Hvad er det egentlig, vi forbruger?

At forstå det, man forbruger

Efterhånden som meget tid er brugt sammen med forskellige planter – i forbindelse med læsning og skrivning – som vi dagligt forbruger, kommer man på en eller anden måde tættere på, hvad det egentlig er, vi forbruger. Lidt som man gør, hvis man jager sin egen føde, gætter jeg. Det er en anden levende organisme, der lever sit liv med egne mål, før nogen kommer og spiser den. Vi mennesker identificerer og prøver planten, og med tiden bliver den så almindelig, at vi næsten har glemt, hvor det, vi forbruger, faktisk kommer fra. Det kan være vigtigt at forstå det, man spiser, for som resultat at få en forståelse for, hvordan det påvirker en. Fx hvordan tebusken, som indeholder både koffein (også kaldet tein) og teanin, hvor sidstnævnte bidrager til den beroligende følelse, som efter min mening giver et meget afbalanceret fokus i samspil med koffeinen. Et rent koffeinkick kan nogle gange være overvældende på det forkerte tidspunkt, især hvis du sidder stille med mere mentalt krævende opgaver. Derfor primært te ved stillesiddende arbejde og kaffe før mere fysiske aktiviteter, for mit vedkommende.

Når man prøver at se, hvad man forbruger mere ud fra naturens perspektiv, bliver det lettere at se sammenhænge mellem planter – hvilket kan åbne døren til en hel række nye kostmuligheder og i forbindelse med det føre til en stillingtagen til den fødevaremarked, vi har i dag.

Alternativer til te og kaffe, der indeholder koffein, er bl.a. flere planter i Ilex-slægten, andre arter i slægten Camellia samt Guarana. Hvis man åbner øjnene for stimulerende effekt uden indhold af koffein, findes der pludselig et helt andet udvalg. På denne front tror jeg, at nye drikke lavet på forskellige typer svampe med forskellige stimulerende og helbredende egenskaber har en stærk fremtid.

Selvom netop te og kaffe ikke er de mest oplagte at finde alternativer til, findes der et helt økosystem af andre planter til at erstatte vores mest almindelige bælgplanter, bladgrøntsager, frugter og bær fx. Vi stræber efter at belyse alternative planter og deres anvendelige egenskaber netop for at opmuntre til en varieret kost, valgmuligheder og en vis grad af selvforsyning – især hvis visse fødevarekæder svigter fremover og priserne stiger, hvilket vi allerede har oplevet til en vis grad de seneste år.

Dominansen af få planter, som vi mennesker har bragt til global genkendelse, gør mig nysgerrig på spørgsmålet:

Hvilke andre planter findes der med lignende anvendelige egenskaber, som vi egentlig kunne bruge i vores hverdag?

Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke mister forbindelsen til naturen og al dens mangfoldighed, i takt med at vi udvikler stadig mere bekvemme livsstile. Jeg mener bestemt ikke, at der er noget galt med bekvemmelighed, men viden bør forblive tilgængelig.

Spørgsmålet ovenfor åbner op for en helt ny verden af smage og oplevelser, samtidig med at det bringer os tættere på det, vi putter i vores krop, som til sidst bliver os selv (det er jo faktisk sådan, det fungerer), og fortsat giver spørgsmålet også adgang til en sundere produktionskæde, hvor et helt økosystem kan få plads på et morgenbord, snarere end kun 1 eller 2 planter, der dyrkes i en slags unaturligt monopol: på den måde mener jeg, at det spørgsmål er et af de mest spændende og vigtige spørgsmål, vi kan stille os i vores tid.

Teknikker: klassiske og moderne

Det er nok vigtigt at understrege, at jeg ikke har noget imod klassisk landbrug, snarere har jeg respekt for alle, der stadig arbejder i erhverv med en tydelig forbindelse til naturen. Den model for landbrug, vi har i dag, har egnet sig meget godt til at forsørge en globalt hurtigt voksende befolkning de seneste århundreder, hvor fokus hos befolkningen har kunnet ligge på andet end landbrug. Dette har tilladt os at udvikle en ufattelig mængde nye tekniske løsninger, som, om end ikke alle, gør vores liv bedre i dag. Jeg tror dog, at det nu er tid til, at vi begynder at bruge disse tekniske løsninger til vores fordel for at udvikle landbruget til en model, der er bedre egnet til den tid, vi lever i: en tid med en aftagende ekspanderende befolkning og et klima, der tager mere og mere skade, jo mere jord vi bruger på en unaturlig måde. Eksempler på, hvordan vi kan bruge vores moderne teknik, er fx at udvikle landbrugsmaskiner, der er tilpasset til at høste afgrøder i marker med afgrøder i forskellige lag: fx en kombination af træer, buske og bunddækkeafgrøder. Vores klassiske landbrugsmaskiner er velegnede til håndtering af afgrøder i monokulturelle marker. De er ikke udviklet til at bevæge sig blandt en blanding af forskellige afgrøder og identificere, hvilken type afgrøde de har foran sig. Det er her, den moderne teknik kan komme til nytte i sin evne til at lære at identificere en mark som et menneske kan, og samtidig høste med en effektivitet, der egner sig til dyrkning større end til selvforsyning. Der findes allerede forskning inden for dette område og teknikker, som er begyndt at blive implementeret i form af bl.a. flyvende droner, der kan aflæse, hvornår frugter er klar til høst osv. På denne måde kan man have en dyrkning, der forsørger en større del af mennesker og samtidig er gavnlig for økosystemet. En smuk kombination af menneskets kreativitet og naturens værdifulde samspil.

Et vigtigt mål med udviklingen af denne teknik er at gøre den så tilgængelig for offentligheden som muligt, så den kan bruges af andre dyrkere end de mest storskalige. Med dette sagt antyder jeg ikke, at vi skal afvikle det nuværende landbrug – men at vi langsomt men sikkert ved siden af begynder at implementere disse nye* typer af dyrkninger. (*Egentlig har mennesket dyrket forskellige kombinationer af planter i samspil siden urtiden, dog ikke med hjælp af vores nuværende teknik.)

Konklusion

Jeg tror på, at en varieret dyrkning af planter er godt for klimaet, ligesom jeg tror, at en varieret kost er godt for helbredet. At den sundeste måde at opnå dette på er, at flere begynder at prøve at dyrke både for sig selv og for deres omgivelser, selvom det er i lille skala, virker indlysende. Med "sundeste" menes: både de sunde vaner, der opstår, når man opholder sig udendørs blandt planter og jord, den naturlige konsekvens, som er en større forståelse for kost og sundhed, samt klimaets sundhed – som gavnes af det rigere økosystem, der opstår, når der dyrkes flere arter flere steder frem for kun én art på et meget stort område.

Alle kan ikke være selvforsynende med alt, men de fleste kan være selvforsynende med noget. Det har man hørt et par gange. Der ligger noget i det.

Så hvilke alternative planter kunne du dyrke til forbrug og brug?

Det var med dette spørgsmål i baghovedet, at Trädgårdsdags blev grundlagt, og med samme spørgsmål fortsætter det med at udvide til nye planter, til nye geografiske områder og til ny viden om naturens rigdom af egenskaber.

Der vil blive tilføjet flere indlæg her om dyrkning og brug af forskellige planter, interessant fakta og historie om planter samt tanker om ønsket samfundsudvikling. Vi ses i et senere indlæg 👋

/ Johannes Billsten