Gyldne Himalaya-brombær (Rubus ellipticus)
50 SEK
Enhedspris pr.Forventes leveret til dig: 07 februar til 14 februar.
FRØ (30 stk./pose)
Almindeligt navn: Gyldent Himalaya-brombær, Golden Evergreen Raspberry, Yellow Himalayan Raspberry, Ainselu
Videnskabeligt navn: Rubus ellipticus
Familie: Rosaceae
Plantehistorie & anvendelse:
Det Gyldne Himalaya-brombær stammer fra Himalaya-bjergkæden i Tibet og Nepal, men vokser også vildt i høje højder på sydligere breddegrader som f.eks. Sri Lanka og Sydøstasien.
Bærrene har en sød smag med en behagelig syrlighed.
Nepalesiske bønder dyrker og høster det Gyldne Himalaya-brombær for derefter at gære bærrene og fremstille en lokal frugtvinsdrik.
Bærrene har historisk set været brugt både som føde og til medicinske formål.
Videnskabelige undersøgelser har afsløret et rigt indhold af makronæringsstoffer, mikronæringsstoffer og forskellige mineraler i bæret (Lamichhane A, Lamichhane G et al.). Desuden har det Gyldne Himalaya-brombær vist sig at være rigt på andre gavnlige stoffer, herunder polyfenoler, flavonoider, antocyaniner, tanniner og terpenoider.
I lokale samfund, hvor brombæret vokser vildt, spises bærrene stadig som i gamle dage. Bærrene sælges på lokale markeder i Himalaya-området (Manandhar. N. P.).
Den indre bark værdsættes som en medicinsk urt i traditionel tibetansk medicin.
I skovhave-sammenhænge dyrkes planten traditionelt som levende hegn i det nordvestlige Himalaya, hvor den hjælper med at holde kvæg og andre dyr ude; markerer jordgrænser; samtidig med at den giver en række medicinske og spiselige anvendelser (Pankaj Sharma & Usha Devi). Planten er også nyttig til forebyggelse af jorderosion og til andre jordplejeformål (Manandhar. N. P.).
Denne art bruges også i brombærforædlingsprogrammer, hvor den krydses med visse sorter for at tilføre modstandsdygtighed mod sygdomme og forbedre tilpasningsevnen til varmere klimaer (Janick, J. & J. N. Moore).
Fra bærrene kan man (overraskende nok) udvinde et blålilla farvestof, som kan bruges til naturlig farvning (Grae. I.).
Dyrkning:
Det Gyldne Himalaya-brombær er en stedsegrøn busk i sit naturlige miljø - muligvis også i de mildeste dele af vores land. Busken producerer en klase af kraftige, tornede, oprette stængler fra en træagtig grundstamme. Busken bliver normalt 1-3 m høj, nogle gange op til 4,5 m.
Letdyrkelig plante, som trives bedst i veldrænet lerjord. God modstandsdygtighed over for frost, præcis hårdførhed er svær at fastslå på grund af dens sjældenhed i kommerciel dyrkning, men tilfælde af hårdførhed ned til -20ºC er rapporteret (A. K. Trivedi).
Mere skyggetålende end mange andre arter i brombærslægten (Rubus sp.). Det bedste sted for størst mulig frugtsætning er dog solrigt.
Årlig høst fra vilde eksemplarer i Himalaya er ca. 750 g fra en busk, der dækker et areal på 2,5 m² (Parmar. C. and Kaushal. M.K.).
Busken er selvbestøvende og bestøves af insekter. Nye stængler dannes hvert år fra den flerårige grundstamme, disse stængler bærer frugt i deres andet år og visner derefter for at blive erstattet af sidste års frugtbærende stængler det følgende år.
Rodknolde indsamlet fra planter i Java viste kvælstoffikserende aktivitet og antages at kunne fikse deres eget kvælstof ligesom de fleste planter i ærteblomstfamilien - Fabaceae (M. J. Van Steeniis-Kruseman).
Såning:
OBS! Disse frø har været i stratificering (koldperiode) og kan derfor sås direkte efter modtagelse.
Frøene sås i fugtig såjord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold såbedet fugtigt.
Egenskaber:
Levetid: Flerårig
Vækststed: sol
Højde: 1-4 m
Spiretid: 1-3 uger
USDA-zone: 7-10
Vækstzone (omtrentlig oversættelse): 1-3
Abonner og spar 5%!
Gyldne Himalaya-brombær (Rubus ellipticus)
50 SEK
Enhedspris pr.Ordrer modtaget inden søndag morgen pakkes søn-man.
Se vores leveringsbetingelser.
Ikke på lager
Giv mig besked, når produktet er på lager:
Del
FRØ (30 stk./pose)
Almindeligt navn: Gyldent Himalaya-brombær, Golden Evergreen Raspberry, Yellow Himalayan Raspberry, Ainselu
Videnskabeligt navn: Rubus ellipticus
Familie: Rosaceae
Plantehistorie & anvendelse:
Det Gyldne Himalaya-brombær stammer fra Himalaya-bjergkæden i Tibet og Nepal, men vokser også vildt i høje højder på sydligere breddegrader som f.eks. Sri Lanka og Sydøstasien.
Bærrene har en sød smag med en behagelig syrlighed.
Nepalesiske bønder dyrker og høster det Gyldne Himalaya-brombær for derefter at gære bærrene og fremstille en lokal frugtvinsdrik.
Bærrene har historisk set været brugt både som føde og til medicinske formål.
Videnskabelige undersøgelser har afsløret et rigt indhold af makronæringsstoffer, mikronæringsstoffer og forskellige mineraler i bæret (Lamichhane A, Lamichhane G et al.). Desuden har det Gyldne Himalaya-brombær vist sig at være rigt på andre gavnlige stoffer, herunder polyfenoler, flavonoider, antocyaniner, tanniner og terpenoider.
I lokale samfund, hvor brombæret vokser vildt, spises bærrene stadig som i gamle dage. Bærrene sælges på lokale markeder i Himalaya-området (Manandhar. N. P.).
Den indre bark værdsættes som en medicinsk urt i traditionel tibetansk medicin.
I skovhave-sammenhænge dyrkes planten traditionelt som levende hegn i det nordvestlige Himalaya, hvor den hjælper med at holde kvæg og andre dyr ude; markerer jordgrænser; samtidig med at den giver en række medicinske og spiselige anvendelser (Pankaj Sharma & Usha Devi). Planten er også nyttig til forebyggelse af jorderosion og til andre jordplejeformål (Manandhar. N. P.).
Denne art bruges også i brombærforædlingsprogrammer, hvor den krydses med visse sorter for at tilføre modstandsdygtighed mod sygdomme og forbedre tilpasningsevnen til varmere klimaer (Janick, J. & J. N. Moore).
Fra bærrene kan man (overraskende nok) udvinde et blålilla farvestof, som kan bruges til naturlig farvning (Grae. I.).
Dyrkning:
Det Gyldne Himalaya-brombær er en stedsegrøn busk i sit naturlige miljø - muligvis også i de mildeste dele af vores land. Busken producerer en klase af kraftige, tornede, oprette stængler fra en træagtig grundstamme. Busken bliver normalt 1-3 m høj, nogle gange op til 4,5 m.
Letdyrkelig plante, som trives bedst i veldrænet lerjord. God modstandsdygtighed over for frost, præcis hårdførhed er svær at fastslå på grund af dens sjældenhed i kommerciel dyrkning, men tilfælde af hårdførhed ned til -20ºC er rapporteret (A. K. Trivedi).
Mere skyggetålende end mange andre arter i brombærslægten (Rubus sp.). Det bedste sted for størst mulig frugtsætning er dog solrigt.
Årlig høst fra vilde eksemplarer i Himalaya er ca. 750 g fra en busk, der dækker et areal på 2,5 m² (Parmar. C. and Kaushal. M.K.).
Busken er selvbestøvende og bestøves af insekter. Nye stængler dannes hvert år fra den flerårige grundstamme, disse stængler bærer frugt i deres andet år og visner derefter for at blive erstattet af sidste års frugtbærende stængler det følgende år.
Rodknolde indsamlet fra planter i Java viste kvælstoffikserende aktivitet og antages at kunne fikse deres eget kvælstof ligesom de fleste planter i ærteblomstfamilien - Fabaceae (M. J. Van Steeniis-Kruseman).
Såning:
OBS! Disse frø har været i stratificering (koldperiode) og kan derfor sås direkte efter modtagelse.
Frøene sås i fugtig såjord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold såbedet fugtigt.
Egenskaber:
Levetid: Flerårig
Vækststed: sol
Højde: 1-4 m
Spiretid: 1-3 uger
USDA-zone: 7-10
Vækstzone (omtrentlig oversættelse): 1-3
30 dages returret
- Et valg medfører, at siden opdateres
- {{ rating_value }} af {{ rating_max }} stjerner