i stykker, er den frisk, hvis den bøjer i stedet, er den for moden, og frugten er bedre egnet til frøhøst.

Såning:

Udblød frøene i vand 24 timer før såning. Læg frøene i fugtig jord og dæk med 1-2 cm jord. Hold frøet fugtigt. Frøene spirer normalt inden for 2-3 uger. Spiring sker hurtigere ved temperaturer over 25 ºC. 

Funktioner:

Alder: Flerårig
Planteplacering: sol
Højde: 1–2 m
Væksttid: 1-8 uger
Vækstzone: Hårdfør ned til 10 ºC

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Thai Chili Pepper 'Bird's Eye' , Prik Ki Noo
Videnskabeligt navn:< span data-mce-fragment="1"> Capsicum annuum
Familie: Solanaceae 

Anlægshistorik & brug:

En "ægte thailandsk" højvarme chilipeber, der har en veletableret anvendelse nede i Sydøstasien. Chilien spises ofte rå sammen med blandt andet retten Khao Kha Moo eller som snack med nordthailandske grillspyd. Det er også bredt tilberedt i wok, gryderetter og supper. 

Den thailandske Bird's Eye chili bruges også til at lave forskellige typer Nam Prik - Thai chilipasta. Chilien ristes sammen med blandt andet løg, hvidløg og males derefter ned og blandes med olie og smagsstoffer som citrongræs, tamarind mv. Chilipastaen bruges derefter til at dyppe grøntsager i eller spises til risretter.

En anden nem måde at inkorporere chili i dine måltider er at skære den i tynde skiver sammen med hvidløg og derefter blande med lime og fiskesauce for at have som en ekstra smag til at hælde over din mad udover. 

Scoville-styrke 100.000 – 140.000. < /span>

Dyrkning:

Alle chilipeber stammer fra Central- og Sydamerika. Slægten er siden blevet spredt med hjælp fra kolonister, missionærer og handlende verden over, og nye arter er opstået gennem tilpasning til miljøet.

Chilipeber er generelt nemme at dyrke. De trives på solrige og varme steder. Kan dyrkes indendørs i et vindue. 

Alle chilipeber er flerårige og kan producere frugt året rundt, hvis de får de rette betingelser. Varme, lys, let ernæring og fugt er befordrende for kontinuerlig vækst & produktion på fabrikken. Hvis du ønsker, at planten skal producere frugt selv i vintersæsonen, skal du bruge et vækstlys til at supplere sollyset, eventuelt kun vokse under et vækstlys.

Hold jorden jævnt fugtig og lad jorden tørre let ud mellem vandingerne. Gød med fordel 2-3 gange om ugen for at give rigelig frugtproduktion. 

Frugterne spænder fra grøn (gul-orange) til rød. Frugterne kan spises på ethvert stadium af modenhed. 2-6 cm.

Seed: 

Dyrket indendørs i begyndelsen af ​​året.

Kom frøene i lunkent vand 1 dag før såning. Fugt frøjorden og pres frøene let ned mod overfladen. Dæk med 1 cm jord. Placer lyst og hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

Staude: Staude
Planteposition: sol
Højde: 50-150 cm< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 5-15 dage

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: White Roselle, White Roselle Hibiscus, Hvidsyre
Videnskabeligt navn: span data -mce-fragment="1"> Hibiscus sabdariffa 
Familie: Malvaceae 

Anlægshistorik & brug:

I modsætning til den mere almindeligt kendte røde roselle hibiscus har den hvide roselle hibiscus grønlig-hvide bægerblade (det der normalt omtales som "frugten" " i roselle hibiscus) mere dybgule blomster og grøn stilk. Frugterne er endnu mindre med hvid roselle, men det samlede udbytte er dog højere end fra almindelig rød roselle.

Frugterne og bladene bruges på samme måde som frugter og blade fra almindelig roselle - saften bliver dog gennemsigtig/ravfarvet i stedet for den dybe røde farve fra almindelig roselle. 

Hibiscus sabdariffa hestemælk fra Afrika og spredte sig derfra til Asien og Caribien.

Mest populært brugt til at lave juice (Agua de Jamaica) af de friske dækblade, men de kan også tørres for at lave hibiscus te. Tørrede bægerblade bruges også som smagsstof til gin. De friske blade kan også bruges som en syrlig tilføjelse i salater eller i supper af asiatisk karakter.

I Asien bliver bladene normalt stegt, lavet til suppe eller brugt til tilberedte retter med f.eks. fisk, kylling og oksekød.

Roselle bruges også ofte for sine sundhedsfremmende egenskaber.

Dyrkning:

Roselle trives i lyse situationer. Dyrk indendørs i et lyst vindue, og bevæg dig udenfor om sommeren. Alternativt kan du så frøene direkte i åben jord, når risikoen for frost er overstået.

Roselle dyrkes kommercielt i etårige perioder. I naturen er planten dog flerårig og det kan den også blive, når den dyrkes hjemme. Overvintring på et lyst sted er en forudsætning for stauder i Sverige. Vokser til et lille træ/høj busk.

Seed:

Udblød frøene 1 dag i forvejen. Så i fugtig jord og dæk gerne med plastik med små huller i for at holde på fugten. Optimal temperatur for hurtig spiring er mellem 25-30ºC, men frøene spirer også kl. 20 + ºC. Brug eventuelt en værmetæppe for bedre spiringsbetingelser.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: op til 2 meter< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 7-30 dage

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Yellow Goji, Yellow Goji Berry, Yellow Buckthorn
Videnskabeligt navn: Lycium barbarum< br data-mce-fragment="1"> Familie: Solanaceae

Anlægshistorie & brug:

Gul Goji-bær tilhører samme slægt som rød og sort gojibær< / span> og er ligesom sine slægtninge et nærende bær, især i vitaminer og proteiner. I modsætning til de røde gojibær indeholder gule gojibær ingen bitterstoffer og har også et lavere sukkerindhold.

Gule gojibær kan spises rå, som de er, bruges i salater eller tørres til müsli eller bagværk. Du kan også bare lave en drink af dem, f.eks. sorte gojibær.

Både gule og sorte gojibær er relativt ualmindelige i Sverige indtil videre, så her er chancen for at få noget usædvanligt og nyttigt i dyrkning!

Dyrkning:

Gul Goji er en hårdfør busk, der kan tåle mange minusgrader og er derfor velegnet til udendørs dyrkning i Sverige, enten i potte eller på friland. Busken vokser godt i både sand-, lerjord og alt derimellem, så længe jorden er veldrænet. Den trives på solrige steder og er relativt ufølsom over for tørke, vind og salt.

Busken har også et stærkt rodsystem, der binder jorden godt. Dens hårdføre egenskaber gør den til en effektiv plante i maritime kystklimaer med meget vind.

Gul Goji er en taknemmelig plante, der ikke kræver meget pleje.

Bussen vokser til 1-3 meter. Måden busken vokser på gør den velegnet til at binde op på snore langs en facade for at vokse som facadebeklædning. Uanset om den vokser mod en facade eller ej, så giv den noget at klatre/vokse imod, så vokser busken hurtigere.

Seed:

Frøene sås i fugtig jord. Dæk med et tyndt lag jord. Hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-3 m< br data-mce-fragment="1"> Spiretid: 1-3 uger
Vækstzone: 1-6

FRØ (6 kapsler = ca. 30 frø/pose)

Trivielle navne: russisk rod, sibirisk ginseng, Eleuthero, Kan Jang, Tajgarot
Videnskabeligt navn: Eleutherococcus senticosus
Familie: Araliaceae

Anlægshistorik & brug:

Sibirisk ginseng, eller russisk rod, som det også kaldes, er en frostbestandig "Ginseng-art", der tilhører samme familie som koreansk ginseng ( Panax ginseng)og amerikansk ginseng (Panax quinquefolius ). Det er ikke relateret til Indisk Ginseng.

Fra denne Ginseng er det rodbarken, der bruges til dens adaptogene egenskaber. Adaptogener kaldes stoffer, der hjælper kroppen med at håndtere forskellige former for stress. Sibirisk ginseng er velkendt blandt atleter og bruges også til at behandle søvnforstyrrelser. Traditionelt brugt i russisk/kinesisk folkemedicin.

Meget af den sibiriske ginseng, der er tilgængelig på markedet, er hele uslebne rødder, mens det i virkeligheden kun er røddernes bark, der indeholder de aktive stoffer. Her er det selvfølgelig en fordel at dyrke det selv, da du selv styrer hele processen.

Dyrkning:

Sibirisk ginseng er en busk, der stammer fra Nordøstasien, der ofte vokser i skove som underskov eller danner tætte krat. Busken er tornet og kan blive op til 4 meter afhængig af hvor den vokser.

Den trives udendørs i Sverige og stiller ikke særlig høje krav. På vejen kan den klare alt fra sand til tung lerjord. Den trives dog bedst i jord blandet med blade og kompost. Foretrækker lys frem for delvis skygge. Kan også dyrkes i potte.

For at høste skærer du et/flere af plantens underjordiske skud af og lader planten vokse. Pil barken af roden, og kompostér/kassér træet inde i barken.

Det er en robust art med få kendte skadedyr.

Blomsterne bliver gul-hvide/lilla, som derefter danner sorte runde frugter i bundter.

Såning:

Sibiriske ginsengfrø kan være svære at spire. Frøene skal stratificeres for at optimere spiringsbetingelserne. Dette kan gøres ved at:

• Lød frøene i blød i 1 dag
• Kom i en tæt plastpose med sand/tørv i køleskabet i 2-3 måneder. Nogle frø skal måske ligge et helt år.
• Så frø i jord, dæk med 0,5 cm jord, hold frø fugtige

Hvis ingen frø er spiret efter 4 måneder (efter at have gennemført stratificering), kan du prøve en af ​​disse to metoder:

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: delvis skygge/sol
Højde: 2- 4 m
Væksttid: 2-4 måneder
Vækstzone: 1-7

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Tomat 'Indigo Rose'
Videnskabeligt navn : Solanum lycopersicum
Familie: Solanaceae

Plantehistorie & brug:

Blå tomater (klassificering, der blandt andet omfatter 'Indigo Rose') er specielt fremavlet til at producere et højt indhold af antioxidanten anthocyanin - en gruppe stoffer, der giver mange frugter & bærer sin blå/lilla farve og hjælper også til en vis grad med at beskytte planten mod insektangreb og sygdomme. Anthocyaniner findes i alle tomatsorter, men normalt ikke i frugterne, men i stedet i blade og stængler.

Denne mørkelilla tomat har en lidt blommeagtig smag. Frugterne er modne, når de er gået fra en blå-lilla til lilla-brun farve. Dele af tomaten, der ikke har været udsat for sollys, kan ligesom almindelige tomater blive fra grøn til rød, når den er moden.

Umodne grønne tomater kan syltes eller steges i olivenolie og citron.

br>Dyrkning:

Trives under varme forhold, både indendørs og udendørs. Drivhusdyrkning passer perfekt. Vokser bedst i veldrænet og næringsrig jord.

Dette er en meget høj tomat, op til 2 meter. Drag fordel af binding. Sideskuddene i bladfoldene knibes af for at favorisere blomstring = flere tomater! Giver høst i længere perioder end kortvoksede tomatsorter.

God til samdyrkning, f.eks. hvidløg, karse og tagetes som underskov for at holde bladlus væk.

Såning:

Dræk indendørs eller så direkte udendørs, når risikoen for frost er ovre. Dæk kun med et tyndt lag jord. Hold frøet fugtigt. Normalt hurtigt voksende, 5-15 dage.

Kenskaber:

År: Årligt
Planteposition: sol
Højde: 150-200 cm
Spiretid: 5-15 dage

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Kinesisk lakridsrod, Gan Cao, Manchurisk lakrids, mongolsk lakrids
videnskabeligt navn: Glycyrrhiza uralensis (syn. G. glandulifera)
Familie: Fabaceae

Anlægshistorik & brug:

Karakteristisk for kinesisk lakridsroder< em data-mce-fragment="1">:

• Oprindeligt fra Centralasien og det nordlige Kina.
• Bruges i traditionel kinesisk medicin for dets medicinske egenskaber.
• Hårdfør ned til -25 ºC.
• Kan dyrkes udendørs i koldere klimaer med passende vinterbeskyttelse.
• Vokser til en højde på 0,5-1,5 meter. Dette er en mere lavtvoksende lakridsart.

Lakridsrod har en lang historie både som lægeplante og sød. Allerede i 4000 f.Kr. blev den brugt af assyrerne og siden er lakridsrod blevet brugt som bl.a. nervelindrende, forkølelseslindrende og ved bekæmpelse af andre virusinfektioner. Lakridsrod blev solgt på apotekerne som medicin så sent som i 1970'erne.

En af vores forfædres mest fremtrædende anvendelser af lakridsrod var at tygge roden for at holde tænderne rene og sunde. Dette blev gjort på grund af stoffet glycyrrhizin fundet i rødderne har antibakterielle egenskaber. Det er også stoffet, der bidrager med den søde smag. Men glycyrrhizin metaboliseres ikke i vores kroppe og derfor, ligesom Stevia (Stevia rebaudiana) a>, bruges som en GI-venlig erstatning for sukker.

Roden kan rives og laves til te. Du kan også lave en forfriskende drink serveret med is. I Mongoliet bruges lakridsrodsblade som erstatning for almindelige Te (Camellia sinensis).< /span>

Roden kan også males/knuses for at tilberede din egen lakrids. Bland med sukker/sirup, mel og anis i en gryde og bring det i kog.

Lakridsrod bruges også ofte sammen med anis, når man smager alkoholiske drikke.

Dyrkning:

Lakridsrod vokser naturligt i det sydlige Europa og dele af Asien.

Den kinesiske lakridsrod er hårdfør ned til -25 ºC. I det meste af Sverige kan den dyrkes udendørs hele året rundt. For at beskytte planten om vinteren skal du dække bunden med kviste, blade, halm eller lignende. Ved at vinterdække din plante er det muligt at skabe et sted, hvor den vil trives, selvom din vækstregion er uden for dens udpegede vækstzone.

Lakridsrod kan også dyrkes i en bred potte, placeret udendørs i de varmere måneder og indendørs i de koldere måneder.

I Sverige kan den dyrkes både i potte og på friland, men i sidstnævnte tilfælde skal den vinterdækkes med f.eks. kviste, blade eller halm. 

Rødderne, som er den del, der bruges til konsum, bliver meter lange, så en stor potte anbefales til pottedyrkning. Det tager omkring 3 år for lakridsroden at blive høstbar og i løbet af den tid når den at blive en ret stor busk.

Lakridsrod trives bedst i veldrænet jord og steder med fuld sol.

Seed:

Frøene kan sås udendørs direkte i åben jord, når jordtemperaturen er over 15 ºC. Du kan også forkultivere indendørs hele året. Placer i et lyst vindue.

Udblød frøene 1 dag før såning. Dæk frøene med et tyndt lag jord og hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 0,5-1, 5 m
Væksttid: 1-3 måneder
Vækstzone: 1-4

FRØ (30 stk/pose)

Trivielle navne: Golden Himalaya Hindbær, Golden Evergreen Raspberry, Yellow Himalaya Raspberry, Ainselu
Videnskabeligt navn: Rubus ellipticus
Familie: Rosaceae

Anlægshistorie & brug:

Det Gyldne Himalaya-hindbær har sin oprindelse i Himalaya-bjergkæden i Tibet og Nepal, men vokser også vildt i store højder på mere sydlige breddegrader som Sri Lanka og Sydøstasien. 

Bærrene har en sød smag med en behagelig syrlighed.

Nepalesiske landmænd dyrker og høster gyldne Himalaya-hindbær og gærer derefter bærene for at producere en lokal frugtvin.

Historisk har bærrene været brugt både som mad og til medicinske formål.

Videnskabelig forskning har afsløret et væld af makronæringsstoffer, mikronæringsstoffer og forskellige mineraler i bæret (Lamichhane A, Lamichhane G et al.). Ydermere har det gyldne Himalaya-hindbær vist sig at være rig på andre gavnlige stoffer, herunder polyfenoler, flavonoider, anthocyaniner, tanniner og terpenoider.

I lokalsamfund, hvor hindbær vokser vildt, indtages bærene stadig som tidligere. Bærene sælges på lokale markeder i Himalaya-regionen (Manandhar. N. P.).

Den indre bark er værdsat som en lægeurt i traditionel tibetansk medicin. 

I skovhavesammenhæng dyrkes planten traditionelt i levende hegn i det nordvestlige Himalaya, hvor den hjælper med at holde husdyr og andre dyr ude; markere landegrænser; samtidig med at det giver en række medicinske og spiselige anvendelser (Pankaj Sharma & Usha Devi). Planten er også nyttig til at forhindre jorderosion og til andre jordbevarende formål (Manandhar. N. P.).

Denne art bruges også i hindbæravlsprogrammer, hvor den krydses med visse kultivarer for at give sygdomsresistens og forbedre tilpasningsevnen til varmere klimaer (Janick, J. & J. N. Moore) .

Fra bærrene kan du (overraskende nok) udvinde et blå-lilla farvestof, der kan bruges i naturlig farvning (Grae. I.).

Dyrkning:

Den gyldne hamalaya-hindbær bør være en stedsegrøn busk i sit naturlige miljø - muligvis endda i de mildeste dele af vores land.  Busken producerer en klynge af kraftige, tornede, oprejste stængler fra en træagtig grundstamme. Busken bliver normalt 1-3 m høj, nogle gange op til 4,5 m.

Let at dyrke plante, der trives bedst i en veldrænet lerjord. God hårdførhed over for frysetemperaturer, nøjagtig hårdførhed er svær at finde på grund af dens sjældenhed i kommerciel dyrkning, men tilfælde af hårdførhed ned til -20ºC er blevet rapporteret ( A. K. Trivedi)

Mere skyggetolerant end mange andre arter i hindbærslægten (Rubus sp.). Det bedste sted for maksimal frugtsætning er dog et solrigt sted. 

Årligt udbytte fra vilde eksemplarer i Himalaya er omkring 750 g fra en busk, der optager et areal på 2,5 m² (Parmar. C. og Kaushal. M.K.).

Bussen er selvfrugtbar og bestøvet af insekter. Nye stængler produceres hvert år fra den flerårige grundstamme, disse stængler sætter frugt i deres andet år og dør derefter tilbage for at blive erstattet af sidste års frugtstængler det følgende år.

Rodknuder indsamlet fra planter i Java viste nitrogenfikserende aktivitet og kan antages at fiksere deres eget nitrogen ligesom de fleste planter i ærtefamilien - Fabaceae (M. J. Van Steeniis-Kruseman).

Seed:

BEMÆRK! Disse frø har været i lagdeling (koldperiode) og kan derfor sås umiddelbart efter modtagelsen.

Frøene sås i fugtig jord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-4 m< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 1-3 uger
USDA-zone: 7-10
Vegetativ zone (grov oversættelse): 1-3

FRØ (20 stk/pose)

Trivielt navn: Purple Thai Aubergine, Purple Thai Aubergine, Thai  Rund lilla aubergine 
Videnskabeligt navn:  < osv data-mce-fragment="1">Solanum melongena
Familie: Solanaceae

Anlægshistorik & brug:

En lilla variant af den typiske thailandske runde aubergine. Udbredt i forskellige typer curies og gryderetter. Kan også spises som en rå grøntsag ved siden af ​​hovedretten. 

Dyrkning:

Lilla thailandsk aubergine er flerårig, men har normalt brug for en frostfri vinter for at klare sig til næste år. Den kan overleve vinteren udendørs under de mest gunstige svenske forhold. Når man forsøger at overvintre udendørs, bør plantens bund vinterdækkes med halm eller lignende for at beskytte mod kulden. Hvis der er drivhuse til rådighed, er det et glimrende sted for den thailandske aubergine. 

Voks alternativt som en årlig i Sverige. Blomstringen sker cirka 6 uger efter spiring, og høsten kan begynde efter 2-3 måneder.

Vokser godt i de fleste jorder, men trives i en veldrænet og næringsrig jord. Placeret i sol/halvskygge. Drag fordel af rigelig kunstvanding. 

Planterne har en afstand på ca. 60 cm.

Gød gerne regelmæssigt en gang/måned i sommermånederne. Gives først cirka en måned efter spiring. 

Selvbestøvende. 

Når frugtsætningen begynder, anbefales det at holde antallet af frugter pr. plante omkring 4-5. 

Seed:

Forkultiveret indendørs i februar-marts alternativt sået udendørs i april-maj. Frø er dækket af et 1 cm lag jord. Bliv ved med at så fugtigt.

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol/halvskygge
Højde: 50- 100 cm
Væksttid: 3-10 dage
Vækstzone: 1 (gunstige placeringer)

FRØ (6 stk/pose)

Trivielt navn: romersk lakridsrod, russisk lakrids, tysk lakrids
Videnskabeligt navn: Glycyrrhiza echinata
Familie: Fabaceae p>

Anlægshistorik & brug:

Karakteristisk for romersk lakridsrod er:

• Oprindeligt fra Sydeuropa og dele af Asien.
• Har en lang historie som lægeplante og bruges som sød.
• Bruges til fremstilling af russisk og tysk lakrids.
• Hårdfør ned til -20 ºC.
• Vokser til en højde på 1-2 meter.

Lakridsrod har en lang historie både som lægeplante og sød. Allerede i 4000 f.Kr. blev den brugt af assyrerne og siden er lakridsrod blevet brugt som bl.a. nervelindrende, forkølelseslindrende og ved bekæmpelse af andre virusinfektioner. Lakridsrod blev solgt på apotekerne som medicin så sent som i 1970'erne.

En af vores forfædres mest fremtrædende anvendelser af lakridsrod var at tygge roden for at holde tænderne rene og sunde. Dette blev gjort på grund af stoffet glycyrrhizin fundet i rødderne har antibakterielle egenskaber. Det er også stoffet, der bidrager med den søde smag. Men glycyrrhizin metaboliseres ikke i vores kroppe og derfor, ligesom Stevia (Stevia rebaudiana), bruges som en GI-venlig erstatning for sukker.

Roden kan rives og laves til te. Du kan også lave en forfriskende drink serveret med is. I Mongoliet bruges lakridsrodblade som erstatning for almindelig Te (Camellia sinensis).

Roden kan også males/knuses for at tilberede din egen lakrids. Bland med sukker/sirup, mel og anis i en gryde og bring det i kog.

Lakridsrod bruges også ofte sammen med anis, når man smager alkoholiske drikke.

Dyrkning:

Lakridsrod vokser naturligt i det sydlige Europa og dele af Asien.

Den romerske lakridsrod er hårdfør ned til -20 ºC. I det meste af Sverige kan den dyrkes udendørs hele året rundt. For at beskytte planten om vinteren skal du dække bunden med kviste, blade, halm eller lignende. Ved at vinterdække din plante er det muligt at skabe et sted, hvor den vil trives, selvom din vækstregion er uden for dens udpegede vækstzone.

Lakridsrod kan også dyrkes i en bred potte, placeret udendørs i de varmere måneder og indendørs i de koldere måneder.

I Sverige kan den dyrkes både i potte og på friland, men i sidstnævnte tilfælde skal den vinterdækkes med f.eks. kviste, blade eller halm. 

Rødderne, som er den del, der bruges til konsum, bliver meter lange, så en stor potte anbefales til pottedyrkning. Det tager omkring 3 år for lakridsroden at blive høstbar og i løbet af den tid når den at blive en ret stor busk.

Lakridsrod trives bedst i veldrænet jord og steder med fuld sol.

Seed:

Frøene kan sås udendørs direkte i åben jord, når jordtemperaturen er over 15 ºC. Du kan også forkultivere indendørs hele året. Placer i et lyst vindue.

Udblød frøene 1 dag før såning. Dæk frøene med et tyndt lag jord og hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-2 m< br data-mce-fragment="1"> Spiretid: 1-3 måneder
Vækstzone: 1-3

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Red Okra 
Videnskabeligt navn: Abelmoschus esculentus var. rubra
Familie: Malvaceae

Anlægshistorie & brug:

Rød okra er en variant af grøn okran med samme videnskabelige navn. Som den grønne sort er frugterne af rød okra en velanvendt ingrediens i madlavningen takket være deres sprøde tekstur og bindende egenskaber. Frugterne kan bruges på samme måde som det grønne, både i gryderetter og supper, men også rå som snack. Bladene af rød okra kan også bruges rå i salater eller røre.

Den store forskel på rød og grøn okra er naturligvis den røde farve - som gør sorten til en populær prydplante. 

Dyrkning:

Ligesom grøn okra er rød okra tørketolerant og vokser bedst i veldrænet, muldrig jord. Den trives bedst i varme og er følsom over for frost, så dyrkning i Sverige anbefales primært i drivhuse eller overdækkede vækstbede i løbet af foråret.

Rød okra er selvbestøvende, så en enkelt plante er tilstrækkelig til at bære frugt. For de bedste resultater, giv planten kontinuerlig kunstvanding og næringsstofforsyning.

Frugterne af rød okra bør plukkes på et tidligt, umodent stadium, mens de stadig er røde og bløde. Hvis frugterne bliver for modne, kan de udvikle en træagtig smag.

Såning:

Udblød frøene i vand 24 timer før såning. Læg frøene i fugtig jord og dæk med 1-2 cm jord. Hold frøet fugtigt og placer det på et sted med direkte sollys. Frøene spirer hurtigere ved temperaturer over 25 ºC. 

Funktioner: 

Alder: Flerårig
Vækstposition: Sol
Højde: 1-2 m
Væksttid: 1-8 uger
Vækstzone: Hårdfør ned til 10 ºC