Produkter

<p data-mce-fragment="1"><strong>Sorten 'Black Jewel' af sorten Sort Hindbær - nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn: </strong>Sort Hindbær 'Black Jewel'<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus occidentalis<br></em><strong>Familie:</strong> <span data-mce-fragment="1">Rosaceae</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det sorte hindbær, <em>Rubus occidentalis,</em> er en sortfarvet variant af det mere almindelige røde hindbær, <em>Rubus idaeus.</em> Som nævnt ovenfor er det dog to helt forskellige arter. Det sorte hindbær beskrives som yderst sygdomsresistent, let at dyrke og tidligt bærbærende. Det sorte hindbær er også mere modstandsdygtigt over for varme og tørke. Bærrene bevarer deres form i flere dage i køleskab efter høst.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det sorte hindbær er også blevet kaldt "Bærernes konge" på grund af dets anerkendte sundhedsmæssige fordele. Bærrene indeholder høje niveauer af antioxidanter og også antocyaniner (den gruppe stoffer, der giver frugt og grøntsager deres mørke farve - blå/lilla/sort), som virker betændelseshæmmende og også forbindes med processer i kroppen såsom forbedret hukommelse og øget synsevne.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Sorten 'Black Jewel' har bær med en høj sødme og en behagelig eftersmag, som bliver hængende efter bærrene er spist. Bærrene har et blankt udseende og giver et iøjnefaldende indslag i dyrkningen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Bærrene kan både tørres og fryses ned til senere brug. De er gode i smoothies. Man kan også lave syltetøj og saft af sorte hindbær.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Dyrk i en veldrænet jord på en solrig plads. De trives bedst i en sandet jord rig på muld. For at give planten en muldrig jord kan du nedmuldre plantedele (f.eks. græsafklip) i det øverste jordlag eller dække jorden med et lag plantedele.</p> <p data-mce-fragment="1">Sort Hindbær er en hurtigtvoksende art. Det kan også være godt at bemærke, at det sorte hindbær er en højt voksende hindbærart, busken bliver normalt 2-3 meter høj.</p> <p data-mce-fragment="1">Sort Hindbær (<em>R. occidentalis</em>) sætter ikke rodskud som det mere almindelige røde hindbær (<em>R. idaeus</em>).</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 2-3 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (50 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Sort morbær, Sort morbærtræ<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Morus nigra<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Moraceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"></span><span data-mce-fragment="1">Morbærtræer er en af vores ældste kulturplanter. Det sorte morbærtræ stammer, ligesom den hvide variant, </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/vitt-mullbar-morus-alba" title="Vitt mullbär (Morus alba)" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/products/vitt-mullbar-morus-alba" target="_blank"><strong data-mce-fragment="1"><span style="color: #4e991d;" data-mce-fragment="1" data-mce-style="color: #4e991d;">Morus alba</span></strong></a><span data-mce-fragment="1">, fra Vestasien – men det sorte morbærtræ kom til Europa et par hundrede år før det hvide. De første fund, der viser kendskab til det sorte morbærtræ, er allerede omkring 300 f.Kr. Det kan være, at Morus nigra stammer lidt længere mod sydvest (tættere på Europa) i Vestasien end slægtingen Morus alba, og derfor har Morus nigra også en lidt dårligere hårdførhed i kølige klimaer end slægtingen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Traditionelt blev det sorte morbær brugt til at fremstille vin og kosmetik – takket være dets høje koncentration af antocyaniner, som giver bæret dets dybt mørke farve. Men bærrene blev også dyrket til frisk konsum.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">I modsætning til det hvide morbærtræs frugter, som kan variere i farve, er det sorte morbærtræs frugter altid sorte ved modenhed. Det sorte morbær er også mere syrligt.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene er rige på antioxidanter og menes, ligesom te på morbærblade, at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Dette skyldes <span data-mce-fragment="1">indholdet af stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens sukkertrang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen.</span></p> <p data-mce-fragment="1">På grund af bærrenes usædvanligt høje næringsindhold anses morbær, ligesom <a href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" title="Goji (Lycium barbarum)" data-mce-fragment="1" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" target="_blank"><strong data-mce-fragment="1"><span style="color: #4e991d;" data-mce-fragment="1" data-mce-style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>, for at være en såkaldt "supermad".</p> <p data-mce-fragment="1">Udover morbærvin kan man også lave saft og syltetøj af bærrene.<br></p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>Af bladene kan man brygge</span><span> sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er blevet populært igen i Asien.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Tåler temperaturer ned til -25<span data-mce-fragment="1">°</span><span data-mce-fragment="1">C</span>. Træet kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i lette, næringsrige jorde. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p data-mce-fragment="1">Egner sig godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræer egner sig også godt i skovhaver, da det er en populær værtplante for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at bære frugt.</p> <p data-mce-fragment="1">Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå, at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab ved morbærplanter.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene modnes løbende fra midt på sommeren til tidlig efterår.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"></strong>Bærrene høstes, når farven skifter fra rød til kulsort. Et tip er at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Morbærfrø spirer bedst, hvis de får en kuldeperiode på 2-3 måneder. For at fremkalde dette, bland frøene med en lille mængde sand/tørv/såjord og læg dem i en plastikpose i køleskabet i den nævnte periode. Tjek jævnligt, om nogle frø er begyndt at spire i posen. Når kuldeperioden er overstået, spred forsigtigt indholdet af posen ud i en potte med jord.</p> <p data-mce-fragment="1"><span>Alternativt kan man så udendørs </span><span>i februar i et glastaget såbed eller drivhus.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Det tager normalt 2-4 uger, før frøene spirer. Nogle frø kan dog have brug for yderligere 12 måneder, før de spirer.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 5-10 m<br data-mce-fragment="1">Spiretid: 1-12 måneder<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1">Morbærtræ af den hurtigt voksende &amp; hårdføre sort 'Mulle' (sorte bær) - nuværende højde: 60-80 cm</p> <p data-mce-fragment="1">Billede taget om efteråret, derfor gulnende blade</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Morbær 'Mulle' Sort Morbær, Sort Morbærtræ<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Morus acidosa<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Moraceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Generel info om morbær:</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"></span><span data-mce-fragment="1">Morbærtræer er en af vores ældste kulturplanter. Det sorte morbærtræ stammer ligesom den hvide variant, </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/vitt-mullbar-morus-alba" title="Vitt mullbär (Morus alba)" target="_blank" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/products/vitt-mullbar-morus-alba"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1" style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;">Morus alba</span></strong></a><span data-mce-fragment="1">, fra Vestasien - men det sorte morbærtræ kom til Europa et par hundrede år før det hvide. De første fund af kendskab til det sorte morbærtræ var allerede ca. 300 f.Kr. Det kan være, at Morus nigra stammer lidt længere mod det sydvestlige (nærmere Europa) i Vestasien end slægtingen Morus alba, og derfor har Morus nigra også en lidt dårligere hårdførhed i kolde klimaer end slægtingen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Traditionelt blev det sorte morbær brugt til at fremstille vin og kosmetik - takket være dets høje koncentration af antocyaniner, som giver bæret sin dybt mørke farve. Men bærrene blev også dyrket til frisk spisning. </span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">I modsætning til det hvide morbærtræs frugter, som kan variere i farve, er det sorte morbærtræs frugter altid sorte ved modenhed. Det sorte morbær er også mere syrligt.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene er rige på antioxidanter og menes, ligesom te på morbærblade, at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Dette skyldes<span> </span><span data-mce-fragment="1">indholdet af stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens sukkertrang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen. </span></p> <p data-mce-fragment="1">På grund af bærrenes usædvanligt høje næringsindhold anses morbær, ligesom <a data-mce-fragment="1" href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" title="Goji (Lycium barbarum)" target="_blank" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1" style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>, for at være en såkaldt "supermad".</p> <p data-mce-fragment="1">Udover morbærvin kan man også lave saft og syltetøj af bærrene.</p> <p data-mce-fragment="1">På bladene kan man brygge sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er blevet populært igen i Asien.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Tåler temperaturer ned til -25<span data-mce-fragment="1">°</span><span data-mce-fragment="1">C</span>. Træet kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i let, næringsrig jord. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p data-mce-fragment="1">Egnet som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræer passer også godt i skovhaver, da de er en populær værtsplante for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun behøves ét træ for at give frugt.</p> <p data-mce-fragment="1">Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå, at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab ved morbærplanter.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene modnes løbende fra midt på sommeren til tidligt efterår.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"></strong>Bærrene høstes, når farven skifter fra rød til kulsort. Et tip er at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 5-10 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Sort sort morbærtræ i forskellige størrelser:</strong></p> <ul> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde: 60-80 cm i C2 potte </strong></li> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde: 175-200 cm <span style="text-decoration: underline;">&lt;- KUN AFHENTNING I BUTIK</span></strong></li> </ul> <p><span style="color: #4e991d;"><em><a rel="noopener noreferrer" title="Dværg-Morbær Mojo Berry® 'Matsunaga' 40-60 cm (Morus rotundiloba)" href="https://tradgardsdags.nu/products/dvarg-mullbar-mojo-berry-%C2%AE-matsunaga-morus-rotundiloba" style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong>For dværg-morbær Mojo Berry® 'Matsunaga' følg dette link.</strong></a></em></span></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Sort morbær, Sort morbærtræ<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Morus nigra<br></em><strong>Familie:</strong> Moraceae</p> <h4><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></h4> <p><span></span><span>Morbærtræer er en af vores ældste kulturplanter. Det sorte morbærtræ stammer ligesom den hvide variant, </span><a rel="noopener noreferrer" title="Hvid morbær (Morus alba)" href="https://tradgardsdags.nu/products/vitt-mullbar-morus-alba" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">Morus alba</span></strong></a><span>, fra Vestasien - dog kom det sorte morbærtræ til Europa et par hundrede år før det hvide. De første fund af kendskab til det sorte morbærtræ var allerede ca. 300 f.Kr. Muligvis kan det være sådan, at Morus nigra stammer lidt længere mod det sydvestlige (nærmere Europa) i Vestasien end slægtingen Morus alba, og at det er derfor Morus nigra også har en lidt dårligere hårdførhed i kølige klimaer end slægtingen.</span></p> <p><span>Traditionelt blev det sorte morbær brugt til at fremstille vin og kosmetik - takket være dets høje koncentration af antocyaniner, som giver bæret sin dybt mørke farve. Men bærrene blev også dyrket til frisk konsum. </span></p> <p><span>Modsat det hvide morbærtræs frugter, som kan variere i farve, er det sorte morbærtræs frugter altid sorte ved modenhed. Det sorte morbær er også mere syrligt.</span></p> <p>Bærrene er rige på antioxidanter og anses, ligesom te på morbærblade, for at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Dette skyldes<span> </span><span>indholdet af stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens sukkertrang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen. </span></p> <p>På grund af bærrenes usædvanligt høje næringsindhold anses morbær, ligesom <a rel="noopener noreferrer" title="Goji (Lycium barbarum)" href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>, for at være en såkaldt "supermad".</p> <p>Udover morbærvin kan man også lave saft og syltetøj af bærrene.</p> <p>På bladene kan man brygge sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er begyndt at blive populært igen i Asien. </p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Kan tåle temperaturer ned til -25<span>°</span><span>C</span>. Træet kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i let, næringsrig jord. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p>Passer godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p>Morbærtræer passer også godt i skovhaver, da det er en populær værtsplante for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p>Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at bære frugt.</p> <p>Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab ved morbærplanter. </p> <p>Bærrene modnes løbende fra midt på sommeren til tidlig efterår.</p> <p><strong></strong>Bærrene høstes, når farven er gået fra rød til kulsort. Et tip er at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 5-10 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Sorten 'Hugin' af sorten sortaronia: nuværende højde 60–80 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Sortaronia<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Aronia melanocarpa</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Sortaronia er en hårdfør og letdyrket bærbusk med oprindelse i Nordamerika. Sorten 'Hugin' er en svensk sort med kompakt vækstform og god hårdførhed, fremavlet til at fungere godt både i haver og offentlige beplantninger.</p> <p>De blanke sorte bær modnes sidst på sommeren og kan bruges til saft, syltetøj, gelé, vin eller tørres. Bærrene er rige på antioxidanter, især antocyaniner, og har et højt indhold af C-vitamin. Smagen er syrlig og skarp rå, men udvikler sig fint ved tilberedning. I folkemedicin er aroniabær blevet brugt som styrkende plante for hjerte og kar.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge og tåler de fleste jordtyper, også fugtige eller let sure jorder. Velegnet som bærbusk, fritvoksende hæk eller indslag i spiselige haver. Sorten 'Hugin' er lav og bredtvoksende med smukke efterårsfarver og rig blomstring om foråret. Behøver sjældent beskæring ud over foryngelse af ældre grene.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 1–1,5 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br><strong>Blomstring:</strong> Maj-juni<br><strong>Frugt:</strong> Spiselige sorte bær, modnes august–september<br></p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Hanplante Tasmansk Bjergpeber: nuværende højde 20-40 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><a rel="noopener noreferrer" title="Tasmansk Bjergpeber Hunplante 20-40 cm (Tasmannia lanceolata)" href="https://tradgardsdags.nu/products/tasmansk-peppar-bergspeppar-20-40-cm-tasmannia-lanceolata" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">Følg dette link for hunplanter</span></strong></a>.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Tasmansk Peber, Bjergpeber, Tasmanpeber, Tasmanisk Peberbær, Bjergpeber, Pebertræ</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Tasmannia lanceolata </span></em>(syn. <em><span>Drimys aromatica</span></em>)<em><br></em><strong>Familie:</strong> Winteraceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Tasmansk Bjergpeber er en busk fra de kølige bjergområder i det sydøstlige Australien og Tasmanien. Den er blevet brugt af oprindelige folk og senere europæiske bosættere for sine aromatiske blade og bær. Hanplanten er nødvendig som bestøver, for at hunplanten kan bære bær. Både blade og bær bruges som krydderi – smagen er peberagtig, frisk og let sødlig med en stikkende varme, der minder om rosépeber eller en mild chili. En krydderurtblanding med en tydelig peberagtig undertone beskriver smagen kort og godt.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i halvskygge til skygge i fugtighedsbevarende, veldrænet og sur jord. Beskyttes mod stærk vind og vintertørke. Kan dyrkes i større potte eller på friland i beskyttede steder i mildere klimaer. Hanplante kræves for at hunplanter skal bære bær.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Halvskygge til skygge<br><strong>Højde:</strong> 2–3 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3 (beskyttet sted)</p>

<p><strong>Tasmansk Bjergpeber nuværende højde 20-40 cm</strong></p> <p><strong><span style="color: #4e991d;"><a rel="noopener noreferrer" title="Tasmansk Bjergpeber Hanplante 20-40 cm (Tasmannia lanceolata)" href="https://tradgardsdags.nu/products/tasmansk-bergspeppar-hanplanta-20-40-cm-tasmannia-lanceolata" style="color: #4e991d;" target="_blank">Følg dette link for hanplanter</a></span>.</strong></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Tasmansk Peber, Bjergpeber, Tasmanpeber, Tasmanian Pepperberry, Mountain Pepper, Pepper Tree</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Tasmannia lanceolata </span></em>(syn. <em><span>Drimys aromatica</span></em>)<em><br></em><strong>Familie:</strong> Winteraceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Tasmansk bjergpeber er en krydderurt hjemmehørende i bjergområderne i det sydøstlige Australien og Tasmanien. Hunplanten producerer de dekorative og smagfulde bær – dybt blåviolette, stærkt krydrede og med en karakteristisk varme. Både bær og blade bruges friske eller tørrede i madlavning, for eksempel i gryderetter, saucer eller som pebererstatning. Til bærhøst kræves en hanplante i nærheden til bestøvning. <meta charset="utf-8">En urteblanding med en tydelig peberagtig undertone beskriver smagen kort og godt.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i halvskygge til skygge i fugtighedsbevarende, veldrænet og sur jord. Kræver beskyttelse mod stærk vind og udtørrende vintersol. Egner sig i større potte eller på beskyttet sted i haven i mildere dele af landet.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Halvskygge til skygge<br><strong>Højde:</strong> 2–3 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3 (beskyttet sted)</p>

<p>Taybær af den tornfri sort 'Buckingham Tayberry': nuværende højde 60-80 cm<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Taybær, Boysenbær, Bjørnebær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus fruticosus x ideaus<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Rosaceae</span></p> <p><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>'Buckingham Tayberry' er en tornfri sort med endda bløde blade, som producerer rigeligt med gode bær. </p> <p>Taybærbusken giver store, smagfulde og saftige vinrøde bær, som er fremragende til at spise direkte - men også til at lave saft, syltetøj og endda vin af.</p> <p>En anden god måde at bruge taybærrene på er at bage en taybærkage.</p> <p>Ligesom andre hybrider viser også Taybær god modstandskraft mod plantesygdomme. </p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Dyrk helst i en veldrænet, muldrig jord på et varmt og solrigt sted. Trives ikke særlig godt i tunge lerjorde, tørre, sandede jorde eller vandmættede områder.</p> <p>Taybærbusken har arvet sine lange og smalle grene fra bjørnebær og egner sig derfor fremragende til at dyrkes klatrende i en pergola, op ad en væg eller lignende. Buskens udvikling og sundhed fremmes generelt af en form for støtte til grenene. </p> <p>Bærrene modnes fra midten af juli til slutningen af august. Bær dannes på grene, som er mindst 2 år gamle.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: 2 m<br>Vækstzone: 1-2</p>

<p>Tebær / Tuvvaktelbær af sorten 'Big Berry' i mindre potte</p> <p>Tebær er selvbestøvende, kun 1 plante er nødvendig for frugtsætning.</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Tebær, Tuvvaktelbær, Wintergreen, Checkerberry, Eastern teaberry, Teaberry, Creeping Wintergreen, Canada Tea<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Gaultheria procumbens<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Ericaceae</span><span></span></p> <h4><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></h4> <p>Tebær, eller Tuvvaktelbær, er en særdeles unik plante, der stammer fra Nordamerika. Busken har fået sit navn efter dens blade, som blev brugt af nordamerikanske indianerstammer til at lave en helbredende te. Den dag i dag udvindes <meta charset="utf-8"><span>metylsalicylat</span><span> fra planten til brug i lægemidler, der lindrer smerte og betændelse.</span></p> <p>For nogle er bærrene dog det mest interessante ved denne busk; de har en smag, der er identisk med Jenka-tyggegummi. Smagen er frisk, og bærrene efterlader en mild og frisk, let mynteagtig eftersmag i munden. Smagen fra bl.a. Jenka, forskellige slags tandpasta og mundskyl kommer netop fra <em>Gaultheria procumbens</em> - Tebæret. Bærrene bliver op til 15 mm i diameter.</p> <p>Bladene indeholder <meta charset="utf-8"><span>metylsalicylat, et stof, der stadig bruges i muskelværkslindrende salver både for dets behagelige duft og lindrende virkning. Metylsalicylat er nært beslægtet med acetylsalicylsyre, som er det aktive stof i de fleste af vores smertestillende, febernedsættende og betændelseshæmmende lægemidler.</span></p> <p><span>Metylsalicylat bruges også til at smagsætte tyggegummi og slik. Derudover anvendes <meta charset="utf-8">metylsalicylat i mundskyl på grund af dets antiseptiske virkning og igen: dets behagelige duft. Nogle af de mest almindelige mundskyl, der findes i butikker i dag, har en smag, der stammer fra netop <em>G. procumbens</em>.</span></p> <p>Der fremstilles også en æterisk olie af blade og bær. Olien kan bruges til smagsgivning af desserter og drikkevarer.</p> <p>Bruges til at lave amerikansk <em>root beer</em>.</p> <p>For at lave en kop te på bladene: Hæld kogende vand over bladene og lad trække i 20 minutter. Det anbefales ikke at drikke mere end samlet 2 spiseskefulde ad gangen og højst en kop om dagen. Målene for en kop te er 2-3 dl vand til 1 teskefuld blade.</p> <p>Tebær er en stedsegrøn plante, og også dens bær bliver siddende klar til plukning hele vinteren.</p> <p>Effektiv bunddækkeplante, som med tiden let dækker det ønskede område. Klassificeres som en effektiv opsamler af næringsstoffer i jorden, næringen ophobes i bladene, hvorfor den også kan bruges som en effektiv flerårig grøn gødning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Surjordsplante. Hårdfør ned til -35ºC. Producerer flest bær i overvejende solrigt leje. Er dog tilpasset til at klare sig meget godt i skygge til halvskygge, da den ofte vokser som bunddække i eg-, bøge- og nåleskove. Vældrænet, fugtbevarende og let gruset jord med lav pH er optimalt. Klarer sig godt i tør jord, når den er etableret.</p> <p>Spredes med underjordiske udløbere og kan danne et fint bunddækkende tæppe på rette sted. Hvis den ønskes dyrket som bunddække, plantes planter med ca. 50 cm mellemrum.</p> <p>Kan formeres med stiklinger fra årsskud.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Årgang: Flerårig<br>Vækststed: halvskygge / skygge<br>Højde: 10-20 cm<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Tebusk af den hårdføre sort 'Georgian Classic': nuværende højde ca. 30–40 cm <meta charset="utf-8">- 2 år gamle</strong><meta charset="utf-8"></p> <p>'Georgian Classic' er en traditionel og robust sort fra en af de ældste teplantager i Kaukasusbjergene i det vestlige Georgien. Regionen har en lang historie med teproduktion, og denne sort er blevet dyrket og forædlet gennem generationer for at kunne klare både kulde og tørke. <meta charset="utf-8">'Georgian Classic' egner sig særligt godt til produktion af grøn, sort og hvid te. Håndplukkede og nænsomt forarbejdede giver bladene en smagfuld og fyldig te med tydelig karakter.</p> <p><strong>Trivialnavn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te konsumeres over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk, fokuserende effekt - i modsætning til kaffebusken, som er mere fokuseret. <meta charset="utf-8">kun på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid - det er en slags balance mellem dem, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at migrere til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes. </p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere vejr her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer i længere perioder. Takket være et par projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde takket være dets fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver masser af energi for derefter at falde. Teen er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere bemærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et ordentligt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utroligt velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer. </p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'ehr</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes ved 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, man har opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov til at visne i solen i 2-3 dage direkte efter høst. Dette sætter en række forskellige stressresponser i gang i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til en høj temperatur, stopper den enzymatiske oxidationsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt ligesom vine. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterbehandlingsprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes direkte efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Efter dette samles bladene i en bunke for at "gulne", i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer i 6-8 timer. Efter dette tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstningsprocessen af oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, at oolong teen skal have. Først får bladene lov til at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs - hver anden time rører man om i bladene for en jævn visnings- &amp; oxidationsgrad. I næste trin ryster man bladene i f.eks. en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder - dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxidationsgraden samt trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med at bryde og visne bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxidationsgrad er nået. Når den er nået, opvarmer man bladene for at "låse" den smag og aroma, man har opnået i behandlingsprocessen. Oxidationsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85%. Efter dette æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at sænke væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov til at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere perioder end sammenlignet med andre tesorter - dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidation. I oxidationsprocessen omdannes bl.a. de bitre katechiner til mildere rødbrunfarvede theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed - man kan bruge en luftfugter eller ganske enkelt en sprayflaske ved mindre batcher. Nogle gange lægger man endda et vådt håndklæde ovenpå bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrunfarvede stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt, og derfor kan man med jævne mellemrum lufte bladene ved at vende dem i bunken. Når man har nået den ønskede oxidationsgrad, tørrer man bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, almindeligvis kaldet Pu'erh te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de varmes op traditionelt i en stor vedfyrret wokpande - temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene om i panden i en ubrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, man tager udgangspunkt i bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Efter dette rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav, som når man varmer op i ovn - hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager - dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år, og de udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'ehr</strong></em>. Der findes også en mere moderne metode, hvor man <meta charset="utf-8">påskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i bunker i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø, disse teer kaldes så <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige te-typer giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type. </p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Tebladene bruges også til madlavning i Asien - for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tefrøene ved presning. </p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Sverige er stadig et nyt og relativt uetableret fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs forsynet med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være mest vigtigt for os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved at <meta charset="utf-8">enten sætte en jutesæk rundt om planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i en meget vindbeskyttet beliggenhed, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt, da det kan være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter - dette fordi der er en risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år afhængigt af, hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for beskyttelse mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbel beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver enkelt plante med en jutesæk eller spænde jutevæv på et par stolper over flere planter. </p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a href="https://gretaste.se/" title="Gretas Te ~ unika teer" rel="noopener" style="color: rgb(78, 153, 29);" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til at udvide deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den tilstødende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I starten på vores teplantage ved Kävlingeån - <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned år 2025. Den første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende gardin af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde - som kan blæse kraftigt her i vores åbne agerlandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i rusker ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde, for dem der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten ryger de individuelle sække eller det ydre vindskærm. Pointen er jo at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få dem til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Sverige, afhængigt af sted og omstændigheder kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at tænke på, at te trives bedst i sur jord, brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p><strong>Tebuske af den hårdføre sort 'Kolkhida': nuværende højde ca. 30–40 cm - 2 år gamle</strong><br><br>'Kolkhida' er en georgisk sort udviklet i 1970'erne i regionen Samegrelo nær Sortehavet – et sted med lange traditioner for te-dyrkning under køligere og fugtige forhold. Sorten er udviklet til at være særligt modstandsdygtig over for både kulde og tørke. Den har en bred, vandret vækstform og små, kompakte blade, som gør den særligt velegnet til høst af unge topskud til finere sorter af grøn, hvid og sort te.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende virkning – i modsætning til kaffebusken, som primært fokuserer <meta charset="utf-8">på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til brygning af te, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og te-dyrkningen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne, ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostgrader over længere perioder. Takket være et par projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dens evne til at fremkalde fokus, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver en kraftig energi, som derefter falder. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er rigelig og varer længere. At kaffe er meget velsmagende kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik, og især mangfoldig, når det gælder smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'erh</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået under dyrkningen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen i 2-3 dage straks efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i udvikling af smage som sødme og frugtighed. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at opnå fuld udtræk af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gul te - frisk &amp; grøn med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i bunker for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs – hvert andet time røres bladene om for en jævn visning og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i f.eks. en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85 %. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. Under oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i bunker i et fugtigt miljø, gerne over 90 % luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, ofte kaldet Pu'erh te - en traditionel &amp; smagfuld eftergæret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma af tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtigheden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre eftergæring af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer eftergæringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at fremstille mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder eftergæringsprocessen ved at lægge tebladene i bunker i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'erh.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at indtagelse af flere forskellige te-typer giver større sundhedsmæssige fordele end indtagelse af kun én type.</p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tesæd ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres <meta charset="utf-8">enten ved at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; så kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unikke teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor kan I se starten på vores teplantage ved Kävlingeån – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket i midten af januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrasseplantage på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintre på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det skal også bemærkes, at te trives bedst i sur jord; brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p><strong>Tebusk af den hårdføre sort 'Kymin': nuværende højde ca. 30–40 cm - 2 år gamle</strong><br><br>'Kymin' er en georgisk sort udviklet i samarbejde med kinesiske teforædlere med det formål at dyrke sorter, der egner sig til Keemun-lignende teer under koldere forhold. Den kombinerer kinesisk smagsprofil med den georgiske tebuks hårdførhed over for kulde og tørke. Vækstformen er opret, og bladene er mellemstore – en alsidig sort, der egner sig til sort og hvid te.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende virkning – i modsætning til kaffebusken, der primært fokuserer på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostgrader over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dens evne til at fremkalde fokus, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver meget energi, som derefter falder hurtigt. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er tilstrækkelig og varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'ehr-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter stammer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'ehr</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået under dyrkningen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen i 2-3 dage straks efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i udvikling af smage som sødme og frugtighed. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at opnå fuld udtræk af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gul te - frisk &amp; grøn med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs – hvert andet time røres bladene om for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85 %. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. Under oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90 % luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, ofte kaldet Pu'ehr te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. Soltørring har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtigheden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at fremstille mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'ehr</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at indtagelse af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end indtagelse af kun én type.</p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie af tesædene ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeåen og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres <meta charset="utf-8">enten ved at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; så kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unikke teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2 med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeåen – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten fjernes de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrasseplantage på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintre på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning: fx med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug rhododendron- eller blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p><strong>Tebuske af den hårdføre sort 'Longjing 43': nuværende højde ca. 40–50 cm - 4 år gamle</strong><br><br>'Longjing 43' er en veletableret sort fra Zhejiang-provinsen i Kina, udviklet specielt til at producere højkvalitets grønt te. Den dyrkes i højderne og har god kulde- og tørketolerance, hvilket gør den egnet til dyrkning også i nordligere klimaer. Bladene er mellemstore med klassisk udseende og tydelig aromaprofil – perfekt til dig, der ønsker at fremstille eget Longjing-lignende grønt te hjemme.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebuske, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende effekt – i modsætning til kaffebusken, som primært fokuserer <meta charset="utf-8">på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til brygning af te, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne, ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dets fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver en kraftig energi, som derefter falder. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget anvendeligt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grønt, hvidt, gult, oolong, sort og ”mørkt” (også kaldet <em>Pu'erh</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grønt te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvidt te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen 2-3 dage straks efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvidt te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grønt te), derfor er hvidt te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere det lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner den for grønt te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiel aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker 5-8 timer indendørs – hver anden time røres bladene for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong-teer varierer fra 5 til 85%. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. I oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørkt te, ofte kaldet Pu'erh te - et traditionelt &amp; smagfuldt efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'erh.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type.</p> <p>Det, vi i Danmark kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie af tesæd ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres <meta charset="utf-8">enten ved at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindskærm. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; her kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a href="https://gretaste.se/" title="Gretas Te ~ unikke teer" rel="noopener" style="color: rgb(78, 153, 29);" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeån – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p>Disse tebuske er af en hårdførere sort forædlet i Holland netop for deres gode hårdførhed og evne til at blive dyrket udendørs året rundt i vores klima. </p> <p>Tebuske/-træer 'Tea By Me':</p> <ul> <li><span>Højde: 30-40 cm</span></li> <li>Højde: 40-50 cm</li> </ul> <p><strong>Trivialnavn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te konsumeres over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk, fokuserende effekt - i modsætning til kaffebusken, som er mere fokuseret. <meta charset="utf-8">kun på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid - det er en slags balance mellem dem, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p>Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at migrere til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes. </p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom her. Selvom vi i gennemsnit har koldere vejr her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer i længere perioder. Takket være et par projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.</p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde takket være dets fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver masser af energi for derefter at falde. Teen er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katechiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere bemærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et ordentligt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utroligt velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer. </p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet P<em>u'ehr</em>) te. Forskellen mellem dem består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrad. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes ved 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, man har opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov til at visne i solen i 2-3 dage lige efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressresponser i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til en høj temperatur, stopper den enzymatiske oxidationsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt ligesom vine. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterbehandlingsprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes direkte efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Efter dette samles bladene i en bunke for at "gulne", i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer i 6-8 timer. Efter dette tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstningsprocessen af oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, at oolong teen skal have. Først får bladene lov til at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs - hver anden time rører man i bladene for en jævn visnings- og oxidationsgrad. I næste trin ryster man bladene i f.eks. en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder - dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxidationsgraden samt trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med at bryde og visne bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxidationsgrad er nået. Når den er nået, opvarmer man bladene for at "låse" den smag og aroma, man har opnået i behandlingsprocessen. Oxidationsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85%. Efter dette æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at sænke væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov til at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere perioder sammenlignet med andre tesorter - dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidation. Under oxidationsprocessen omdannes bl.a. de bitre katechiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i bunker i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed - man kan bruge en luftfugter eller ganske enkelt en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægger man endda et vådt håndklæde ovenpå bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt, og derfor kan man med jævne mellemrum lufte bladene ved at vende dem i bunken. Når man har nået den ønskede oxidationsgrad, tørrer man bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, almindeligvis kaldet Pu'erh te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de varmes op traditionelt i en stor vedfyrret wokpande - temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene om i pannen i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, man tager udgangspunkt i bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Efter dette rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har 2 formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav, som den bliver, når man varmer op i ovn - hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager - dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år, og de udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> P<strong>u'ehr</strong></em>. Der findes også en mere moderne metode, hvor man <meta charset="utf-8">påskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i bunker i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø, disse teer kaldes så <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige te-typer giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type. </p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Tebladene bruges også til madlavning i Asien - for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tefrøene ved presning. </p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Sverige er stadig et nyt og relativt uetableret fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs forsynet med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være mest vigtigt for os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved at <meta charset="utf-8">enten sætte en jutesæk rundt om planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i en meget vindbeskyttet beliggenhed, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt, da det kan være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter - dette fordi der er en risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år afhængigt af, hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for beskyttelse mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbeltsidig beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver enkelt plante med en jutesæk eller spænde jutevæv på et par stolper over flere planter. </p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unika teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den tilstødende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I starten på vores teplantage ved Kävlingeån - <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned år 2025. Den første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende gardin af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde - som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i rusker ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde, for jer der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten ryger de individuelle sække eller det ydre vindskærm. Pointen er jo at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få dem til at trives.</span></p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Sverige, afhængigt af sted og omstændigheder kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at tænke på, at te trives bedst i sur jord, brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol-halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br>Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p>'Tearoma®' er en tesort forædlet i Schweiz for sin gode hårdførhed og evne til at dyrkes udendørs året rundt i vores klima. Det er stadig et nyt fænomen, at man kan dyrke te i Danmark, det er ikke alle tesorter, der klarer sig, men de, der har bedst hårdførhed på markedet i dag, er denne sort samt et par sorter fra Georgien - <a href="https://tradgardsdags.nu/collections/tesorter" title="Forskellige sorter hårdføre tebuske | Planteafdeling | Trädgårdsdags" rel="noopener" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>se alle tesorter her.</strong></span></a></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk, fokuserende virkning - i modsætning til kaffebusken, som er mere fokuseret <meta charset="utf-8">enbart på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid - det er en slags balance mellem dem, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til brygning af te, nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostgrader over længere perioder. Takket være et par projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde takket være dens inducerende, fokusgivende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur - kaffe giver masser af energi for derefter at falde. Teen er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien rækker rigeligt og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødforanstaltning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'erh</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrad. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, man har opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen 2-3 dage straks efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gul te - frisk &amp; grøn med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen er som grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne", i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiel aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængig af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs - hvert andet time røres bladene om for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i f.eks. en bambuskurv eller roterende bambuscylinder - dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden samt trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, man har opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong-teer varierer fra 5 til 85%. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter - dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. I oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed - man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt, derfor kan man med jævne mellemrum lufte bladene ved at vende dem i bunken. Når man har nået den ønskede oxideringsgrad, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, almindeligvis kaldet Pu'erh te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande - temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, man tager udgangspunkt i bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtigheden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn - hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager - dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år, og de udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at fremstille mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø, disse teer kaldes <em>Shou Pu'erh.</em></p> <p>Alle tetyper har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige tetyper giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type.</p> <p>Det, vi i Danmark kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien - for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie af tesædene ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være mest vigtigt for os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres <meta charset="utf-8">enten ved at sætte en jutesæk rundt om planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt, så kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter - dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år afhængigt af, hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbel beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unikke teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeån - <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned år 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde - som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde, for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten fjernes de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er jo at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få dem til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintre på friland i Danmark, afhængigt af sted og omstændigheder kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at tænke på, at te trives bedst i sur jord, brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol-halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC<br></p>

<p><strong>Tebuske af den hårdføre sort 'Tieguanyin': nuværende højde ca. 40–50 cm - 4 år gamle</strong><br><br>'Tieguanyin' er en berømt sort fra Anxi i Fujian-provinsen i Kina, traditionelt brugt til at fremstille det klassiske oolong-te med samme navn. Sorten har en bred, vandret vækstform og mellemstore blade, som egner sig godt til produktion af både oolong og sort te. Den er bemærkelsesværdigt kuldetolerant for sit oprindelsessted og passer derfor fint til forsøg med oolong-produktion også i nordligere dyrkningszoner.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebuske, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie & anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende effekt – i modsætning til kaffebusken, som primært fokuserer på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne, ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostgrader over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe – forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget velegnet drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dens evne til at fremkalde fokus, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver meget energi, men efterfølges af en dykning. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er tilstrækkelig og varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik og især mangfoldig, når det gælder smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter stammer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'erh</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te – den friskeste og grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået under dyrkningen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te – den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen i 2-3 dage lige efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i udvikling af smage som sødme og frugtighed. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gul te – frisk og grøn med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Oolong te – den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs – hvert andet time røres bladene om for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong-teer varierer fra 5 til 85 %. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Sort te – mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. Under oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90 % luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, ofte kaldet Pu'erh te – en traditionel og smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtigheden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at fremstille mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'erh.</em></p> <p>Alle tesorter har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at indtagelse af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end kun at drikke én type.</p> <p>Det, vi i Danmark kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tesæd ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeåen og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved enten at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindskærm. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; her kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol, synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så man får en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unikke teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeåen – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med kraftige skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintre på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning, f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug rhododendron- eller blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Dyrkningszone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p>FRØ (NU: 6 stk./pose)</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebusk, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te konsumeres over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk, fokuserende effekt - i modsætning til kaffebusken, som er mere fokuseret. <meta charset="utf-8">kun på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid - det er en slags balance mellem dem, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p>Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at migrere til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes. </p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere vejr her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer i længere perioder. Takket være et par projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.</p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde takket være dens fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver masser af energi for derefter at falde. Teen er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere bemærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et ordentligt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utroligt velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer. </p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'ehr</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes ved 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, man har opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov til at visne i solen i 2-3 dage direkte efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressresponser i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til en høj temperatur, stopper den enzymatiske oxidationsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt ligesom vine. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterbehandlingsprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Efter dette samles bladene i en bunke for at "gulne", i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer i 6-8 timer. Efter dette tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterbehandlingsprocessen af oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, at oolong teen skal have. Først får bladene lov til at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs - hver anden time rører man i bladene for en jævn visnings- &amp; oxidationsgrad. I næste trin ryster man bladene f.eks. i en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder - dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxidationsgraden samt trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med at bryde og visne bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxidationsgrad er nået. Når den er nået, opvarmer man bladene for at "låse" den smag og aroma, man har opnået i behandlingsprocessen. Oxidationsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85%. Efter dette æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at sænke væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov til at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere perioder sammenlignet med andre tesorter - dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidation. Under oxidationsprocessen omdannes bl.a. de bitre katechiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed - man kan bruge en luftfugter eller ganske enkelt en sprayflaske ved mindre batcher. Nogle gange lægger man endda et vådt håndklæde ovenpå bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt, og derfor kan man med jævne mellemrum lufte bladene ved at vende dem i bunken. Når man har nået den ønskede oxidationsgrad, tørrer man bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, almindeligvis kaldet Pu'erh te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de varmes op traditionelt i en stor vedfyrret wokpande - temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i pannen i en ubrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, man tager udgangspunkt i bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Efter dette rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn - hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene til kompakte tekager - dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år, og de udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'ehr</strong></em>. Der findes også en mere moderne metode, hvor man <meta charset="utf-8">påskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i bunker i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø, disse teer kaldes så <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige te-typer giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type. </p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Tebladene bruges også til madlavning i Asien - for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tefrøene ved presning. </p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Sverige er stadig et nyt og relativt uetableret fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs forsynet med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være mest vigtigt for os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved at <meta charset="utf-8">enten sætte en jutesæk rundt om planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i en meget vindbeskyttet beliggenhed, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt, da det kan være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter - dette fordi der er en risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år afhængigt af, hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for beskyttelse mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbel beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver enkelt plante med en jutesæk eller spænde jutevæv på et par stolper over flere planter. </p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a href="https://gretaste.se/" title="Gretas Te ~ unika teer" rel="noopener" style="color: rgb(78, 153, 29);" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til at udvide deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den tilstødende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I starten på vores teplantage ved Kävlingeån - <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned år 2025. Den første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende gardin af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde - som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i rusker ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde, for jer der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten ryger de individuelle sække eller det ydre vindskærm. Pointen er jo at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få dem til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Sverige, afhængigt af sted og omstændigheder kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at tænke på, at te trives bedst i sur jord, brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4> <strong>Såning:</strong><strong></strong> </h4> <p>Inden du sår frøene, læg dem i blød i vand i 1 døgn (læg noget ovenpå, der presser frøene ned, hvis de flyder). Læg derefter frøene på et stykke fugtigt papir, læg papiret med frøene i en plastikpose i et døgn. Så i potte og dæk med 1-2 cm jord. Hvis spiring ikke sker inden for en måned, placeres såningen i køleskabet i ca. 1 måned. Tag såningen ud af køleskabet og lad den spire. </p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol-halvskygge<br>Højde: 1-2 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC<br></p>

<p>Disse tebuske er af en ikke-sort, men de har vist rigtig god hårdførhed og fin vækst efter deres første overvintning på vores lille teplantage ved Kävlingeån.</p> <p>Tebuske/-træer i forskellige størrelser: </p> <ul> <li><span>Højde: 30-50 cm</span></li> <li>Højde: 50-70 cm</li> </ul> <p><a href="https://tradgardsdags.nu/products/tebuske-tetrad-tea-by-me-camellia-sinensis-2-3-ar-30-50-cm" title="Tebuske 'Tea By Me': Härdig sort (Camellia sinensis) 2 &amp; 3 år 30-50 cm" rel="noopener" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>Leder du efter den hårdførere sort 'Tea By Me'? - Følg dette link.</strong></span></a></p> <p><strong>Trivialnavn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te konsumeres over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk, fokuserende effekt - i modsætning til kaffebusken, som er mere fokuseret. <meta charset="utf-8">kun på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid - det er en slags balance mellem dem, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p>Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at migrere til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes. </p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom her hos os. Selvom vi i gennemsnit har koldere vejr her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer i længere perioder. Takket være et par projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.</p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde takket være dets fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver masser af energi for derefter at falde. Teen er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katechiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere bemærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et ordentligt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utroligt velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer. </p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'ehr</em>) te. Forskellen mellem dem består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrad. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes ved 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, man har opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov til at visne i solen i 2-3 dage direkte efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressresponser i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til en høj temperatur, stopper den enzymatiske oxidationsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt ligesom vine. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterbehandlingsprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes direkte efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Efter dette samles bladene i en bunke for at "gulne", i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer i 6-8 timer. Efter dette tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstningsprocessen af oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, at oolong teen skal have. Først får bladene lov til at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs - hver anden time rører man i bladene for en jævn visnings- &amp; oxidationsgrad. I næste trin ryster man bladene i f.eks. en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder - dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxidationsgraden samt trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med at bryde og visne bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxidationsgrad er nået. Når den er nået, opvarmer man bladene for at "låse" den smag og aroma, man har opnået i behandlingsprocessen. Oxidationsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85%. Efter dette æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at sænke væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov til at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere perioder sammenlignet med andre tesorter - dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidation. Under oxidationsprocessen omdannes bl.a. de bitre katechiner til mildere rødbrunfarvede theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed - man kan bruge en luftfugter eller ganske enkelt en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægger man endda et vådt håndklæde ovenpå bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrunfarvede stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt, og derfor kan man med jævne mellemrum lufte bladene ved at vende dem i bunken. Når man har nået den ønskede oxidationsgrad, tørrer man bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, almindeligvis kaldet Pu'erh te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de varmes op traditionelt i en stor vedfyrret wokpande - temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i pannen i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, man tager udgangspunkt i bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Efter dette rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn - hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager - dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år, og de udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en mere moderne metode, hvor man <meta charset="utf-8">påskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i bunker i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø, disse teer kaldes så <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige te-typer giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type. </p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Tebladene bruges også til madlavning i Asien - for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tefrøene ved presning. </p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Sverige er stadig et nyt og relativt uetableret fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs forsynet med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være mest vigtigt for os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved at <meta charset="utf-8">enten sætte en jutesæk rundt om planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i en meget vindbeskyttet beliggenhed, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt, da det kan være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter - dette fordi der er en risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år afhængigt af, hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for beskyttelse mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbel beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver enkelt plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter. </p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a href="https://gretaste.se/" title="Gretas Te ~ unika teer" rel="noopener" style="color: rgb(78, 153, 29);" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til at udvide deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den tilstødende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor kan I se starten på vores teplantage ved Kävlingeån - <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned år 2025. Den første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende gardin af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde - som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i rusker ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde, for jer der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten ryger de individuelle sække eller det ydre vindskærm. Pointen er jo at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få dem til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Sverige, afhængigt af sted og omstændigheder kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at tænke på, at te trives bedst i sur jord, brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol-halvskygge<br>Højde: 1-2 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC<br></p>

<p>Teduftbusk af arten <em>Osmanthus yunnanensis</em> - nuværende højde: 60-80 cm</p> <p>For den mere kendte søsterart <a title="Teduftbusk (Osmanthus fragrans) 20-80 cm" href="https://tradgardsdags.nu/products/tedoftbuske-osmanthus-fragrans-15-30-cm"><strong><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><em>Osmanthus fragrans</em> se her</span></strong></a>.</p> <p>Hovedårsagen til, at vi har taget denne <em> </em>søsterart <meta charset="utf-8">(<em>O. yunnanensis</em>)<em> </em>ind i sortimentet, er at vi tester forskellen i hårdførhed/vitalitet i vores klima.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Teduftbusk, Yunnan Te-oliven</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Osmanthus yunnanensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> Oleaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>Teduftbusk, eller ganske enkelt kaldet Osmanthus, er en meget tiltalende busk med asiatisk oprindelse, som er i familie med syren og har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Dels dufter blomsterne dejligt abrikosagtigt og bruges i vid udstrækning som smagsgiver i teer i Kina. Derudover får busken også spiselige frugter, som ligner oliven både i form og tilberedningsmetode. Busken er også stedsegrøn med et kraftigt, fint løv og egner sig godt som afskærmende hæk i beskyttede områder.</p> <p>Dufte af abrikoser breder sig ofte vidt i haven, når busken blomstrer. Disse blomster bruges ikke kun til smagsgivning af såkaldte <em>Osmanthus-teer</em>, men også til smagsgivning af blandt andet desserter, bagværk, vine, andre alkoholiske drikke og endda retter. En æterisk olie kan også udvindes fra blomsterne.</p> <p>Frugterne ligner oliven, og ligesom oliven tilberedes de ved at lægges i saltlage. Overraskende lig syltede oliven.</p> <p>Blomster tilsættes også i forskellige moderne lægemidler for at skjule ubehagelige smage. I traditionel medicin bruges blomsterne blandt andet som hostestillende. Andre dele af planten har en række forskellige helbredende egenskaber, som den interesserede kan læse mere om.</p> <p>Stammer fra de kinesiske provinser Sichuan og Yunnan.</p> <p>Kort sagt, en abrikosduftende kinesisk syren med spiselige olivenlignende frugter.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Hårdfør ned til USDA-zone 7, en omtrent oversættelse til danske zoner er zone 1-2 i beskyttede områder. Arten <em>O. yunnanensis</em> siges at kunne klare temperaturer ned til -15ºC; der findes en plante, som vokser og trives i St Andrews Botaniske Have i det sydøstlige Skotland.</p> <p>Egner sig godt som afskærmende hæk i beskyttede områder takket være <meta charset="utf-8">dens tætte vækst og stedsegrønne løv. Bør dog ikke placeres som hæk i områder, hvor den er direkte udsat for kraftige kolde vintervinde.</p> <p>Tåler mange forskellige jordtyper. <meta charset="utf-8">Foretrækker overvejende solrige steder med let skygge i vores klima. Halvskygge fungerer også. <meta charset="utf-8">Trives rigtig godt mod en varm mur i sydvendt retning. <meta charset="utf-8">Meget tørketålende. Blomsterne bliver mere farverige i solrige områder.</p> <p>Vokser lidt langsommere i starten. Når den først har etableret sig, kan den vokse op til 50 cm på en sæson. Blomstrer i de koldere måneder af året, altså fra efterår til forår.</p> <p>Kan nå op til hele 12 meter. I Danmark sandsynligvis meget lavere. Kan formes til et smukt opvokset træ.</p> <p>Tåler beskæring, beskæres helst i april. Blomstring sker på sidste års skud.</p> <p>Kan gødes med naturgødning tidligt på foråret.</p> <p>Værdsat for sin stærke sygdomsresistens.</p> <p>Blomster kan variere fra gyldne til orange til rødlige.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: 2-12 meter<br>USDA-zone: 7-11<br>Vækstzone: omtrent oversættelse 1-2</p>

<p>Teduftbuske i forskellige størrelser:</p> <ul> <li><span>Højde: 20-30 cm</span></li> <li>Højde: 60-80 cm</li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Teduftbusk, Duftende Teoliven, Sødoliven, Sød Osmanthus</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Osmanthus fragrans</span><br></em><strong>Familie:</strong> Oleaceae</p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p>Teduftbusk, eller ganske enkelt kaldet Osmanthus, er en meget tiltalende busk med asiatisk oprindelse, som er i familie med syren og har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Dels dufter blomsterne dejligt abrikosagtigt og bruges i vid udstrækning som smagsgiver i teer i Kina. Derudover bærer busken også spiselige frugter, som ligner oliven både i form og tilberedningsmetode. Busken er desuden stedsegrøn med et kraftigt og fint løv og egner sig godt som afskærmende hæk i beskyttede områder.</p> <p>Dufte af abrikoser breder sig ofte vidt i haven, når busken blomstrer. Disse blomster bruges ikke kun til smagsgivning af såkaldte <em>Osmanthus-teer</em>, men også til smagsgivning af blandt andet desserter, bagværk, vine, andre alkoholiske drikke og endda retter. En æterisk olie kan også udvindes fra blomsterne.</p> <p>Frugterne ligner oliven, og ligesom oliven tilberedes de ved at lægges i saltlage. Overraskende lig syltede oliven.</p> <p>Blomster tilsættes også i forskellige moderne lægemidler for at skjule ubehagelige smage. I traditionel medicin bruges blomsterne blandt andet som hostestillende. Andre dele af planten har en række forskellige helbredende egenskaber, som den interesserede kan læse mere om.</p> <p>En busk med et bredt udbredelsesområde, der strækker sig fra Himalaya gennem de kinesiske provinser Guizhou, Sichuan og Yunnan til Taiwan, Japan og endda dele af Sydøstasien.</p> <p>Kort sagt, en abrikosduftende kinesisk syren med spiselige olivenlignende frugter.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Hårdfør ned til USDA-zone 7, en omtrentlig oversættelse til danske zoner er zone 1-2 i beskyttede områder. Egner sig godt som afskærmende hæk i beskyttede områder takket være</p> <meta charset="utf-8"> <p>dens tætte vækst og stedsegrønne løv. Bør dog ikke placeres som hæk i områder, hvor den er direkte udsat for kraftige kolde vintervinde.</p> <p>Tåler mange forskellige jordtyper.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Foretrækker overvejende solrige steder med lidt let skygge her i vores klima. Halvskygge fungerer også.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Trives rigtig godt mod en varm mur i sydvendt retning.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Meget tørketålende. Blomsterne bliver mere farverige i solrige områder.</p> <p>Vokser noget langsommere i starten. Når den først har etableret sig, kan den vokse op til 50 cm på en sæson. Blomstrer i de koldere måneder af året, altså fra efterår til forår.</p> <p>Kan nå op til 6 meter. Kan formes til et meget smukt opvokset lille træ.</p> <p>Tåler beskæring, beskæres helst i april. Blomstring sker på sidste års skud.</p> <p>Kan gødes med naturgødning tidligt på foråret.</p> <p>Værdsat for sin stærke sygdomsresistens.</p> <p>Blomster kan variere fra gyldne til orange til rødlige.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: 2-6 meter<br>USDA-zone: 7-11<br>Vækstzone: omtrentlig oversættelse 1-2</p>