Bærbuske

<p>1. Gojiplante: 2 år gammel - klar til at blomstre = bære frugt</p> <p><meta charset="utf-8">Nuværende højde 20-40 cm</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Goji, Bukketorn<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><span> </span><em>Lycium barbarum<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Natskyggefamilien</span></p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong><br><br>Gojibær er en af de mest populære "superfødevarer" (betegnelse for mad med særligt højt næringsindhold) og bruges ofte i mysli, smoothies, salater og brød eller spises simpelthen som de er. Årsagen til populariteten er sandsynligvis, at gojibær er et af de mest næringstætte bær, der findes. Det er rigt på vitaminer og mineraler samt omega-3 og antioxidanter. Gojibær har også et særligt højt proteinindhold på hele 10 g pr. 100 g, hvilket er meget usædvanligt blandt frugter og bær. Smagen er sød med toner af tranebær og kirsebær. Bærrene tørres som regel, inden de bruges.</p> <p>Det røde gojibær er rigere på karotenoider end det<span> </span><span style="color: #4e991d;"><strong><a style="color: #4e991d;" title="Sort Goji (Lycium ruthenicum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-goji-lycium-ruthenicum" target="_blank">sorte gojibær</a></strong></span>, mens det sorte er rigere på antioxidanter.</p> <p>Roden bruges i urtemedicin blandt andet for sine leverrensende egenskaber.</p> <p>Bladene bruges i Asien i gryderetter og supper eller laves til te.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Goji vokser vildt i Asien og er siden indført til Danmark også begyndt at sprede sig naturligt her. Planten er en løvfældende busk, som normalt bliver 80-200 cm høj.</p> <p>Planten er meget let at passe og hårdfør over for både salt og vind. Trives godt i både sol og halvskygge – goji er en tilpasningsdygtig plante.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: op til 3 meter (ofte omkring 2 m)<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Sommerfugleklatreplante af den selvbestøvende sort 'Sadova Nr. 1': nuværende højde 40-80 cm</strong></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong><span>Sommerfugleklatreplante, Schisandrabær, Citronslyng, Magnoliabær, Wu Wei Zi</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Schisandra chinensis<br></em><strong>Familie:</strong> Schisandraceae</p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p><span>'Sadova Nr. 1' er en selvbestøvende sort - kun én plante er nødvendig for frugtsætning.</span></p> <p><span>Schisandrabærrene - 'De fem smages bær', med oprindelse i områderne omkring det nordøstlige Kina, Korea, det østlige Rusland og det nordlige Japan,</span><span> </span><span>har været brugt i traditionel kinesisk medicin i over 2000 år. På det seneste er bæret også begyndt at få opmærksomhed i Vesten. Navnet stammer fra opfattelsen af, at bærrene indeholder alle følgende smage: <em>sødt</em>, <em>surt</em>, <em>saltet</em>, <em>bittert</em> og <em>krydret</em>. </span><span>Smagen beskrives som god, om end speciel. </span></p> <p><span>De orange-røde bær vokser i drue-lignende klaser og bliver ofte soltørret efter høst.</span></p> <p><span></span><span>Schisandrabærrene har, ligesom gojibær, et meget højt næringsindhold i forhold til deres vægt. Bæret indeholder antioxidantet glutation, som blandt andet fremmer kroppens genopretning efter fysisk anstrengelse. Glutation er også nødvendigt for, at andre antioxidanter i kroppen kan fungere. Schisandrabær omtales ofte som et "superbær", ligesom gojibær og flere andre. </span></p> <p><span>Schisandrabær regnes til adaptogener og har derfor evnen til at hjælpe kroppen med at tilpasse sig under forskellige belastende forhold som for eksempel varme, kulde, fysisk anstrengelse og mental stress. Studier har også vist, at indtagelse af bærrene har ført til forbedret finmotorik samt øget koncentration, udholdenhed og bedre fungerende reflekser. Af disse grunde er Schisandrabær et populært tilskud blandt idrætsudøvere, og brugen er især udbredt i Rusland og Asien. </span></p> <p><span>Schisandrabærrene siges også at have en positiv indvirkning på synet. <meta charset="utf-8">De menes også at kunne styrke modstandskraften mod virusinfektioner som forkølelse og influenza.</span></p> <p><span>Ligesom med de fleste "superbær" synes fordelene næsten at være 'uendelige' - der findes studier, som understøtter disse påstande, mens enkelte andre studier ikke har opnået samme resultater. Det bør være op til den enkelte at prøve, for virkelig at kunne afgøre, hvordan det påvirker eller ikke påvirker. Der findes meget at læse om disse påståede fordele for den interesserede.</span></p> <p><span><meta charset="utf-8">I Østen bruges bærrene både som medicin, i vinfremstilling og til safter og teer.</span></p> <p><span>Man kan bruge Schisandrabær på en lignende måde som tørrede tranebær: for eksempel som topping på natgrød, i grød, i rå madkugler, til juice, smoothies osv.</span></p> <p>Der er set spredte anvendelsesmuligheder for Schisandrabær: som ingrediens i kombuchabrygning og i punch, Schisandrasirup og kager bagt med Schisandrapulver. <meta charset="utf-8">Gelé kogt på bærrene skulle være en interessant delikatesse. </p> <p>Schisandrabærrene er meget velegnede (og bliver mere og mere kendte) som medbragt på vandreture, da bærrene både er næringstætte, energirige og besidder en præstationsfremmende evne. </p> <p><meta charset="utf-8"><span>Behageligt duftende flødehvide</span> blomster i begyndelsen af sommeren. <meta charset="utf-8">De <meta charset="utf-8">glødende orange-røde bær foran det gulnende løv giver et smukt indtryk <meta charset="utf-8">i haven om efteråret. Bærrene hænger endda tilbage efter, at klatreplanten har smidt sine blade.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>En klatreplante, som egner sig godt til at dyrke op ad espalier, pergola eller for eksempel en træstamme i skovhave.</p> <p>Tåler skygge - kan vokse <meta charset="utf-8">mod nordvendt væg og stadig producere godt med bær. Til optimal vækst er en plads i halvskygge muligvis bedst.</p> <p>Tåler ikke overdreven varme, for meget direkte sollys eller tørke. </p> <p>Brug en veldrænet, fugtighedsbevarende jord.</p> <p>Bærrene modner i september.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: halvskygge / skygge<br>Højde: op til 8 meter<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Minikiwi af den selvbestøvende sort 'Issai': nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Minikiwi, Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Actinidia arguta x <span>polygama</span></em><em><br></em><strong>Familie: </strong>Actinidiaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>Minikiwien er en flerårig klatreplante, der stammer fra Japan, Korea og det nordlige Kina. Det er en hårdfør Kiwi-variant, som kan vokse og bære gode mængder frugt udendørs i vores klima. Frugterne bliver små og hårløse og spises med skrællen på, i modsætning til de behårede kiwifrugter, vi er vant til at købe i butikkerne.</p> <p>Sorten 'Issai' er en japansk krydsning mellem en Minikiwi fra Rusland/Kina (Actinidia arguta) og Klatreaktinidia (Actinidia polygama). Kombinationen gav en smagfuld, meget hårdfør og kraftigt voksende Kiwi-sort, som passer fremragende til dyrkning i vores nordiske klima.</p> <p>'Issai' er selvbestøvende og får små grønne, glatte frugter, der bliver cirka 3 cm i diameter.</p> <p>Frugterne modner i september og har et grønt frugtkød med en frisk og sød-syrlig smag, som minder om den "almindelige" Kiwi.</p> <p class="p1"><span class="s1">Frugterne er en rig kilde til C-vitamin (op til 5 gange mere end fx solbær) og kan spises direkte fra planten uden at blive skrællet. Frugterne kan også bruges til at lave syltetøj.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">I Korea bruges unge blade i en grøntsagsret, der kaldes namul.</span></p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwi 'Issai' er en hårdfør sort, der tåler temperaturer ned til -30<span class="s2">℃</span>. Den har en slyngende vækstform og kan blive op til 3-4 meter høj. En form for klatrestøtte er nødvendig, for eksempel et espalier, en væg eller en pergola.<span class="Apple-converted-space"> <meta charset="utf-8"> <span>Hvis du vil dyrke i en madskov fungerer det udmærket at lade Minikiwien vokse op ad en træstamme - <meta charset="utf-8">prøv blot at sikre, at der er nogenlunde godt lysindfald ned mod planten.</span></span></p> <p class="p1"><span class="Apple-converted-space">I juni blomstrer 'Issai' med små, velduftende hvide blomster, som derefter bliver til smagfulde, glatte små frugter. De sommergrønne blade skifter om efteråret til en smuk gul efterårsfarve.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwien trives bedst i solrigt, varmt og beskyttet leje. Det optimale voksested er i drivhus, mod en væg eller et espalier. Den klarer sig dog også godt udenfor drivhus og i mere skyggefulde omgivelser – men for bedst frugtudbytte bør planten i det mindste have god adgang til lys og være beskyttet mod vind.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Plant Minikiwien i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord. Hvis du vil gøde, bør det ske med fx blåbærgødning, da Minikiwien trives bedst i en svagt sur jordbund. Naturgødning og kompost fungerer også godt.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Selvom 'Issai' er selvbestøvende, er det fordelagtigt at plante den sammen med en hanplante (inden for samme slægt: <em>Actinidia spp.</em>) for at fremme frugtproduktionen. Det kan tage et par år, før planten begynder at bære frugt. En etableret plante kan producere store mængder</span> <span class="s1">frugt om året, cirka 25 kg per plante og i visse tilfælde mere.</span></p> <p class="p1"><meta charset="utf-8">Det er fordelagtigt at dyrke mod espalier for at få god luftcirkulation og mere sollys til frugterne.</p> <p class="p1>Beskæring ved espaliering:</p> <ul> <li>Det første planteår er det godt at lade planten begynde at danne 1-3 hovedstammer. Top dine hovedstammer ved sæsonens slutning for at lade dem blive kraftigere næste år.</li> <li>Andet år topper du hovedskuddene, som udspringer fra hovedstammerne, igen. Sidegrenene, eller langskuddene, begynder så at udvikle sig. Man bør holde sig til maks. 4 langskud per hovedstamme.</li> <li>Tredje år bør langskuddene også forkortes til 1-1,5 meter. På dette tidspunkt begynder der ofte at dannes blomster omkring de første centimeter af sidegrenene, som derefter bliver til fine frugter.</li> <li>De følgende år vælger du år for år de bedste sidegrene/langskud på din plante. Klip de øvrige nye grene væk. På denne måde har du dannet et stjerneformet grenfæste, en krave, som bærer resten af planten med frugter.</li> <li>Lad ikke for mange sidegrene blive siddende, da det giver en tæt plante med færre frugter. Ved at toppe nye urteagtige grene i løbet af sommeren lukker du mere sollys og luft ind til frugterne, hvilket fremmer deres vækst.</li> <li>Eventuel beskæring af træagtige dele foretages sent på efteråret/tidligt om vinteren for at undgå blødning.</li> </ul> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Årighed: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-5</p>

<p data-mce-fragment="1">Gul Goji: klar til at blomstre = bære frugt</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Gul Goji, Gult Gojibær, Gul Bukkespine <strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Lycium barbarum</em><em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Natskyggefamilien</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Gult Gojibær hører til samme slægt som det<span> </span><span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Goji (Lycium chinense)" href="https://tradgardsdags.nu/products/gojibar-bocktorne-lycium-chinense" target="_blank" rel="noopener noreferrer"><strong>røde</strong></a></span><span> </span>og det<span> </span><span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Svart Goji (Lycium ruthenicum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-goji-lycium-ruthenicum" target="_blank" rel="noopener noreferrer"><strong>sorte gojibær</strong></a></span><span> </span>og er ligesom sine slægtninge et næringsrigt bær, især med vitaminer og proteiner. I modsætning til det røde gojibær indeholder gule gojibær ingen bitre stoffer og har også et lavere sukkerindhold.</p> <p data-mce-fragment="1">Gule gojibær kan spises rå som de er, bruges i salater eller tørres for at tilsættes i mysli eller bagværk. Man kan også ganske enkelt lave en drik af dem, ligesom sorte gojibær.</p> <p data-mce-fragment="1">Både gule og sorte gojibær er stadig ret sjældne i Danmark, så her er chancen for at have noget særligt og sundt i haven!</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Gul Goji er en hårdfør busk, der tåler mange frostgrader og er derfor velegnet til udendørs dyrkning i Danmark, enten i potte eller på friland. Busken trives godt i både sand-, lerjord og alt derimellem, så længe jorden er veldrænet. Den foretrækker solrige steder og er forholdsvis modstandsdygtig over for tørke, vind og salt.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken har også et kraftigt rodsystem, som binder jorden godt. Dens robuste egenskaber gør den til en effektiv plante i kystnære områder med meget vind.</p> <p data-mce-fragment="1">Gul Goji er en taknemmelig plante, som ikke kræver meget pasning.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken bliver 1-3 meter høj. Buskens vækstmåde gør den egnet til at bindes op på snore langs en væg for at vokse som vægklæder. Uanset om den vokser mod en væg eller ej, giv den noget at klatre på / vokse op ad, så vokser busken hurtigere.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-3 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1">Kirsebærkornel: nuværende højde 40-80 cm</p> <p class="p1"><span class="s1"><b>Almindeligt navn</b>: Kirsebærkornel, Kornelbær<br><b>Videnskabeligt navn</b>: <i>Cornus mas </i><br><b>Familie</b>: Kornelfamilien </span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Vi omtaler gerne Kirsebærkornellen som Europas (gule) pendant til Sakura – de japanske kirsebærtræer, som også blomstrer på bar gren. Ligesom kirsebærtræerne får Kirsebærkornellen interessante, spiselige bær, der kan bruges til meget.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Den naturlige udbredelse af kirsebærkornel strækker sig fra Centraleuropa og Sydøsteuropa til det vestlige Asien omkring Kaukasus, men den er også med held plantet blandt andet i Danmark og Nordamerika.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Kirsebærkornellen bruges ofte for sin prydværdi tidligt på året. Med sin rige blomstring på bar gren i marts-april er den et opmuntrende syn, før meget andet er sprunget ud. Dermed udgør den også en værdifuld tidlig kilde til nektar og pollen for bestøvere. Blomsterne er små og gule og sidder i klaser.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Af blomsterne bliver der </span></p> <p> </p> <p class="p1"><span class="s1">senere olivformede røde bær, som er spiselige. Disse modner sent på sommeren eller tidligt på efteråret. Frugten er hård, sur og bitter, før den er moden, men bliver blødere i takt med, at den bliver sødere. En anden vejledning til, hvornår frugten er spiseklar, får man ved at se på jorden – når frugten begynder at falde, er den sødet. For nemmere høst kan man ryste grenene og derefter samle de bær op, der falder, da ikke alle modner samtidig.<span class="Apple-converted-space"> </span></span></p> <p class="p1"><span class="s1">Bærrene, som beskrives at smage af tranebær/syrlige kirsebær/blommer, kan bruges til at lave gelé, syltetøj, saft, frugtvine og som cocktailbær. Kernerne kan ristes, males og derefter bruges som kaffeerstatning, og umodne frugter kan lægges i lage og spises som erstatning for oliven. Kirsebærkornellen har længe været brugt i middelhavslandene og det vestlige Asien netop for sine frugter og de medicinske egenskaber, de siges at have. Bærrene indeholder en høj mængde C-vitamin og antioxidantstoffet antocyanin, som giver frugten dens farve.<span class="Apple-converted-space"> </span></span></p> <p class="p1"><span class="s1">Kirsebærkornellen er selvbestøvende, men høsten kan blive rigere, hvis flere planter sættes sammen.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Det hårde træ fra Kirsebærkornellen var højt værdsat hos de gamle romere og grækere til blandt andet fremstilling af spyd og buer.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Kirsebærkornellen trives bedst i fuld sol til halvskygge, men klarer sig også godt på mere skyggefulde steder, dog med færre bær.<span class="Apple-converted-space"> </span></span></p> <p class="p1"><span class="s1">Hvis den får lov at vokse frit, bliver den en bred og fyldig busk. Det er også muligt at opbinde den til et lille træ, og kronen kan blive lige så bred som træet bliver højt. Frit voksende bliver den flerstammet, men det er lige så godt at vælge at bevare og opbinde en af stammerne. Kirsebærkornel kan desuden bruges som hækplante, da den tåler beskæring godt.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Den har en opret vækstform, men hvis grenene bliver lange, kan spidserne begynde at pege nedad.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Kirsebærkornellen foretrækker veldrænet, næringsrig jord og er ikke kræsen med hensyn til pH-værdi, selvom kalkholdig jord er særligt gunstig. Den<i> </i>er varmeelskende og tåler tørke, når den er etableret.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Stammen er gråbrun, og barken på lidt ældre planter skaller fint af. Kirsebærkornellen er løvfældende, og efterårsfarven er smukt brun-gul til rødbrun.</span></p> <p class="p1"><span class="s1"><b>Egenskaber</b>:<br><br>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol/halvskygge<br>Højde: 3-6 m<br>Vækstzone: 1-4</span></p>

<p data-mce-fragment="1">1 stk plante Jordbærhindbær: 2 år gammel</p> <p data-mce-fragment="1">Nu i større størrelse: C2 potte og 40-60 cm høj</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn:</strong> Jordbærhindbær, Balloon Berry, Strawberry Raspberry<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> <em>Rubus illecebrosus</em></span><em data-mce-fragment="1"><br></em><strong>Familie:</strong> <span data-mce-fragment="1">Rosaceae</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Jordbærhindbærret stammer fra Japan og hører til samme slægt som vores almindelige hindbær (<em>Rubus idaeus</em>), men har et udseende som et jordbær.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Smagen minder om morbær. Egner sig godt til syltning. Man kan også spise bærrene som de er. Dog menes bærrene at udvikle mere smag ved tilberedning.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Let at dyrke. Trives i solrigt sted. Vokser godt i de fleste jordtyper, men ønsker man et godt udbytte, bør en næringsrig jord anvendes.</p> <p data-mce-fragment="1">Spredes let via rodskud og danner et bunddækkende buskads.</p> <p data-mce-fragment="1">Selvpollinerende.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol/halvskygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 50-100 cm<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-5</p>

<p><strong>Fembladet Akebia i forskellige størrelser</strong></p> <p><strong>Højde:</strong></p> <ul> <li><strong>100-120 cm</strong></li> <li><strong>180-200 cm [KUN TIL AFHENTNING]</strong></li> </ul> <p><span data-mce-fragment="1">Alle planter er i blomstrende alder</span></p> <p><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><a href="https://tradgardsdags.nu/products/akebia-quinata-alba-c2" title="Fembladet Akebia 'Alba' 100-120 cm (Akebia quinata) | Trädgårdsdags" style="color: rgb(78, 153, 29);"><em><strong>For den hvidblomstrede sort, se her.</strong></em></a></span></p> <p><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1">: Fembladet Akebia, Chokoladevin</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1">: <em>Akebia quinata</em></span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie</strong><span data-mce-fragment="1">: Lardizabalaceae</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie og anvendelse</strong><span data-mce-fragment="1">:</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"></span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Den Fembladede Akebia stammer fra Japan, Kina og Korea, hvor den ofte findes <meta charset="utf-8">voksende naturligt <meta charset="utf-8">på bjergskråninger og bakker op ad hække, træstammer, langs skovkanter og vandløb.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Højdepunkten ved denne akebia er dens aflange spiselige, lilla frugter, som dannes inde i bælge, der åbner sig af sig selv, når frugten er moden. Frøene er omgivet af et saftigt frugtkød, der er sødt i smagen – det siges at minde om kødet fra dragefrugten. I Japan spises den primært som en sæsonbestemt delikatesse. Frugten spises nogle gange sammen med citron for at fremhæve smagen.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Skallen på bælgene bruges i madlavning, hvor den blandt andet fyldes med fars og derefter friteres.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Frøene er bitre og bør ikke tygges på, men kan sluges hele eller blot spyttes ud for at undgå den bitre smag.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Frugterne kan laves til syltetøj, gelé, saft eller smoothies, og der kan endda laves is af frugtkødet.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Unge skud kan tilsættes i salater. Blade kan tørres og bruges til te.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Bruges ofte som bunddække: både langs vægge, hegn, marker og andre mindre attraktive områder.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Akebia bruges også ofte som jorddække på skråninger for at forebygge erosion.</span></p> <p><span>Den Fembladede Akebia giver haven et østligt udseende.</span></p> <p><span><meta charset="utf-8">Blomsterne siges at dufte alt fra vanilje til honning og chokolade. Blomsterne er visuelt tydeligt opdelt i han- og hunblomster.</span></p> <p>Der er lavet <a title="Bioconverted Fruit Extract of Akebia Quinata Exhibits Anti-Obesity Effects in High-Fat Diet-Induced Obese Rats" href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9656223/" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>undersøgelser</strong></span></a>, som viser, at indtagelse af <em>Akebia quinata</em> reducerer fedtophobning i kroppen samt sænker kolesterolniveauet i blodet og dermed kan være effektiv til at bekæmpe fedme. Dette er et relativt nyt fund (2022), og der er udtrykt teorier om, at denne frugt kan blive mere kendt inden for nær fremtid.</p> <p>Den samme undersøgelse har også vist, at <em>A. quinata</em> virker rensende for både lever, nyrer og hjerte- og kredsløbssystemet. Regelmæssigt indtag kunne føre til forbedret helbred. <em>A. quinata</em> er vanddrivende.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">Ved indtagelse af planten skal den også være hæmmende mod bakterie- og svampeinfektioner. Rødderne virker febernedsættende.</p> <p><span>Inden for traditionel kinesisk medicin bruges akebia til behandling af urinvejsinfektioner, utilstrækkelig mælkeproduktion og leddegigt.</span></p> <p><span>Rankerne bruges også til at flette kurve.</span></p> <p><span>Fra frøene udvindes en olie, som bruges ved traditionel kinesisk sæbefremstilling.</span></p> <p><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning</strong><span data-mce-fragment="1">:</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"></span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Foretrækker at vokse på solrig plads, selvom den er hårdfør i skyggefulde områder. Foretrækker lidt sandede jorder med god dræning og god fugtighedsbevarelse. En humusrig, let sandet jord er bedst – for eksempel plantejord blandet med sand. Kan vokse i jorder med både højere og lavere pH-værdi.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Kan lide regelmæssig vanding. Den er dog relativt tørketålende. Også meget kuldetålende – kan klare lavere temperaturer mellem -20ºC og <meta charset="utf-8">-30ºC.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Generelt hurtigtvoksende. Kan beskæres tidligt på foråret efter behov.</span></p> <p><span data-mce-fragment="1">Akebiaer er ikke selvbestøvende, hvilket betyder, at alle planter i slægten har brug for en anden genetisk forskellig plante for at blive bestøvet og producere frugt – det behøver ikke være en anden art eller sort, blot en anden plante.</span></p> <p><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber</strong><span data-mce-fragment="1">:</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækststed: sol / halvskygge</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Højde: op til 4 m</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-3<br></span></p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Hanplante Tasmansk Bjergpeber: nuværende højde 20-40 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><a rel="noopener noreferrer" title="Tasmansk Bjergpeber Hunplante 20-40 cm (Tasmannia lanceolata)" href="https://tradgardsdags.nu/products/tasmansk-peppar-bergspeppar-20-40-cm-tasmannia-lanceolata" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">Følg dette link for hunplanter</span></strong></a>.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Tasmansk Peber, Bjergpeber, Tasmanpeber, Tasmanisk Peberbær, Bjergpeber, Pebertræ</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Tasmannia lanceolata </span></em>(syn. <em><span>Drimys aromatica</span></em>)<em><br></em><strong>Familie:</strong> Winteraceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Tasmansk Bjergpeber er en busk fra de kølige bjergområder i det sydøstlige Australien og Tasmanien. Den er blevet brugt af oprindelige folk og senere europæiske bosættere for sine aromatiske blade og bær. Hanplanten er nødvendig som bestøver, for at hunplanten kan bære bær. Både blade og bær bruges som krydderi – smagen er peberagtig, frisk og let sødlig med en stikkende varme, der minder om rosépeber eller en mild chili. En krydderurtblanding med en tydelig peberagtig undertone beskriver smagen kort og godt.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i halvskygge til skygge i fugtighedsbevarende, veldrænet og sur jord. Beskyttes mod stærk vind og vintertørke. Kan dyrkes i større potte eller på friland i beskyttede steder i mildere klimaer. Hanplante kræves for at hunplanter skal bære bær.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Halvskygge til skygge<br><strong>Højde:</strong> 2–3 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3 (beskyttet sted)</p>

<p><strong>Tasmansk Bjergpeber nuværende højde 20-40 cm</strong></p> <p><strong><span style="color: #4e991d;"><a rel="noopener noreferrer" title="Tasmansk Bjergpeber Hanplante 20-40 cm (Tasmannia lanceolata)" href="https://tradgardsdags.nu/products/tasmansk-bergspeppar-hanplanta-20-40-cm-tasmannia-lanceolata" style="color: #4e991d;" target="_blank">Følg dette link for hanplanter</a></span>.</strong></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Tasmansk Peber, Bjergpeber, Tasmanpeber, Tasmanian Pepperberry, Mountain Pepper, Pepper Tree</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Tasmannia lanceolata </span></em>(syn. <em><span>Drimys aromatica</span></em>)<em><br></em><strong>Familie:</strong> Winteraceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Tasmansk bjergpeber er en krydderurt hjemmehørende i bjergområderne i det sydøstlige Australien og Tasmanien. Hunplanten producerer de dekorative og smagfulde bær – dybt blåviolette, stærkt krydrede og med en karakteristisk varme. Både bær og blade bruges friske eller tørrede i madlavning, for eksempel i gryderetter, saucer eller som pebererstatning. Til bærhøst kræves en hanplante i nærheden til bestøvning. <meta charset="utf-8">En urteblanding med en tydelig peberagtig undertone beskriver smagen kort og godt.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i halvskygge til skygge i fugtighedsbevarende, veldrænet og sur jord. Kræver beskyttelse mod stærk vind og udtørrende vintersol. Egner sig i større potte eller på beskyttet sted i haven i mildere dele af landet.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Halvskygge til skygge<br><strong>Højde:</strong> 2–3 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3 (beskyttet sted)</p>

<p><meta charset="utf-8"><strong>Gul Goumi / Koreansk Sølvbusk Pointilla® 'Fortunella': nuværende højde 80–120 cm</strong></p> <p>2 stk. planter anbefales for god bestøvning</p> <p><strong></strong><strong>Almindeligt navn:</strong> Gul Goumi, Koreansk Sølvbusk<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Elaeagnus umbellata</em><br><strong>Familie:</strong> Elaeagnaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>'Fortunella' er en sjælden udgave af goumi med dekorative, gulorange bær, som har en frisk, sød-syrlig smag. Bærrene bruges friske eller til marmelade, gelé, saft og vin. Planten er dyrket i Østasien både som nytteplante og som jordforbedrer takket være sin evne til at binde kvælstof.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet jord. Let at dyrke, tørketålende og kan bruges som læhegn eller fritvoksende hæk.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–4</p>

<p><strong>Minikiwi 'Ken's Red': nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p><meta charset="utf-8">Ikke selvbestøvende hunplante = kræver en hanplante som <meta charset="utf-8"><a rel="noopener" title="Minikiwi 'Weiki' Hanplante 50-60 cm (Actinidia arguta)" href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-weiki-hanplanta-50-60-cm-actinidia-arguta" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>'Weiki'</strong></span></a> eller en tve-kønnet selvbestøvende sort som <span style="color: #4e991d;"><a href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" title="Minikiwi 'Issai' Planta 30-60 cm (Actinidia arguta x polygama)" style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong>'Issai'</strong></a></span> for at bære frugt. En ren hanplante anbefales for bedste frugtsætning.</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Minikiwi, Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Actinidia arguta x melanandra</em><em><br></em><strong>Familie: </strong>Actinidiaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>Minikiwien er en flerårig klatreplante, der stammer fra Japan, Korea og det nordlige Kina. Det er en hårdfør Kiwi-variant, som kan vokse og give god frugtudbytte udendørs i vores klima. Frugterne bliver små og hårløse og spises med skrællen på, i modsætning til de behårede kiwifrugter, vi er vant til at købe i butikkerne.</p> <p>Sorten 'Ken's Red' er en newzealandsk krydsning mellem Actinidia arguta og Actinidia melanandra. Ken's Red er muligvis den Minikiwi med de største frugter – frugterne er søde og smagfulde og minder om den almindelige kiwi i smagen. Sorten er meget hårdfør i vores nordiske klima og har en kompakt vækstform, hvilket gør den velegnet til at dække et område – f.eks. en væg eller espalier.</p> <p>'Ken's Red' får vinrøde frugter med fast frugtkød, som har en god holdbarhed efter høst.</p> <p>Frugterne modnes i september-oktober.</p> <p class="p1"><span class="s1">Frugterne er en rig kilde til C-vitamin (op til 5 gange mere end f.eks. solbær) og kan spises direkte fra planten uden at blive skrællet. Frugterne kan også bruges til at lave marmelade.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">I Korea bruges unge blade i en grøntsagsret kaldet namul.</span></p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwi 'Ken's Red' er en hårdfør sort, der tåler temperaturer ned til -25<span class="s2">℃</span>. Den har en slyngende vækstform og <meta charset="utf-8">kan blive op til 3-4 meter høj. En form for klatrestøtte er nødvendig, for eksempel et espalier, en væg eller en pergola.<span class="Apple-converted-space"> Hvis du vil dyrke i en madskov fungerer det udmærket at lade Minikiwien vokse op ad en træstamme – sørg blot for, at der er nogenlunde godt lys ned til planten.</span></p> <p class="p1"><span class="Apple-converted-space">I juni blomstrer 'Ken's Red' med små, velduftende hvide blomster, som derefter bliver til smagfulde, glatte små frugter. <meta charset="utf-8">De stedsegrønne blade skifter om efteråret til en smuk gul efterårsfarve.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwien trives bedst i solrigt, varmt og beskyttet leje. Det optimale voksested er i drivhus, mod en væg eller et espalier. Den klarer sig dog også godt udenfor drivhus og i mere skyggefulde omgivelser – men for bedst frugtproduktion bør planten i det mindste have god adgang til lys og være beskyttet mod vind.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Plant Minikiwien i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord. Hvis du vil gøde, bør det ske med f.eks. blåbærgødning, da Minikiwien trives bedst i en svagt sur jordbund. Naturgødning og kompost fungerer også godt.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">'Ken's Red' skal plantes sammen med en hanplante (inden for samme slægt: <em>Actinidia spp.</em>) for at bære frugt. Det kan tage et par år, før planten begynder at give frugt. En etableret plante kan producere store mængder</span><span class="s1"> frugt om året, cirka 25 kg pr. plante og i visse tilfælde mere.</span></p> <p class="p1"><meta charset="utf-8">Det er fordelagtigt at dyrke mod espalier for at få god luftcirkulation og mere sollys til frugterne.</p> <p class="p1">Beskæring:</p> <ul> <li>Det første planteår er det godt at lade planten begynde at forme sig med 1-3 hovedstammer. Top dine hovedstammer ved sæsonens slutning for at lade dem blive kraftigere næste år.</li> <li>Andet år topper du hovedskuddene, som udspringer fra hovedstammerne, igen. Sidegrenene, eller langskuddene, begynder så at udvikle sig. Man bør holde sig til maks. 4 langskud pr. hovedstamme.</li> <li>Tredje år bør langskuddene også forkortes til 1-1,5 meter. På dette tidspunkt begynder der ofte at dannes blomster omkring de første centimeter af sidegrenene, som derefter bliver til fine frugter.</li> <li>De følgende år vælger du år for år de bedste sidegrene/langskud på din plante. Klip de øvrige nye grene væk. På denne måde har du dannet et stjerneformet grenfæste, en krave, som bærer resten af planten med frugter.</li> <li>Lad ikke for mange sidegrene blive siddende, da det giver en tæt plante med færre frugter. Ved at toppe nye urteagtige grene om sommeren lukker du mere sollys og luft ind til frugterne, hvilket fremmer deres vækst.</li> <li>Eventuel beskæring af træagtige dele foretages sent på efteråret/tidligt vinter for at undgå blødning.</li> </ul> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Årgang: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-5</p>

<p><strong>Hanplante Minikiwi 'Weiki': nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p><meta charset="utf-8">Dette er en hanplante, som bruges til at bestøve de forskellige hun-sorter af minikiwi, vi har i butikken. <meta charset="utf-8"><span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Minikiwi 'Issai' Plante 30-60 cm (Actinidia arguta x polygama)" href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" target="_blank"><strong>'Issai'</strong></a></span>, som er hermafrodit, kan også bruges som bestøver, men for den bedste frugtsætning anbefales en ren hanplante.</p> <p>Sorten 'Weiki' anses for at være en af de smukkest voksende hanplanter og samtidig effektiv til bestøvning.</p> <p>Anbefales 1 hanplante pr. 6-8 hunplanter.</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Minikiwi, Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Actinidia arguta</em><em><br></em><strong>Familie: </strong>Actinidiaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>Minikiwien er en flerårig klatreplante, som stammer fra Japan, Korea og det nordlige Kina. Det er en hårdfør kiwi-variant, som kan vokse og give god frugt udendørs i vores klima. Frugterne bliver små og hårløse og spises med skrællen på, i modsætning til de behårede kiwifrugter, vi er vant til at købe i butikkerne.</p> <p>Hunvarianten af sorten 'Weiki' er en tysk sort, som ligesom 'Jumbo' er kendt for sine store frugter. Frugterne er søde og smagfulde og minder om den almindelige kiwi i smagen. Sorten er meget hårdfør i vores nordiske klima og har en kompakt vækstform, hvilket gør den velegnet til at dække et område – for eksempel en væg eller en espalier.</p> <p>Hunplanten 'Weiki' får kirsebærrøde frugter med fast frugtkød, som har en god holdbarhed efter høst.</p> <p>Frugterne modner i september-oktober.</p> <p class="p1"><span class="s1">Frugterne er en rig kilde til C-vitamin (op til 5 gange mere end for eksempel solbær) og kan spises direkte fra planten uden at blive skrællet. Frugterne kan også bruges til at lave syltetøj.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">I Korea bruges unge blade i en grøntsagsret, som kaldes namul.</span></p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwi 'Weiki' er en hårdfør sort, som tåler temperaturer ned til -25<span class="s2">℃</span>. Den har en slyngende vækstform og <meta charset="utf-8">kan blive op til 3-4 meter høj. En form for klatrestøtte er nødvendig, for eksempel en espalier, væg eller en pergola.<span class="Apple-converted-space"> Hvis du vil dyrke i en madskov fungerer det udmærket at lade minikiwien vokse op ad en træstamme – prøv at sikre, at der er nogenlunde godt lysindfald ned mod planten.</span></p> <p class="p1"><span class="Apple-converted-space">I juni blomstrer 'Weiki' med små, velduftende hvide blomster, som hos hunplanterne senere bliver til smagfulde, glatte små frugter. <meta charset="utf-8">De stedsegrønne blade skifter om efteråret til en smuk gul efterårsfarve.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwien trives bedst i solrigt, varmt og beskyttet leje. Det optimale voksested er i drivhus, mod en væg eller en espalier. Den klarer sig dog også godt udenfor drivhus og i mere skyggefulde omgivelser – men for den bedste frugtproduktion bør planten i det mindste have god adgang til lys og være beskyttet mod vind.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Plant minikiwien i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord. Hvis du vil gøde, bør det ske med for eksempel blåbærgødning, da minikiwien trives bedst i en svagt sur jordbund. Naturgødning og kompost fungerer også godt.</span></p> <p class="p1"><meta charset="utf-8">Det er fordelagtigt at dyrke mod espalier for at få god luftcirkulation og mere sollys til frugterne.</p> <p class="p1">Beskæring:</p> <ul> <li>Det første planteår er det godt at lade planten begynde at danne 1-3 hovedstammer. Top dine hovedstammer ved sæsonens slutning for at få kraftigere vækst næste år.</li> <li>Andet år topper du hovedskuddene, som udspringer fra hovedstammerne, igen. Sidegrenene, eller langskuddene, begynder så at udvikle sig. Man bør holde sig til maks. 4 langskud pr. hovedstamme.</li> <li>Tredje år bør langskuddene også forkortes til 1-1,5 meter. På dette tidspunkt begynder der ofte at dannes blomster omkring de første centimeter af sidegrenene, som senere bliver til fine frugter.</li> <li>De følgende år vælger du år for år de bedste sidegrene/langskud på din plante. Klip de øvrige nye grene væk. På denne måde har du dannet et stjerneformet grenfæste, en krave, som bærer resten af planten med frugter.</li> <li>Lad ikke for mange sidegrene blive siddende, da det giver en tæt plante med færre frugter. Ved at toppe nye urteagtige grene om sommeren lukker du mere sollys og luft ind til frugterne, hvilket fremmer deres vækst.</li> <li>Eventuel beskæring af træagtige plantedele foretages sent på efteråret/tidligt om vinteren for at undgå blødning.</li> </ul> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-5</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Sorten 'Black Jewel' af sorten Sort Hindbær - nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn: </strong>Sort Hindbær 'Black Jewel'<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus occidentalis<br></em><strong>Familie:</strong> <span data-mce-fragment="1">Rosaceae</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det sorte hindbær, <em>Rubus occidentalis,</em> er en sortfarvet variant af det mere almindelige røde hindbær, <em>Rubus idaeus.</em> Som nævnt ovenfor er det dog to helt forskellige arter. Det sorte hindbær beskrives som yderst sygdomsresistent, let at dyrke og tidligt bærbærende. Det sorte hindbær er også mere modstandsdygtigt over for varme og tørke. Bærrene bevarer deres form i flere dage i køleskab efter høst.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det sorte hindbær er også blevet kaldt "Bærernes konge" på grund af dets anerkendte sundhedsmæssige fordele. Bærrene indeholder høje niveauer af antioxidanter og også antocyaniner (den gruppe stoffer, der giver frugt og grøntsager deres mørke farve - blå/lilla/sort), som virker betændelseshæmmende og også forbindes med processer i kroppen såsom forbedret hukommelse og øget synsevne.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Sorten 'Black Jewel' har bær med en høj sødme og en behagelig eftersmag, som bliver hængende efter bærrene er spist. Bærrene har et blankt udseende og giver et iøjnefaldende indslag i dyrkningen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Bærrene kan både tørres og fryses ned til senere brug. De er gode i smoothies. Man kan også lave syltetøj og saft af sorte hindbær.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Dyrk i en veldrænet jord på en solrig plads. De trives bedst i en sandet jord rig på muld. For at give planten en muldrig jord kan du nedmuldre plantedele (f.eks. græsafklip) i det øverste jordlag eller dække jorden med et lag plantedele.</p> <p data-mce-fragment="1">Sort Hindbær er en hurtigtvoksende art. Det kan også være godt at bemærke, at det sorte hindbær er en højt voksende hindbærart, busken bliver normalt 2-3 meter høj.</p> <p data-mce-fragment="1">Sort Hindbær (<em>R. occidentalis</em>) sætter ikke rodskud som det mere almindelige røde hindbær (<em>R. idaeus</em>).</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 2-3 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Havtorn af den selvbestøvende sort 'Friesdorfer Orange': nuværende højde 40–50 cm</strong></p> <p><meta charset="utf-8">Selvbestøvende sort = kræver kun 1 plante for frugtsætning.<br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Havtorn, <meta charset="utf-8">Havtorn, Finnbær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Hippophae rhamnoides</em><br><strong>Familie:</strong> Elaeagnaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Friesdorfer Orange' er en højtudbyttende havtornsort med store, orange bær rige på C-vitamin. Bærrene bruges til saft, syltetøj, marmelade og olie.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, åbent sted i veldrænet jord. Tørketålende og hårdfør. Han- og hunplanter er nødvendige for bærproduktion.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Sort Goji: nuværende højde 10-20 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1>Frøsåede planter, opvokset i dansk klima</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Sort Goji, Russisk Bukketorn<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> </em><em data-mce-fragment="1">Lycium ruthenicum </em>Murr.<em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong><span> </span>Natskyggefamilien</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Sort Goji er, ligesom sin slægtning<span> </span><a title="Gojibær (Lycium barbarum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/gojibar-bocktorne-lycium-chinense" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong style="color: #4e991d;">Goji (<em>Lycium barbarum</em>)</strong></span></a>, en rig kilde til proteiner og vitaminer. Især er det sorte gojibær rigt på antocyaniner, med et højere indhold end blåbær. Busken har sit udspring i områderne omkring den tibetanske højslette og det sydlige Rusland.</p> <p data-mce-fragment="1">Det er en plante, som endnu ikke har fået meget opmærksomhed i vesten, men den har længe været brugt af oprindelige folk i dens naturlige vækstområde. Overraskende nok bruger oprindelige folk i små nordindiske samfund bæret til at lave en salve, der modvirker blindhed hos kameler. Dette er muligt takket være bærrenes høje indhold af<span> </span><em>lutein</em>.</p> <p data-mce-fragment="1">Bæret får sin dybt blåviolette farve fra antocyaninerne, et stof som findes i usædvanligt høje mængder i det sorte gojibær. Antocyaniner er det samme stof, som farver blåbær blå og bidrager til mange af dets gavnlige egenskaber.</p> <p data-mce-fragment="1">Modne bær kan spises rå, tørres eller tilberedes.</p> <p data-mce-fragment="1">Den mest almindelige måde at indtage sorte gojibær på er at lave en såkaldt infusion af dem. Dette gøres bedst, når de er helt friske, men det kan også laves med tørrede bær. Det Sorte Gojibær afgiver forskellige farver afhængigt af hvilken type vand, der bruges. Ved mineralrigt vand<span> </span><meta charset="utf-8">(basisk: pH &gt;7) bliver farven dybt mørkeblå, og i surt vand<span> </span><meta charset="utf-8">(pH &lt;7) bliver farven intenst lilla.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Sort Goji vokser oprindeligt i meget ekstreme klimaer, hvor den udsættes for tørke, ekstrem kulde, høje saltholdigheder og næringsfattige jorder. Disse faktorer har gjort det sorte gojibær til en meget hårdfør plante. Den kan vokse ved temperaturer ned til -20 ºC.</p> <p data-mce-fragment="1">Det er en letdyrket busk, som ofte giver rige høst. Den trives i veldrænet jord (ofte sandjord) og etablerer et kraftigt rodsystem, hvilket gør den til en god jordbinder, f.eks. ved strandkanter. Den kan desuden på naturlig vis danne en tæt væg, som beskytter mod den værste blæst. Trives i lyse steder.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken bliver op til 2 m og kan dyrkes udendørs på friland i Danmark. For at beskytte din Sort Goji-busk mod de hårdeste danske forhold kan du sidst på sommeren dække plantens basis med halm, blade eller lignende – dette beskytter planten mod den hårdeste kulde og forlænger vækstsæsonen.</p> <p data-mce-fragment="1">De mange bær går fra grønne til sort/blåviolette i farven. Det er først, når de er sådan, at de er klar til høst. Dette sker sommer-efterår.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-2 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-6</p>

<p><meta charset="utf-8"><strong>Rød Goumi / Koreansk Sølvbusk Pointilla® 'Sweet'N'Sour': nuværende højde 60–80 cm</strong></p> <p>2 stk. planter anbefales for god bestøvning</p> <p><strong></strong><strong>Almindeligt navn:</strong> Rød Goumi, Koreansk Sølvbusk<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Elaeagnus umbellata</em><br><strong>Familie:</strong> Elaeagnaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Rød goumi er en nyttig busk med oprindelse i Østasien. 'Sweet'N'Sour' giver rigeligt med røde bær med frisk, syrlig smag. Bærrene bruges friske, til syltetøj, gelé, saft og vin. Bærrene er rige på C-vitamin og antioxidanter.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet jord. Tørketålende og hårdfør. Fikserer kvælstof i jorden og forbedrer jorden.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–4</p>

<p>Blåbærtry 'Zojka': nuværende højde 40-60 cm</p> <p><meta charset="utf-8">Disse planter er i moden alder, og nogle af bærrene bærer allerede frugt.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Blåbærtry, Honningbær, Bærtry, Haskap-bær, Honningbær, Blå Kaprifolie<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Lonicera caerulea var. kamtschatica</em><em><br></em><strong>Familie:</strong> Kaprifoliefamilien</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Zojka' er en russisk-polske sort, der giver store, aflange bær med fin sødme og svag syrlighed. Bærrene er gode friske og fremragende til syltetøj, saft og bagværk. Sorten er rigbærende og blomstrer tidligt, hvilket giver høst tidligt på sommeren. Blåbærtry har været brugt i generationer i Rusland og Østeuropa for sin tidlige og rigelige høst.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet, fugtbevarende jord. Plant gerne sammen med en anden sort for bedre høst. Tåler kulde og er en meget hårdfør busk, der klarer kolde vintre og omskifteligt forårsvejr.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol / halvskygge<br>Højde: 160 cm<br>Vækstzone: 1-7</p>

<p><strong>Spiselig passionsfrugt af sorten 'Eia Popeia®': nuværende højde 80–100 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Spiselig passionsfrugt, passionsblomst<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Passiflora incarnata</em><br><strong>Familie:</strong> Passifloraceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Eia Popeia®' er den første sort i Cooltropics®-serien – en ny generation passionsfrugt, der forener eksotisk frugt og blomstring med usædvanlig vinterhårdførhed. Sorten blomstrer rigeligt med smukke blåviolette blomster fra juni til september. Fra blomsterne udvikles æggeformede, ovale frugter, som modnes frem til efteråret og får en gul farve, når de er klar til høst. Frugtkødet har en sød-syrlig smag med klassisk passionsfrugtskarakter og kan spises friskt eller bruges i desserter, drikke, saft, saftevand og syltetøj. Også blomsterne er spiselige og dekorative.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plant på et solrigt, varmt og læbeskyttet sted i næringsrig, veldrænet jord. 'Eia Popeia®' er hårdfør ned til cirka –15 °C (USDA-zone 6) og tåler undertiden lidt lavere temperaturer, hvis den er godt etableret. Om vinteren visner de overjordiske dele ned, og planten skyder nye, kraftige skud fra rodstokken i slutningen af maj. Den har brug for støtte eller espalier at klatre på og kan hurtigt blive et stort og frodigt indslag i haven. Let vinterdækning, f.eks. med ris eller blade, anbefales for bedst overvintring. Beskær de visne skud om efteråret til ca. 10 cm.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter på en sæson<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3 (beskyttet sted, hårdfør til ca. –15 °C)<br><strong>Anvendelse:</strong> Friske frugter, dessert, drikke, saft, syltetøj, spiselige blomster</p>

<p><strong>Spiselig passionsfrugt af sorten 'Snowstar®': nuværende højde 80–100 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Spiselig passionsfrugt, Passionsblomst<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Passiflora incarnata</em><br><strong>Familie:</strong> Passifloraceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Snowstar®' hører til den unikke Cooltropics®-serie – udviklet for at forene eksotisk frugt og blomstring med usædvanlig vinterhårdførhed. Sorten danner smukke, helt hvide blomster fra juni og giver aromatiske passionsfrugter fra sensommer til efterår. Frugterne kan spises friske, bruges i desserter, smoothies, saft og syltetøj, og har en frisk, tropisk smag. Blomsterne er også spiselige og kan bruges som pynt.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Modsat almindelige passionsfrugter (<em>Passiflora edulis</em>) er 'Snowstar®' usædvanligt kuldetålende. Den tilhører arten <em>Passiflora incarnata</em> og er hårdfør ned til cirka –15 °C (USDA-zone 6). Om efteråret visner de overjordiske dele ned, og planten overvintre i jorden som en flerårig plante eller humleplante for at skyde nye skud om foråret. Sorten skyder sent på sæsonen, ofte først i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, hvilket beskytter mod sene frostskader. Plantes solrigt og varmt i næringsrig, veldrænet jord. Kræver jævn fugtighed om sommeren. 'Snowstar®' vokser hurtigt og kan danne en tæt, eksotisk skærm eller klatrevæg i løbet af sommeren. For bedste frugtsætning anbefales samplantning med en anden sort til krydsbestøvning.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter på en sæson<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3 (i beskyttet leje, hårdfør til ca. –15 °C)<br><strong>Anvendelse:</strong> Friske frugter, desserter, juice, saft, syltetøj, spiselige blomster</p>

<p>Taybær af den tornfri sort 'Buckingham Tayberry': nuværende højde 60-80 cm<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Taybær, Boysenbær, Bjørnebær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus fruticosus x ideaus<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Rosaceae</span></p> <p><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>'Buckingham Tayberry' er en tornfri sort med endda bløde blade, som producerer rigeligt med gode bær. </p> <p>Taybærbusken giver store, smagfulde og saftige vinrøde bær, som er fremragende til at spise direkte - men også til at lave saft, syltetøj og endda vin af.</p> <p>En anden god måde at bruge taybærrene på er at bage en taybærkage.</p> <p>Ligesom andre hybrider viser også Taybær god modstandskraft mod plantesygdomme. </p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Dyrk helst i en veldrænet, muldrig jord på et varmt og solrigt sted. Trives ikke særlig godt i tunge lerjorde, tørre, sandede jorde eller vandmættede områder.</p> <p>Taybærbusken har arvet sine lange og smalle grene fra bjørnebær og egner sig derfor fremragende til at dyrkes klatrende i en pergola, op ad en væg eller lignende. Buskens udvikling og sundhed fremmes generelt af en form for støtte til grenene. </p> <p>Bærrene modnes fra midten af juli til slutningen af august. Bær dannes på grene, som er mindst 2 år gamle.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: 2 m<br>Vækstzone: 1-2</p>