Træer

<p>Japansk Rosintræ - nuværende højde: 100-130 cm</p> <p>[Bild på träd kommer snart]</p> <p><strong>Trivialnavn:</strong> Japansk Rosintræ, Orientalsk Rosintræ, Rosintræ, Chi-Chao Li<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Hovenia dulcis</em><em><br></em><strong>Familie:</strong> Rhamnaceae</p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Det japanske Russintræ er et hårdført træ, der findes i Asien, fra det østlige Kina og Korea til Himalaya, hvor det vokser i højder op til 2.000 m.o.h.</span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">De kødfulde, søde og velduftende frugter spises rå eller tilberedte. Når frugterne tørres, får de både en smag og et udseende, der minder om rosiner.  </span><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;"></span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Et ekstrakt lavet af frø, grene og unge blade kan spises som honning og bruges også til at lave vin og slik (Facciola, S.).</span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Frøene indeholder ca. 15 % protein og 7,8 % fedt (Duke. J. A. &amp; Ayensu. E. S.).</span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Russintræet har længe været brugt i traditionelle kinesiske, koreanske og japanske mediciner til behandling af en række forskellige lidelser, herunder tømmermænd (Hyun TK et al.). Frugterne fra Russintræet nævnes allerede i <em>materia medica</em> fra Tang-dynastiet i 600-tallet.</span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Moderne forskning bekræfter, at flavanonolen ampelopsin / dihydromyricetin (DHM), som findes i planter fra slægterne <em>Ampelopsis</em> og <em>Cercidiphyllum</em>, kan mindske symptomer på alkoholforgiftning og abstinenser (Reich L.). </span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Ekstrakt af <em>Hovenia dulcis</em> findes kommercielt tilgængeligt og markedsføres som en kur mod eftervirkninger af overdreven alkoholindtagelse.</span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Træet er traditionelt kendt for sine sundhedsmæssige fordele ved indtagelse som te.</span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;"><span>Træet fra Russintræet er hårdt og egner sig godt til møbelproduktion.</span></span></p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Trives godt i veldrænet, sandet lerjord i solrigt og varmt område. Beskyttes gerne mod frost de første år, derefter tåler træet ned til -15°C. Hvis træet derimod langsomt får lov til at hærde mod kulden, kan vævet modne (forhærde), og træet kan da være hårdført helt ned til -25°C (Huxley. A.).</p> <p>Undgå kompakte og våde jorder.</p> <p>Træet anses for at være hurtigtvoksende og bliver som regel ikke mere end 5-6 meter højt i vores klima. I andre dele af verden kan det nå højder op til hele 30 meter.</p> <p>Kan toppes for at holdes som en busk eller få lov til at vokse for at blive mere naturligt træformet. </p> <p>Russintræet er tørketålende, men kvaliteten af frugten kan mærkbart påvirkes, hvis vandtilførslen ikke er god. Vanding 2-3 gange om ugen anbefales i forår og sommer. </p> <p>Frugterne modner som regel sent på sæsonen, omkring oktober måned. Frugterne høstes, når de er tørret på træet, så der er ikke behov for manuel tørring af frugterne.</p> <p>Russintræet er selvbestøvende og producerer rigeligt med frugt i moden alder.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol / let skygge<br>Højde: 4-30 m<br>Spiringstid: 1-12 måned(er)<br>Vækstzone: 1-4<br></p>

<p>Kinesisk Blomsterkornel af sorten 'Milky Way'</p> <ul> <li>Højde: 30-40 cm (C2 potte)</li> <li>Højde: 60-80 cm (C5 potte)</li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Kinesisk Blomsterkornel<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Cornus kousa<br></em><strong>Familie:</strong> Cornaceae</p> <p><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et tætvoksende lille busktræ, der stammer fra Nordøstasien. Om foråret danner det mange klare hvide blomster, som lyser op i skyggefulde områder i haven. I slutningen af sommeren danner træet ejendommelige rosarøde spiselige frugter på 2-3 cm i diameter.</p> <p>Disse frugter kan bruges til at lave syltetøj eller tærte. I Asien laver man juice af dem samt fermenterer til vin.</p> <p>Barken på tykkere stammer flager af og skaber et smukt mønster af varierede farver.</p> <p>Også bladene på træet får en smuk klar rød/orange farve om efteråret.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et løvfældende træ, som trives godt i det meste af Danmark. Træet er relativt langtlevende (50-150 år) og er hårdført over for kølige klimaer.</p> <p>Modsat mange planter trives blomsterkornel godt i skyggefulde steder. Det bør også gerne være læ for vinden. Står træet i direkte sol, har det tendens til at producere flere frugter, men af mindre størrelse.</p> <p>Et optimalt voksested for blomsterkornel er under et eller flere højere løvfældende træer - som giver skygge og tilfører organisk materiale til jorden - omgivet af yderligere beplantning i forskellige lag. Dette bidrager til det fugtige, læfyldte og halvskyggefulde miljø, som blomsterkornel trives bedst i. Træets klare blomstring kan desuden lyse op i en ellers skyggefuld "lund". Blomsterkornel har lave plejebehov og giver store tilbagevendende høst hvert år.</p> <p>Af ovennævnte grunde er blomsterkornel et fremragende træ at have i en madskov. Har du ikke sådan et sted på din dyrkningsplads, fungerer et voksested med morgensol og eftermiddagsskygge også godt.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: skygge/halvskygge<br>Højde: 2-3 m<br>Vækstzone: 1-3</p>

<p>Cembrataller af sorten 'Glauca'</p> <p>Cembratallen er en såkaldt enbygger<em>, </em>den har han- og hunblomster på samme individ. Den er dog ikke <em>selvbestøvende</em>, men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Cembrataller, Brødtaller<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pinus cembra</em><br><strong>Familie:</strong> Pinaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Glauca' er en blågrøn form af cembratallen, som deler alle de spiselige og nyttige egenskaber med arten, men med et endnu mere dekorativt, sølvblåt løv.</p> <p>Ligesom grundformen producerer den store kogler med spiselige frø – såkaldte pinjekerner – som kan spises rå eller ristede. Kernerne er rige på fedt og protein og har været brugt som føde i Alperne i århundreder.</p> <p>Cembratallen er kendt for at producere kogler i ung alder - og i lav højde. Af disse planter på 30-35 cm er der nogle, som allerede har kogler.</p> <p>Sorten kombinerer nytte og skønhed og egner sig både til selvforsyning og som langsomt voksende solitær i haven.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i sol til halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. 'Glauca' vokser langsomt men stabilt og udvikler med tiden en smuk, kompakt pyramideform. Meget hårdfør over for kulde og sne. Velegnet til dyrkning i store haver, skovhaver eller som indslag i naturlige beplantninger. For god kerneproduktion anbefales plantning af flere træer.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–20 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br></p>

<p>Cembrataller - nuværende højde: 10-20 cm<br></p> <p><meta charset="utf-8">Cembratallen er en såkaldt enbygger<em>, </em>den har han- og hunblomster på samme individ. Den er dog ikke <em>selvbestøvende</em>, men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Cembrataller, Brødtaller<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pinus cembra</em><br><strong>Familie:</strong> Pinaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Cembratallen stammer fra Alperne og Karpaterne og har i generationer været brugt både til landskabsplantning og nøddehøst.</p> <p>Træet vokser langsomt, er meget hårdført og værdsat for sin elegante, smalle silhuet samt de dekorative kogler, der producerer spiselige frø – såkaldte pinjekerner. Nødderne kan spises rå eller ristede og har en mild, nøddeagtig smag. I oprindelsesområderne bruges de traditionelt i bagværk og madlavning, ligesom pinjekerner fra andre tallarter.</p> <p><meta charset="utf-8">Cembratallen er kendt for at give nødder i ung alder - og ved lav højde. Planter på blot 30-35 cm kan bære kogler.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i sol til let halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. Trives godt i læ, men tåler også kulde og sne. Kræver tålmodighed – væksten er langsom men stabil. Kan bruges som pryd- eller skovtræ og er særligt smuk som solitær i større haver.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækstforhold:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–25 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br></p>

<p>Kinesisk Blomsterkornel af sorten 'China Girl'</p> <ul> <li>Højde: 40-50 cm (C5 potte)</li> <li>Højde 60-80 cm (C5 potte)</li> </ul> <p><span style="text-decoration: underline;"><strong>Billedet er kun et eksempel og viser ikke den præcise størrelse på de forskellige varianter</strong></span></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Blomsterkornel<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Cornus kousa<br></em><strong>Familie:</strong> Cornaceae</p> <p><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et tætvoksende lille busktræ, der stammer fra Nordøstasien. Om foråret danner det mange klare hvide blomster, som lyser op i skyggefulde områder i haven. I slutningen af sommeren danner træet mærkelige rosarøde spiselige frugter på 2-3 cm i diameter.</p> <p>Disse frugter kan bruges til at lave syltetøj eller tærte. I Asien laver man juice af dem samt fermenterer til vin.</p> <p>Barken på tykkere stammer flager af og skaber et smukt mønster af varierede farver.</p> <p>Også bladene på træet får en smuk klar rød/orange farve om efteråret.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et løvfældende træ, som trives godt i det meste af Danmark. Træet er relativt langlivet (50-150 år) og er hårdført over for kølige klimaer.</p> <p>Modsat mange planter trives blomsterkornel godt i skyggefulde steder. Det bør også gerne være læ for vinden. Står træet i direkte sol, har det tendens til at producere flere frugter, men af mindre størrelse.</p> <p>Et optimalt voksested for blomsterkornel er under et eller flere højere løvfældende træer - som giver skygge og tilfører organisk materiale til jorden - omgivet af yderligere bevoksning i forskellige lag. Dette bidrager til det fugtige, læfyldte og halvskyggefulde miljø, som blomsterkornel trives bedst i. Træets klare blomstring kan desuden lyse op i en ellers skyggefuld "lund". Blomsterkornel har lave plejebehov og giver store tilbagevendende høst hvert år.</p> <p>Af ovennævnte grunde er blomsterkornel et fremragende træ at have i en madskov. Har du ikke sådan et sted på din dyrkningsplads, fungerer et voksested med morgensol og eftermiddagsskygge også godt.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: skygge/halvskygge<br>Højde: 2-3 m<br>Vækstzone: 1-3</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Hvid morbærtræ af sorten 'Pendula'</strong></p> <p data-mce-fragment="1">C20 potte - Højde 180-200 cm</p> <p data-mce-fragment="1"><span style="text-decoration: underline;">KUN TIL AFHENTNING</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Hvid morbær, Hvid morbærtræ<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Morus alba<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Moraceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">'Pendula' er en sort med en bred, hængende vækstform. Sorten producerer rigeligt med rød-sorte frugter og giver et smukt indtryk i haven.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Info om morbær generelt:</p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræer er en af verdens ældste kulturplanter - sandsynligvis mest kendt for at være vært for silkeorme, hvis tråde bruges til at fremstille silketøj, da morbærblade er silkeormens næsten eneste fødekilde. Især bladene fra det hvide morbærtræ er populære blandt silkeormene. Det hvide morbær stammer fra Vestasien.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene på det hvide morbærtræ varierer i farve - fra hvide, til lyserøde, til røde, til næsten sorte. De hvide morbær har en sødere smag end deres sortfrugtede slægtning<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" title="Sort morbær (Morus nigra)" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Morus nigra</strong></span></a>. Bærrene er rige på antioxidanter og anses, ligesom te på morbærblade, for at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Takket være deres usædvanligt høje næringsindhold anses morbær for at være en såkaldt "supermad", ligesom<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" title="Goji (Lycium barbarum)" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>.</p> <p data-mce-fragment="1">Tørrede bær har en smag, der minder om flødekaramel. Derudover indeholder morbær stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens sukkertrang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen.</p> <p data-mce-fragment="1">Man kan også lave saft og syltetøj af bærrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>Af bladene kan man </span><span>brygge</span><span> sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er begyndt at blive populært igen i Asien.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Det hvide morbærtræ er lidt mere hårdført end slægtningen<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" title="Sort morbær (Morus nigra)" data-mce-fragment="1" target="_blank"><span style="color: #4e991d;" data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Morus nigra</strong></span></a> og tåler temperaturer ned til -30<span data-mce-fragment="1">°</span><span data-mce-fragment="1">C</span>. Det kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i løs, næringsrig jord. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p data-mce-fragment="1">Passer godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræer passer også godt i skovhaver, da det er en populær vært for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at give frugt.</p> <p data-mce-fragment="1">Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå, at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab ved morbærplanter.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene modner løbende fra midt på sommeren til tidlig efterår.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong></strong>Når det er tid til høst, er et godt råd at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 5-10 m<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 1-12 måneder<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Flad fersken af sorten 'Ornella': nuværende højde 80–100 cm</strong></p> <p>Selvbestøvende, men frugtsætning fremmes af nærhed til andre slags fersken/nektarin.<br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Flad fersken, Paraguayo, Donutfersken, Saturnfersken<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Prunus persica var. platycarpa</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Flad fersken, også kendt som paraguayo, er en gammel form for fersken med flade, søde og aromatiske frugter. Sorten 'Ornella' giver rig høst af saftige frugter med fin balance mellem sødme og syre. Frugterne spises friske eller bruges i desserter, syltetøj og bagværk.</p> <p>Arten har været dyrket i Middelhavsområdet i århundreder og er på det seneste blevet populær i nordligere haver takket være sine gode frugter og dekorative blomstring.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i varmt, solrigt og beskyttet sted i veldrænet, gerne kalkholdig jord. Kan dyrkes på friland i de mildeste dele af landet (zone 1-2) på et sted beskyttet mod kolde vintervinde eller i større potte, som vinteropbevares frostfrit.</p> <p>Vandes jævnt, især under blomstring og frugtsætning. Beskæres forsigtigt efter høst for at fremme ny frugtsætning.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 2–5 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1-2</p>

<p><strong>Kinesisk Blomsterkornel i forskellige størrelser:</strong></p> <ul> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde 60-80 cm</strong></li> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde 100-125 cm</strong></li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Kinesisk Blomsterkornel<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Cornus kousa<br></em><strong>Familie:</strong> Cornaceae</p> <p><strong>Plantehistorie & anvendelse:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et tætvoksende lille busktræ, som stammer fra Nordøstasien. Om foråret danner det mange klare hvide blomster, som lyser op i skyggefulde områder i haven. I slutningen af sommeren danner træet mærkelige rosarøde spiselige frugter på 2-3 cm i diameter.</p> <p>Disse frugter kan man lave syltetøj eller tærte af. I Asien laver man saft af dem samt fermenterer til vin.</p> <p>Barken på tykkere stammer flager af og skaber et smukt mønster af varierede farver.</p> <p>Også bladene på træet får en smuk klar rød/orange farve om efteråret.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et løvfældende træ, som trives godt i det meste af Danmark. Træet er forholdsvis langtlevende (50-150 år) og er hårdført over for køligt klima.</p> <p>Modsat mange planter trives blomsterkornel godt i skyggefulde steder. Det bør også gerne være læ for vinden. Står træet i direkte sol, har det tendens til at producere flere frugter, men af mindre størrelse.</p> <p>Et optimalt voksested for blomsterkornel er under et eller flere højere løvfældende træer - som giver skygge og tilfører organisk materiale til jorden - omgivet af yderligere beplantning i forskellige lag. Dette bidrager til det fugtige, læfyldte og halvskyggefulde miljø, som blomsterkornel trives bedst i. Træets klare blomstring kan desuden lyse op i en ellers skyggefuld "lund". Blomsterkornel har lave plejebehov og giver store tilbagevendende høst hvert år.</p> <p>Af ovennævnte grunde er blomsterkornel et fremragende træ at have i en madskov. Har du ikke sådan et sted på din dyrkningsplads, fungerer et voksested med morgensol og eftermiddagsskygge også godt.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Voksested: skygge/halvskygge<br>Højde: 2-3 m<br>Vækstzone: 1-3</p>

<p><meta charset="utf-8"><strong>[KUN TIL AFHENTNING]</strong></p> <p>Amerikansk Judastræ af sorten 'The Rising Sun®'</p> <p>Nuværende højde: 80-90 cm i C12 potte</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Amerikansk Judastræ, Canadisk Judastræ, Eastern Redbud<strong><br>Videnskabeligt navn: </strong><em>Cercis canadensis<br></em><strong>Familie:</strong> Fabaceae</p> <h4><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong></h4> <p>Sorten <meta charset="utf-8">'The Rising Sun®' har et løv, der næsten ligner en 3D-effekt – dette skabes, fordi de yngste blade på denne sort er røde, og går fra rød til gul til grøn, jo ældre bladene bliver. Det er et iøjnefaldende træ at have i haven.</p> <p>De øvrige egenskaber er de samme som hovedarten (<em>C. canadensis</em>) – dvs. spiselige frø, bælge, blomsterknopper m.m. Blomstrer på bar kvist, og endda på stammen.</p> <p><em>Cercis canadensis</em> stammer fra Nordamerika. Da det Amerikanske Judastræ blev opdaget af spanierne i anden halvdel af 1500-tallet, blev det sammenlignet med det Judastræ fra Middelhavsområdet (<em>Cercis siliquastrum</em>), som de allerede kendte – det er også det træ, vi oftest henviser til, når vi siger Judastræ her i Europa. De største forskelle er, at det Amerikanske Judastræ har spidse blade og er noget mindre i voksen størrelse samt er mere kuldetålende – sammenlign <em>C. canadensis</em> USDA-zone 4-9 med <em>C.</em> <em>siliquastrum</em>’s USDA-zone 6-10. <em>C. canadensis</em> skulle også være mere egnet til fugtige miljøer/jorder end mange andre arter i slægten.</p> <p>Blomstrer i marts-april med klart rosa blomster på bar stamme, også på træets hovedstamme, hvilket ofte er meget iøjnefaldende. Blomstringen siges at være stærkt styret af den foregående vinters omfang. Efter hårde vintre blomstrer Judastræet mere overdådigt, efter mildere vintre mindre.</p> <p>Blomsterne kan spises rå eller syltede. De har en frisk syrlig smag og er rige på C-vitamin. Et spændende tilskud til en salat.</p> <p>Uåbnede blomsterknopper kan også syltes eller lægges i lage som <a rel="noopener noreferrer" href="https://tradgardsdags.nu/products/kapris-capparis-spinosa" title="Kapris (Capparis spinosa)" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Kapris</strong></span></a>.</p> <p>Indianske stammer i Nordamerika dækkede de modne frøbælge med glødende kul for derefter at skrælle og spise de ristede frø. Jeg antager, at en moderne måde at gøre dette på er blot at adskille frøene fra frøbælgene og riste frøene over komfur eller i ovn for at gøre dem klar til spisning. Nogle kilder oplyser, at frøene er blevet udblødt og kogt som linser, som også er en ærteplante.</p> <p>Frugterne er proteinrige ligesom andre planter i ærteblomstfamilien (Fabaceae). Tørre frø indeholder ca. 25% protein, 8% fedt og 3% mineraler af forskellig slags. For at være en uforarbejdet (og vild i Nordamerika) næringskilde er dette ret godt; næringsmæssigt kan den konkurrere med både pekannød og valnød. Frøbælgene sidder på træet i lang tid – de er tilgængelige fra sensommeren og helt ind i vinteren – og anses for acceptable til konsum i denne periode. Frøbælgene kan dog nogle gange findes hængende helt frem til foråret året efter; om de er egnede til konsum da, oplyses ikke. Af førnævnte grunde anses frøene fra C. canadensis for at være en brugbar kilde til overlevelsesføde.</p> <p>De unge, grønne og sprøde frøbælge kan spises som sukkerærter – dampes, koges eller wokes. De passer godt i en wok med fx løg, hvidløg, peberfrugt og bladgrønt. Bladene kan også spises – yngre, sprøde blade anbefales.</p> <p>Te lavet på inderbarken har været brugt til at sænke feber m.m. Koldudtræk af rødder og inderbark har i gammel folkemedicin været brugt til behandling af bl.a. kighoste.</p> <p>Flittig til at tiltrække bestøvere med sin overdådige blomstring. Anses for at være et godt træ for honningbier.</p> <p>Træet har også mange andre anvendelser inden for den nordamerikanske indianerkultur. En historie om Judas og hvordan han gav træet sit internationale navn er let at finde for den læseinteresserede.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Selvom det Amerikanske Judastræ anses for at være bedre egnet til fugtige jorder end andre arter i slægten, vokser det helst ikke i alt for våde jorder med høj lerindhold. Det trives bedst i lidt sandede lerjorder.</p> <p>Vokser gerne i solrigt leje, klarer sig også godt i let skygge.</p> <p>Det Amerikanske Judastræ er et hurtigtvoksende træ, som ofte bliver op til 80 år gammelt.</p> <p>Blomster opstår i marts-april på foregående års vækst.</p> <p>Det Amerikanske Judastræ er en af de få arter i ærteblomstfamilien, som <span style="text-decoration: underline;"><em>ikke</em></span> fikserer kvælstof via sine rødder fra luftporer i jorden.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol / let skygge<br>Højde: 6-10 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Figen af sorten 'Little Miss Figgy': nuværende højde 20–30 cm</strong></p> <p><strong></strong>Selvbestøvende sort = kræver kun 1 plante for frugtsætning.<br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Figen<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Ficus carica</em><br><strong>Familie:</strong> Moraceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Little Miss Figgy' er en moderne, dværgvoksende figenbusk med kompakte blade og rig frugtsætning. Sorten stammer fra forædling af frilandshårdføre figner og er udviklet til at passe i små haver, krukker og drivhuse. Frugterne er mellemstore til store, dybt purpurrøde med sød og aromatisk smag, perfekte til at spise friske, tørre eller bruge i syltetøj, desserter og bagværk.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plant på et solrigt og varmt sted i veldrænet, muldrig jord. 'Little Miss Figgy' er naturligt kompakt, cirka 80–120 cm høj og 60–90 cm bred, hvilket gør den let at placere på terrasse, altan eller i drivhus. Vand regelmæssigt i tørre perioder og gød om foråret og tidlig sommer for bedst frugtsætning. Sorten er selvbestøvende og behøver ingen anden figenplante for at sætte frugt.</p> <p>Hårdfør ned til cirka –15 °C (USDA-zone 7). I Skåne og andre milde zone 1–2-områder kan den overvintre på friland med god dræning og vinterdækning. På koldere steder anbefales dyrkning i krukke, som tages ind til frostfri vinteropbevaring.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 80–120 cm (kompakt vækstform)<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–2<br></p>

<p><strong>Mandeltræ af sorten 'Ferragnes': nuværende højde 70–90 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Mandeltræ<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Prunus dulcis</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Mandeltræet har en lang dyrkningstradition i varme og tørre områder omkring Middelhavet. Sorten 'Ferragnes' er en fransk højtkvalitets mandelsort, som giver store og velsmagende nødder med mellemhårdt skal. <meta charset="utf-8">For god høst kræver sorten krydsbestøvning med en anden mandelsort.</p> <p>Mandlerne bruges både friske, ristede og i madlavning og bagværk. Alternativt til at lave sin egen mandelolie.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, varmt og beskyttet sted i veldrænet, kalkholdig jord. Tåler tørke, når den er etableret, men bør vandes regelmæssigt under etablering. Hårdfør til dyrkning på friland i zone 1–2. <meta charset="utf-8">Der findes også dem, som med held dyrker mandeltræ i zone 3 og 4 på gunstige steder.</p> <p><meta charset="utf-8">Ellers til dyrkning i større potte, som vinteropbevares frostfrit.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 5–10 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–2 (3-4)</p>

<p><strong>Sorten 'Hugin' af sorten sortaronia: nuværende højde 60–80 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Sortaronia<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Aronia melanocarpa</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Sortaronia er en hårdfør og letdyrket bærbusk med oprindelse i Nordamerika. Sorten 'Hugin' er en svensk sort med kompakt vækstform og god hårdførhed, fremavlet til at fungere godt både i haver og offentlige beplantninger.</p> <p>De blanke sorte bær modnes sidst på sommeren og kan bruges til saft, syltetøj, gelé, vin eller tørres. Bærrene er rige på antioxidanter, især antocyaniner, og har et højt indhold af C-vitamin. Smagen er syrlig og skarp rå, men udvikler sig fint ved tilberedning. I folkemedicin er aroniabær blevet brugt som styrkende plante for hjerte og kar.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge og tåler de fleste jordtyper, også fugtige eller let sure jorder. Velegnet som bærbusk, fritvoksende hæk eller indslag i spiselige haver. Sorten 'Hugin' er lav og bredtvoksende med smukke efterårsfarver og rig blomstring om foråret. Behøver sjældent beskæring ud over foryngelse af ældre grene.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 1–1,5 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br><strong>Blomstring:</strong> Maj-juni<br><strong>Frugt:</strong> Spiselige sorte bær, modnes august–september<br></p>

<p>1 stk Asiminatræ af sorten 'Susquehanna®' i C5 potte - nuværende højde 100-130 cm.</p> <p>'Susquehanna®' er ikke selvbestøvende og kræver en anden sort for frugtsætning. <span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Søgning: asimina | Trädgårdsdags" href="https://tradgardsdags.nu/search?q=asimina&amp;options%5Bprefix%5D=last"><strong>Se alle vores Asimina-sorter her.</strong></a></span></p> <p><strong>Almindeligt navn</strong><span>: Asimina, Paw paw</span><br><strong>Videnskabeligt navn</strong><span>: <em>Asimina triloba</em></span><br><strong>Familie</strong><span>: Annonaceae</span><br><br><strong>Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong><br><span></span></p> <p>'Susquehanna®' er en <em>Peterson Pawpaws</em> sort. Modner i september i Kentucky, USA. Beskrives at have få kerner, ca. 4% af frugtens vægt, og skulle have et fast, kødfuldt og blødt frugtkød. Storfrugtet, ca. 185 g/frugt og 40 frugter pr. træ på Kentucky State University. Smagen beskrives som meget sød og smagfuld. Ifølge forædleren Neal Peterson selv, er</p> <meta charset="utf-8"> <p>'Susquehanna®' hans favorit blandt alle de sorter, de har udviklet. </p> <meta charset="utf-8"> <p><strong>Generelt om Asimina:</strong></p> <p><span>Asimina er en af de mest tropelignende frugter, der kan vokse i vores nordiske klima. Smagen minder om en blanding af banan og mango, og konsistensen er som papayaens eller en perfekt moden avocado. Frugten ligner en lille grøn mango med gyldengult frugtkød.</span><br><br><span>Frugterne spises oftest som de er, men kan også bruges til at berige forfriskende drikke, bagværk og drinks med sin milde tropiske smag. Frugterne er rige på vitaminer som riboflavin og B-6. Man kan også bruge frugterne til at lave is med.</span></p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Asimina stammer fra og vokser naturligt i Nordamerika, ofte som underskov under større træer.</span><br><br><span>De trives i humusrige, næringsrige og let fugtige veldrænet jord.</span><br><br><span>Asimina trives i beskyttede steder og vokser derfor gerne under større træer og står desuden gerne tæt sammen (ca. 1 m imellem) i fuldvoksen størrelse. Dette beskytter mod vind og direkte sollys samt letter bestøvningen. Østvendt placering er et passende sted at plante Asimina. Planter, der vokser på udsatte steder, klarer sig betydeligt dårligere end planter, der vokser i beskyttede områder.</span><br><br><span>Vand rigeligt eller plant på et sted med god vandtilgang.</span><br><br><span>Asimina bruger meget energi på at udvikle et kraftigt rodsystem i starten – roden kan ofte være tykkere end stammen de første måneder. Ved potteplantebrug er et godt råd at plante i dybe potter med det samme, dette giver mulighed for mere effektiv rodudvikling, og man undgår at forstyrre planten, før den er vokset til.</span><br><br><span>På friland vokser Asimina til tætte buske gennem spredning via rodskud.</span></p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: halvskygge</span><br><span>Højde: 2-12 m</span><br><span>Vækstzone: 1-5<br>Høstmoden:</span></p> <meta charset="utf-8"> <p><span>år 4-8 </span></p>

<p>1 stk Asiminatræ af sorten 'Mango' i C5 potte - nuværende højde 80-100 cm</p> <p>'Mango' er ikke selvbestøvende og kræver en anden sort for frugtsætning. <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><a href="https://tradgardsdags.nu/search?q=asimina&amp;options%5Bprefix%5D=last" title="Søgning: asimina | Trädgårdsdags" style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>Se alle vores Asiminasorter her.</strong></a></span></p> <p><strong>Almindeligt navn</strong><span>: Asimina, Paw paw</span><br><strong>Videnskabeligt navn</strong><span>: <em>Asimina triloba</em></span><br><strong>Familie</strong><span>: Annonaceae</span><br><br><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong><br><span></span></p> <p>'Mango' er en tidligt til midttidligt modnende sort, som har fået sit navn efter sine store frugter, der siges at smage som mango. <meta charset="utf-8">En af de sødeste sorter. Sorten siges at være hurtigtvoksende og storvokset samt have frugter med en lille andel kerner i forhold til frugtkødet.</p> <p><meta charset="utf-8"><strong>Generelt om Asimina:</strong></p> <p><span>Asimina er en af de mest tropisk-lignende frugter, der kan vokse i vores nordiske klima. Smagen minder om en blanding af banan og mango, og konsistensen er som papayaens eller en perfekt moden avocado. Frugten ligner en lille grøn mango med gyldengult frugtkød.</span><br><br><span>Frugterne spises oftest som de er, men kan også bruges til at berige forfriskende drikke, bagværk og drinks med sin milde tropiske smag. Frugterne er rige på vitaminer som riboflavin og B-6. Man kan også bruge frugterne til at lave is på.</span></p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Asimina stammer fra og vokser naturligt i Nordamerika, ofte som underskov under større træer.</span><br><br><span>De trives i humusrige, næringsrige og let fugtige veldrænet jord.</span><br><br><span>Asimina trives i beskyttede steder og vokser derfor gerne under større træer og står desuden gerne tæt sammen (ca. 1 m imellem) i fuldvoksen størrelse. Dette beskytter mod vind og direkte sollys samt letter bestøvningen. Østvendt placering er et passende sted at plante Asimina. Planter, der vokser på udsatte steder, klarer sig betydeligt dårligere end planter, der vokser i beskyttede områder.</span><br><br><span>Vand rigeligt eller plant på et sted med god vandtilgang.</span><br><br><span>Asimina bruger meget energi på at udvikle et kraftigt rodsystem i starten – roden kan ofte være tykkere end stammen de første måneder. Ved potte-dyrkning er et godt råd at plante i dybe potter med det samme, da det giver mulighed for mere effektiv rodudvikling, og man undgår at forstyrre planten, før den er vokset til.</span><br><br><span>På friland vokser Asimina til tætte buske gennem spredning via rodskud.</span></p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: halvskygge</span><br><span>Højde: 2-12 m</span><br><span>Vækstzone: 1-5<br>Høstmoden: <meta charset="utf-8">år 4-8 </span></p>

<p><strong>Blomme træ af sorten 'Victoria': nuværende højde 80–100 cm</strong><br></p> <p>Sorten 'Victoria' er selvbestøvende = kun 1 træ behøves for frugtsætning</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Blomme træ, Victoriablomme<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Prunus domestica</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Victoria' er en af de mest elskede blommesorter i Norden. Frugten er stor, saftig og sød med fast, gulorange frugtkød og rødviolet skal. Bruges frisk, til syltetøj, saft og bagning.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt leje i næringsrig, veldrænet jord. Selvbestøvende men giver bedre udbytte med en anden blommesort i nærheden. Giver rigeligt udbytte pålideligt også i koldere egne.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 3–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–4</p>

<p data-mce-fragment="1">1. Water Tupelo-træ: 3 år gammel - nuværende højde 100-120 cm</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Water Tupelo, Cottongum, Vild Oliven, Stor Tupelo, Tupelo-Gum, Water-Gum<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Nyssa aquatica<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Nyssaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Water Tupelo er et iøjnefaldende træ med oprindelse i Nordamerika. Træet vokser ofte i sumpe, moser og vådområder ved floder - ikke mindst langs Mississippi-floden og dens omkringliggende områder. Water Tupelo har ingen problemer med at vokse i stående vand. Træet danner ofte en "svulmet" basis nederst på træstammen, for derefter at indsnævre opad langs stammen. Dette klassiske "vådområdetræs-udseende" efterlader på en eller anden måde et storslået indtryk for den betragtende - måske gør træets størrelse også sit til det. Det er et syn langt ud over det sædvanlige i vores nordiske egne.</p> <p data-mce-fragment="1">Det har stadig ikke noget etableret dansk navn, da det er en nærmest fraværende plante i vores egne, og vi har derfor valgt at lade det beholde sit amerikanske navn. Navnet <em>Tupelo</em> stammer fra et nordamerikansk indianersprog og er en sammensætning af to ord, der betyder netop "sump/mose" &amp; "træ".</p> <p data-mce-fragment="1">Danner spiselige mørkelilla frugter, som modnes om efteråret. Frugterne kan spises rå, men bruges oftere til at lave syltetøj af. Frugterne er cirka 4 cm lange, har et syrligt frugtkød og en forholdsvis stor kerne.</p> <p data-mce-fragment="1">Water Tupeloen, ligesom den mere kendte skovvoksende Tupelo (Nyssa sylvatica), blomstrer normalt i maj, deres uanselige blomster producerer meget nektar. Tupelohonning har en meget rig smag, takket være sit høje fruktoseindhold krystalliserer den sjældent og er derfor en af de mest populære nordamerikanske honninger.</p> <p data-mce-fragment="1">De små mørkelilla frugter gør også træet til et populært <span data-mce-fragment="1">fødetærræ for fugle. Interessant set fra et økosystemperspektiv, hvis man af en eller anden grund skulle ønske at tiltrække fugle til sin skovhave eller lignende.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Træet fra rødderne bruges nogle gange til at lave flåd i stedet for det mere almindelige træ fra korkeg. Træet bruges også til øvrigt snedkeri og håndværk.</p> <p data-mce-fragment="1">Bladene er blanke og bliver smukt gul-orange om efteråret.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Dyrkes bedst direkte i jorden på det udvalgte sted, da træet bliver både meget stort og gammelt.</p> <p data-mce-fragment="1">Kuldetålende, skal kunne klare temperaturer ned til -25ºC.</p> <p data-mce-fragment="1">Trives bedst i fuld sol eller let skygge.</p> <p data-mce-fragment="1">Tåler jord med dårlig dræning og kan som nævnt vokse i stående vand. Meget modstandsdygtig over for oversvømmelser - rapporter viser, at træet, når det er nedsænket til så meget som ¾ af sin højde, kan overleve op til 10 måneder. Denne evne er mulig takket være den særlige struktur i vævet, som kan transportere ilt fra atmosfæren til luftige korkagtige rødder.</p> <p data-mce-fragment="1">Brug en muldrig jord, når du planter din Water Tupelo ud for at give den en god start. Plantningsjord fungerer godt.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Bliver ofte 15-25 meter høj og får en 6-15 meter bred krone i sit naturlige miljø. <meta charset="utf-8">Water Tupelo danner ofte en jævn, tæt, rund krone.</p> <p data-mce-fragment="1">Water Tupeloer er langlivede træer og bærer ikke frugt før de er ca. 30 år gamle. Når frugtsætningsalderen er nået, producerer træet dog frugter i store mængder.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Passer perfekt til at plante i kanten langs en dam, en sø eller et vandløb.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækstforhold: sol / let skygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 15-25 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Pæretræ: stammekreds ca. 7 cm, højde ca. 3 meter</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Pære<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pyrus communis</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie & anvendelse</h4> <p>’Conference’ er en af Europas mest dyrkede pæresorter, kendt for sin pålidelighed, store søde frugter og gode lagringsevne. Sorten blev fremavlet i England i slutningen af 1800-tallet og er i dag en klassiker både i erhvervsdyrkning og private haver.</p> <p>Frugten er langsmal med grøn-gult skind, saftigt frugtkød og mild, sød smag – god at spise som den er eller bruge i bagværk, salater og syltning. Pærerne kan opbevares køligt i flere uger efter høst. Træet blomstrer rigeligt og tiltrækker bestøvere, og det smukke vækstform gør det til et fint indslag også i større haver.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt og varmt leje med veldrænet, næringsrig jord. Plantes med god plads – disse eksemplarer er opvokset på friland og har veludviklet stamme med god vækst. Selvbestøvende sort, som giver god høst også alene, men endnu rigere hvis den står tæt på en anden pæresort. Vandes regelmæssigt under etablering og beskæres årligt efter behov for form og frugtved.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3<br><strong>Høst:</strong> September–oktober<br><strong>Selvbestøvende:</strong> Ja</p>

<p><strong>Amerikansk sekvoja af sorten 'Adpressa': nuværende højde 25–30 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Amerikansk Sekvoja<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Sequoia sempervirens</em><br><strong>Familie:</strong> Cypresfamilien</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Amerikansk Sekvoja er verdens højeste træart og har sit udspring langs Nordamerikas vestkyst, især i Californien. Sorten ’Adpressa’ er en lavtvoksende form med tættere, lysere nåle og langsommere vækst end artens standardform, hvilket gør den interessant både som prydtræ og som et sjældent indslag i samlerhaver.</p> <p>Træet fra sekvoja er ligefibret, knastfrit, let, blødt og meget holdbart i kontakt med jord og fugt. Det regnes for et højkvalitets og letbearbejdeligt træ, traditionelt brugt til snedkerarbejde, hegnspæle og forskellige typer konstruktioner. Et brunt farvestof kan udvindes af barken. Yngre skud fra stammen er historisk brugt til kurvefletning. Planten udvikler også et tykt lag af blød og fibret bark, som kan høstes uden at skade træet. Denne bark er brugt som isolerings- og stoppemateriale, og det fine barkstøv, der opstår ved håndtering, fungerer som jordforbedringsmiddel. Barkens fibre kan også bruges til papir: grene fra fældede træer høstes, barken skæres i passende stykker og lægges i blød i rent vand, inden den koges med lud i mindst seks timer. Derefter males fibrene i kuglemølle til et brunligt papir.</p> <p>I traditionel lægekunst hos de nordamerikanske indianerstammer er en grødindpakning af opvarmede blade brugt til behandling af øresmerter. Den koglelignende saft er også brugt som et stimulerende og styrkende middel ved træthed og almen udmattelse.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Sekvoja trives i køligt og fugtigt klima og sætter pris på høj luftfugtighed, jævn vandtilførsel og en beskyttet, halvskygget beliggenhed – gerne i sur til neutral jord med meget muld. Den er ikke særlig tørketålende og bør holdes jævnt fugtig, især i varme perioder. ’Adpressa’ er mere kompakt og langsommere end arten i almindelighed, hvilket gør den lettere at placere også i mindre haver. Overvintrer beskyttet i størstedelen af landet.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Halvskygge til sol<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter (langsommervoksende)<br><strong>Vækstzone:</strong> 1 (2-3 i beskyttet leje)<br><strong>Anvendelse:</strong> Træ, naturligt farvestof, papirsfibre, jordforbedring, isolering, lægeplante</p>

<p><strong>Japansk Ahorn i forskellige størrelser</strong></p> <p><strong>Højde:</strong></p> <ul> <li><strong>80-100 cm</strong></li> <li><strong>100–120 cm [<meta charset="utf-8">KUN AFHENTNING I BUTIK]</strong></li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Japansk Ahorn<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Acer palmatum</em><br><strong>Familie:</strong> Sapindaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Japansk ahorn er et løvtræ med oprindelse i Japan, Korea og Kina og er blevet dyrket i århundreder for sin yndefulde vækstform og sine stærke efterårsfarver. Det bruges både som prydtræ, i bonsaiform og i naturhaver, hvor man ønsker at tilføre struktur, skygge og farve.</p> <p>Unge blade er spiselige i små mængder og kan bruges som pynt. I Japan bliver bladene nogle gange friturestegt som en sæsonret. Træet kan også tappes for saft tidligt om foråret – især i koldere klimaer. Saftens sukkerindhold er lavt, men kan drikkes som den er eller koges til en tynd sirup, på samme måde som ahornsirup. Bedst saftstrøm får man på varme solrige dage efter en nattefrost.</p> <p>Bladene har også været brugt praktisk til at hjælpe med at bevare rodfrugter og æbler – de er lagt som beskyttende lag omkring høsten for at holde den frisk længere. Inden for folkemedicin er bladene blevet brugt i kølende omslag.</p> <p>Plantens hovedfunktion er dog æstetisk – som formgiver i haverum, hvor dens silhuet og bladfarve spiller hovedrollen.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i halvskygge til sol, gerne i læ for vinden. Godt drænet, fugtighedsbevarende jord med let surhed er ideelt. Japansk ahorn kan dyrkes i potte, især mindre sorter, men trives også i jorden på beskyttet sted. Beskyttes mod stærk forårssol og vind for at undgå bladsår. Tåler ikke udtørring – jævn vanding er vigtig.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Halvskygge til sol<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3 (4-5 i beskyttet, veldrænet sted)<br></p>

<p>Hvidt morbær 'White Berry' træ - nuværende højde: 175-200 cm</p> <p>[Billede af træ kommer snart]</p> <p>KUN TIL AFHENTNING</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Hvidt morbær, Hvidt morbærtræ<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Morus alba<br></em><strong>Familie:</strong> Moraceae</p> <h4><strong>Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></h4> <p>Sorten 'White Berry' er en sort, der garanteret giver hvide bær. Morbær er en slægt, som næsten bliver mere forvirrende, jo mere man sætter sig ind i emnet; der findes et væld af forskellige arter og sorter, og plantens udbredelsesområde synes næsten at være globalt – de trives overalt. Under alle omstændigheder er det med farven på bærrene ikke altid ensartet, selv inden for samme art: langt fra alle træer inden for arten <em>Morus alba,</em> også kaldet Hvidt morbær, danner hvide bær. De fleste individer inden for arten får sorte bær, ligesom <em>Morus nigra</em> – det er snarere bladene og vækstmåden, der adskiller arterne mest. <em>M. nigra</em> kan dog ikke have hvide bær, men har altid sorte bær.</p> <p>Af ovenstående grund opstår behovet for navnesorter med ensartede egenskaber. En af disse er 'White Berry', som kun har hvide bær. De er ikke særligt lette at få fat i – vi vil have 1 eksemplar til salg nu i januar 2025. Målet er at få flere ind senere på foråret.</p> <p><meta charset="utf-8"><strong>Generelt om morbær:</strong></p> <p>Morbærtræer er en af verdens ældste kulturplanter – sandsynligvis mest kendt for at være vært for silkeorme, hvis tråde fremstilles til silkestof, da morbærblade er silkeormens næsten eneste fødekilde. Især bladene fra det hvide morbærtræ er populære blandt silkeormene. Det hvide morbær stammer fra Vestasien.</p> <p>Bærrene på det hvide morbærtræ varierer i farve – fra hvide, til rosa, til røde, til næsten sorte. De hvide morbær har en sødere smag end deres sortfrugtede slægtning<span> </span><a title="Sort morbær (Morus nigra)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Morus nigra</strong></span></a>. Bærrene er rige på antioxidanter og anses, ligesom te på morbærblade, for at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Takket være sit usædvanligt høje næringsindhold anses morbær for at være en såkaldt "supermad", ligesom<span> </span><a title="Goji (Lycium barbarum)" href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>.</p> <p>Tørrede bær har en smag, der minder om flødekaramel. Derudover indeholder morbær stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens søde trang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med søde trangen.</p> <p>Man kan også lave saft og syltetøj af bærrene.</p> <p><meta charset="utf-8"><span>På bladene kan man </span><span>brygge</span><span> sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina, og som på det seneste er begyndt at blive populært i Asien igen. </span></p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Det hvide morbærtræ er lidt mere hårdført end slægtningen<span> </span><a title="Sort morbær (Morus nigra)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Morus nigra</strong></span></a> og tåler temperaturer ned til -30<span>°</span><span>C</span>. Det kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i løs, næringsrig jord. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p>Passer godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p>Morbærtræer passer også godt i skovhaver, da det er en populær vært for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p>Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at give frugt.</p> <p>Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå, at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab hos morbærplanter.</p> <p>Bærrene modner løbende fra midt på sommeren til tidligt efterår.</p> <p><strong></strong>Når det er tid til høst, er et tip at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 5-10 m<br>Spiringstid: 1-12 måneder<br>Vækstzone: 1-4</p>