Frugt og bær

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Roselle, Rosell hibiscus, Jamaican Sorrel
Videnskabeligt navn:< em> Hibiscus sabdariffa
Familie: Malvaceae

Anlægshistorie & brug:

Oprindelse fra Afrika og derefter spredt til Asien og Caribien.

Selv om de faktisk ikke er en frugt, bruges de hævede bægerblade på måder, der ligner en frugt mere end en blomst. Saften du laver på bægerbladene smager som en blanding af tranebær og blåbær. De kan også kandiseres og spises som en typisk tørret frugt, meget velsmagende.

Roselle er mest populært brugt til at lave juice (Agua de Jamaica) af de friske bægerblade. Du kan også lade bægerbladene tørre for at lave en te-lignende drink.

De tørrede dækblade bruges også som smagsstof til gin.

Friske blade kan også bruges som hovedingrediens i supper, det giver en rigtig god og syrlig suppe, der ofte indeholder en eller anden form for langtidskogt protein. Disse supper er ofte af asiatisk oprindelse.

Kan også bruges som sur tilsætning i salater.

I Asien bliver bladene også normalt stegt og brugt til tilberedte retter med f.eks. fisk, kylling og oksekød.

Roselle bruges også ofte til sine sundhedsfremmende egenskaber.

Dyrkning:

Roselle er en flerårig plante, der trives på lyse steder. Dyrk indendørs i et lyst vindue, og bevæg dig udenfor om sommeren. Alternativt kan du dyrke som enårig udendørs i en potte eller så frøene direkte i åben jord, når risikoen for frost er overstået.

Roselle dyrkes kommercielt i etårige perioder. I naturen er planten dog flerårig og det kan den også blive, når den dyrkes hjemme. Overvintring på et lyst sted er en forudsætning for stauder i Sverige. Vokser til et lille træ/høj busk.

Seed:

Udblød frøene 1 dag i forvejen. Så i fugtig jord og dæk gerne med plastik med små huller i for at holde på fugten. Optimal temperatur for hurtig spiring er mellem 25-30 ºC, men frøene spirer også omkring 20 ºC span >. Brug eventuelt en

v ærmemåttefor bedre spiringsbetingelser.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: Sol
Højde: op til 3 meter< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 7-30 dage

Levering i februar

FRØ (5 stk/pose) Asimina træ kan findes her .

Trivielt navn: Asimina, Paw Paw
Videnskabeligt navn stærk>: < em>Asimina triloba
Familie: Annonaceae

Disse frø kommer fra en hårdfør moderplante. Træerne, vi dyrker af disse frø, overvintrer plantet i jorden med vinterdække (fiberdug i dette tilfælde) allerede den første vinter. Moderplanten er af sorten solsikke.

Plantehistorie & brug:

Asimina er en af ​​de mest tropisk-lignende frugter, der kan vokse i vores nordiske klima. Smagen minder om en blanding af banan og mango, og konsistensen minder om papaya eller en perfekt moden avocado. Frugten ligner en lille grøn mango med gyldengult kød.

Frugterne spises for det meste, som de er, men kan også bruges til at berige forfriskende drinks, kager og cocktails med deres milde tropiske smag. Frugterne er rige på vitaminer som riboflaviner og B-6. Du kan også bruge frugterne til at lave is.

Dyrkning:

Asimina stammer fra og vokser naturligt i Nordamerika, ofte som underskov under større træer.< br
De trives i humusrige, næringsrige og let fugtige veldrænede jorder.

Asimina trives på beskyttede steder og vokser derfor gerne under større træer og kan også godt lide at stå tæt sammen ( ca. 1 m fra hinanden), når den er fuldt udvokset størrelse. Dette beskytter mod vind og direkte sollys og letter bestøvningen. Østvendt er et passende sted at plante Asimina. Planter, der vokser på udsatte steder, klarer sig væsentligt dårligere end planter, der vokser på beskyttede steder.

Vand rigeligt eller plant et sted med god vandforsyning.

Asiminan bruger meget energi på at udvikle en stærkt rodnet i starten – roden kan ofte være tykkere end stammen i de første måneder. Når man dyrker i potte, er et tip at plante i dybe potter direkte, det giver mulighed for en mere effektiv rodudvikling og man skal ikke forstyrre planten før den er vokset.

På åben mark, Asiminan vokser til tætte buske ved at sprede sig via rodskud.

Det tager omkring 4-8 år fra frøsåning til frugtbærende træ.

Såning:

BEMÆRK! Disse frø har været i lagdeling (kold periode) siden november 2023 og kan derfor sås umiddelbart efter modtagelsen.

Frøene har brug for en kold periode på 2-3 måneder for at spire. Dette kan gøres ved at lægge frøene i en pose sand/tørv i køleskabet i den foreslåede tid. Efter den kolde periode sås frøene i jord, hold frøet varmt og fugtigt, gerne omkring 25 grader. 

Kenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: delvis skygge
Højde: 1-10 m
Væksttid: 2-6 uger
Vækstzone: 1-6

Dræk hele goji-trioen - gul, rød & sort - hjemme hos dig. Rabat ved bestilling af alle tre!

Gojibær er en rig kilde til vitaminer og proteiner. Røde gojibær er velkendte for de fleste, mens gule og sorte gojibær er en relativt uudforsket kilde til sundhed i Vesten. I gamle samfund har planten været brugt til forskellige formål i lang tid.

Goji er en letplejet busk, der er hårdfør udendørs i Sverige og kan vokse i de fleste jorder.

I alt 70 frø af 3 sorter:

10 frø Gul Goji
30 frø (rød) Goji
30 frø Sort Goji

Læs mere om hver sort her:

• Goji (Lycium barbarum)
• Gul Goji (Lycium barbarum)
• Sort Goji (Lycium ruthenicum)

FRØ (20 stk/pose)

Trivielt navn: Caper
Videnskabeligt navn: Capparis spinosa
Familie: Capparaceae

Anlægshistorie & brug:

Kapers er en middelhavsplante, der længe er dyrket for deres spiselige uåbnede blomsterknopper. Efter plukning kommer de så i salt for at frigive bitterstoffer og få den sure smag frem. Du kan også lade blomsterne stå, indtil der er dannet frugt og i stedet putte de lidt større frugter i på samme måde.

Det er meget nemt at tilføje kapers. Det kan opdeles i 4 trin:

• Placer de friske blomsterknopper/frugter i en skål med salt
• Lad blomsterknopperne/frugterne blive i skålen sammen med salt i 3-7 dage (eller længere, hvis det ønskes).
• Hæld vandet fra, der samler sig i skålen, og tilsæt lidt ekstra salt hver dag.
• Når syltningen er færdig, skylles saltet fra blomsterknopperne/frugterne og lægges i blød i vand. Iblødsætningstiden er op til din egen smag, men den korteste anbefalede tid er 15 minutter. Du kan trække i flere timer, hvis det ønskes. Tag en ske og lav en smagstest fra tid til anden for at finde den smag, der passer til dig.

Du kan også sætte yngre skud og blade fra kapersbusken. Hvis du vil bruge selv lidt ældre blade og skud, er et tip at blanchere dem i kogende vand i 2-3 minutter inden syltning. Bland din kapershakke med salt og eddike, lad den stå i køleskabet i cirka 1 måned. Klar til at spise.

Dyrkning af kapers kan spores så langt tilbage som for 7000 år siden i det nuværende Tyrkiet, Jordan og Syrien. Der menes det at have været brugt til både kulinariske og medicinske behov. Til medicinsk brug blev alle plantedele brugt, og da hovedsageligt som fordøjelseshjælp.

I tropiske & subtropiske skovhaver (agroforestry) det bruges effektivt i det nederste lag som bunddække.

Dyrkning:

I dets oprindelige miljø vokser kapers ofte i høje temperaturer og jord med dårlig vand- og næringsstoftilgængelighed. En typisk tilpasning til et næringsfattigt miljø er et meget udbredt rodsystem, hvilket gør det velegnet som jordbinder i f.eks. kystlinjer eller eroderende jordbund. I sit naturlige miljø er kapers ofte udbredt på klippefyldte klipper og skråninger. Den vokser på væggene i mange gamle middelhavsbefæstninger. 

I Sverige dyrkes kapers bedst i potter på lyse steder og overvintrer frostfrit. Kapers er kendetegnet ved en opretstående vækstmetode i starten, som senere vokser lange vandrette sideskud, der breder sig langs jorden eller hænger ned, når de vokser på skråninger og på vægge. 

Bussen er produktiv og under optimale forhold kan der være gode høster på op til 3000 knopper per busk og sæson. I Sverige kan du ikke rigtig forvente de samme resultater, men du kan gøre dit bedste for at efterligne plantens oprindelige miljø ved at:

• lad den stå i direkte sollys i hele sommermånederne,
• dyrk det i veldrænet middelhavsjord og
• lad jorden tørre ud mellem vandingerne.

Brug venligst en stor potte, når planten er vokset.

Som beskrevet tidligere, høster du enten de uåbnede blomsterknopper eller de fuldt dannede frugter. Hvis blomsterknoppen får lov til at blomstre, producerer busken sødt duftende, spektakulære blomster. Kapersbusken blomstrer allerede det første år, når der sås frø. 

Blomsterknopperne plukkes traditionelt om morgenen, da det er her, de ser ud til at have deres højeste aromatiske værdi.

Kapersbusken kan formeres med stiklinger.

Såning:

Kaperfrø spirer uregelmæssigt. For at skabe bedre spirebetingelser:

• Udblød frøene i lunkent vand i 1 dag
• Kom frøene i en tæt plastikpose mellem et par stykker fugtigt køkkenpapir/fugtigt sand og lad dem stå i køleskabet i 4-6 uger
• Udblød frøene i varmt vand i yderligere 1 dag en sidste gang
• Så frø 0,5 cm dybt i frøjord

Rødderne på de unge kapersplanter forstyrres usædvanligt let og kan blive beskadiget ved udplantning. En god løsning kan være at så frøene i nedbrydelige vækstbakker, som du direkte kan plante i en større potte uden at forstyrre rødderne.

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 50 cm
Væksttid: 1-12 uger

FRØ (50 stk/pose)

Trivielt navn: White Mulberry, White Mulberry Tree br data -mce-fragment="1">Videnskabeligt navn: Morus alba
Familie: Moraceae

Anlægshistorik & brug:

Morbærtræer er en af ​​verdens ældste kulturplanter - nok bedst kendt for at være vært for silkeorme, hvis tråde er fremstillet til silkestof, da morbærblade dybest set er silkeormens eneste fødekilde. Bladene på det hvide morbærtræ er især populære hos silkeormene. Den hvide morbær stammer fra Vestasien. 

Bærene på det hvide morbærtræ varierer i farve - fra hvid, til pink, til rød til næsten sort. Den hvide morbær har en sødere smag end dens sortfrugtede slægtning Morus nigra. Bærene er rige på antioxidanter og menes ligesom morbærbladste at hjælpe med at balancere blodsukkerniveauet. Takket være dets usædvanligt høje næringsindhold betragtes morbær som en såkaldt "superfood", som gojibæret.

Tørrede bær har en cremet kul-lignende smag. Derudover indeholder morbær stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed undertrykker kroppens søde tand. Derfor er morbær en almindelig erstatning for dem, der gerne vil af med deres søde tand. 

Du kan også lave juice og marmelade af bærrene.

Fra bladene kan dubrygge sund te, der historisk har været drukket i Kina, og som for nylig begyndte at blive populær igen i Asien. 

Dyrkning:

Det hvide morbærtræ er noget hårdere end dets slægtning Morus nigra og tåler temperaturer ned til -30°C. Den kan vokse i de fleste jorder, men trives bedst i løs, næringsrig jord. Hårdfør i blæsende kystklima, men optimal vækst gives på varme, beskyttede steder.

Velegnet som espalier, da grenene let kan bøjes.

Morbær er selvfrugtbare, hvilket betyder, at der kun er brug for ét træ for at bære frugt.

Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå overdreven "blødning" af træet, hvilket ellers er et almindeligt kendetegn for morbærplanter. 

Bærrene modnes kontinuerligt fra midten af ​​sommeren til det tidlige efterår.

Når det er tid til at høste, er et tip at plukke bærrene med en nål for at undgå at knuse dem mellem fingrene.

Seed:

Morbærfrø spirer bedst, hvis de får en kold periode på 2-3 måneder. For at fremkalde dette, bland frøene med en lille mængde sand/tørv/såjord og læg dem i en plastikpose i køleskabet i ovenstående periode. Tjek med jævne mellemrum, om nogle frø er spiret i posen. Når den kolde periode er forbi, spred du forsigtigt indholdet af posen i en gryde med jord. 

Alternativt kan du så udendørsi februar i et glasdækket frøbed eller drivhus. 

Det tager normalt 2-4 uger for frøene at spire. Nogle frø kan dog have brug for yderligere 12 måneder for at spire. 

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 5-10 m< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 1-12 måneder
Vækstzone: 1-4

FRØ (30 stk/pose)

Trivielt navn: Black Goji, Russian Buckthorn
Videnskabeligt navn: Lycium ruthenicum  Murr.
Familie: Solanaceae

Anlægshistorie & brug:

Sort Goji er, ligesom den slægtning, Goji (Lycium barbarum), en rig kilde til proteiner og vitaminer. Den sorte gojibær er særligt rig på anthocyaniner, med et højere indhold end blåbær. Busken er hjemmehørende i områderne omkring det tibetanske plateau og det sydlige Rusland.

Det er en plante, der endnu ikke har fået meget opmærksomhed i Vesten, men den har længe været brugt af de oprindelige folk i dets naturlige plantemiljø. Overraskende nok bruger oprindelige folk i små nordindiske samfund bærene til at lave en salve for at forhindre blindhed hos kameler. Dette er muligt takket være bærets høje indhold af lutein.

Bæren får sin dybe blå-lilla farve fra anthocyaninerne, et stof, der findes i usædvanligt høje niveauer i den sorte gojibær. Anthocyaniner er de samme stoffer, som farver blåbær blå og bidrager til mange af deres gavnlige egenskaber. 

Modne bær kan spises rå, tørret eller kogt.

Den mest almindelige måde at indtage sorte gojibær på er at lave en såkaldt infusion på dem. Dette gøres bedst, når de er helt friske, men det kan også gøres med tørrede bær. Den sorte Goji Berry afgiver forskellige farver afhængigt af den anvendte type vand. I mineralrigt vand (basic: pH >7) bliver farven dyb mørkeblå og i surt vand (pH <7) farven bliver intens lilla

Dyrkning:

Sort Goji vokser oprindeligt i meget ekstreme klimaer, hvor den er udsat for tørke, ekstrem kulde, højt saltindhold og næringsfattig jord. Disse faktorer har gjort den sorte gojibær til en meget hårdfør plante. Den kan vokse i temperaturer ned til -20 ºC.

Det er en busk, der er nem at dyrke, og som ofte giver rig høst. Den vokser gerne i veldrænet jord (ofte sandjord) og etablerer et stærkt rodsystem, som gør den til et godt jordbindemiddel, f.eks. ved strandkanter. Det kan også naturligt danne en tæt væg, der beskytter mod den værste vind. Trives i lyse situationer.

Bussen bliver op til 2 m og kan dyrkes udendørs i åben jord i Sverige. For at beskytte din Sorte Goji-busk mod de hårdeste svenske forhold, kan du i sensommeren dække plantens bund med halm, blade eller lignende. - dette beskytter planten mod den hårdeste kulde og forlænger vækstsæsonen.

De mange bær spænder fra grøn til sort/blålig lilla farve. Det er først da, de er klar til høst. Dette finder sted sommer-efterår.

Seed:

Frøene sås i fugtig jord. Dæk med et tyndt lag jord. Hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-2 m< br data-mce-fragment="1"> Spiretid: 1-3 uger
Vækstzone: 1-6

FRØ (30 stk/pose)

Trivielt navn:Goji, Buckthorn
Videnskabeligt navn: < /span>Lycium barbarum
Familie: Solanaceae

Anlægshistorik & brug:

Gojibær er en af ​​de mest populære "superfoods" (betegnelse for mad med særlige høje næringsværdier) og bruges ofte i müsli, smoothies, salater og brød eller bare spises som de er. Årsagen til dens popularitet er sandsynligvis, fordi gojibæret er et af de mest næringsrige bær, der findes. Den er rig på vitaminer og mineraler samt omega-3 og antioxidanter. Gojibæret har også et særligt højt proteinindhold på 10g pr. 100g, hvilket er meget usædvanligt blandt frugter og bær. Smagen er sød med strejf af tranebær og kirsebær. Normalt tørres bærrene før brug.

Den røde gojibær er rigere på carotenoider end sort gojibær, mens den sorte er rigere på antioxidanter. 

Roden bruges i urtemedicin til f.eks. dens leverrensende egenskaber.

Bladen bruges i Asien i gryderetter og supper eller laves til te.

Dyrkning:

Goji vokser vildt i Asien, og siden den blev indført i Sverige er den også begyndt at sprede sig naturligt her. Planten er en løvfældende busk, der normalt bliver 80-200 cm høj.

Anlægget er meget let at passe og hårdfør overfor både salt og vind. Trives godt i både sol og halvskygge, dette er en tilpasningsdygtig plante!

Seed:

Frø sås indendørs jan-marts i fugtig jord eller udendørs i potter eller på åben mark maj-sep. Optimal spiretemperatur er omkring 20-25 ºC. Det kan tage 3-4 måneder for planterne at være klar til udplantning, så det anbefales at så tidligt på året. Så har du gode muligheder for at høste allerede samme år.

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol/delskygge
Højde: op til 3 meter (ofte omkring 2 m)
Væksttid: 10-30 dage
Vækstzone: 1-4

FRØ (15 stk./pose)

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Flower Dogwood, Chinese Flower Dogwood br data- mce-fragment="1">Videnskabeligt navn: Cornus kousa var. chinensis
Familie: Cornaceae

Anlægshistorik & brug:

Dogurt er en tæt dyrket lille busk hjemmehørende i Nordøstasien. Om foråret producerer den talrige klare hvide blomster, der lysner op i skyggefulde områder i haven. I slutningen af ​​sommeren danner træet ejendommelige rosenrøde spiselige frugter på 2-3 cm i diameter. 

Disse frugter kan bruges til at lave syltetøj eller bage tærter. I Asien fremstilles saft af dem og gæres til vin.

Barken på tykkere stammer flager og skaber et smukt mønster af forskellige farver.

Selv bladene på træet får en smuk lys rød/orange farve om efteråret. 

Dyrkning:

Blomsterkornell er et løvfældende træ, der trives godt i det meste af Sverige. Træet har en forholdsvis lang levetid (50-150 år) og er hårdfør mod kolde klimaer.

I modsætning til mange planter trives kornel godt på skyggefulde steder. Den skal også helst være beskyttet mod vinden. Hvis træet er i direkte sol, har træet tendens til at producere mere frugt, men af ​​en mindre størrelse. 

Et optimalt voksested for blomsterkornellen er under et eller flere høje løvtræer - som giver skygge og tilfører jorden organisk stof - omgivet af yderligere vegetation i forskellige lag. Dette bidrager til det fugtige, vindafskærmede og halvskyggefulde miljø, hvor kornelen vokser bedst. Træets lysende opblomstring kan også lyse op i en ellers skyggefuld "lund". Blomsterkornellen har lave vedligeholdelseskrav og producerer store tilbagevendende høster hvert år. 

Af ovennævnte årsager er blomsten kornel et fremragende træ at have i en skovhave. Har du ikke sådan en plads på dit dyrkningsareal, fungerer et vækstområde med morgensol og eftermiddagsskygge også godt. 

Seed:

Disse frø spirer bedst, hvis de får en kold periode på 3-4 måneder. Men først skal frøene ligge i blød i varmt vand i 1-2 dage.

Bland derefter frøene med en lille mængde sand/tørv/såjord og kom i en plastikpose i køleskabet i ovenstående periode. Tjek med jævne mellemrum, om nogle frø er spiret i posen. Når den kolde periode er forbi, spred du forsigtigt indholdet af posen i en gryde med jord. Med denne metode kan spiringen tage et par måneder.

Alternativt kan du så udendørs om efteråret og beskytte frøet mod fugle eller andre dyr, der kan forstyrre frøet. Med denne metode spirer frøene om foråret. 

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: skygge/halvskygge
Højde: 1 -3 m
Væksttid: 1-12 måneder
Vækstzone: 1-3

FRØ (50 stk/pose)

Trivielt navn: Black Mulberry, Black Mulberry Tree br data -mce-fragment="1">Videnskabeligt navn: Morus nigra
Familie: Moraceae

Anlægshistorik & brug:

Morbærtræer er en af ​​vores ældste kulturplanter. Det sorte morbærtræ stammer fra den hvide sort, Morus alba, fra Vestasien - til gengæld kom det sorte morbærtræ til Europa et par hundrede år før det hvide. De første fund af viden om det sorte morbærtræ var allerede omkring 300 f.Kr. Det kan muligvis være, at Morus nigra stammer noget længere mod sydvest (tættere på Europa) i Vestasien end sin slægtning Morus alba, og at det er derfor, Morus nigra også har en lidt dårligere hårdførhed i kolde klimaer end sin slægtning.< /span>< /p>

Traditionelt set blev den sorte morbær brugt til at lave vin og make-up - takket være dens høje koncentration af anthocyaniner, som giver bær sin dybe mørke Maling. Men bærrene blev også dyrket til frisk konsum. 

I modsætning til frugterne på det hvide morbærtræ, som kan variere i farve, er frugterne på det sorte morbærtræ altid sorte, når moden. Den sorte morbær er også mere syrlig.

Bærrene er rige på antioxidanter og menes ligesom morbærbladste at hjælpe med at balancere blodsukkerniveauet. Dette er takket være indhold af stoffet MFE som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed undertrykker kroppens søde tand. Derfor er morbær en almindelig erstatning for dem, der gerne vil af med deres søde tand. 

På grund af bærets usædvanligt høje næringsindhold er morbær som gojibæret, være en såkaldt "superfood".

Udover morbærvin kan du også lave saft og marmelade af bærene.

Fra bladene kan dubrygge sund te, der historisk har været drukket i Kina, og som for nylig begyndte at blive populær igen i Asien. 

Dyrkning:

Tåler temperaturer ned til -25°C span>. Træet kan vokse i de fleste jorder, men trives bedst i løs, næringsrig jord. Hårdfør i blæsende kystklima, men optimal vækst gives på varme, beskyttede steder.

Velegnet som espalier, da grenene erlet at bøje.

Morbær er selvfrugtbare, hvilket betyder, at der kun er brug for ét træ for at bære frugt.

Beskær om vinteren, når træet er i dvale for at undgå overdreven "blødning" af træet, hvilket ellers er et almindeligt træk ved < /span>morbærplanter. 

Bærrene modnes kontinuerligt fra midten af ​​sommeren til det tidlige efterår.

Bærene høstes, når farven er skiftet fra rød til kulsort. Et tip er at plukke bærrene med en nål for at undgå at knuse dem mellem fingrene.

Seed:

Morbærfrø spirer bedst, hvis de får en kold periode på 2-3 måneder. For at fremkalde dette, bland frøene med en lille mængde sand/tørv/såjord og læg dem i en plastikpose i køleskabet i ovenstående periode. Tjek med jævne mellemrum, om nogle frø er spiret i posen. Når den kolde periode er forbi, spred du forsigtigt indholdet af posen i en gryde med jord. 

Alternativt kan du så udendørsi februar i et glasdækket frøbed eller drivhus. 

Det tager normalt 2-4 uger for frøene at spire. Nogle frø kan dog have brug for yderligere 12 måneder for at spire. 

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 5-10 m< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 1-12 måneder
Vækstzone: 1-4

FRØ (10 stk/pose)

SEEDS (15 stk/pose)

Trivielt navn: Carob, også kaldet Carob
Scientific navn: Ceratonia siliqua
Familie: Fabaceae

Anlægshistorie & brug:

John's Brød er en stedsegrøn kulturplante med en lang historie med forskellige anvendelser. Allerede for tusinder af år siden blev johannesbrød – som de tørrede bønnebælg kaldes – brugt som modvægt ved vejning af guld og ædelstene. Kernerne (frøene) inde i bælgen vejede altid 0,2 gram, og det er derfra målingen karat kommer fra.

Johannesbrød har også været brugt som hostemedicin og tidligere solgt som slik på apoteker. Bælgene har et naturligt sukkerindhold på 30-50%, og det menes at være en af ​​grundene til, at de blev spist som snack i Romerriget.

One kendte anvendelsesområde i dag er som erstatning for kakao, i ristet og malet form. I modsætning til kakao er johannesbrød fri for bl.a. koffein og teobromin.

One et andet almindeligt anvendelsesområde i dag er det såkaldte frugtkernemel, som udvindes fra frøene. Frugtkernemel er et fortykningsmiddel, der bruges i forskellige fødevarer, herunder: is og creme fraîche.< /p>

Johannesbrød indeholder mange forskellige vitaminer, f.eks. vitamin A og B2 og har en smag, der minder om karamel.

The johannesbrødtræ fikserer nitrogen optaget fra luftporerne i jorden via knuder på rødderne. Dette kvælstof bruges til træets egen vækst og beriger som følge heraf også resten af ​​plantestedet. 

Dyrkning:

I sit naturlige miljø omkring Middelhavet vokser træet til 10-15 meter og har bælg på op til 25cm lang. I Sverige dyrkes den bedst i potter, der flyttes udenfor om sommeren og overvintres køligt. Da træet kan holde til frostgrader ned til omkring -8 ºC, før træet bliver beskadiget, er det teoretisk muligt at have det som udendørstræ på gunstige placeringer i Sverige. Men det er et eksperiment i sig selv og anbefales at blive testet, når træet er vokset noget.

For ellers er johannesurt tørketolerant og trives i veldrænet/stenet jord på solrige steder. Undgå fugtige omgivelser og tung lerjord. Vand, når jorden er tørret ud, og tilføj næringsstoffer i sommermånederne, hvis det ønskes.

Genplantning til en større potte gøres helst inden pæleroden (den tykkeste hovedrod) er vokset ned til bunden. Som med alle planter er en begrænset plads til vækst af pæleroden lig med en betydelig reduktion i væksten af ​​hele planten.

Johannesbrød Træer, der vokser i deres naturlige miljø omkring Middelhavet, er højtydende træer, der kan producere så meget som 400 kg bønnebælg hvert år.

>Frø:

Opblødning frøene i varmt vand 3 dage før såning. Så i frøjord. Dæk med 2 cm jord. Hold frøet fugtigt. Spiretiden er omkring 2-5 uger, og den optimale spiretemperatur er 22-26 ºC.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: op til 15 m
Væksttid: 2-5 uger
< /p >

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: White Roselle, White Roselle Hibiscus, Hvidsyre
Videnskabeligt navn: span data -mce-fragment="1"> Hibiscus sabdariffa 
Familie: Malvaceae 

Anlægshistorik & brug:

I modsætning til den mere almindeligt kendte røde roselle hibiscus har den hvide roselle hibiscus grønlig-hvide bægerblade (det der normalt omtales som "frugten" " i roselle hibiscus) mere dybgule blomster og grøn stilk. Frugterne er endnu mindre med hvid roselle, men det samlede udbytte er dog højere end fra almindelig rød roselle.

Frugterne og bladene bruges på samme måde som frugter og blade fra almindelig roselle - saften bliver dog gennemsigtig/ravfarvet i stedet for den dybe røde farve fra almindelig roselle. 

Hibiscus sabdariffa hestemælk fra Afrika og spredte sig derfra til Asien og Caribien.

Mest populært brugt til at lave juice (Agua de Jamaica) af de friske dækblade, men de kan også tørres for at lave hibiscus te. Tørrede bægerblade bruges også som smagsstof til gin. De friske blade kan også bruges som en syrlig tilføjelse i salater eller i supper af asiatisk karakter.

I Asien bliver bladene normalt stegt, lavet til suppe eller brugt til tilberedte retter med f.eks. fisk, kylling og oksekød.

Roselle bruges også ofte for sine sundhedsfremmende egenskaber.

Dyrkning:

Roselle trives i lyse situationer. Dyrk indendørs i et lyst vindue, og bevæg dig udenfor om sommeren. Alternativt kan du så frøene direkte i åben jord, når risikoen for frost er overstået.

Roselle dyrkes kommercielt i etårige perioder. I naturen er planten dog flerårig og det kan den også blive, når den dyrkes hjemme. Overvintring på et lyst sted er en forudsætning for stauder i Sverige. Vokser til et lille træ/høj busk.

Seed:

Udblød frøene 1 dag i forvejen. Så i fugtig jord og dæk gerne med plastik med små huller i for at holde på fugten. Optimal temperatur for hurtig spiring er mellem 25-30ºC, men frøene spirer også kl. 20 + ºC. Brug eventuelt en værmetæppe for bedre spiringsbetingelser.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: op til 2 meter< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 7-30 dage

FRØ (10 stk/pose)

Trivielt navn: Yellow Goji, Yellow Goji Berry, Yellow Buckthorn
Videnskabeligt navn: Lycium barbarum< br data-mce-fragment="1"> Familie: Solanaceae

Anlægshistorie & brug:

Gul Goji-bær tilhører samme slægt som rød og sort gojibær< / span> og er ligesom sine slægtninge et nærende bær, især i vitaminer og proteiner. I modsætning til de røde gojibær indeholder gule gojibær ingen bitterstoffer og har også et lavere sukkerindhold.

Gule gojibær kan spises rå, som de er, bruges i salater eller tørres til müsli eller bagværk. Du kan også bare lave en drink af dem, f.eks. sorte gojibær.

Både gule og sorte gojibær er relativt ualmindelige i Sverige indtil videre, så her er chancen for at få noget usædvanligt og nyttigt i dyrkning!

Dyrkning:

Gul Goji er en hårdfør busk, der kan tåle mange minusgrader og er derfor velegnet til udendørs dyrkning i Sverige, enten i potte eller på friland. Busken vokser godt i både sand-, lerjord og alt derimellem, så længe jorden er veldrænet. Den trives på solrige steder og er relativt ufølsom over for tørke, vind og salt.

Busken har også et stærkt rodsystem, der binder jorden godt. Dens hårdføre egenskaber gør den til en effektiv plante i maritime kystklimaer med meget vind.

Gul Goji er en taknemmelig plante, der ikke kræver meget pleje.

Bussen vokser til 1-3 meter. Måden busken vokser på gør den velegnet til at binde op på snore langs en facade for at vokse som facadebeklædning. Uanset om den vokser mod en facade eller ej, så giv den noget at klatre/vokse imod, så vokser busken hurtigere.

Seed:

Frøene sås i fugtig jord. Dæk med et tyndt lag jord. Hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-3 m< br data-mce-fragment="1"> Spiretid: 1-3 uger
Vækstzone: 1-6

FRØ (20 stk/pose)

Trivielt navn: Japansk Rosintræ, Orientalsk Rosintræ, Rosintræ, Chi-Chao Li
Videnskabeligt navn: Hovenia dulcis
Familie: Rhamnaceae

Anlægshistorie & brug:

Det japanske rosintræ er et hårdfør træ, der findes i Asien, fra det østlige Kina og Korea til Himalaya, hvor det vokser i højder op til 2.000 m over havets overflade.

De kødfulde, søde og duftende frugter spises rå eller kogte. Når frugterne tørres, får de både en smag og et udseende, der minder om rosiner.  

En ekstrakt lavet af frø, grene og unge blade kan spises som honning og bruges også til at lave vin og slik (Facciola, S.).

Frøene indeholder omkring 15 % protein og 7,8 % fedt (Duke. J. A. & Ayensu. E. S.).

Roseekstrakt har længe været brugt i traditionel kinesisk, koreansk og japansk medicin til behandling af en række lidelser, herunder tømmermænd (Hyun TK et al.). Rosintræets frugter er allerede nævnt i materia medica fra Tang-dynastiet i det 6. århundrede.

Moderne forskning bekræfter, at flavanonol ampelopsin/dihydromyricetin (DHM), der findes i planter i slægterne Ampelopsis og Cercidiphyllum, kan reducere symptomerne på alkoholforgiftning og abstinenser (Reich L.).

Ekstrakter af Hovenia dulcis er kommercielt tilgængelige og markedsføres som et middel mod eftervirkningerne af overdreven alkoholforbrug.

Træet er traditionelt kendt for sine sundhedsmæssige fordele, når det indtages i teform.

Træet fra Russintrædet er hårdt og velegnet til at lave møbler.

Dyrkning:

Trives godt i veldrænet, sandet muldjord på et solrigt og varmt sted. Gerne beskyttet mod frost de første år, herefter kan træet tåle ned til -15°C. Får træet derimod lov til at hærde mod kulden langsomt, kan vævet få lov til at modne (hærde) og så kan træet være hårdfør ned til -25°C (Huxley. A.).

Undgå kompakt og våd jord.

Træet anses for hurtigtvoksende og bliver normalt ikke mere end 5-6 meter højt i vores klima. I andre dele af verden når den højder på op til 30 meter.

Kan toppes for at beholde som en busk eller få lov til at vokse for at blive mere naturligt træformet. 

Rosinindgangen er tørkebestandig, men kvaliteten af ​​frugten kan blive mærkbart påvirket, hvis vandforsyningen ikke er god. Vanding 2-3 gange om ugen anbefales i løbet af foråret og sommeren. 

Frugterne modnes normalt sent på sæsonen, omkring oktober. Frugterne høstes, når de er tørret på træet, så der er ikke behov for manuel tørring af frugterne.

Den russiske tiltrædelse er selvfertil og giver rigelig frugt ved modenhed.

Seed:

BEMÆRK! Disse frø har været i lagdeling (koldperiode) og kan derfor sås umiddelbart efter modtagelsen.

Frøene sås i fugtig jord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold frøet fugtigt.

For nogle frø kan spiringen finde sted så sent som et år senere, altså endnu en kold periode senere. 

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Vækstposition: sol / let skygge
Højde: 4- 30 m
Væksttid: 1-12 måneder/sek.
Vækstzone: 1-4

FRØ (30 stk/pose)

Trivielle navne: Golden Himalaya Hindbær, Golden Evergreen Raspberry, Yellow Himalaya Raspberry, Ainselu
Videnskabeligt navn: Rubus ellipticus
Familie: Rosaceae

Anlægshistorie & brug:

Det Gyldne Himalaya-hindbær har sin oprindelse i Himalaya-bjergkæden i Tibet og Nepal, men vokser også vildt i store højder på mere sydlige breddegrader som Sri Lanka og Sydøstasien. 

Bærrene har en sød smag med en behagelig syrlighed.

Nepalesiske landmænd dyrker og høster gyldne Himalaya-hindbær og gærer derefter bærene for at producere en lokal frugtvin.

Historisk har bærrene været brugt både som mad og til medicinske formål.

Videnskabelig forskning har afsløret et væld af makronæringsstoffer, mikronæringsstoffer og forskellige mineraler i bæret (Lamichhane A, Lamichhane G et al.). Ydermere har det gyldne Himalaya-hindbær vist sig at være rig på andre gavnlige stoffer, herunder polyfenoler, flavonoider, anthocyaniner, tanniner og terpenoider.

I lokalsamfund, hvor hindbær vokser vildt, indtages bærene stadig som tidligere. Bærene sælges på lokale markeder i Himalaya-regionen (Manandhar. N. P.).

Den indre bark er værdsat som en lægeurt i traditionel tibetansk medicin. 

I skovhavesammenhæng dyrkes planten traditionelt i levende hegn i det nordvestlige Himalaya, hvor den hjælper med at holde husdyr og andre dyr ude; markere landegrænser; samtidig med at det giver en række medicinske og spiselige anvendelser (Pankaj Sharma & Usha Devi). Planten er også nyttig til at forhindre jorderosion og til andre jordbevarende formål (Manandhar. N. P.).

Denne art bruges også i hindbæravlsprogrammer, hvor den krydses med visse kultivarer for at give sygdomsresistens og forbedre tilpasningsevnen til varmere klimaer (Janick, J. & J. N. Moore) .

Fra bærrene kan du (overraskende nok) udvinde et blå-lilla farvestof, der kan bruges i naturlig farvning (Grae. I.).

Dyrkning:

Den gyldne hamalaya-hindbær bør være en stedsegrøn busk i sit naturlige miljø - muligvis endda i de mildeste dele af vores land.  Busken producerer en klynge af kraftige, tornede, oprejste stængler fra en træagtig grundstamme. Busken bliver normalt 1-3 m høj, nogle gange op til 4,5 m.

Let at dyrke plante, der trives bedst i en veldrænet lerjord. God hårdførhed over for frysetemperaturer, nøjagtig hårdførhed er svær at finde på grund af dens sjældenhed i kommerciel dyrkning, men tilfælde af hårdførhed ned til -20ºC er blevet rapporteret ( A. K. Trivedi)

Mere skyggetolerant end mange andre arter i hindbærslægten (Rubus sp.). Det bedste sted for maksimal frugtsætning er dog et solrigt sted. 

Årligt udbytte fra vilde eksemplarer i Himalaya er omkring 750 g fra en busk, der optager et areal på 2,5 m² (Parmar. C. og Kaushal. M.K.).

Bussen er selvfrugtbar og bestøvet af insekter. Nye stængler produceres hvert år fra den flerårige grundstamme, disse stængler sætter frugt i deres andet år og dør derefter tilbage for at blive erstattet af sidste års frugtstængler det følgende år.

Rodknuder indsamlet fra planter i Java viste nitrogenfikserende aktivitet og kan antages at fiksere deres eget nitrogen ligesom de fleste planter i ærtefamilien - Fabaceae (M. J. Van Steeniis-Kruseman).

Seed:

BEMÆRK! Disse frø har været i lagdeling (koldperiode) og kan derfor sås umiddelbart efter modtagelsen.

Frøene sås i fugtig jord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold frøet fugtigt.

Egenskaber:

År: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-4 m< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 1-3 uger
USDA-zone: 7-10
Vegetativ zone (grov oversættelse): 1-3

FRØ (20 stk/pose)

FRØ (6 stk/pose)

Trivielt navn: Himalaya Cherry Prinsepia, Himalaya Cherry Prinsepia, Chinese Prinsepia, Himalaya Wild Cherry
Videnskabeligt navn: Prinsepia utilis
Familie: Rosaceae

Anlægshistorie & brug:

Himalayakirsebær Prinsepia er en hårdfør busk med spiselige bær, som er meget populære og ofte spises som snack af indbyggerne i buskens hjemlige områder. Busken er ofte værdsat for sin evne til at klare sig under forhold med lavere temperaturer.

Slægt spores til Himalaya og Manchuriet.

Frugterne bruges også ofte til at lave juice, marmelade, marmelade og andre konserves.

Frøene bruges til at producere en olie, der bruges til madlavning (Fern, K.).

Olie ekstraheret fra frøene påføres også muskelsmerter forårsaget af f.eks. overanstrengelse (Chopra. R. N. et al.). Olien påføres også panden og tindingerne til behandling og lindring af forkølelse (Manandhar. N. P.). Frugten bruges i kinesisk medicin.

Frøet indeholder omkring 21% fedtsyrer (Chopra. R. N. et al.). Udover at den er spiselig, kan den også bruges til belysning.

Oliekagen (det der er tilbage efter at have presset olien ud af frøene) bruges til at vaske tøj (Manandhar. N. P.).

En dyb lilla farve fra frugterne bruges også til at male vinduer og vægge. 

Himalaya Cherry Principia dyrkes som hæk i Himalaya. Busken har et omfattende rodsystem og bruges til forebyggelse af erosion for at binde jorden.

Himalaya Cherry Principia er også værdsat for sin evne til at tiltrække bestøvere.

Dyrkning:

En tornet busk, der ofte holder sig under 2 meter høj - den kan dog blive op til 5 m. Ved 5-10 års alderen anses busken for at have nået sin maksimale højde. 

Trives bedst i en let fugtig, men veldrænet jord. Placer helst et solrigt, åbent sted med god plads til, at busken kan brede sig. Busken kan blive omkring 2,5 meter bred i voksenalderen.

Blomster sidst på vinteren og det tidlige forår. Efterårsblomster kan producere moden frugt det følgende forår.

Himalaya Kirsebær Principia er selvfertil og bestøvet af insekter.

Frugterne er lilla-brune til dyb mørkeblå til sort lilla, aflange, omkring 8 mm i diameter. De modnes om efteråret og klarer sig ofte hele vinteren i deres naturlige miljø. 

Seed:

BEMÆRK! Disse frø har været i lagdeling (koldperiode) og kan derfor sås umiddelbart efter modtagelsen.

Frøene sås i fugtig jord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold frøet fugtigt. Dæk gerne frøet med plastik forsynet med lufthuller mv. altså i minidrivhus.

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol
Højde: 1-5 m< br data-mce-fragment="1">Væksttid: 2-12 uger
USDA-zone: 6-9
Vegetativ zone (grov oversættelse): 1-5

FRØ (6 stk/pose) Natale blommeplanter kan findes her. < /span>

Trivielt navn: Natalte blommer, Amathungulu, Large Num -Num
Videnskabeligt navn:>< span data -mce-fragment="1"> Carissa macrocarpa (syn. C. grandiflora)
Familie: Apocynaceae < /span>

Anlægshistorik & brug: 

Den fødende blomme er en fascinerende busk med rødder i subtropiske områder. Det er en busk, der charmerer med sine smukke hvide blomster og lokker med sine røde, saftige frugter. Træet har fået sit svenske trivielle navn "Natalplommon" på grund af dets oprindelse i Natal-regionen i Sydafrika.

Naturblomme er ikke kun en smuk busk men tilbyder også en række anvendelsesmuligheder. Dens røde frugter er spiselige og har en sød og saftig smag. Disse frugter kan spises direkte eller bruges i syltetøj, marmelade og andre lækre desserter. Derudover bruges de i traditionel medicin for deres potentielle sundhedsmæssige fordele.

Den interessante busk har også evnen til at bidrage til det omgivende miljø. Dens dybe rødder hjælper med at forbedre jordstrukturen og kan hjælpe med at holde erosionsudsatte områder i skak. Dens blomstring tiltrækker også bestøvende insekter og er en velkommen egenskab for biodiversiteten.

Juleblommer blomstrer og bærer frugt i en stor del af sæsonen. Frugterne er fyldt med C-vitamin.

Velegnet til at dyrke som spiselig hæk på solrige og gunstige steder.

Dyrkning:

Natale blommer trives bedst i et varmt og solrigt miljø med god dræning. Det klarer også halvskygge og skyggefulde steder. Det er et relativt hårdfør træ og kan overleve korte perioder med tørke. Den kan også tåle et par minusgrader, så dyrkning i jorden med vinterdække i varmere egne af landet kan fungere. Alternativt kan du flytte ind over vinteren.

Til dyrkning i potte er det vigtigt at bruge en veldrænet jord for at undgå vandstagnation, der kan skade rødderne. 

Nødselsblommen er inden for sine naturlige klimatiske grænser en stedsegrøn busk. 

Seed:

Så frøene i fugtig jord og dæk med et 1 cm lag jord. Placer lys, og hold frøet fugtigt.

Egenskaber: 

Stude: Staude
Planteposition: sol / halvskygge / skygge
Højde: 1- 2 m
Væksttid: 2-4 uger

FRØ (5 stk/pose)

Trivielt navn: Cannonball tree, Ayahuma, Naga Linga
< strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn: Couroupita guianensis
Familie: Lecythidaceae

Anlægshistorik & brug:

Cannonball Tree, som det hedder på engelsk, er et ejendommeligt træ af tropisk oprindelse. Den vokser ofte i både buddhistiske og hinduistiske templer og har lidt af et helligt stempel. Det hinduistiske navn Naga (= slangelignende) kommer af, at blomsten ser ud til at ligne en slanges gab. Den engelske kanonkugle refererer til træets frugter, som faktisk bliver så store og tunge, at de kan sammenlignes med kanonkugler.

Træet er farverigt og bærer i sit naturlige miljø et ufatteligt antal blomster - op til 1000 på én og samme dag. Blomsterne har en stærk, behagelig duft, der bedst kan sammenlignes med en blanding af lilla og pæon. Frugterne har en endnu mere tydelig, ofte mindre populær duft. På trods af dette bruges frugten til spiselige formål.

Traditionelt bruges den hårde frugtskal til at lave redskaber og beholdere. I traditionel medicin bruges både blade, blomster, frugtkød og bark til at helbrede forskellige lidelser. Træet er blevet brugt godt i flere kulturer forskellige steder på jorden, lige fra Amazonas regnskovsstammer til det traditionelle Kina.

Dyrkning:

I naturen vokser C. guianensis langs floder og sumpe. Men den klarer sig også godt i tørrere jorder. Træet trives på en solrig beliggenhed og unge planter vokser hurtigt under gode forhold. Kan blive snesevis af meter høj i sit oprindelige miljø.

I Sverige kan du blot dyrke dette træ i en potte, som med fordel udstilles om sommeren. I vintermånederne kan det være godt at indstille en befugtere i nærheden for at skabe de bedst mulige miljøforhold.

Træet kan formeres via stiklinger.

Såning:

Frø af C. guianensis har normalt korte bæredygtighed och bør sås hurtigst muligt. I mellemtiden skal frøene holdes lidt fugtige. (Af denne grund leveres frøene i let fugtige kokosfibre).

Så cirka 1 cm dybt i fugtig frøjord og hold frøet varmt og fugtigt. Her er en varmemåtte hjælpe med at holde en konstant temperatur.

Egenskaber:

Alder: Flerårig
Planteposition: sol/delskygge
Højde: 2- 30 m
Spiretid: 8-60 dage