Planteafdeling

<p><strong>Rød Temynta af sorten 'Cambridge Scarlet': nuværende højde 20-30 cm</strong></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Rød Temynta<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Monarda didyma</em><br><strong>Familie:</strong> Læbeblomstfamilien</p> <p><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Rød Temynta er trods navnet ikke en ægte mynte. Den har en smag, der minder om bergamot, hvilket sandsynligvis har givet den navnet <em>temynta</em>, efter en af de mest kendte teblandinger Earl Grey, som indeholder bergamot. Bladene indeholder også tymol, som er det aktive stof i mange mundskyllevand, vi har i dag.</p> <p>Rød temynta har længe været dyrket som krydderi- og lægeplante samt som prydplante for sine intenst røde blomster. Bladene har en frisk smag med toner af bergamot og bruges til te, salater og som krydderi i retter. Blomsterne er spiselige og kan bruges til pynt.</p> <p>Derudover danner planten store smukke røde blomster, som flittigt tiltrækker bestøvere.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i fugtighedsbevarende men veldrænet jord. Kan brede sig med udløbere, klippes tilbage om efteråret.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 30–60 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–7</p>

<p><strong>Fersken af sorten 'Melred': nuværende højde 50–60 cm i C4 potte</strong><br><br> Disse træer er i moden alder, og nogle bærer allerede frugt.</p> <p>Ferskensorten 'Melred' er selvbestøvende = kun 1 træ er nødvendigt for frugtsætning</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Fersken<br> <strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Prunus persica</em><br> <strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Melred' er en robust og rigbærende ferskensort med store, saftige frugter og sød smag. Frugten er god frisk eller til konservering og bagning.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, varmt og beskyttet sted i næringsrig, veldrænet jord. Selvbestøvende men drager fordel af god bestøvning. Beskyt mod forårsfrost under blomstring.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br> <strong>Vækststed:</strong> Sol<br> <strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br> <strong>Vækstzone:</strong> 1–2</p>

<p><strong>Kinesisk Judastræ: nuværende højde 40–50 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Kinesisk Judastræ, Chinese Redbud<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Cercis chinensis</em><br><strong>Familie:</strong> Fabaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Kinesisk Judastræ er et dekorativt løvtræ med oprindelse i det østlige Kina, hvor det i århundreder er blevet dyrket både for dets værdi som prydtræ og for dets spiselige bælge. Arten blomstrer på bar gren – også direkte på stammen – tidligt om foråret – normalt i april – med tætte klaser af lilla-rosa blomster, der sidder direkte på stamme og grene. Dette fænomen kaldes kauliflori og er særligt effektfuldt i det tidlige forår.</p> <p>Blomsterne er spiselige og har en frisk, let syrlig smag. De kan bruges friske i salater eller syltede. Også de unge frøbælge er spiselige og kan tilberedes som sukkerærter. Frøene er spiselige. Der er også en vis anvendelse af de unge blade i madlavning i deres oprindelsesområde.</p> <h4>Sammenligning med Amerikansk Judastræ (<em>Cercis canadensis</em>)</h4> <p>Kinesisk Judastræ (<em>C. chinensis</em>) og Amerikansk Judastræ (<em>C. canadensis</em>) er nært beslægtede, men adskiller sig på flere vigtige punkter:</p> <ul> <li> <strong>Vækstform:</strong> <em>C. chinensis</em> har ofte en mere busket vækstform, mens <em>C. canadensis</em> har tendens til at blive et træ med tydelig hovedstamme. Man kan dog opbinde <em>C. chinensis</em> til et enkeltstammet træ ved at klippe de lavt voksende grene på stammen væk.</li> <li> <strong>Blade:</strong> <em>C. chinensis</em> har ofte tykkere blade end <em>C. canadensis</em>. Bladene er store og tydeligt hjerteformede på begge, men tykkelsen på <em>C. chinensis</em> bladene gør hjerteformen endnu mere markant.</li> <li> <strong>Blomster &amp; frugt:</strong> Blomstringen har en mere intenst rosa nuance og er ofte endnu rigere hos <em>C. chinensis</em>, hvilket giver det stor værdi som prydtræ, men også dets evne til at give endnu flere spiselige bælge.</li> <li> <strong>Hårdførhed:</strong> <em>C. chinensis</em> er hårdfør til zone 3, mens <em>C. canadensis</em> klarer zone 4.<meta charset="utf-8"> </li> <li> <strong>Anvendelse i have:</strong> <em>C. chinensis</em> egner sig meget godt som mindre træ eller busk i beskyttede steder, mens <em>C. canadensis</em> ofte bruges som solitærtræ med noget større omfang end den foregående.</li> </ul> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet, men fugtighedsbevarende jord, gerne let sandblandet med muld. Plant gerne i et beskyttet sted, især i de koldere dele af landet.</p> <p><em>C. chinensis</em> er følsom over for vinterfugt og har gavn af en vis vinterdækning. Har I en ikke fugtighedsbevarende jord med høj sandandel, bør dette dog ikke være et problem.</p> <p>Passer også godt til opbinding i større krukke takket være dens lavere højde end andre arter af Judastræ.</p> <p>Beskæres forsigtigt efter behov – helst sensommer eller tidlig efterår – da forårsbeskæring risikerer saftstrøm.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækstforhold:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3<br><strong>Anvendelse:</strong> Prydnad, spiselige blomster og bælge, bestøverplante</p>

<p><meta charset="utf-8"><strong>Rød Goumi / Koreansk Sølvbusk Pointilla® 'Amoroso': nuværende højde 80–120 cm</strong></p> <p>2 stk. planter anbefales for god bestøvning</p> <p><strong></strong><strong>Almindeligt navn:</strong> Rød Goumi, Koreansk Sølvbusk<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Elaeagnus umbellata</em><br><strong>Familie:</strong> Elaeagnaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>'Amoroso' er en dyrkningsværdig sort af rød goumi fra Østasien. Den giver rigeligt med små, røde bær, som er både søde og syrlige med en frisk smag. Bærrene er rige på C-vitamin og antioxidanter og kan spises friske eller bruges til syltetøj, gelé, saft og vin. Rød goumi har længe været dyrket i Asien både som nytteplante og for sit pyntende værd.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet jord. Tørketålende og letdyrkelig busk, som også forbedrer jorden ved at binde kvælstof. Kan bruges som læhegn eller fritvoksende hæk.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–4</p>

<p>Bigarråtræ af den prisvindende sort 'Lapins'</p> <ul> <li>Højde: 80-100 cm</li> <li>Højde: 125-150 cm [KUN TIL AFHENTNING]</li> </ul> <p>'Lapins' er en selvbestøvende sort = kun ét træ er nødvendigt. Frugtsætning fremmes dog ved at have en anden sort i nærheden.</p> <p><meta charset="utf-8"><em>Billede taget i januar, derfor er der ingen blade på træet.</em></p> <p class="p1"><span class="s1"><b>Almindeligt navn</b>: Bigarrå, Bigarreau, Lapins Sweet Cherry, Cherokee Cherry<br><b>Videnskabeligt navn</b>: <em>Prunus tomentosa</em><br><b>Familie</b>: Rosaceae</span></p> <p><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong></p> <p class="p1"><meta charset="utf-8">'Lapins' er en bigarråsort med store mørke bær. Ligner de bigarråer, man normalt kan købe i butik og på gadeboder både i farve og størrelse. Bærrene kan blive op til 3,3 cm i diameter og vejer 8-10 gram. Frugten har et fast, saftigt frugtkød og en sprød konsistens. Smagen er sød med en let syrlighed og meget aromatisk. Bærrene tåler regnperioder godt og revner ikke let.</p> <p class="p1">'Lapins' er en canadisk sort, som blev fremavlet af Karl O. Lapins i 1965 ved at krydse sorterne 'Van' og 'Stella'. Sorten vandt prisen <em>Award of Garden Merit</em> i 2014.</p> <p class="p1">Semi-lavtvoksende sort, som ikke bliver højere end 3,5 til 5,5 meter.</p> <p class="p1">Blomstrer smukt om foråret. Frugten modner fra slutningen af juli til begyndelsen af august.</p> <p class="p1">God bestøver for næsten alle andre kirsebærsorter.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p class="p1">Foretrækker at vokse i fuld sol samt i fugtig, næringsrig og veldrænet jord.</p> <p class="p1">Beskæring fremmer frugtsætning. Disse planter er beskåret i 2024.</p> <p class="p1">Bestøves af sorter som <span>'Merton Glory', 'Stella' m.fl.</span></p> <p class="p1"><span class="s1"><b>Egenskaber</b>:<br><br>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3,5-5,5 m<br>Vækstzone: 1-4</span></p>

<p>Parkjordbær af sorten 'Schöne Wienerin' i P9 potte</p> <p>Sorten 'Schöne Wienerin' er selvbestøvende, så kun én plante er nødvendig for frugtsætning.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Musk Jordbær, Hautbois Jordbær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Fragaria moschata<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Rosaceae</span></p> <h4><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><span>Vores forgænger til jordbærret. Blev dyrket i Danmark i 1600-tallet under navnet <em>jordbær</em>. Siden begyndelsen af 1900-tallet er planten dog helt blevet erstattet af det moderne jordbær, som også overtog navnet. Oprindelse fra Kaukasusbjergene.</span></p> <p><span>Parkjordbærets bær er større end det almindelige skovjordbær (<em>F. vesca</em>) men mindre end jordbærret. Bærrene har en intens duft og smag, der kan sammenlignes med en blanding af jordbær, hindbær og ananas. Saftigt frugtkød. Bærrene er røde kun på den del, hvor solen rammer. </span></p> <p><span>Blomstrer mere rigeligt og smukkere end det almindelige skovjordbær. </span></p> <p><span>Bedst at spise direkte fra planten, men kan også bruges til bl.a. saft og gelé. </span></p> <p><span>Som mange andre bunddækkeplanter er parkjordbær effektivt til at forebygge erosion: f.eks. på bare sletter, hvor vand ofte skyller jorden bort. </span><span> </span></p> <p data-start="0" data-end="192">'Schöne Wienerin' er en gammel sort, som var særligt elsket i slutningen af 1800-tallet. Den blev opdaget og bevaret i forbindelse med, at en have i Dresden, Tyskland, skulle graves op.</p> <p data-start="194" data-end="508" data-is-only-node="" data-is-last-node="">Forædleren Gottlieb Goeschke beskrev sorten således:<br data-start="245" data-end="248"><em>"et nyt parkjordbær, som sætter alle andre i fuldstændig skygge.</em><br data-start="315" data-end="318"><em>Frugternes størrelse er betydelig, og formen er ekstra langstrakt.</em><br data-start="392" data-end="395"><em>Farven er skinnende mørkebrunrød, frugtkødet flødefarvet og smeltende, honningsødt og med en vidunderlig duft […]”</em></p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Parkjordbær spreder sig flittigt med sine lange forgrenede udløbere og bliver et fremragende bunddække på det rette sted.</p> <p>Trives bedst i sol-halvskygge. Producerer rigeligt med store bær i solrige steder. Modner i juli-august.</p> <p>Dyrk i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord på et solrigt sted. De trives allerbedst i en let sandet jord rig på muld. For at give planten en muldrig jord kan du nedmuldre plantedele (f.eks. græsafklip) i det øverste jordlag eller dække jorden med et lag plantedele. Vokser godt både i sure og kalkrige jorder.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol-halvskygge<br>Højde: 10-30 cm<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Såpnejlika, Såpurt, Sæberod<br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong> <em>Saponaria officinalis</em><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Caryophyllaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Såpnejlika bruges, som navnet antyder, som sæbe, shampoo og vaskemiddel. Såpnejlika er en hjemmehørende nytteplante, som i det traditionelle Sverige ofte blev brugt både til vask af tekstiler og personlig hygiejne. I dag bruges den i behandlinger mod akne.</p> <p data-mce-fragment="1">Hele planten er anvendelig, dvs. blomster, blade, rødder og stængel. Såpnejlika indeholder fedtopløsende stoffer, som skummer sammen med vand. Den højeste koncentration af de fedtopløsende stoffer findes i roden. Den skummende væske kan derefter bruges til vask, som shampoo & sæbe eller som almindeligt rengøringsmiddel.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>På trods af sin giftighed bruges Saponaria officinalis i madlavning. Den fungerer som emulgator i kommerciel tahiniproduktion og bidrager til at skabe et luftigt skum ved ølbrygning. I Mellemøsten bruges roden som tilsætning i fremstillingen af halva for at stabilisere olierne og give den unikke tekstur, som halva har. <meta charset="utf-8">kendetegnes ved.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Blomsterne dufter sødt om aftenen og er flittige til at tiltrække bestøvere.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">Da Såpnejlika er tilpasset det svenske klima, er det ikke svært at dyrke den udendørs her. Den trives i de fleste jordtyper, bedst i let lerede jorde. Sol/halvskygge er gode placeringer. Bliver 30-100 cm høj afhængigt af voksested.</p> <p data-mce-fragment="1">Såpnejlika kan brede sig godt via underjordiske udløbere. Vælg derfor omhyggeligt, hvor du planter den. Gerne indhegnet og for sig selv, hvis du ikke vil have, at den overtager haven.<strong data-mce-fragment="1"></strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig <br data-mce-fragment="1">Vækstforhold: sol/halvskygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 30-100 cm<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 1-3 mdr<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-5</p>

<p><strong>Minikiwi 'Geneva': nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">Ikke selvbestøvende hunplante = kræver en hanplante som <meta charset="utf-8"><a rel="noopener" title="Minikiwi 'Weiki' Hanplante 50-60 cm (Actinidia arguta)" href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-weiki-hanplanta-50-60-cm-actinidia-arguta" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>'Weiki'</strong></span></a> eller en tve-kønnet selvbestøvende sort som <span style="color: #4e991d;"><a href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" title="Minikiwi 'Issai' Planta 30-60 cm (Actinidia arguta x polygama)" style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong>'Issai'</strong></a></span> for at bære frugt. En ren hanplante anbefales for bedste frugtsætning.<br></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Minikiwi, Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Actinidia arguta</em><em><br></em><strong>Familie: </strong>Actinidiaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>Minikiwien er en flerårig klatreplante, der har sit udspring i Japan, Korea og det nordlige Kina. Det er en hårdfør Kiwi-variant, som kan vokse og give god frugtudbytte udendørs i vores klima. Frugterne bliver små og hårløse og spises med skrællen på, i modsætning til de behårede kiwifrugter, vi er vant til at købe i butikkerne.</p> <p>Sorten 'Geneva' er en amerikansk sort, der blev fundet voksende nær Hedrick Hall ved Cornell Forsøgsstation i Geneva, New York. Sorten er hårdfør ned til mindst -25℃ og producerer glatte, meget søde frugter med rødligt skind.</p> <p>Sorten 'Geneva' er hunplanter og kræver enten en hanplante eller en hermafroditplante, såsom <a href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" title="Minikiwi 'Issai' Planta 50-60 cm (Actinidia arguta x polygama)" rel="noopener" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>sorten 'Issai'</strong></span></a>, i nærheden for at blive bestøvet.</p> <p class="p1"><span class="s1">Frugterne er en rig kilde til C-vitamin (op til 5 gange mere end f.eks. solbær) og kan spises direkte fra planten uden at blive skrællet. Frugterne kan også bruges til at lave syltetøj.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">I Korea bruges unge blade i en grøntsagsret kaldet namul.</span></p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwi 'Geneva' er en hårdfør sort, der tåler temperaturer ned til -25<span class="s2">℃</span>. Den har</span> en slyngende vækstform og <meta charset="utf-8">kan blive op til 3-4 meter høj. En form for klatrestøtte er nødvendig, for eksempel et espalier, en væg eller en pergola.<span class="Apple-converted-space"> <meta charset="utf-8"> <span data-mce-fragment="1">Hvis du vil dyrke i en madskov fungerer det udmærket at lade Minikiwien vokse op ad en træstamme - prøv blot at sikre, at der er nogenlunde godt lysindfald ned mod planten.</span></span></p> <p class="p1"><span class="Apple-converted-space">I juni-juli blomstrer 'Geneva' med små, velduftende hvide blomster, som derefter bliver til smagfulde, glatte små frugter. <meta charset="utf-8">De stedsegrønne blade skifter om efteråret til en smuk gul efterårsfarve.</span></p> <p class="p1"><span class="Apple-converted-space"><meta charset="utf-8"> <span class="s1">Sorten 'Geneva' giver som regel frugt allerede andet år efter plantning. En etableret plante kan producere store mængder</span><span class="s1"> frugt om året, cirka 25 kg per plante og i visse tilfælde mere.</span></span></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwien trives bedst i solrigt, varmt og beskyttet leje. Det optimale voksested er i drivhus, mod en væg eller et espalier. Den klarer sig dog også godt udenfor drivhus og i mere skyggefulde omgivelser - men for bedste frugtproduktion bør planten i det mindste have god adgang til lys og læ for vinden.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Plant Minikiwien i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord. Hvis du vil gøde, bør det ske med f.eks. blåbærgødning, da Minikiwien trives bedst i en svagt sur jordbund. Naturgødning og kompost fungerer også godt.</span></p> <p class="p1"><meta charset="utf-8">Det er fordelagtigt at dyrke mod espalier for at få god luftcirkulation og mere sollys til frugterne.</p> <p class="p1>Beskæring ved espaliering:</p> <ul> <li>Det første planteår er det godt at lade planten begynde at tage form i 1-3 hovedstammer. Top dine hovedstammer ved sæsonens slutning for at lade dem blive kraftigere næste år.</li> <li>Andet år topper du hovedskuddene, som udspringer fra hovedstammerne, igen. Sidegrenene, eller langskuddene, begynder da at udvikle sig. Man bør holde sig til maks. 4 langskud per hovedstamme.</li> <li>Tredje år bør langskuddene også forkortes til 1-1,5 meter. På dette tidspunkt begynder der ofte at dannes blomster omkring de første centimeter af sidegrenene, som derefter bliver til fine frugter.</li> <li>De følgende år vælger du år for år de bedste sidegrene/langskud på din plante. Klip de øvrige nye grene væk. På denne måde har du dannet et stjerneformet grenfæste, en krave, som bærer resten af planten med frugter.</li> <li>Lad ikke for mange sidegrene blive siddende, da det giver en tæt plante med færre frugter. Ved at toppe nye urteagtige grene om sommeren lukker du mere sollys og luft ind til frugterne, hvilket fremmer deres vækst.</li> <li>Eventuel beskæring af træagtige plantedele foretages sent på efteråret/tidligt vinter for at undgå blødning.</li> </ul> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Årgang: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-5</p>

<p>Pinjetræer i forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde: 30-50 cm</li> <li>Højde: 125-150 cm<meta charset="utf-8"> </li> </ul> <p>Pinjetræer er såkaldte enbygger<em>, </em>de har han- og hunblomster på samme individ. Dog er de ikke <em>selvbestøvende, </em>men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer. </p> <p><strong>Almindeligt navn</strong><span>: Pinje, Pinjetræ, Pinjetræ, Italiensk Stentorn, Paraplytræ</span><br><strong>Videnskabeligt navn</strong><span>: <em>Pinus pinea</em></span><br><strong>Familie</strong><span>: <meta charset="utf-8">Pinaceae</span></p> <h4> <strong>Væksthistorie &amp; anvendelse</strong><span>:</span> </h4> <p>Pinjetræet er et vintergrønt nåletræ, som i årtusinder er blevet dyrket for sine spiselige nødder, der findes inde i dets kogler. Modsat hvad man måske tror, er disse træer hårdføre ned til -18ºC. Uden for deres oprindelige område omkring Middelhavet vokser de også blandt andet i Holland, Tyskland og Storbritannien.</p> <p>Pinjenødder har i mindst 6000 år været brugt i byttehandel og er stadig i dag en vigtig økonomisk afgrøde. Det, der egentlig er frøene inde i træets kogler, bruges flittigt i både madlavning, brødbagning og desserter. Nødderne er meget bløde og giver en fornemmelse af næsten at smelte i munden, når man spiser dem naturligt. De har en typisk nøddeagtig og let smøragtig smag med en svag delikat bismag af harpiks.</p> <p>Et vaniljelignende smagsstof kan udvindes af træmassen.</p> <p/Umodne pinjekogler kan males og bruges som krydderi.</p> <p>Træet producerer rigeligt terpentin, som virker blandt andet bakteriehæmmende, smertestillende ved muskelsmerter og ormepiskende (Grieve. A). Effektivt ved besvær i åndedrætsorganerne under for eksempel forkølelse og influenza.</p> <p><meta charset="utf-8"><span>Træet kan bruges til fremstilling af møbler og lignende snedkerarbejde.</span></p> <p><span>Et grønt farvestof udvindes af nålene.</span></p> <p><span><meta charset="utf-8">I voksen alder udvikler træet en iøjnefaldende paraplyformet krone, et typisk middelhavssyn.</span></p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p>Trives bedst i lyst leje i en veldrænet, sandet/gruset jord. En let, veldrænet jord er vigtig, da fugtige jorder lettere skader rødderne, når jorden fryser i de koldere måneder. Klarer sig godt i jord fra let sur til neutral pH. <meta charset="utf-8">Vil ikke vokse i skyggefuldt leje.</p> <p><meta charset="utf-8">Hårdfør ned til -18<meta charset="utf-8">ºC. Hvis man ønsker det, kan man vinterdække med for eksempel halm og jutevæv det første år for at være på den sikre side.</p> <p>Etablerede planter er tørketålende.</p> <p>Træerne bliver normalt op til 100 år gamle og omkring 12-20 meter høje.</p> <p>Koglerne modner først det tredje år efter, de er dannet på træet. Frø modner i april. Normal frugtbar alder ligger mellem 7-15 år fra frøsået plante. Kræver han- og hunplanter for at sætte frugt.</p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol</span><br><span>Højde: 12-25 m</span><br><span>Vækstzone: 1-2<br></span></p>

<p><strong>Chokolademynte af sorten 'Chocolate': nuværende højde 20–40 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Chokolademynte<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Mentha piperita</em><br><strong>Familie:</strong> Lamiaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Chokolademynte er en variation af pebermynte med toner af chokolade i duft og smag. Bruges til te, desserter, is, chokoladebagværk og som pynt. En favorit både i køkken og have.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i fugtighedsbevarende, veldrænet jord. Kan brede sig – dyrkes gerne i potte eller afgrænset område.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 30–60 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6</p>

<p><strong>Tranebær af sorten 'Fireballs': nuværende størrelse C2 potte</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Tranebær, Rødt tranebær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Vaccinium vitis-idaea</em><br><strong>Familie:</strong> Lyngfamilien</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Fireballs' er en storfrugtet selvbestøvende tranebærsort med rig høst. Bærrene bruges til syltetøj, gelé, saft og bagning. Tranebær er traditionelt en vigtig vildtbærressource i Norden.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i sur, muldrig og kalkfattig veldrænet jord. Tåler kulde og er let at dyrke. Selvbestøvende, men giver større høst ved krydsbestøvning.</p> <p>Meget modstandsdygtig over for kulde, kan tåle temperaturer ned til -40ºC - så længe somrene er varme.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 20–30 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6</p>

<p><strong>Lagerblad i forskellige størrelser: </strong></p> <ul> <li><strong>Højde: 20–30 cm</strong></li> <li><strong>Højde: 40-50 cm </strong></li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Lagerblad<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Laurus nobilis</em><br><strong>Familie:</strong> Lauraceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Lagerblad har været brugt som krydderi og lægeplante i tusinder af år, fra oldtidens middelhavskøkken til nutidens simreretter. De aromatiske blade bruges tørrede i supper, gryderetter, syltninger og bouillon – og er en grundpille i mange køkkener verden over. Blade indeholder æteriske olier og er traditionelt brugt til at støtte fordøjelsen og lindre luft i maven. Planten er stedsegrøn og egner sig godt i potte. Den kan også klippes til små træer eller hække, hvis man ønsker en mere formel stil i dyrkningen.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Lagerblad tåler langvarige vintertemperaturer ned til -5ºC og kan klare kortvarige fald helt ned til -15ºC. Nogle dyrker lagerblad udendørs året rundt i landets mildeste egne – beskyt gerne mod vind, enten med en jutesæk eller ved at vælge et vindbeskyttet og mildt sted i haven.</p> <p>I koldere egne kan man dyrke i potte, som står ude om sommeren og overvintres frostfrit.</p> <p>Trives i solrigt, varmt og beskyttet leje. Plantes i veldrænet, næringsrig jord – gerne i stor potte, som kan flyttes ind om vinteren. Klippes efter behov for at høste blade og bevare formen. Vandes jævnt – ikke for vådt, ikke for tørt.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 3–10 meter - sandsynligvis lavere i nordisk klima<br><strong>Vækstzone:</strong> 1 (gunstige steder)<br></p>

<p>Tagfri brombærsort 'Thornless Evergreen' - nuværende højde 60-70 cm</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Brombær, Fligbrombær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus laciniatus<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Rosaceae</span></p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p>'Thornless Evergreen' er en tagfri sort med vintergrønne blade, som giver rigeligt med store sorte bær med en sød og fyldig smag. Netop denne sort er blevet meget populær på det seneste, da fraværet af torne gør bærrene lette at plukke, og de fligede blade pynter i haven året rundt.</p> <p>Bærrene modnes fra august til september. Bærrene egner sig fremragende til at spise friske som de er, fryses ned eller bruges til saft, syltetøj og bagværk.</p> <p>Der kan udvindes et lilla til matblåt farvestof af frugten.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Lad planten vokse i en veldrænet, muldrig jord på et varmt og solrigt sted. Den trives ikke særlig godt i tunge lerjorde, tørre, sandede jorde eller vandmættede områder.</p> <p>Væksten fremmes, hvis den får noget at støtte sine lange grene imod. Lad den gerne vokse op ad en pergola, en væg, et træ med luftigt grenværk eller lignende.</p> <p>Giver bær på sidste års skud.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Minikiwi af den selvbestøvende sort 'Vitikiwi': nuværende højde 60–80 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Minikiwi, <meta charset="utf-8">Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Actinidia arguta</em><br><strong>Familie:</strong> Actinidiaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Vitikiwi' er en moderne og selvbestøvende sort af minikiwi med oprindelse i Centraleuropa. I modsætning til de fleste andre sorter af minikiwi behøver denne ikke en særskilt hanplante for at bære frugt, hvilket gør den ideel til mindre haver eller krukkeavl – også som bestøver for andre hunplanter.</p> <p>Sorten er fremavlet til at give rigelige høstudbytter – bærrene er grønne, glatte og aromatiske frugter med intens, sød smag. Frugterne på 'Vitikiwi' er små og aflange med en diameter på 2-3 cm og kan spises med skallen på.</p> <p>Høsten sker i september–oktober, og bærrene er rige på C-vitamin, antioxidanter og fibre. Perfekte som mellemmåltid direkte fra busken, i salater eller til syltetøj og saft.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Minikiwi trives bedst i solrigt, læbeskyttet sted og bør plantes i muldrig, veldrænet jord med svagt sur reaktion. Kuldetålende som andre sorter af minikiwi – tåler temperaturer ned til ca. -25°C – hvilket muliggør dyrkning i store dele af landet. Da planten vokser klatrende, bør den have støtte fra espalier eller pergola. Vand jævnt i vækstsæsonen og undgå, at rødderne tørrer ud. Beskæres i sensommer eller tidlig efterår for at forme planten og begrænse kraftig vækst.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter (med støtte)<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–4<br></p>

<p><strong>Lavandin af sorten 'Phenomenal': nuværende højde 5–10 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Lavandin<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Lavandula × intermedia</em><br><strong>Familie:</strong> Lamiaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Lavandin er en krydsning mellem ægte lavendel (<em>Lavandula angustifolia</em>) og spidslavendel (<em>Lavandula latifolia</em>), fremavlet for at kombinere førstnævntes duft med sidstnævntes vækstkraft og hårdførhed. Sorten 'Phenomenal' er særligt kendt for sin hårdførhed, tætte form og evne til at klare både fugt og kulde bedre end mange andre lavendelsorter. Lavandin bliver også højere end almindelig lavendel – derfor velegnet som en lavt voksende hæk.</p> <p>Blomsterne har et højt indhold af æterisk olie og bruges ligesom almindelig lavendel til tørring, duftposer, teblandinger, urteblandinger og naturlig hudpleje. Lavandin anvendes også kommercielt til udvinding af lavendelolie på grund af sin rige duft.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i fuld sol i veldrænet, gerne kalkholdig jord. Tåler både varme og tørke, men også danske vintre bedre end de fleste lavendelsorter – forudsat god dræning. Klippes tilbage efter blomstring for at holde planten kompakt. Fremragende i bede, urtehaver, skråninger eller som kantplante.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 50–70 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–5 (god dræning kræves)<br><strong>Blomstring:</strong> Juli–august</p>

<p>Daddelblomme i 2 forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde: 100-125 cm<span></span><meta charset="utf-8"> </li> <li> <meta charset="utf-8">Højde: 140-160 cm <strong>[KUN TIL AFHENTNING]</strong> </li> </ul> <p>Kun 1 plante er nødvendig for at sætte frugt. Frugterne indeholder i disse tilfælde ingen kerner. Til frøproduktion kræves 1 ekstra plante.</p> <p><em>Billedet er taget i januar, derfor ses der ingen blade på træet.</em></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Daddelblomme, Date Plum, Kaukasisk Persimon, Syrinpersimon, <meta charset="utf-8"> Lotuspersimon</span><br><strong>Videnskabeligt navn:<span> </span></strong><em>Diospyros lotus<span><br></span></em><strong>Familie: </strong>Ebenaceae<span> </span></p> <div class="column"> <h4><strong><span>Væksthistorie & anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Dyrkes for sine spiselige frugter. Frugterne har en udsøgt, smagfuld smag, når de er fuldt modne – næsten til det punkt, hvor de bliver overmodne. Inden da er frugten meget sträv og uspiselig – lidt ligesom umodne frugter hos slægten Kaki (<em>Diospyros kaki</em>), som dog ikke forbliver sträv lige så længe. Mærkeligt nok kan frugten udvikle denne eftertragtede smag for tidligt, hvis frugterne udsættes for frost.</p> <p>Frugten kan tørres ligesom dadler. Når frugten tørres, forsvinder strävheden, og smagen udvikler sig til noget, der minder om dadler.</p> <p>Frugten anses for at være febernedsættende, og kernerne beroligende inden for kinesisk medicin (Chopra. R. N., Nayar. S. L. & Chopra. I. C.).</p> <p>Frugten indeholder cirka 1,9% protein, 0,2% fedt, 47,7% kulhydrat, 1% forskellige mineraler.</p> <p>Træet er holdbart, bøjeligt og modstandsdygtigt over for råd. Bruges til byggeri og snedkerarbejde.</p> <div title="Side 2" class="page"> <div class="section"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <h4> <strong>Dyrkning:</strong> </h4> <p>Plantes i solrigt, varmt og læbeskyttet sted. Trives godt i næringsrige, let lerede jorde. Misliker våde jorde, trives i veldrænet jord.</p> <p>Planter, der har stået ude og gået i vinterdvale, er meget hårdføre. Selv på ældre træer er dog yngre nyvækst om foråret følsom over for frost. Plant gerne på et sted beskyttet mod tidlig morgensol, hvis muligt. Dæk gerne med halm og jutevæv eller lignende i de første 1-2 vintre, inden den har etableret sig.</p> <p>Kan blive op til 15 meter høje. Store mørkegrønne, blanke, aflange blade. Skadedyrsresistent.</p> <p>Frugten modner i okt-nov. Farven skifter fra gul til mørkebrun med en let gennemsigtig egenskab, når frugten modner.</p> <h4>Egenskaber:</h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 meter<br>Vækstzone: 1-3, i drivhus zone 5</p> </div> </div> </div> </div> </div>

<p data-mce-fragment="1">Silketræ af sorten 'Rosea'</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Silketræ, Persisk Silketræ, Lyserødt Silketræ, Lykke-træ, Mimosa<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Albizia julibrissin<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Ærteblomstfamilien (Fabaceae)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Sorten 'Rosea' har en lidt bedre hårdførhed end den almindelige sort.</p> <p>Silketræet er et iøjnefaldende træ, hvis oprindelse kan spores til området omkring Iran &amp; Aserbajdsjan gennem Kina til Korea. Træet kendes på sine bløde, lyserøde blomster, der ligner en silkeagtig fjerkrone. Dets skønhed har gjort det til et værdsat træ over hele verden.</p> <p>Silketræet har også i århundreder været brugt for sine spiselige og medicinske egenskaber. Unge blade spises som grøntsag – kogte eller dampede. De beskrives som aromatiske i smagen. Også blomster koges til konsum. En historisk kendt køkkenplante i sine hjemlande.</p> <p><meta charset="utf-8">Plantens bark, blade, blomster og blomsterknopper bruges til at lave te og ekstrakter med anerkendte sundhedsmæssige fordele. Blomster høstes ved udspring, og bark høstes om foråret eller sensommeren for at tørres til senere brug.</p> <p>Te lavet på blomster siges at have en delikat, sød smag og lindre stress, spændinger og endda mild depression. Det er sandsynligvis en af grundene til, at træet også kaldes "Lykke-træet". Vurder selv, om det passer for dig.</p> <p>Man kan også lave gelé af nyligt udsprungne blomster.</p> <p>I traditionel asiatisk medicin har det blandt andet været brugt til at berolige nerver og som et mildt beroligende middel ved søvnproblemer.</p> <p>Blomsterne har vist sig effektive til at tiltrække bier og sommerfugle (samt kolibrier i Amerika).<br><meta charset="utf-8"></p> <p>Dette træ har, ligesom andre planter i ærteblomstfamilien (Fabaceae), et samarbejde med jordbakterier, som binder kvælstof fra luften og omdanner det til træets rødder. På denne måde tilføres området omkring planten kvælstof, som ellers ville være utilgængeligt for plantelivet – derfor kalder vi planter med sådan et samarbejde for <em>jordforbedrere</em>.</p> <p data-mce-fragment="1">Træet bruges også til at fremstille møbler.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p>Silketræet kan dyrkes udendørs på de mildere steder i Danmark (omtrent fra Sydsjælland og sydpå ifølge plantezoner). <meta charset="utf-8">Træet er dog hårdført ned til -25<meta charset="utf-8"><span data-mce-fragment="1">°C, så den geografiske placering er ofte tvetydig, og succes afhænger i høj grad af det faktiske voksested.</span><span data-mce-fragment="1">Træet</span> trives bedst på varme og solrige steder – et godt sted er i læ mod en sydvendt mur.</p> <p>Unge skud kan være følsomme over for kulde og frost. Beskyt gerne træet om vinteren, hvis du dyrker det udendørs, f.eks. med halm omkring bunden og læ i form af fiberdug spændt op på pæle rundt om træet, hvis det står udsat. Dette bør formentlig kun gøres den første vinter efter køb af disse 2-årige træer.</p> <p><meta charset="utf-8"><span data-mce-fragment="1">Silketræet kan også</span> dyrkes i potte, som overvintres beskyttet.</p> <p><meta charset="utf-8">Silketræet er et hurtigtvoksende træ med et forholdsvis lavt vandbehov, som tåler at stå i direkte sol. Træet foretrækker veldrænet jord og moderat vanding. Mere præcist: vand rigeligt, men sjældent, for at fremme en højere væksthastighed. Nogenlunde tørketålende.</p> <p>Tåler beskæring. Kan formes til at vokse op ad en husmur f.eks. Beskæring foretages sen vinter eller tidlig forår.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1>Flerårig<br data-mce-fragment="1">Voksested: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 5-7 m<br data-mce-fragment="1">Plantezone: 1-4</p>

<p><strong>Saskatoon / Bærhægmispel af sorten 'Northline': nuværende højde 50-60 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Saskatoon, <meta charset="utf-8">Saskatoonbær, Bærhægmispel, Sen Hægmispel, Servicebær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Amelanchier alnifolia</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Northline' er en canadisk sort, der giver store, saftige bær med sød smag. Bærrene bruges til frisk spisning, syltetøj, saft, tærte og vin. Bærhægmispel er blevet dyrket af oprindelige folk i Nordamerika som fødevare og medicinplante.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet, næringsrig jord. Hårdfør og robust busk, der giver rig høst.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Årgang:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Torreyanød: nuværende højde: 40-60 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> Torreyanød, Japansk Torreya, Kajanød, Kaya Nød, Japansk Muskat-Eg</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> <em>Torreya nucifera</em></span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> Taxaceae</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"></span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Japansk Torreya, eller Torreyanød, stammer fra Japan, hvor den bruges ligesom <em>T. grandis</em> i Kina - nødderne ristes og spises eller presses for deres vitaminrige olie. Træet bruges også til særlige formål - læs nedenfor...</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Træet fra den Japanske Torreya anses for at være det mest værdifulde træ til fremstilling af brædder og brikker til spillet <em>Go</em>. Træet værdsættes på grund af dets smukke gul-guld farve, fine og ensartede åreringstruktur og den særlige lyd fra klikket af en sten (brik) mod dets overflade.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Træet er beskyttet i Japan på grund af dets mangel som følge af tidligere overhøstning. Det er kun de rigtig gamle (200-800 år gamle) Japanske Torreya-træer, der anses for egnede til fremstilling af de tykke Go-brædder - hvilket gør dem højt værdsatte. De fineste brædder kan koste over 19.000 USD.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Træet anses også for at være holdbart ved kontakt med vand. Man fremstiller vandspande af træet.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det er også en traditionel lægeplante i Korea, hvor nødderne er højt værdsatte for deres ormedræbende egenskaber. Også i moderne tid er træet blevet brugt med succes i videnskabelige undersøgelser, hvor flere dele af planten såsom blade og nødder menes at have en hæmmende virkning på virusformering. (Venligst foretag yderligere egen undersøgelse ved interesse.)</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Olie fra pressede nødder bruges til belysning ved meditation inden for japansk buddhisme.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Nødderne beskrives som behagelige, søde og let harpiksagtige med en aromatisk smag.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Som prikken over i’et er træet meget smukt, når det er vokset til, det får et klassisk og ærværdigt udseende med alderen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Torreyanødden bliver 15-25 meter høj og kan få en bred stamme på 1,5 meter i diameter.</p> <p data-mce-fragment="1">Trives i de fleste jordtyper, gerne lidt sure (pH) og fugtige. Den bryder sig ikke om at stå på steder udsat for kraftig vind, så en mere beskyttet placering anbefales. Trives på steder med høj luftfugtighed eller i fugtig jord langs en bæk eller lignende. Lad den vokse i halvskygge.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Hårdfør ned til -18ºC.</p> <p data-mce-fragment="1">De fleste individer synes at have både han- og hunblomster - hvilket er nødvendigt for at få frugt. Dog synes hver plante at have en betydelig overvægt af enten han- eller hunblomster. Så det burde være nok med én plante til nøddeproduktion, selvom produktionen sandsynligvis ville blive bedre med to planter.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækstforhold: halvskygge</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Højde: 15-25 m</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækstzone: ca. 1-3<br></span></p>

<p>1 stk. plante Minikiwi 'Weiki': 2 år gammel - nuværende højde 50-60 cm<strong></strong></p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">Ikke selvbestøvende hunplante = kræver en hanplante som <meta charset="utf-8"><a href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-weiki-hanplanta-50-60-cm-actinidia-arguta" title="Minikiwi 'Weiki' Hanplante 50-60 cm (Actinidia arguta)" rel="noopener" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>'Weiki'</strong></span></a> eller en tve-kønnet selvbestøvende sort som <span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Minikiwi 'Issai' Plante 30-60 cm (Actinidia arguta x polygama)" href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" data-mce-style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong>'Issai'</strong></a></span> for at bære frugt. En ren hanplante anbefales for bedste frugtsætning.<br></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Minikiwi, Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Actinidia arguta</em><em><br></em><strong>Familie: </strong>Actinidiaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>Minikiwien er en flerårig klatreplante, der stammer fra Japan, Korea og det nordlige Kina. Det er en hårdfør Kiwi-variant, som kan vokse og give god frugt udendørs i vores klima. Frugterne bliver små og hårløse og spises med skallen på, i modsætning til de behårede kiwifrugter, vi er vant til at købe i butikkerne. </p> <p>Sorten 'Weiki' er en tysk sort, som ligesom 'Jumbo' er kendt for sine store frugter. Frugterne er søde og smagfulde og minder om den almindelige kiwi i smagen. Sorten er meget hårdfør i vores nordiske klima og har en kompakt vækstform, hvilket gør den velegnet til at dække et område - f.eks. en væg eller espalier.</p> <p>'Weiki' får kirsebærrøde frugter med fast frugtkød, som har en god holdbarhed efter høst.</p> <p>Frugterne modnes i september-oktober.</p> <p class="p1"><span class="s1">Frugterne er en rig kilde til C-vitamin (op til 5 gange mere end f.eks. solbær) og kan spises direkte fra planten uden at blive skrællet. Frugterne kan også bruges til at lave marmelade.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">I Korea bruges unge blade i en grøntsagsret kaldet namul.</span></p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwi 'Weiki' er en hårdfør sort, der tåler temperaturer ned til -25<span class="s2">℃</span>. Den har en slyngende vækstform og kan blive op til 3-4 meter høj. En form for klatrestøtte er nødvendig, for eksempel et espalier, en væg eller en pergola.<span class="Apple-converted-space"> Hvis du vil dyrke i en madskov fungerer det udmærket at lade Minikiwien vokse op ad en træstamme - prøv at sikre, at der er nogenlunde godt lysindfald ned mod planten.</span></p> <p class="p1"><span class="Apple-converted-space">I juni blomstrer 'Weiki' med små, velduftende hvide blomster, som derefter bliver til smagfulde, glatte små frugter. De stedsegrønne blade skifter om efteråret til en smuk gul efterårsfarve.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwien trives bedst i solrigt, varmt og beskyttet leje. Det optimale voksested er i drivhus, mod en væg eller et espalier. Den klarer sig dog også godt udenfor drivhus og i mere skyggefulde omgivelser - men for bedste frugtproduktion bør planten i det mindste have god adgang til lys og være beskyttet mod vind.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Plant Minikiwien i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord. Hvis du vil gøde, bør det ske med f.eks. blåbærgødning, da Minikiwien trives bedst i en svagt sur jordbund. Naturgødning og kompost fungerer også godt.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Denne 'Weiki' er en hunplante og skal plantes sammen med en hanplante (inden for samme slægt: <em>Actinidia spp.</em>) for at bære frugt. Det kan tage et par år, før planten begynder at give frugt. En etableret plante kan producere store mængder</span> <span class="s1">frugt om året, cirka 25 kg pr. plante og i visse tilfælde mere.</span></p> <p class="p1"><meta charset="utf-8">Det er fordelagtigt at dyrke mod espalier for at få god luftcirkulation og mere sollys til frugterne.</p> <p class="p1>Beskæring:</p> <ul> <li>Det første planteår er det godt at lade planten begynde at danne 1-3 hovedstammer. Top dine hovedstammer ved sæsonens slutning for at få kraftigere vækst næste år.</li> <li>Andet år topper du hovedskuddene, som udspringer fra hovedstammerne, igen. Sidegrenene, eller langskuddene, begynder så at udvikle sig. Man bør holde sig til maks. 4 langskud pr. hovedstamme.</li> <li>Tredje år bør langskuddene også forkortes til 1-1,5 meter. På dette tidspunkt begynder der ofte at dannes blomster omkring de første centimeter af sidegrenene, som derefter bliver til fine frugter.</li> <li>De følgende år vælger du år for år de bedste sidegrene/langskud på din plante. Klip de øvrige nye grene væk. På denne måde har du dannet et stjerneformet grenfæste, en krave, som bærer resten af planten med frugter.</li> <li>Lad ikke for mange sidegrene blive siddende, da det giver en tæt plante med færre frugter. Ved at toppe nye urteagtige grene om sommeren slipper du mere sollys og luft ind til frugterne, hvilket fremmer deres vækst.</li> <li>Eventuel beskæring af træagtige dele foretages sent på efteråret/tidligt om vinteren for at undgå blødning.</li> </ul> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Årgang: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-5</p>