Planteafdeling

<p><strong>Asiminatræer i forskellige størrelser: </strong></p> <p><strong>Højde:</strong></p> <ul> <li><span data-mce-fragment="1">Frøsåede træer 2024</span></li> <li><span data-mce-fragment="1">15-30 cm </span></li> <li>60-90 cm</li> <li>175-200 cm <strong><span style="text-decoration: underline;">KUN AFHENTNING I BUTIK</span></strong> </li> </ul> <p>Frøsået Asiminaplante med kraftigt rodsystem.</p> <p>Disse træer stammer fra en hårdfør moderplante og er sået fra de frø, vi også sælger. Disse træer overvintres udendørs allerede første år, plantet ned i jorden med vinterdækning (fiberdug i dette tilfælde). Moderplanten er af sorten Sunflower.</p> <p><span>Træerne er let selvbestøvende, men 2 træer anbefales for god bestøvning.</span><span></span></p> <p><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1">: Asimina, Paw paw</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1">: <em>Asimina triloba</em></span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie</strong><span data-mce-fragment="1">: Annonaceae</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse</strong><span data-mce-fragment="1">:</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Asimina er en af de mest tropelignende frugter, som kan vokse i vores nordiske klima. Smagen minder om en blanding af banan og mango, og konsistensen er som papayaens eller en perfekt moden avocado. Frugten ligner en lille grøn mango med gyldengult frugtkød.</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Frugterne spises oftest som de er, men kan også bruges til at berige forfriskende drikke, bagværk og cocktails med sin milde tropiske smag. Frugterne er rige på vitaminer som riboflavin og B-6. Man kan også bruge frugterne til at lave is.</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning</strong><span data-mce-fragment="1">:</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Asimina stammer fra og vokser naturligt i Nordamerika, ofte som underskov under større træer.</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">De trives i humusrige, næringsrige og let fugtige veldrænet jord.</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Asimina trives i beskyttede steder og vokser derfor gerne under større træer og står desuden gerne tæt sammen (ca. 1 m imellem) i fuldvoksen størrelse. Dette beskytter mod vind og direkte sollys samt letter bestøvningen. Østvendt placering er et passende sted at plante Asimina. Planter, der vokser på udsatte steder, klarer sig betydeligt dårligere end planter, der vokser i beskyttede områder.</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vand rigeligt eller plant på et sted med god vandtilgang.</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Asimina bruger meget energi på at udvikle et kraftigt rodsystem i starten – roden kan ofte være tykkere end stammen de første måneder. Ved potteplante er et tip at plante i dybe potter med det samme, dette giver mulighed for mere effektiv rodudvikling, og man undgår at forstyrre planten, før den er vokset til.</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">På friland vokser Asimina til tætte buske gennem spredning via rodskud.</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber</strong><span data-mce-fragment="1">:</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækststed: halvskygge</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Højde: 2-12 m</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-5<br>Høstmoden:</span></p> <p> </p> <p><span data-mce-fragment="1">år 4-8 </span></p>

<p>3 stk rodstiklinger i forskellige længder og tykkelser, 3+ cm - taget fra flerårig moderplante af sorten 'Bocking 14'</p> <p>Rodstiklinger fra læge-vallurt etablerer sig let.</p> <p>Placer rodstiklingerne i jord og dæk med et 1-2 cm tykt jordlag. Kan sættes både i potte og på friland. Sørg for at holde jorden fugtig. Lad gerne rodstiklingerne stå i halvskygge, indtil de har skudt deres første skud; derefter kan man flytte læge-vallurten til dens endelige voksested, som ikke stiller større krav. Det kan tage op til 2 måneder for rodstiklinger at sætte deres første skud, men som regel kommer de frem allerede efter 2-3 uger. Driver du dine planter op indendørs eller i drivhus, går det hurtigere.</p> <p>'Bocking 14' er en steril sort, hvilket betyder, at den ikke kan producere og sprede sig via frø. Formeringen sker udelukkende under jorden. Det gør, at 'Bocking 14' sammen med 'Bocking 4' m.fl. ikke er klassificeret som invasiv.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Læge-vallurt 'Bocking 14'<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Symphytum x uplandicum</em><br><strong>Familie:</strong> Boraginaceae</p> <p><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong></p> <p>Læge-vallurt er historisk set en meget brugt plante til behandling af forskellige lidelser. Men først og fremmest er den en yderst effektiv næringsstofopsamler, altså en god jordforbedrer. Læge-vallurt vokser hurtigt, og rødderne går dybt, hvilket giver planten adgang til næring fra dybere jordlag, som ellers er utilgængelige for de fleste planter. Det er hovedsageligt mineraler som kalium og kalk, der lagres i bladene, men også magnesium, jern, fosfor, mangan m.fl.</p> <p>Bladene fra læge-vallurten kan klippes ned i løbet af året og bruges som dække, eller alternativt nedmuldes i jorden for at gøre næringsstofferne tilgængelige for andre planter. Læge-vallurtens blade egner sig godt som gødning til frugttræer og bærbuske takket være deres indhold af kalium og fosfor.</p> <p>Læge-vallurten har en lang vækstsæson, fra tidlig vinter til sen efterår.</p> <p>Hvis bladene ikke klippes ned før vinteren, visner de og tilfører på samme måde næring til jorden, hvor planten vokser. Nye blade begynder at vokse frem på planten straks efter sneens tø.</p> <p>Man kan også lave egen gødning af læge-vallurt ved at fylde en beholder med blade og derefter fylde op med vand til kanten. Lad det stå et par dage, og bland derefter gødningen med 10 dele vand for at vande planterne med.</p> <p>Effektiv som kantplante ved gødningsbunker for at forhindre næringsudvaskning, men også som kantplante omkring dyrkninger og andre steder, hvor man ikke ønsker, at ukrudt skal brede sig. Læge-vallurtens tætte rodsystem bliver som en underjordisk mur, hvilket gør det svært for andre rødder at trænge igennem.</p> <p>Læge-vallurten skaber et attraktivt miljø for andre planter i dyrkningen – både ved at tiltrække bestøvere og ved at fungere som en naturlig gødning.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Læge-vallurt er en urteagtig flerårig plante. Den bliver altså stående på stedet, også efter bladene er visnet om vinteren.</p> <p>Det er en yderst letplejet plante, og den er tolerant med hensyn til voksested. Den kan vokse i skygge samt fugtige områder og er derfor en effektiv bestanddel i oversvømmede og vandmættede områder.</p> <p>Den trives også godt i tørre jorder på solrige steder, selvom den foretrækker en let fugtig miljø.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Voksested: skygge/halvskygge/sol<br>Højde: 50-180 cm<br>Vækstzone: 1-6</p>

<p><strong>Hvidt morbærtræ i forskellige størrelser:</strong></p> <ul> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde: 80-120 cm i P9 potte</strong></li> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde: 80-100 cm i C5 potte</strong></li> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde: 130-160 cm i C10 potte &lt;- KUN TIL AFHENTNING</strong></li> </ul> <p><span style="color: #4e991d;"><em><a style="color: #4e991d;" href="https://tradgardsdags.nu/products/dvarg-mullbar-mojo-berry-%C2%AE-matsunaga-morus-rotundiloba" title="Dværg-Morbær Mojo Berry® 'Matsunaga' 40-60 cm (Morus rotundiloba)" rel="noopener noreferrer" target="_blank"><strong>For dværg-morbær Mojo Berry® 'Matsunaga' følg dette link.</strong></a></em></span></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Hvidt morbær, Hvidt morbærtræ<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Morus alba<br></em><strong>Familie:</strong> Moraceae</p> <p><strong>Plantehistorie & anvendelse:</strong></p> <p>Morbærtræer er en af verdens ældste kulturplanter - sandsynligvis mest kendt for at være vært for silkeorme, hvis tråde bruges til at fremstille silketøj, da morbærblade er silkeormens næsten eneste fødekilde. Især bladene fra det hvide morbærtræ er populære blandt silkeormene. Det hvide morbær stammer fra Vestasien.</p> <p>Bærrene på det hvide morbærtræ varierer i farve - fra hvide, til lyserøde, til røde, til næsten sorte. De hvide morbær har en sødere smag end deres sortfrugtede slægtning<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" title="Sort morbær (Morus nigra)" rel="noopener noreferrer" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Morus nigra</strong></span></a>. Bærrene er rige på antioxidanter og menes, ligesom te på morbærblade, at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Takket være deres usædvanligt høje næringsindhold betragtes morbær som en såkaldt "supermad", ligesom<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" title="Goji (Lycium barbarum)" rel="noopener noreferrer" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>.</p> <p>Tørrede bær har en smag, der minder om flødekaramel. Derudover indeholder morbær stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens trang til sødt. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen.</p> <p>Man kan også lave saft og syltetøj af bærrene.</p> <p> </p> <p><span>Af bladene kan man </span><span>brygge</span><span> sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er begyndt at blive populært igen i Asien.</span></p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Det hvide morbærtræ er lidt mere hårdført end slægtningen<span> </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" title="Sort morbær (Morus nigra)" rel="noopener noreferrer" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Morus nigra</strong></span></a> og tåler temperaturer ned til -30<span>°</span><span>C</span>. Det kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i løs, næringsrig jord. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p>Passer godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p>Morbærtræer egner sig også godt i skovhaver, da de er en populær vært for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p>Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at bære frugt.</p> <p>Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå, at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab ved morbærplanter.</p> <p>Bærrene modner løbende fra midt på sommeren til tidligt efterår.</p> <p><strong></strong>Når det er tid til høst, er et tip at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 5-10 m<br>Spiringstid: 1-12 måneder<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p>1. Gojiplante: 2 år gammel - klar til at blomstre = bære frugt</p> <p><meta charset="utf-8">Nuværende højde 20-40 cm</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Goji, Bukketorn<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><span> </span><em>Lycium barbarum<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Natskyggefamilien</span></p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong><br><br>Gojibær er en af de mest populære "superfødevarer" (betegnelse for mad med særligt højt næringsindhold) og bruges ofte i mysli, smoothies, salater og brød eller spises simpelthen som de er. Årsagen til populariteten er sandsynligvis, at gojibær er et af de mest næringstætte bær, der findes. Det er rigt på vitaminer og mineraler samt omega-3 og antioxidanter. Gojibær har også et særligt højt proteinindhold på hele 10 g pr. 100 g, hvilket er meget usædvanligt blandt frugter og bær. Smagen er sød med toner af tranebær og kirsebær. Bærrene tørres som regel, inden de bruges.</p> <p>Det røde gojibær er rigere på karotenoider end det<span> </span><span style="color: #4e991d;"><strong><a style="color: #4e991d;" title="Sort Goji (Lycium ruthenicum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-goji-lycium-ruthenicum" target="_blank">sorte gojibær</a></strong></span>, mens det sorte er rigere på antioxidanter.</p> <p>Roden bruges i urtemedicin blandt andet for sine leverrensende egenskaber.</p> <p>Bladene bruges i Asien i gryderetter og supper eller laves til te.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Goji vokser vildt i Asien og er siden indført til Danmark også begyndt at sprede sig naturligt her. Planten er en løvfældende busk, som normalt bliver 80-200 cm høj.</p> <p>Planten er meget let at passe og hårdfør over for både salt og vind. Trives godt i både sol og halvskygge – goji er en tilpasningsdygtig plante.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: op til 3 meter (ofte omkring 2 m)<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p>Disse tebuske er af en hårdførere sort forædlet i Holland netop for deres gode hårdførhed og evne til at blive dyrket udendørs året rundt i vores klima. </p> <p>Tebuske/-træer 'Tea By Me':</p> <ul> <li><span>Højde: 30-40 cm</span></li> <li>Højde: 40-50 cm</li> </ul> <p><strong>Trivialnavn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te konsumeres over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk, fokuserende effekt - i modsætning til kaffebusken, som er mere fokuseret. <meta charset="utf-8">kun på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid - det er en slags balance mellem dem, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p>Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at migrere til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes. </p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom her. Selvom vi i gennemsnit har koldere vejr her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer i længere perioder. Takket være et par projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.</p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde takket være dets fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver masser af energi for derefter at falde. Teen er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katechiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere bemærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et ordentligt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utroligt velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer. </p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet P<em>u'ehr</em>) te. Forskellen mellem dem består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrad. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes ved 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, man har opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov til at visne i solen i 2-3 dage lige efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressresponser i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til en høj temperatur, stopper den enzymatiske oxidationsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt ligesom vine. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterbehandlingsprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes direkte efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Efter dette samles bladene i en bunke for at "gulne", i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer i 6-8 timer. Efter dette tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstningsprocessen af oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, at oolong teen skal have. Først får bladene lov til at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs - hver anden time rører man i bladene for en jævn visnings- og oxidationsgrad. I næste trin ryster man bladene i f.eks. en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder - dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxidationsgraden samt trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med at bryde og visne bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxidationsgrad er nået. Når den er nået, opvarmer man bladene for at "låse" den smag og aroma, man har opnået i behandlingsprocessen. Oxidationsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85%. Efter dette æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at sænke væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov til at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere perioder sammenlignet med andre tesorter - dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidation. Under oxidationsprocessen omdannes bl.a. de bitre katechiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i bunker i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed - man kan bruge en luftfugter eller ganske enkelt en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægger man endda et vådt håndklæde ovenpå bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt, og derfor kan man med jævne mellemrum lufte bladene ved at vende dem i bunken. Når man har nået den ønskede oxidationsgrad, tørrer man bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, almindeligvis kaldet Pu'erh te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de varmes op traditionelt i en stor vedfyrret wokpande - temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene om i pannen i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, man tager udgangspunkt i bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Efter dette rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har 2 formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav, som den bliver, når man varmer op i ovn - hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager - dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år, og de udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> P<strong>u'ehr</strong></em>. Der findes også en mere moderne metode, hvor man <meta charset="utf-8">påskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i bunker i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø, disse teer kaldes så <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige te-typer giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type. </p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Tebladene bruges også til madlavning i Asien - for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tefrøene ved presning. </p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Sverige er stadig et nyt og relativt uetableret fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs forsynet med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være mest vigtigt for os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved at <meta charset="utf-8">enten sætte en jutesæk rundt om planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i en meget vindbeskyttet beliggenhed, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt, da det kan være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter - dette fordi der er en risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år afhængigt af, hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for beskyttelse mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbeltsidig beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver enkelt plante med en jutesæk eller spænde jutevæv på et par stolper over flere planter. </p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unika teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den tilstødende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I starten på vores teplantage ved Kävlingeån - <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned år 2025. Den første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende gardin af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde - som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i rusker ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde, for jer der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten ryger de individuelle sække eller det ydre vindskærm. Pointen er jo at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få dem til at trives.</span></p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Sverige, afhængigt af sted og omstændigheder kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at tænke på, at te trives bedst i sur jord, brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol-halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br>Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p><strong>Sommerfugleklatreplante af den selvbestøvende sort 'Sadova Nr. 1': nuværende højde 40-80 cm</strong></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong><span>Sommerfugleklatreplante, Schisandrabær, Citronslyng, Magnoliabær, Wu Wei Zi</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Schisandra chinensis<br></em><strong>Familie:</strong> Schisandraceae</p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p><span>'Sadova Nr. 1' er en selvbestøvende sort - kun én plante er nødvendig for frugtsætning.</span></p> <p><span>Schisandrabærrene - 'De fem smages bær', med oprindelse i områderne omkring det nordøstlige Kina, Korea, det østlige Rusland og det nordlige Japan,</span><span> </span><span>har været brugt i traditionel kinesisk medicin i over 2000 år. På det seneste er bæret også begyndt at få opmærksomhed i Vesten. Navnet stammer fra opfattelsen af, at bærrene indeholder alle følgende smage: <em>sødt</em>, <em>surt</em>, <em>saltet</em>, <em>bittert</em> og <em>krydret</em>. </span><span>Smagen beskrives som god, om end speciel. </span></p> <p><span>De orange-røde bær vokser i drue-lignende klaser og bliver ofte soltørret efter høst.</span></p> <p><span></span><span>Schisandrabærrene har, ligesom gojibær, et meget højt næringsindhold i forhold til deres vægt. Bæret indeholder antioxidantet glutation, som blandt andet fremmer kroppens genopretning efter fysisk anstrengelse. Glutation er også nødvendigt for, at andre antioxidanter i kroppen kan fungere. Schisandrabær omtales ofte som et "superbær", ligesom gojibær og flere andre. </span></p> <p><span>Schisandrabær regnes til adaptogener og har derfor evnen til at hjælpe kroppen med at tilpasse sig under forskellige belastende forhold som for eksempel varme, kulde, fysisk anstrengelse og mental stress. Studier har også vist, at indtagelse af bærrene har ført til forbedret finmotorik samt øget koncentration, udholdenhed og bedre fungerende reflekser. Af disse grunde er Schisandrabær et populært tilskud blandt idrætsudøvere, og brugen er især udbredt i Rusland og Asien. </span></p> <p><span>Schisandrabærrene siges også at have en positiv indvirkning på synet. <meta charset="utf-8">De menes også at kunne styrke modstandskraften mod virusinfektioner som forkølelse og influenza.</span></p> <p><span>Ligesom med de fleste "superbær" synes fordelene næsten at være 'uendelige' - der findes studier, som understøtter disse påstande, mens enkelte andre studier ikke har opnået samme resultater. Det bør være op til den enkelte at prøve, for virkelig at kunne afgøre, hvordan det påvirker eller ikke påvirker. Der findes meget at læse om disse påståede fordele for den interesserede.</span></p> <p><span><meta charset="utf-8">I Østen bruges bærrene både som medicin, i vinfremstilling og til safter og teer.</span></p> <p><span>Man kan bruge Schisandrabær på en lignende måde som tørrede tranebær: for eksempel som topping på natgrød, i grød, i rå madkugler, til juice, smoothies osv.</span></p> <p>Der er set spredte anvendelsesmuligheder for Schisandrabær: som ingrediens i kombuchabrygning og i punch, Schisandrasirup og kager bagt med Schisandrapulver. <meta charset="utf-8">Gelé kogt på bærrene skulle være en interessant delikatesse. </p> <p>Schisandrabærrene er meget velegnede (og bliver mere og mere kendte) som medbragt på vandreture, da bærrene både er næringstætte, energirige og besidder en præstationsfremmende evne. </p> <p><meta charset="utf-8"><span>Behageligt duftende flødehvide</span> blomster i begyndelsen af sommeren. <meta charset="utf-8">De <meta charset="utf-8">glødende orange-røde bær foran det gulnende løv giver et smukt indtryk <meta charset="utf-8">i haven om efteråret. Bærrene hænger endda tilbage efter, at klatreplanten har smidt sine blade.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>En klatreplante, som egner sig godt til at dyrke op ad espalier, pergola eller for eksempel en træstamme i skovhave.</p> <p>Tåler skygge - kan vokse <meta charset="utf-8">mod nordvendt væg og stadig producere godt med bær. Til optimal vækst er en plads i halvskygge muligvis bedst.</p> <p>Tåler ikke overdreven varme, for meget direkte sollys eller tørke. </p> <p>Brug en veldrænet, fugtighedsbevarende jord.</p> <p>Bærrene modner i september.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: halvskygge / skygge<br>Højde: op til 8 meter<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Sort sort morbærtræ i forskellige størrelser:</strong></p> <ul> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde: 60-80 cm i C2 potte </strong></li> <li style="font-weight: bold;"><strong>Højde: 175-200 cm <span style="text-decoration: underline;">&lt;- KUN AFHENTNING I BUTIK</span></strong></li> </ul> <p><span style="color: #4e991d;"><em><a rel="noopener noreferrer" title="Dværg-Morbær Mojo Berry® 'Matsunaga' 40-60 cm (Morus rotundiloba)" href="https://tradgardsdags.nu/products/dvarg-mullbar-mojo-berry-%C2%AE-matsunaga-morus-rotundiloba" style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong>For dværg-morbær Mojo Berry® 'Matsunaga' følg dette link.</strong></a></em></span></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Sort morbær, Sort morbærtræ<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Morus nigra<br></em><strong>Familie:</strong> Moraceae</p> <h4><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></h4> <p><span></span><span>Morbærtræer er en af vores ældste kulturplanter. Det sorte morbærtræ stammer ligesom den hvide variant, </span><a rel="noopener noreferrer" title="Hvid morbær (Morus alba)" href="https://tradgardsdags.nu/products/vitt-mullbar-morus-alba" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">Morus alba</span></strong></a><span>, fra Vestasien - dog kom det sorte morbærtræ til Europa et par hundrede år før det hvide. De første fund af kendskab til det sorte morbærtræ var allerede ca. 300 f.Kr. Muligvis kan det være sådan, at Morus nigra stammer lidt længere mod det sydvestlige (nærmere Europa) i Vestasien end slægtingen Morus alba, og at det er derfor Morus nigra også har en lidt dårligere hårdførhed i kølige klimaer end slægtingen.</span></p> <p><span>Traditionelt blev det sorte morbær brugt til at fremstille vin og kosmetik - takket være dets høje koncentration af antocyaniner, som giver bæret sin dybt mørke farve. Men bærrene blev også dyrket til frisk konsum. </span></p> <p><span>Modsat det hvide morbærtræs frugter, som kan variere i farve, er det sorte morbærtræs frugter altid sorte ved modenhed. Det sorte morbær er også mere syrligt.</span></p> <p>Bærrene er rige på antioxidanter og anses, ligesom te på morbærblade, for at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Dette skyldes<span> </span><span>indholdet af stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens sukkertrang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen. </span></p> <p>På grund af bærrenes usædvanligt høje næringsindhold anses morbær, ligesom <a rel="noopener noreferrer" title="Goji (Lycium barbarum)" href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>, for at være en såkaldt "supermad".</p> <p>Udover morbærvin kan man også lave saft og syltetøj af bærrene.</p> <p>På bladene kan man brygge sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er begyndt at blive populært igen i Asien. </p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Kan tåle temperaturer ned til -25<span>°</span><span>C</span>. Træet kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i let, næringsrig jord. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p>Passer godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p>Morbærtræer passer også godt i skovhaver, da det er en populær værtsplante for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p>Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at bære frugt.</p> <p>Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab ved morbærplanter. </p> <p>Bærrene modnes løbende fra midt på sommeren til tidlig efterår.</p> <p><strong></strong>Bærrene høstes, når farven er gået fra rød til kulsort. Et tip er at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 5-10 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p>Silketræ i forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde 80-100 cm</li> <li>Højde 140-160 cm <meta charset="utf-8">[KUN TIL AFHENTNING] </li> <li>Højde 175-200 cm [KUN TIL AFHENTNING] </li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Silketræ, Persisk Silketræ, Lyserødt Silketræ, Lykke-træet, Mimosa<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Albizia julibrissin<br></em><strong>Familie:</strong> Ærteblomstfamilien (Fabaceae)</p> <p><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Silketræet er et iøjnefaldende træ, hvis oprindelse kan spores til området omkring Iran &amp; Aserbajdsjan gennem Kina til Korea. Træet kendes på sine bløde, lyserøde blomster, der ligner en silkeagtig fjerkrone. Dets skønhed har gjort det til et værdsat træ over hele verden.</p> <p>Silketræet har også i århundreder været brugt for sine spiselige og helbredende egenskaber. Unge blade spises som grøntsag – kogte eller dampede. De beskrives som aromatiske i smagen. Også blomster koges til konsum. En historisk kendt køkkenplante i sine hjemegn.</p> <p><meta charset="utf-8">Plantens bark, blade, blomster og blomsterknopper bruges til at lave te og udtræk med anerkendte sundhedsmæssige fordele. Blomster høstes ved udspring, og bark høstes om foråret eller sensommeren for at tørres til senere brug.</p> <p>Te lavet på blomster siges at have en delikat, sød smag og lindre stress, spændinger og endda mild depression. Det er sandsynligvis en af grundene til, at træet også kaldes "Lykke-træet". Vurder venligst selv, om dette passer for dig.</p> <p>Man kan også lave gelé af nyligt udsprungne blomster.</p> <p>Inden for traditionel asiatisk medicin har det blandt andet været brugt til at berolige nerver og som et mildt beroligende middel ved søvnproblemer.</p> <p>Blomsterne har vist sig effektive til at tiltrække bier og sommerfugle (samt kolibrier i Amerika).<br><meta charset="utf-8"></p> <p>Dette træ har, ligesom andre planter i ærteblomstfamilien (Fabaceae), et samarbejde med jordbakterier, som binder kvælstof fra luften og fastlægger det til træets rødder. På denne måde tilføres voksestedet omkring planten kvælstof, som ellers ville være utilgængeligt for plantelivet – derfor kalder vi planter med sådan et samarbejde for <em>jordforbedrere</em>.</p> <p>Træet bruges også til at fremstille møbler.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Silketræet kan dyrkes udendørs på de mildere steder i Danmark (omtrent fra Sjælland og sydpå ifølge vækstzoner). <meta charset="utf-8">Træet skal dog være hårdført ned til -25<meta charset="utf-8"><span>°C, så den geografiske placering er ofte tvetydig, og succes afhænger i høj grad af det faktiske voksested. </span><span>Det</span> trives bedst på varme og solrige steder – et godt sted er i læ mod en sydvendt mur.</p> <p>Unge skud kan være følsomme over for kulde og frost. Beskyt gerne træet om vinteren, hvis du dyrker det udendørs, f.eks. med halm omkring bunden og læ i form af fiberdug spændt op på pæle rundt om træet, hvis det står udsat. Dette bør formentlig kun gøres den første vinter efter køb af disse 2-årige træer.</p> <p><meta charset="utf-8"><span>Silketræet kan også</span> dyrkes i potte, som overvintres beskyttet.</p> <p><meta charset="utf-8">Silketræet er et hurtigtvoksende træ med et forholdsvis lavt vandbehov, som tåler at stå i direkte sol. Træet foretrækker veldrænet jord og moderat vanding. Mere præcist: vand rigeligt, men sjældent, for at fremme en højere væksthastighed. Nogenlunde tørketålende.</p> <p>Tåler beskæring. Kan formes til at vokse op ad en husmur f.eks. Beskæring foretages sen vinter eller tidlig forår.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 5-7 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p>Vallørtsplante - planter taget fra flerårig moderplante af sorten 'Bocking 14' (naturligt formeret via roddel)</p> <p>'Bocking 14' er en steril sort, hvilket betyder, at den ikke kan producere og sprede sig via frø. Formering sker udelukkende under jorden. Dette gør, at 'Bocking 14' sammen med 'Bocking 4' m.fl. ikke er klassificeret som invasiv.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Vallørt 'Bocking 14'<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Symphytum x uplandicum</em><br><strong>Familie:</strong> Boraginaceae</p> <p><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong></p> <p>Vallørt er historisk set en meget brugt plante til behandling af forskellige lidelser. Men frem for alt er den en yderst effektiv opsamler af næringsstoffer, altså en god jordforbedrer. Vallørt vokser hurtigt, og rødderne går dybt, hvilket giver planten adgang til næring fra dybere jordlag, som ellers er utilgængelige for de fleste planter. Det er hovedsageligt mineraler som kalium og kalk, der lagres i bladene, men også magnesium, jern, fosfor, mangan m.fl.</p> <p>Bladene fra vallørten kan klippes ned i løbet af året og bruges som dække, eller alternativt nedmuldes i jorden, for at gøre næringsstofferne tilgængelige for andre planter. Vallørtens blade egner sig godt som gødning til frugttræer og bærbuske takket være deres indhold af kalium og fosfor.</p> <p>Vallørten har en lang vækstsæson, fra tidlig vinter til sen efterår.</p> <p>Hvis bladene ikke klippes ned inden vinteren, visner de og tilfører på samme måde næring til jorden, hvor planten vokser. Nye blade begynder at vokse frem på planten straks efter sneen smelter.</p> <p>Man kan også lave egen gødningsvand af vallørt ved at fylde en beholder med blade og derefter fylde op med vand til kanten. Lad det stå et par dage, og bland derefter gødningsvandet med 10 dele vand for at vande planterne med det.</p> <p>Effektiv som kantplante ved gødningsbunker for at forhindre næringsudvaskning, men også som kantplante omkring dyrkninger og andre steder, hvor man ikke ønsker, at ukrudt skal brede sig. Vallørtens tætte rodsystem bliver som en underjordisk mur, hvilket gør det svært for andre rødder at trænge igennem.</p> <p>Vallørten skaber et attraktivt miljø for andre planter i dyrkningen – både ved at tiltrække bestøvere og ved at fungere som et naturligt gødningsmiddel.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Vallørt er en urteagtig flerårig plante. Den bliver altså stående på stedet, også efter bladene er visnet om vinteren.</p> <p>Det er en yderst letplejet plante, og den er tolerant med hensyn til voksested. Den kan vokse i skygge samt fugtige områder og er derfor en effektiv bestanddel i oversvømmede og vandmættede områder.</p> <p>Den trives også godt i tørre jorder på solrige steder, selvom den foretrækker en let fugtig voksested.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Voksested: skygge/halvskygge/sol<br>Højde: 50-180 cm<br>Vækstzone: 1-6</p>

<p><strong>Kinesisk Grøntsagstræ: nuværende højde 15-30 cm</strong></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> <meta charset="utf-8">Kinesisk Grøntsagstræ, Kinesisk Toon, Toona, Cigaræskekassetræ, Kinesisk Mahogni, Kinesisk Toon, Løgtræ</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Toona sinensis / Cedrela sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> Meliaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p><meta charset="utf-8">Kinesisk Grøntsagstræ, eller Kinesisk Toon, er et vinterhårdført træ med et iøjnefaldende løv, der viser sig i rosa-røde toner om foråret. Om efteråret har bladene en smuk gylden farve. Udseendet er blot prikken over i’et, træet har en lang række forskellige anvendelsesmuligheder.</p> <p>Unge skud og blade bruges flittigt i det kinesiske køkken. Bladene har en sprød konsistens, og smagen beskrives som umami, nøddeagtig og løgagtig. En anden kilde beskriver smagen af de tilberedte blade som et komplekst måltid i sig selv – mere præcist: som ristede bønner med toner af løg og peber. "Selv dem, der ikke bryder sig om grøntsager, kunne måske lide Toon."</p> <p>Bladene er rige på vitamin A og indeholder ca. 6% protein, 1% fedt, 6,6% kulhydrater og 1,5% forskellige mineraler.</p> <p>Bladene tilberedes oftest som ingrediens i wokretter eller ved dampning/kogning for at spise som tilbehør. Kan også fritures i en tempura-lignende stil.</p> <p>Unge skud og blade spises også i salater eller lægges i lage/syltning. I Kina tørres blade &amp; skud for derefter at blive malet til krydderi.</p> <p>De mest almindelige anvendelser <meta charset="utf-8">i de få danske hjem, hvor planten dyrkes, synes at være at koge bouillon på blade &amp; skud, lave pesto eller at putte syltede blade i en burger.</p> <p>En te-lignende drik laves på blade og skud, i visse tilfælde også frugten. Blade og skud opvarmes kort i en pande og får derefter lov til at tørre langsomt.</p> <p>Rødder, bark og frugt har i tusinder af år været brugt i traditionel kinesisk medicin.</p> <p>Træet er højt værdsat tømmer og minder om mahogni med sin mørkerøde farve – det bruges til at lave møbler, vinduesrammer m.m.</p> <p>Træet har også en delikat duft og brændes i templer som røgelse.</p> <p>Kaldes nogle gange synonymt for Cigaræskekassetræ, da træet historisk er blevet brugt til fremstilling af cigaræsker. Det var dog overvejende slægtingen <em>T. odorata</em>, der blev brugt til dette formål.</p> <p>Får smukke hvide/rosa blomster i store klaser, der hænger fra grenene i august. Blomsterne er sødtduftende og dygtige til at tiltrække bestøvere.</p> <p>I kinesisk kultur bruges <em>T. sinensis</em> ofte symbolsk til at repræsentere faderfiguren.</p> <p>På afstand kan Kinesisk Toon nogle gange minde lidt om bambus, når den sætter rodskud og danner en lund. Står man under et stort træ, ser løvet næsten palmelignende ud mod himlen. En iøjnefaldende plante på mange måder.</p> <p><span></span><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Stammer fra Østasien – fra Nordkorea, gennem Kina hele vejen ned til det vestlige Indonesien.</p> <p>Let at passe og hurtigt voksende. Placeres i solrigt leje. Hårdfør på friland i zone 1-2. Er rapporteret at kunne klare temperaturer ned til -25ºC.</p> <p><meta charset="utf-8">Trives bedst i fugtige, frugtbare og veldrænet jord. Tåler de fleste jord-pH-værdier. Trives ikke i våde områder.</p> <p>Kan holdes lavtvoksende og toppes for kontinuerlig vækst af unge skud og blade.</p> <p>Har god skyggetolerance, men resultatet bliver smalle, langstrakte træer, der søger mod lyset.</p> <p>Placeret i sol eller skygge bliver træet med tiden ca. 15-20 meter højt. Kinesisk Toon kan blive over 100 år.</p> <p>Top også som større træ for rig vækst af unge blade &amp; skud.</p> <p><i>S</i>ætter rodskud i voksen alder.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Årgang: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 15-20 meter<br>Vækstzone: 1-2</p>

<p><strong>Minikiwi af den selvbestøvende sort 'Issai': nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Minikiwi, Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Actinidia arguta x <span>polygama</span></em><em><br></em><strong>Familie: </strong>Actinidiaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p>Minikiwien er en flerårig klatreplante, der stammer fra Japan, Korea og det nordlige Kina. Det er en hårdfør Kiwi-variant, som kan vokse og bære gode mængder frugt udendørs i vores klima. Frugterne bliver små og hårløse og spises med skrællen på, i modsætning til de behårede kiwifrugter, vi er vant til at købe i butikkerne.</p> <p>Sorten 'Issai' er en japansk krydsning mellem en Minikiwi fra Rusland/Kina (Actinidia arguta) og Klatreaktinidia (Actinidia polygama). Kombinationen gav en smagfuld, meget hårdfør og kraftigt voksende Kiwi-sort, som passer fremragende til dyrkning i vores nordiske klima.</p> <p>'Issai' er selvbestøvende og får små grønne, glatte frugter, der bliver cirka 3 cm i diameter.</p> <p>Frugterne modner i september og har et grønt frugtkød med en frisk og sød-syrlig smag, som minder om den "almindelige" Kiwi.</p> <p class="p1"><span class="s1">Frugterne er en rig kilde til C-vitamin (op til 5 gange mere end fx solbær) og kan spises direkte fra planten uden at blive skrællet. Frugterne kan også bruges til at lave syltetøj.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">I Korea bruges unge blade i en grøntsagsret, der kaldes namul.</span></p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwi 'Issai' er en hårdfør sort, der tåler temperaturer ned til -30<span class="s2">℃</span>. Den har en slyngende vækstform og kan blive op til 3-4 meter høj. En form for klatrestøtte er nødvendig, for eksempel et espalier, en væg eller en pergola.<span class="Apple-converted-space"> <meta charset="utf-8"> <span>Hvis du vil dyrke i en madskov fungerer det udmærket at lade Minikiwien vokse op ad en træstamme - <meta charset="utf-8">prøv blot at sikre, at der er nogenlunde godt lysindfald ned mod planten.</span></span></p> <p class="p1"><span class="Apple-converted-space">I juni blomstrer 'Issai' med små, velduftende hvide blomster, som derefter bliver til smagfulde, glatte små frugter. De sommergrønne blade skifter om efteråret til en smuk gul efterårsfarve.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwien trives bedst i solrigt, varmt og beskyttet leje. Det optimale voksested er i drivhus, mod en væg eller et espalier. Den klarer sig dog også godt udenfor drivhus og i mere skyggefulde omgivelser – men for bedst frugtudbytte bør planten i det mindste have god adgang til lys og være beskyttet mod vind.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Plant Minikiwien i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord. Hvis du vil gøde, bør det ske med fx blåbærgødning, da Minikiwien trives bedst i en svagt sur jordbund. Naturgødning og kompost fungerer også godt.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Selvom 'Issai' er selvbestøvende, er det fordelagtigt at plante den sammen med en hanplante (inden for samme slægt: <em>Actinidia spp.</em>) for at fremme frugtproduktionen. Det kan tage et par år, før planten begynder at bære frugt. En etableret plante kan producere store mængder</span> <span class="s1">frugt om året, cirka 25 kg per plante og i visse tilfælde mere.</span></p> <p class="p1"><meta charset="utf-8">Det er fordelagtigt at dyrke mod espalier for at få god luftcirkulation og mere sollys til frugterne.</p> <p class="p1>Beskæring ved espaliering:</p> <ul> <li>Det første planteår er det godt at lade planten begynde at danne 1-3 hovedstammer. Top dine hovedstammer ved sæsonens slutning for at lade dem blive kraftigere næste år.</li> <li>Andet år topper du hovedskuddene, som udspringer fra hovedstammerne, igen. Sidegrenene, eller langskuddene, begynder så at udvikle sig. Man bør holde sig til maks. 4 langskud per hovedstamme.</li> <li>Tredje år bør langskuddene også forkortes til 1-1,5 meter. På dette tidspunkt begynder der ofte at dannes blomster omkring de første centimeter af sidegrenene, som derefter bliver til fine frugter.</li> <li>De følgende år vælger du år for år de bedste sidegrene/langskud på din plante. Klip de øvrige nye grene væk. På denne måde har du dannet et stjerneformet grenfæste, en krave, som bærer resten af planten med frugter.</li> <li>Lad ikke for mange sidegrene blive siddende, da det giver en tæt plante med færre frugter. Ved at toppe nye urteagtige grene i løbet af sommeren lukker du mere sollys og luft ind til frugterne, hvilket fremmer deres vækst.</li> <li>Eventuel beskæring af træagtige dele foretages sent på efteråret/tidligt om vinteren for at undgå blødning.</li> </ul> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Årighed: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-5</p>

<p>Disse tebuske er af en ikke-sort, men de har vist rigtig god hårdførhed og fin vækst efter deres første overvintning på vores lille teplantage ved Kävlingeån.</p> <p>Tebuske/-træer i forskellige størrelser: </p> <ul> <li><span>Højde: 30-50 cm</span></li> <li>Højde: 50-70 cm</li> </ul> <p><a href="https://tradgardsdags.nu/products/tebuske-tetrad-tea-by-me-camellia-sinensis-2-3-ar-30-50-cm" title="Tebuske 'Tea By Me': Härdig sort (Camellia sinensis) 2 &amp; 3 år 30-50 cm" rel="noopener" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>Leder du efter den hårdførere sort 'Tea By Me'? - Følg dette link.</strong></span></a></p> <p><strong>Trivialnavn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te konsumeres over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk, fokuserende effekt - i modsætning til kaffebusken, som er mere fokuseret. <meta charset="utf-8">kun på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid - det er en slags balance mellem dem, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p>Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at migrere til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes. </p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom her hos os. Selvom vi i gennemsnit har koldere vejr her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer i længere perioder. Takket være et par projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.</p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde takket være dets fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver masser af energi for derefter at falde. Teen er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katechiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere bemærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et ordentligt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utroligt velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer. </p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'ehr</em>) te. Forskellen mellem dem består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrad. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes ved 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, man har opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov til at visne i solen i 2-3 dage direkte efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressresponser i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til en høj temperatur, stopper den enzymatiske oxidationsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt ligesom vine. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterbehandlingsprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes direkte efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Efter dette samles bladene i en bunke for at "gulne", i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer i 6-8 timer. Efter dette tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstningsprocessen af oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, at oolong teen skal have. Først får bladene lov til at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs - hver anden time rører man i bladene for en jævn visnings- &amp; oxidationsgrad. I næste trin ryster man bladene i f.eks. en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder - dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxidationsgraden samt trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med at bryde og visne bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxidationsgrad er nået. Når den er nået, opvarmer man bladene for at "låse" den smag og aroma, man har opnået i behandlingsprocessen. Oxidationsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85%. Efter dette æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at sænke væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov til at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere perioder sammenlignet med andre tesorter - dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidation. Under oxidationsprocessen omdannes bl.a. de bitre katechiner til mildere rødbrunfarvede theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed - man kan bruge en luftfugter eller ganske enkelt en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægger man endda et vådt håndklæde ovenpå bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrunfarvede stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt, og derfor kan man med jævne mellemrum lufte bladene ved at vende dem i bunken. Når man har nået den ønskede oxidationsgrad, tørrer man bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, almindeligvis kaldet Pu'erh te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de varmes op traditionelt i en stor vedfyrret wokpande - temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i pannen i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, man tager udgangspunkt i bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Efter dette rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn - hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager - dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år, og de udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en mere moderne metode, hvor man <meta charset="utf-8">påskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i bunker i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø, disse teer kaldes så <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige te-typer giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type. </p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Tebladene bruges også til madlavning i Asien - for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tefrøene ved presning. </p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Sverige er stadig et nyt og relativt uetableret fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs forsynet med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være mest vigtigt for os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved at <meta charset="utf-8">enten sætte en jutesæk rundt om planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i en meget vindbeskyttet beliggenhed, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt, da det kan være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter - dette fordi der er en risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år afhængigt af, hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for beskyttelse mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbel beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver enkelt plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter. </p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a href="https://gretaste.se/" title="Gretas Te ~ unika teer" rel="noopener" style="color: rgb(78, 153, 29);" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til at udvide deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den tilstødende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor kan I se starten på vores teplantage ved Kävlingeån - <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned år 2025. Den første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende gardin af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde - som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i rusker ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde, for jer der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten ryger de individuelle sække eller det ydre vindskærm. Pointen er jo at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få dem til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Sverige, afhængigt af sted og omstændigheder kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at tænke på, at te trives bedst i sur jord, brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol-halvskygge<br>Højde: 1-2 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC<br></p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Sødblad, også kaldet efter sit sortnavn: 'Sweetleaf®': nuværende højde 30-50 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> 'Sweetleaf®' Hindbær, Sødblad, <meta charset="utf-8">'Sweetleaf®' Raspberry, Sugarleaf<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> <meta charset="utf-8"> <span>Rubus chingii var. suavissimus</span><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Rosaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Sweetleaf® er en hindbærart, der stammer fra Kina, hvor den hovedsageligt vokser i de sydlige provinser Guizhou, Guang Dong og Guangxi. Busken er forholdsvis ukendt, men begynder at blive højt efterspurgt på grund af sin sødmegivende evne og hårdføre egenskaber.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span class="s1">Sweetleaf® kan beskrives som et mere hårdført alternativ til Stevia: da dets blade indeholder såkaldte 'rubusosider', som hører til samme glykosidgruppe som steviosider, samt fordi den er fuldt vinterhårdfør og endda har en kraftig vækstform.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span class="s1"><meta charset="utf-8">De to glykosider steviosider og rubusosider er meget sammenlignelige i deres kemiske opbygning og har derfor også en næsten identisk sødmegivende effekt. Den kemiske molekyle 'rubusosid' i sin rene form er cirka 200 gange sødere end kommercielt raffineret sukker fra sukkerroer i sin rene form.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Også friske blade har enorm sødme. Hvis du tygger på et blad, smager det først ret neutralt "grønt", før en udpræget, bred, blød sødme overtager smagssansen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span class="s1">Sweetleaf<meta charset="utf-8">® har ingen mærkelig eftersmag, som stevia ofte kritiseres for.</span><span class="s1"><meta charset="utf-8"></span></p> <p data-mce-fragment="1"><span class="s1"><meta charset="utf-8">For at bruge Sweetleaf®: riv eller skær de friske nyslåede blade i stykker og overhæld dem derefter med kogende vand. I processen frigives de sødmegivende stoffer fra bladene og optages i vandet. Mængden af blade, der bruges, er kun et spørgsmål om smag. Nogle kan lide det lidt sødere (flere blade); andre foretrækker det ikke så sødt (færre blade). Derudover kan du også gnide bladene i håndfladerne, inden du overhælder dem, så bladstrukturen brydes ned, og sødestofferne lettere kan slippe ud af cellerne.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Bladene kan også bruges som sødemiddel i tørret form, pulveriseret eller ved at koge en sirup på dem.</p> <p data-mce-fragment="1">Passer godt til at søde blandt andet teer og bagværk.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span><meta charset="utf-8"> <em data-mce-fragment="1">Rubus chingii var. suavissimus</em> er en af fire arter, der bruges i Guangxi, Kina til at lave etnisk medicin tiancha (sødet te).</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Sweetleaf® er en kraftigt voksende og løvfældende busk. De hurtigt voksende skud har enorm kraft med opret vækstform og når en slutninghøjde på cirka 250 cm. På grund af den markante vækstkraft er de friske skud meget tolerante over for beskæring og vokser hurtigt ud igen.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">De friske, grønne skud er kraftigt bevæbnet med torne, men det er ikke af største betydning, da kun bladene er af interesse. Bladene har en slående, femfliget form.</span></p> <p class="p1">Dyrkes bedst i en veldrænet jord i solrigt til halvskygget <meta charset="utf-8">sted. Generelt tolerant over for mange forskellige jordtyper.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol - halvskygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 1,5-2,5 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p>Koreansk Blomsterkornel i forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde: 30-40 cm (C2 potte)</li> <li>Højde: 50-70 cm (C2 potte)</li> <li>Højde: 80-125 cm (ældre træ i C5 potte)</li> <li>Højde 100-125 cm (C2 potte som på billedet)</li> </ul> <p><span style="text-decoration: underline;"><strong>Billedet er kun et eksempel og viser ikke den præcise størrelse på de forskellige varianter</strong></span></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Koreansk Blomsterkornel<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Cornus kousa<br></em><strong>Familie:</strong> Cornaceae</p> <p><strong>Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et tætvoksende lille busktræ, der stammer fra Nordøstasien. Om foråret danner det mange klare hvide blomster, som lyser op i skyggefulde områder i haven. I slutningen af sommeren danner træet mærkelige rosarøde spiselige frugter på 2-3 cm i diameter.</p> <p>Disse frugter kan bruges til at lave syltetøj eller tærte. I Asien laver man juice af dem og fermenterer dem til vin.</p> <p>Barken på tykkere stammer flager af og skaber et smukt mønster af varierede farver.</p> <p>Også bladene på træet får en smuk klar rød/orange farve om efteråret.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Blomsterkornel er et løvfældende træ, der trives godt i det meste af Danmark. Træet er relativt langtlevende (50-150 år) og er hårdført over for kølige klimaer.</p> <p>Modsat mange planter trives blomsterkornel godt i skyggefulde steder. Det bør også gerne være læ for vinden. Står træet i direkte sol, har det tendens til at producere flere frugter, men af mindre størrelse.</p> <p>Et optimalt voksested for blomsterkornel er under et eller flere højere løvfældende træer – som giver skygge og tilfører organisk materiale til jorden – omgivet af yderligere beplantning i forskellige lag. Dette bidrager til det fugtige, læfyldte og halvskyggefulde miljø, som blomsterkornel trives bedst i. Træets klare blomstring kan desuden lyse op i en ellers skyggefuld "lund". Blomsterkornel har lave plejebehov og giver store tilbagevendende høst hvert år.</p> <p>Af ovennævnte grunde er blomsterkornel et fremragende træ at have i en madskov. Har du ikke sådan et sted på din dyrkningsplads, fungerer et voksested med morgensol og eftermiddagsskygge også godt.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: skygge/halvskygge<br>Højde: 2-3 m<br>Vækstzone: 1-3</p>

<p>Pekannødtræer i forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde: 30-50 cm </li> <li>Højde: 100-120 cm </li> </ul> <p>2 træer anbefales for god bestøvning.</p> <p><em>Billede taget i januar, derfor ses der ingen blade på træet. </em></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Pekannødtræ, Pekanhickory, Pekannød, Pekan<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Carya illinoinensis<br></em><strong>Familie:</strong> Juglandaceae</p> <p><strong>Væksthistorie &amp; anvendelse</strong><span>:</span></p> <p><span>Pekannødden, med et indhold af antioxidanter højere end nogen anden såkaldt ”trænød”, er en af de mest populære nødder på markedet. Pekannødtræet stammer fra Nordamerika, hvor USA og Mexico tilsammen står for over 90% af den globale pekannødproduktion. Nødden ligner kontinentets valnød, men er mere aflang og har en glat skal samt en helt anden aroma.</span></p> <p>Pekannødden indeholder store mængder mineraler såsom zink, magnesium, kalk og jern samt Omega-6-fedtsyrer.</p> <p>Nødderne indeholder enkeltumættede fedtstoffer, og deres omtalte fordele for et godt helbred er mange.</p> <p>Pekannødder kan for eksempel bruges til at lave et sprødt lag til ovnbagte fileter, fylde ovnbagte peberfrugter med, pifte en salat op, drysses på is eller simpelthen spises som de er. En håndfuld nødder om dagen anbefales som dagligt indtag.</p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p>Pekannødtræet vokser i sit naturlige miljø langs å- og flodbredder, hvor træet kan strække sine rødder dybt ned i jorden. I sit naturlige vækstmiljø bliver pekannødtræerne ofte til sidst de højeste og mest storvoksne træer i området. De kan blive op til hele 300 år gamle.</p> <p>Trives bedst i solrige steder i en let sandet jord med god dræning. Plantes i dyb potte de første år eller direkte i jorden. God plads til rødderne til at strække sig i dybden er vigtigt for at skabe et stærkt og sundt træ.</p> <p>Bland kompost eller staldgødning i det øverste jordlag. Dæk bunden af stammen med et slags dække, f.eks. træflis eller græsafklip, for at forhindre ukrudt og dermed konkurrence for det nyplantede træ.</p> <p>Plant træer med mindst 15 meters afstand for at give plads til deres naturlige storvækst.</p> <p><span>Vand rigeligt de første år efter plantning.</span></p> <p><span>Træet er høstmodent efter 3-8 år.</span></p> <p>Nødder modnes sent på efteråret. Høst, når træet selv har ladet nødderne falde til jorden.</p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol</span><br><span>Højde: 20-40 m</span><br><span>Vækstzone: 1-6<br>Høstmoden: 3-8 år</span></p>

<p data-mce-fragment="1">Gul Goji: klar til at blomstre = bære frugt</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Gul Goji, Gult Gojibær, Gul Bukkespine <strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Lycium barbarum</em><em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Natskyggefamilien</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Gult Gojibær hører til samme slægt som det<span> </span><span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Goji (Lycium chinense)" href="https://tradgardsdags.nu/products/gojibar-bocktorne-lycium-chinense" target="_blank" rel="noopener noreferrer"><strong>røde</strong></a></span><span> </span>og det<span> </span><span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Svart Goji (Lycium ruthenicum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-goji-lycium-ruthenicum" target="_blank" rel="noopener noreferrer"><strong>sorte gojibær</strong></a></span><span> </span>og er ligesom sine slægtninge et næringsrigt bær, især med vitaminer og proteiner. I modsætning til det røde gojibær indeholder gule gojibær ingen bitre stoffer og har også et lavere sukkerindhold.</p> <p data-mce-fragment="1">Gule gojibær kan spises rå som de er, bruges i salater eller tørres for at tilsættes i mysli eller bagværk. Man kan også ganske enkelt lave en drik af dem, ligesom sorte gojibær.</p> <p data-mce-fragment="1">Både gule og sorte gojibær er stadig ret sjældne i Danmark, så her er chancen for at have noget særligt og sundt i haven!</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Gul Goji er en hårdfør busk, der tåler mange frostgrader og er derfor velegnet til udendørs dyrkning i Danmark, enten i potte eller på friland. Busken trives godt i både sand-, lerjord og alt derimellem, så længe jorden er veldrænet. Den foretrækker solrige steder og er forholdsvis modstandsdygtig over for tørke, vind og salt.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken har også et kraftigt rodsystem, som binder jorden godt. Dens robuste egenskaber gør den til en effektiv plante i kystnære områder med meget vind.</p> <p data-mce-fragment="1">Gul Goji er en taknemmelig plante, som ikke kræver meget pasning.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken bliver 1-3 meter høj. Buskens vækstmåde gør den egnet til at bindes op på snore langs en væg for at vokse som vægklæder. Uanset om den vokser mod en væg eller ej, giv den noget at klatre på / vokse op ad, så vokser busken hurtigere.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-3 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p>Amerikansk Judastræ: nuværende højde 40-60 cm</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Amerikansk Judastræ, Canadisk Judastræ, Eastern Redbud<strong><br>Videnskabeligt navn: </strong><em>Cercis canadensis<br></em><strong>Familie:</strong> Fabaceae</p> <h4><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong></h4> <p>Denne variant af Judastræ stammer fra Nordamerika. Da det Amerikanske Judastræ blev opdaget af spanierne i anden halvdel af 1500-tallet, blev det sammenlignet med det Judastræ fra middelhavsområdet (<em>Cercis siliquastrum</em>), som de allerede kendte til – det er også det træ, vi oftest henviser til, når vi siger Judastræ her i Europa. De største forskelle er, at det Amerikanske Judastræ har spidse blade og er noget mindre i voksen størrelse samt er mere kuldetålende – sammenlign <em>C. canadensis</em> USDA-zone 4-9 med <em>C.</em> <em>siliquastrum</em>'s USDA-zone 6-10. <em>C. canadensis</em> skulle også være mere egnet til fugtige miljøer/jorder end mange andre arter i slægten.</p> <p>Blomstrer i marts-april med klart rosa blomster på bar stamme, også på træets hovedstamme, hvilket ofte er meget iøjnefaldende. Blomstringen siges at være stærkt styret af den foregående vinters omfang. Efter hårde vintre blomstrer Judastræet mere overdådigt, efter mildere vintre mindre.</p> <p>Blomsterne kan spises rå eller syltede. De har en frisk syrlig smag og er rige på C-vitamin. Et spændende tilskud til en salat.</p> <p>Uåbnede blomsterknopper kan også syltedes eller lægges i lage som <a rel="noopener noreferrer" href="https://tradgardsdags.nu/products/kapris-capparis-spinosa" title="Kapris (Capparis spinosa)" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Kapris</strong></span></a>.</p> <p>Indianske stammer i Nordamerika dækkede de modne frøbælge med glødende kul for derefter at skrælle og spise de ristede frø. Jeg antager, at en moderne måde at gøre dette på er simpelthen at adskille frøene fra frøbælgene og riste frøene over komfur eller i ovn for at gøre dem klar til spisning. Nogle kilder oplyser, at de har udblødt og kogt frøene som linser, som også er en ærteplante.</p> <p>Frugterne er proteinrige ligesom andre planter i familien Ærteblomstfamilien (Fabaceae). Tørre frø indeholder ca. 25% protein, 8% fedt og 3% mineraler af forskellig slags. For at være en uforarbejdet</p> <p> </p> <p>(og vild i Nordamerika) kilde til næring er dette ret godt, næringsmæssigt konkurrerer den med både Pekan og Valnød. Frøbælgene sidder på træet i lang tid – de er tilgængelige fra sensommeren og helt ind i vinteren – og anses for at være acceptable til konsum i denne periode. Frøbælgene kan dog nogle gange findes</p> <p> </p> <p>hængende helt frem til foråret året efter, om de er egnede til konsum da eller ej, oplyses ikke. Af førnævnte grunde anses frøene fra <em>C. canadensis</em> for at være en brugbar kilde til overlevelsesføde.</p> <p>De unge, grønne og sprøde frøbælge kan spises som sukkerærter – dampes, koges eller wokes. De passer godt i en wok med fx løg, hvidløg, peberfrugt og bladgrønt. Bladene kan også spises – yngre, sprøde blade anbefales.</p> <p>Te lavet på inderbarken har været brugt til at sænke feber m.m. Koldudtræk af rødder og inderbark har i gammel folkemedicin været brugt til behandling af bl.a. kighoste.</p> <p>Flittig til at tiltrække bestøvere med sin overdådige blomstring. Anses for at være et godt træ for honningbier.</p> <p>Træet har også mange andre anvendelser inden for den Nordamerikanske indianerkultur. En historie om Judas og hvordan han gav træet sit internationale navn er let at finde for den læseinteresserede.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Selvom det Amerikanske Judastræ anses for at være bedre egnet til fugtige jorder end andre arter i slægten, vokser det helst ikke i overdrevent våde jorder med høj lerindhold. Det trives bedst i lidt sandede lerjorder.</p> <p>Vokser gerne i solrigt leje, klarer sig også godt i let skygge.</p> <p>Det Amerikanske Judastræ er et hurtigtvoksende træ, som ofte bliver op til 80 år gammelt.</p> <p>Blomster opstår i marts-april på foregående års vækst.</p> <p>Det Amerikanske Judastræ er en af de få arter i familien Ærteblomstfamilien, som <span style="text-decoration: underline;"><em>ikke</em></span> fikserer kvælstof via sine rødder fra luftporer i jorden.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol / let skygge<br>Højde: 6-10 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1">Jiaogulan: nuværende højde 20-40 cm<br></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Jiaogulan, Gynnostemma, <meta charset="utf-8">Sød Te-vin, Sydlig Ginseng, Mirakelplante, Amachazuru</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Gynostemma pentaphyllum</span><br></em><strong>Familie:</strong> Cucurbitaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Jiaogulan, også kaldet "udødelighedens urt", er en af de mindre kendte traditionelle kinesiske urter. I århundreder blev den næsten udelukkende brugt af folk i en bjergregion i det sydlige Kina, hvor urten vokser vildt. </p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), som vi kender den i dag, har sit udspring i det centrale Kina, <meta charset="utf-8">langt fra denne region. Af denne grund indgår Jiaogulan ikke i TCM’s standardiserede lægemiddelkatalog og bruges derfor ikke i samme omfang som andre kinesiske lægeurter. </span></p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">I 1970’erne gennemførte Kina en omfattende folketælling. Man opdagede, at indbyggerne i særlige områder, hovedsageligt Guizhou-provinsen, levede længere end gennemsnittet – ofte over 100 år. Det viste sig, at de ældste indbyggere regelmæssigt havde drukket Jiaogulan-te gennem deres liv. Delvist stammer kælenavnet "udødelighedens urt" fra denne begivenhed, men også fra adskillige videnskabelige studier, der er lavet om den mystiske urt.</p> <p data-mce-fragment="1">Moderne anerkendelse af Jiaogulan uden for Kina stammer fra forskning i sukkererstatninger. Da man undersøgte det sødende stof i Jiaogulan, fandt man saponiner, som er identiske med de saponiner, der findes i <span style="color: #4e991d;"><a href="https://tradgardsdags.nu/products/koreansk-ginseng-panax-ginseng" title="Koreansk Ginseng (Panax ginseng)" style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong>Koreansk Ginseng (<em>Panax ginseng</em>)</strong></a></span>. Yderligere forskning opdagede flere saponiner, som var sammenlignelige eller identiske med dem i P. ginseng. Saponinerne i P. ginseng kaldes ginsenosider, mens de fundne i Jiaogulan kaldes gypenosider. Sammenlignet med Koreansk Ginseng har Jiaogulan den fordel, at den er betydeligt lettere at dyrke og kan høstes meget tidligere.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">I dag er Jiaogulan velanvendt i Kina og indtages i stort omfang af dem, der er interesserede i dens ansete foryngende egenskaber. </p> <p data-mce-fragment="1">Bladene smager sødt og bruges til at lave te af. Kan også tilberedes – for eksempel i wok.</p> <p data-mce-fragment="1">Urten bruges i dag til behandling af sukkersyge og en række andre lidelser. Der findes meget at læse om denne urt for den interesserede.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Jiaogulan har i naturen et vidt udbredt område: det strækker sig hele vejen fra Kina til Korea og Japan, ned til Sydøstasien og endda til Ny Guinea. Det er en plante, der trives i mange forskellige klimaer. Det er en klatrende plante, som kan nå op til 8 meter i højden. Du kan enten dyrke den op ad noget, den kan sno sig om, eller lade den krybe frem i lavtvoksende buske langs jorden.</p> <p data-mce-fragment="1">Jiaogulan skulle kunne vokse i størstedelen af Sveriges zone 1-2, cirka ned til temperaturer på -10°C. Den vil gerne vokse i en muldrig, veldrænet men fugtighedsbevarende jord (typisk humusagtig) – plantemuld fungerer godt. Placer den i sol.</p> <p data-mce-fragment="1">Plant i potte og overvintre i drivhus det første år for at give planten mildere forhold. Du kan også overvintre den i skur, kælder osv., hvis der er tilstrækkeligt lys. Hvis planten klarer det første år med beskyttet overvintning, kan man prøve at plante den ud i jorden næste forår for at give den en chance for at overvintre uden beskyttelse den kommende vinter. Man kan altid sætte vindskærm af fiberdug og pæle omkring planten samt dække bunden med halm for at skabe mildere forhold ved dyrkning direkte på friland.</p> <p data-mce-fragment="1">Alternativt kan man flytte planten indendørs om vinteren og stille den ud om sommeren. Hvis din plante er vokset godt til efter sommeren, kan du toppe den og lave te af bladene for at tilpasse den til sin nye dyrkningsplads indendørs. Med denne metode kan Jiaogulan dyrkes i hele Sverige.</p> <p data-mce-fragment="1">Passer godt til at dyrke som bunddække i tilladende klimaer.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: op til 8 meter<br>Vækstzone: 1-2</p>

<p><strong>Yuzutræ: nuværende højde 10-20 cm</strong><span data-mce-fragment="1"></span></p> <p>Yuzu er selvbestøvende = kun ét træ er nødvendigt for frugtsætning</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Yuzu<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Citrus × junos</em><br><strong>Familie:</strong> Rutaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Yuzu er en citrusfrugt med oprindelse i Kina og Japan, kendt for sin unikke smag og duft, der minder om en blanding af lime, citron og mandarin. Skallen og saften bruges i madlavning, desserter og drikkevarer. Frugten er et must i japansk og koreansk madkunst og værdsættes både frisk og som ingrediens i saucer og marinader.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Yuzu er en af de mest kuldetålende citrusplanter og tåler temperaturer ned til cirka –10 til –15 °C. Kan dyrkes på friland i de mildeste egne af landet, for eksempel i Skåne, hvis planten vinterdækkes med jutevæv eller lignende beskyttelse. I koldere områder dyrkes den bedst i stor potte og overvintres frostfrit. Trives i solrigt, varmt sted i veldrænet, næringsrig jord.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter (på sigt)<br><strong>Vækstzone:</strong> 1 (friland i mildeste områder med vinterdækning) / dyrkes i potte og frostfrit om vinteren i øvrige områder</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Turkisk Træhassel: nuværende højde 50-70 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Turkisk Hassel, Træhassel, Turkhassel, Turkisk Træhassel<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Corylus colurna<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Betulaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Turkisk Hassel er en træformet hassel med tyk stamme og pyramideformet krone. Den stammer fra Sydøstlige Europa og Sydvestlige Asien - træet findes vildtvoksende i området fra Balkan til det nordlige Tyrkiet og det nordlige Iran.</p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det er et hurtigtvoksende træ, som er modstandsdygtigt i udsatte miljøer, f.eks. bymiljø. Turkhassel bliver cirka 20-30 meter højt og får ofte en lige, gennemgående stamme med mere eller mindre vandrette grene.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Turkisk Hassel får spiselige hasselnødder, som sidder inde i ludne kugler. Nødderne er mindre end dem på den mere almindelige hassel - <em>Corylus avellana -</em> men de har en tykkere skal, hvilket gør Turkhasselnødden mere modstandsdygtig over for sultne skadedyr af forskellig slags - f.eks.</span><span data-mce-fragment="1"> nøddegrævlinger, fugle &amp; egern - som ellers er et stort problem ved dyrkning af almindelig hassel, <em>C. avellana</em>.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Turkisk Hassel kan leve i over 200 år.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Turkisk Hassel er et hurtigtvoksende træ, som er modstandsdygtigt over for tørke, vind, varme og kulde, når det er etableret. Det optimale voksested er dog et sted med fuld sol og en fugtig, veldrænet jord. Det trives dog også godt i tunge lerjorde og sandede jorde.</p> <p data-mce-fragment="1">Træet tåler vintertemperaturer ned til -25ºC.</p> <p data-mce-fragment="1">Nødder modnes i oktober-november.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 20-30 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-5</p>