Frugt og bær

<p data-mce-fragment="1"><span>FRØ (10 stk./pose) </span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Roselle, Roselle-hibiscus, Jamaicansk Sorrel</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Hibiscus sabdariffa</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span data-mce-fragment="1">Malvaceae</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Oprindelse fra Afrika, siden spredt til Asien og Caribien.</p> <p data-mce-fragment="1">Selvom det egentlig ikke er en frugt, bruges de opsvulmede bægerblade på en måde, der minder mere om en frugt end en blomst. Saften, man laver på bægerbladene, smager som en blanding af tranebær og blåbær. De kan også kandiseres og spises som en typisk tørret frugt, meget lækkert.</p> <p data-mce-fragment="1">Roselle bruges mest populært til at lave saft (Agua de Jamaica) af de friske bægerblade. Man kan også lade bægerbladene tørre for at lave en te-lignende drik.</p> <meta charset="utf-8"> <p data-mce-fragment="1">De tørrede bægerblade bruges også som smagsgiver i gin.</p> <p data-mce-fragment="1">Friske blade kan også bruges som hovedingrediens i supper, det giver en rigtig god og syrlig suppe, som ofte indeholder en form for langtidskogt protein. Disse supper stammer ofte fra asiatisk køkken.</p> <p data-mce-fragment="1">Kan også bruges som et syrligt tilskud i salater.</p> <p data-mce-fragment="1">I Asien bliver bladene også ofte friturestegt og brugt til retter med f.eks. fisk, kylling og oksekød.</p> <p data-mce-fragment="1">Roselle bruges også ofte for sine sundhedsstyrkende egenskaber.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Roselle er en flerårig plante, der trives i lyse steder. Dyrk den indendørs i et lyst vindue og flyt den gerne ud om sommeren. Alternativt dyrkes den som enårig udendørs i potte eller sås direkte på friland, når risikoen for frost er ovre.</p> <p data-mce-fragment="1">Roselle dyrkes kommercielt som enårig. I naturen er planten dog flerårig, og det kan den også blive ved hjemmeavl. Overvintring på et lyst sted er en forudsætning for flerårighed i Danmark. Den vokser til et lille træ / høj busk.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Læg frøene i blød i 1 døgn forud. Så i fugtig jord og dæk gerne med plastik med små huller for at bevare fugtigheden. Optimal temperatur for hurtig spiring er mellem 25-30 <span data-mce-fragment="1">ºC</span>, men frøene spirer også ved omkring 20 <span data-mce-fragment="1">ºC</span>. Brug eventuelt en</p> <meta charset="utf-8"> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">varmemåtte </span><span style="color: #000000;">for bedre spireforhold.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: Sol<br data-mce-fragment="1">Højde: op til 3 meter<br data-mce-fragment="1">Spiretid: 7-30 dage</p>

<p>FRØ (5 stk./pose) <span style="color: #4e991d;"><a title="Asiminatræ (Asimina triloba)" href="https://tradgardsdags.nu/collections/plantor/products/asimina-plantor-asimina-triloba" style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong><em>Asiminatræ finder du her.</em></strong></a></span><br><br><strong>Almindeligt navn</strong>: Asimina, Paw Paw<br><strong>Videnskabeligt navn</strong>: <em>Asimina triloba</em><br><strong>Familie</strong>: Annonaceae</p> <p><meta charset="utf-8">Disse frø kommer fra en hårdfør moderplante. De træer, vi dyrker fra disse frø, overvintres plantet i jorden med vinterdække (fiberdug i dette tilfælde) allerede første vinter. Moderplanten er af sorten Sunflower.<br><br><strong>Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Asimina er en af de mest tropelignende frugter, der kan vokse i vores nordiske klima. Smagen minder om en blanding af banan og mango, og konsistensen er som papayaens eller en perfekt moden avocado. Frugten ligner en lille grøn mango med gyldengult frugtkød.<br><br>Frugterne spises oftest som de er, men kan også bruges til at berige forfriskende drikke, bagværk og cocktails med sin milde tropesmag. Frugterne er rige på vitaminer som riboflavin og B-6. Man kan også bruge frugterne til at lave is.<br><br><strong>Dyrkning</strong>:<br><br>Asimina stammer fra og vokser naturligt i Nordamerika, ofte som underskov under større træer.<br><br>De trives i humusrige, næringsrige og let fugtige veldrænet jorde.<br><br>Asimina trives i beskyttede steder og vokser derfor gerne under større træer og står desuden gerne tæt sammen (ca. 1 m imellem) i fuldvoksen størrelse. Dette beskytter mod vind og direkte sollys samt letter bestøvningen. Østvendt placering er et passende sted at plante Asimina. Planter, der vokser på udsatte steder, klarer sig betydeligt dårligere end planter, der vokser i beskyttede områder.<br><br>Vand rigeligt eller plant på sted med god vandtilgang.<br><br>Asimina lægger meget energi i at udvikle et kraftigt rodsystem i starten – roden kan ofte være tykkere end stammen de første måneder. Ved potte-dyrkning er et godt råd at plante i dybe potter med det samme, dette giver mulighed for mere effektiv rodudvikling, og man undgår at forstyrre planten, før den er vokset til.<br><br>På friland vokser Asimina til tætte buske gennem spredning via rodskud.<br><br>Det tager cirka 4-8 år fra frøsåning til frugtgivende træ.<br><br><strong>Såning</strong>:<br></p> <p>OBS! Disse frø har ligget i stratificering (kuldeperiode) siden november 2024 og kan derfor sås direkte efter modtagelse.</p> <p>Frøene har brug for en kuldeperiode på 2-3 måneder for at spire. Dette kan gøres ved at lægge frøene i en pose med sand/tørv i køleskabet i den foreskrevne tid. Efter kuldeperioden sås frøene i såjord, hold såningen varm og fugtig, gerne omkring 25 grader.<br><br><strong>Egenskaber</strong>:<br><br>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: halvskygge<br>Højde: 1-10 m<br>Spiretid: 2-6 uger<br>Vækstzone: 1-6</p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (30 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Sort Goji, Russisk Tornet Tjørn<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"> Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> </em><em data-mce-fragment="1">Lycium ruthenicum </em>Murr.<em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"> </em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Natskyggefamilien</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Sort Goji er, ligesom sin slægtning <a title="Gojibær (Lycium barbarum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/gojibar-bocktorne-lycium-chinense" target="_blank" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/products/gojibar-bocktorne-lycium-chinense"><span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;"><strong style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;">Goji (<em>Lycium barbarum</em>)</strong></span></a>, en rig kilde til proteiner og vitaminer. Især er det sorte gojibær rigt på antocyaniner, med et højere indhold end blåbær. Busken har sit udspring i områderne omkring den tibetanske højslette og det sydlige Rusland.</p> <p data-mce-fragment="1">Det er en plante, som endnu ikke har fået meget opmærksomhed i vesten, men den har længe været brugt af oprindelige folk i dens naturlige voksested. Overraskende nok bruger oprindelige folk i små nordindiske samfund bæret til at lave en salve mod blindhed hos kameler. Dette er muligt takket være bærrenes høje indhold af <em>lutein</em>.</p> <p data-mce-fragment="1">Bæret får sin dybt blåviolette farve fra antocyaninerne, et stof der findes i usædvanligt høje mængder i det sorte gojibær. Antocyaniner er det samme stof, som farver blåbær blå og bidrager til mange af deres gavnlige egenskaber.</p> <p data-mce-fragment="1">Modne bær kan spises rå, tørres eller tilberedes.</p> <p data-mce-fragment="1">Den mest almindelige måde at indtage sorte gojibær på er at lave en såkaldt infusion af dem. Dette gøres bedst, når de er helt friske, men det kan også laves med tørrede bær. Det sorte gojibær afgiver forskellige farver afhængigt af hvilken type vand, der bruges. Ved mineralrigt vand <meta charset="utf-8">(basisk: pH &gt;7) bliver farven dybt mørkeblå, og i surt vand <meta charset="utf-8">(pH &lt;7) bliver farven intenst lilla.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Sort Goji vokser oprindeligt i meget barske klimaer, hvor den udsættes for tørke, ekstrem kulde, høje saltholdigheder og næringsfattige jorder. Disse forhold har gjort det sorte gojibær til en meget hårdfør plante. Den kan vokse ved temperaturer ned til -20 ºC.</p> <p data-mce-fragment="1">Det er en letdyrket busk, som ofte giver rige høst. Den trives i veldrænet jord (ofte sandjord) og udvikler et kraftigt rodsystem, hvilket gør den til en god jordbinder, f.eks. ved strandkanter. Den kan desuden på naturlig vis danne en tæt væg, som beskytter mod den værste blæst. Trives i lyse forhold.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken bliver op til 2 m høj og kan dyrkes udendørs på friland i Danmark. For at beskytte din sorte gojibusk mod de hårdeste danske forhold kan du sidst på sommeren dække plantens basis med halm, blade eller lignende – dette beskytter planten mod den hårdeste kulde og forlænger vækstsæsonen.</p> <p data-mce-fragment="1">De mange bær skifter farve fra grønne til sort/blåviolette. Det er først, når de har denne farve, at de er klar til høst. Dette sker i sommeren og efteråret.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Frøene sås i fugtig såjord. Dæk med et tyndt lag jord. Hold såningen fugtig.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1"> Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1"> Højde: 1-2 m<br data-mce-fragment="1"> Spiringstid: 1-3 uger<br data-mce-fragment="1"> Vækstzone: 1-6<br></p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (20 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn:</strong> Kapers<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Capparis spinosa</em><br><strong>Familie:</strong> Capparaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Kapers er en middelhavsplante, som længe er blevet dyrket for sine spiselige, uåbnede blomsterknopper. Efter høst lægges de i salt for at fjerne bitre stoffer og fremhæve den syrlige smag. Man kan også lade blomsterne sidde, indtil frugten er dannet, og i stedet lægge de lidt større frugter på samme måde i salt.</p> <p data-mce-fragment="1">At lægge kapers i salt er meget enkelt. Det kan deles op i 4 trin:<br></p> <ul> <li>Læg de friske blomsterknopper/frugter i en skål med salt</li> <li>Lad blomsterknopperne/frugterne ligge i skålen sammen med salt i 3-7 dage (eller længere, hvis ønsket).</li> <ul> <li>Hæld vandet fra, som samler sig i skålen, og tilsæt lidt ekstra salt hver dag.</li> </ul> <li>Når indlægningen er færdig, skyl saltet af blomsterknopperne/frugterne og læg dem i blød i vand. Blødningstiden afhænger af smag, men den korteste anbefalede tid er 15 minutter. Du kan lade dem ligge i blød i flere timer, hvis du ønsker det. Tag en ske og smag til med jævne mellemrum for at finde den smag, der passer dig bedst.</li> </ul> <p>Man kan også lægge yngre skud og blade fra kapersbusken i salt. Hvis du vil bruge lidt ældre blade og skud, er et godt råd at blanchere dem i kogende vand i 2-3 minutter før indlægning. Bland dit kaperspluk med salt og eddike, og lad det stå i køleskabet i ca. 1 måned. Klar til at spise.</p> <p data-mce-fragment="1">Dyrkning af kapers kan spores helt tilbage til for 7000 år siden i det nuværende Tyrkiet, Jordan og Syrien. Der menes den at være brugt både til kulinariske og medicinske formål. I medicinsk brug blev alle plantedele anvendt, især som hjælp til fordøjelsen.</p> <p data-mce-fragment="1">I tropiske og subtropiske skovhaver (agroforestry) bruges den effektivt i det nederste lag som bunddække.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Dyrkning</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">I sit oprindelige miljø vokser kapers ofte ved høje temperaturer og på jord med dårlig vand- og næringstilførsel. En typisk tilpasning til et næringsfattigt miljø er et meget udbredt rodsystem, som gør den velegnet som jorddækkende plante ved fx strandkanter eller jorder, der er udsat for erosion. Kapers findes naturligt ofte på stenede klipper og skråninger. Den vokser på væggene af mange gamle befæstninger i Middelhavet.</p> <p data-mce-fragment="1">I Danmark dyrkes kapers bedst i potte på lyse steder og overvintres frostfrit. Kapers kendetegnes ved først at vokse opret, for senere at udvikle lange, vandrette sideskud, som breder sig langs jorden eller hænger ned, når den vokser på skråninger og mure/vægge.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken er produktiv, og under optimale forhold kan der høstes op til 3000 knopper pr. busk pr. sæson. I Danmark kan man ikke helt forvente samme resultat, men man kan gøre sit bedste for at efterligne plantens oprindelige miljø ved at:</p> <ul data-mce-fragment="1"> <li data-mce-fragment="1">lade den stå i direkte sollys hele sommerhalvåret,</li> <li data-mce-fragment="1">lade den vokse i veldrænet middelhavsjord, og</li> <li data-mce-fragment="1">lade jorden tørre ud mellem vandingerne.</li> </ul> <p data-mce-fragment="1">Brug gerne en stor potte, når planten er vokset til.</p> <p data-mce-fragment="1">Som tidligere beskrevet høstes enten de uåbnede blomsterknopper eller de fuldt udviklede frugter. Hvis man lader blomsterknoppen springe ud, får busken sødligt duftende, spektakulære blomster. Kapersbusken blomstrer allerede første år efter såning af frø.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Blomsterknopperne plukkes traditionelt om morgenen, da det er her, de synes at have deres højeste aromatiske værdi.</p> <p data-mce-fragment="1">Kapersbusken kan formeres ved stiklinger.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Såning</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">Kapersfrø spirer uregelmæssigt. For at skabe bedre spireforhold:</p> <ul data-mce-fragment="1"> <li data-mce-fragment="1">Læg frøene i blød i lunkent vand i 1 døgn</li> <li data-mce-fragment="1">Læg frøene i en tæt plastpose mellem et par stykker fugtigt køkkenrulle/fugtig sand og lad dem ligge i køleskabet i 4-6 uger</li> <li data-mce-fragment="1">Læg frøene i blød i lunkent vand endnu en gang i 1 døgn</li> <li data-mce-fragment="1">Så frøene 0,5 cm dybt i såjord</li> </ul> <p data-mce-fragment="1">Rødderne på de unge kapersplanter er usædvanligt lette at forstyrre og kan tage skade ved omplantning. En god løsning kan være at så frøene i <a href="https://tradgardsdags.nu/collections/smarta-redskap/products/nedbrytbara-odlingsbrickor-10-pack" title="Nedbrydelige dyrkningsbakker 10 stk." target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>nedbrydelige dyrkningsbakker</strong></span></a>, som du direkte kan plante ned i en større potte uden at forstyrre rødderne.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Egenskaber</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 50 cm<br data-mce-fragment="1">Spiretid: 1-12 uger</p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (50 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Hvid morbær, Hvid morbærtræ<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Morus alba<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Moraceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræet er en af verdens ældste kulturplanter - sandsynligvis mest kendt for at være vært for silkeorme, hvis tråde fremstilles til silketøj, da morbærblade er silkeormens næsten eneste fødekilde. Især bladene fra det hvide morbærtræ er populære blandt silkeormene. Det hvide morbær stammer fra Vestasien.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene på det hvide morbærtræ varierer i farve - fra hvide, til lyserøde, til røde, til næsten sorte. De hvide morbær har en sødere smag end deres sortfrugtede slægtning <a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" title="Sort morbær (Morus nigra)" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" target="_blank"><span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;"><strong>Morus nigra</strong></span></a>. Bærrene er rige på antioxidanter og anses, ligesom te på morbærblade, for at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Takket være deres usædvanligt høje næringsindhold anses morbær for at være en såkaldt "supermad", ligesom <a href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" title="Goji (Lycium barbarum)" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>.</p> <p data-mce-fragment="1">Tørrede bær har en smag, der minder om flødekaramel. Derudover indeholder morbær stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens sukkertrang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen.</p> <p data-mce-fragment="1">Man kan også lave saft og syltetøj af bærrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>Af bladene kan man brygge sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er begyndt at blive populært igen i Asien.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Det hvide morbærtræ er lidt mere hårdført end slægtningen <a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" title="Sort morbær (Morus nigra)" data-mce-fragment="1" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-mullbar-morus-nigra" target="_blank"><span style="color: #4e991d;" data-mce-fragment="1" data-mce-style="color: #4e991d;"><strong data-mce-fragment="1">Morus nigra</strong></span></a> og tåler temperaturer ned til -30<span data-mce-fragment="1">°</span><span data-mce-fragment="1">C</span>. Det kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i løs, næringsrig jord. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p data-mce-fragment="1">Passer godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræer egner sig også godt i skovhaver, da de er en populær vært for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at bære frugt.</p> <p data-mce-fragment="1">Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå, at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab hos morbærplanter.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene modner løbende fra midt på sommeren til tidlig efterår.<br></p> <p data-mce-fragment="1"><strong></strong>Når det er tid til høst, er et godt råd at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Morbærfrø spirer bedst, hvis de får en kuldeperiode på 2-3 måneder. For at fremkalde dette, bland frøene med en lille mængde sand/tørv/såjord og læg dem i en plastikpose i køleskabet i den nævnte periode. Tjek jævnligt, om nogle frø er begyndt at spire i posen. Når kuldeperioden er overstået, spred forsigtigt indholdet af posen i en potte med jord.</p> <p data-mce-fragment="1"><span>Alternativt kan man så udendørs i februar i en glastildækket såbed eller drivhus.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Det tager normalt 2-4 uger, før frøene spirer. Nogle frø kan dog have brug for yderligere 12 måneder, før de spirer.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 5-10 m<br data-mce-fragment="1">Spiretid: 1-12 måneder<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (30 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn: </strong>Goji, Bukketorn<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> </span><em data-mce-fragment="1">Lycium barbarum<br></em><strong>Familie:</strong> <span data-mce-fragment="1">Natskyggefamilien</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</span></strong><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Gojibær er en af de mest populære "superfødevarer" (betegnelse for mad med særligt højt næringsindhold) og bruges ofte i mysli, smoothies, salater og brød eller spises simpelthen som de er. Årsagen til populariteten er sandsynligvis, at gojibær er et af de mest næringstætte bær, der findes. Det er rigt på vitaminer og mineraler samt omega-3 og antioxidanter. Gojibær har også et særligt højt proteinindhold på hele 10 g pr. 100 g, hvilket er meget usædvanligt blandt frugt og bær. Smagen er sød med toner af tranebær og kirsebær. Bærrene tørres som regel, inden de bruges.</p> <p data-mce-fragment="1">Det røde gojibær er rigere på karotenoider end det <span style="color: #4e991d;"><strong><a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-goji-lycium-ruthenicum" title="Sort Goji (Lycium ruthenicum)" style="color: #4e991d;" target="_blank">sorte gojibær</a></strong></span>, mens det sorte er rigere på antioxidanter.</p> <p data-mce-fragment="1">Roden bruges i urtemedicin blandt andet for sine leverrensende egenskaber.</p> <p data-mce-fragment="1">Bladene bruges i Asien i gryderetter og supper eller til at lave te af.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Goji vokser vildt i Asien og er siden indført i Danmark også begyndt at sprede sig naturligt her. Planten er en løvfældende busk, som normalt bliver 80-200 cm høj.</p> <p data-mce-fragment="1">Planten er meget let at passe og hårdfør over for både salt og vind. Trives godt i både sol og halvskygge, det er en tilpasningsdygtig plante!</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Frøene sås indendørs i januar-marts i fugtig såjord eller udendørs i potter eller på friland maj-september. Optimal spiringstemperatur ligger omkring 20-25 <span data-mce-fragment="1">ºC</span>. Det kan tage 3-4 måneder, før planterne er klar til udplantning, så det anbefales at så tidligt på året. Så har du gode chancer for at høste allerede samme år.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol/halvskygge<br data-mce-fragment="1">Højde: op til 3 meter (ofte omkring 2 m)<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 10-30 dage<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4<br></p>

<p>Dyrk hele goji-trioen - gul, rød &amp; sort - hjemme hos dig. Rabat ved bestilling af alle tre!<br></p> <p>Gojibær er en rig kilde til vitaminer og proteiner. De fleste kender til røde gojibær, mens gule og sorte gojibær er en forholdsvis uudforsket sundhedskilde i Vesten. I gamle samfund har planten længe været brugt til forskellige formål.</p> <p>Goji er en letplejet busk, som er hårdfør udendørs i Danmark og kan vokse i de fleste jordtyper.</p> <p>I alt 70 frø af 3 sorter:</p> <p>10 frø Gul Goji <br>30 frø (Rød) Goji <br>30 frø Sort Goji </p> <p>Læs mere om de respektive sorter her:<br></p> <ul> <li><a title="Goji (Lycium barbarum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/gojibar-bocktorne-lycium-chinense" target="_blank"><span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;"><strong>Goji (<em>Lycium barbarum</em>)</strong></span></a></li> <li><a title="Gul Goji (Lycium barbarum)" href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gul-goji-lycium-barbarum" target="_blank"><span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;"><strong><span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;">Gul Goji (<em style="color: #4e991d;">Lycium barbarum</em><span style="color: #4e991d;" color="#4e991d">)</span></span></strong></span></a></li> <li><a title="Svart Goji (Lycium ruthenicum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-goji-lycium-ruthenicum" target="_blank"><span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;"><strong>Sort Goji (<em>Lycium ruthenicum</em>)</strong></span></a></li> </ul>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (50 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Sort morbær, Sort morbærtræ<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Morus nigra<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Moraceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"></span><span data-mce-fragment="1">Morbærtræer er en af vores ældste kulturplanter. Det sorte morbærtræ stammer, ligesom den hvide variant, </span><a href="https://tradgardsdags.nu/products/vitt-mullbar-morus-alba" title="Vitt mullbär (Morus alba)" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/products/vitt-mullbar-morus-alba" target="_blank"><strong data-mce-fragment="1"><span style="color: #4e991d;" data-mce-fragment="1" data-mce-style="color: #4e991d;">Morus alba</span></strong></a><span data-mce-fragment="1">, fra Vestasien – men det sorte morbærtræ kom til Europa et par hundrede år før det hvide. De første fund, der viser kendskab til det sorte morbærtræ, er allerede omkring 300 f.Kr. Det kan være, at Morus nigra stammer lidt længere mod sydvest (tættere på Europa) i Vestasien end slægtingen Morus alba, og derfor har Morus nigra også en lidt dårligere hårdførhed i kølige klimaer end slægtingen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Traditionelt blev det sorte morbær brugt til at fremstille vin og kosmetik – takket være dets høje koncentration af antocyaniner, som giver bæret dets dybt mørke farve. Men bærrene blev også dyrket til frisk konsum.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">I modsætning til det hvide morbærtræs frugter, som kan variere i farve, er det sorte morbærtræs frugter altid sorte ved modenhed. Det sorte morbær er også mere syrligt.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene er rige på antioxidanter og menes, ligesom te på morbærblade, at kunne bidrage til at balancere blodsukkerniveauet. Dette skyldes <span data-mce-fragment="1">indholdet af stoffet MFE, som stabiliserer blodsukkerniveauet og dermed dæmper kroppens sukkertrang. Derfor er morbær et almindeligt alternativ for dem, der ønsker at slippe af med sukkertrangen.</span></p> <p data-mce-fragment="1">På grund af bærrenes usædvanligt høje næringsindhold anses morbær, ligesom <a href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" title="Goji (Lycium barbarum)" data-mce-fragment="1" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/collections/froavdelning/products/gojibar-bocktorne-lycium-barbarum" target="_blank"><strong data-mce-fragment="1"><span style="color: #4e991d;" data-mce-fragment="1" data-mce-style="color: #4e991d;">gojibær</span></strong></a>, for at være en såkaldt "supermad".</p> <p data-mce-fragment="1">Udover morbærvin kan man også lave saft og syltetøj af bærrene.<br></p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>Af bladene kan man brygge</span><span> sundt te, som historisk er blevet drukket i Kina og som på det seneste er blevet populært igen i Asien.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Tåler temperaturer ned til -25<span data-mce-fragment="1">°</span><span data-mce-fragment="1">C</span>. Træet kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst i lette, næringsrige jorde. Tåler blæsende kystklima, men optimal vækst opnås i varme, læbeskyttede steder.</p> <p data-mce-fragment="1">Egner sig godt som espaliertræ, da grenene er let bøjelige.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbærtræer egner sig også godt i skovhaver, da det er en populær værtplante for mange organismer og giver gentagne høst uden større pasning samt beskytter planter i de nederste lag.</p> <p data-mce-fragment="1">Morbær er selvbestøvende, hvilket betyder, at der kun skal ét træ til at bære frugt.</p> <p data-mce-fragment="1">Beskær om vinteren, når træet er i dvale, for at undgå, at træet "bløder" for meget, hvilket ellers er en almindelig egenskab ved morbærplanter.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene modnes løbende fra midt på sommeren til tidlig efterår.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"></strong>Bærrene høstes, når farven skifter fra rød til kulsort. Et tip er at plukke bærrene med en nål for at undgå, at de bliver mast mellem fingrene.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Morbærfrø spirer bedst, hvis de får en kuldeperiode på 2-3 måneder. For at fremkalde dette, bland frøene med en lille mængde sand/tørv/såjord og læg dem i en plastikpose i køleskabet i den nævnte periode. Tjek jævnligt, om nogle frø er begyndt at spire i posen. Når kuldeperioden er overstået, spred forsigtigt indholdet af posen ud i en potte med jord.</p> <p data-mce-fragment="1"><span>Alternativt kan man så udendørs </span><span>i februar i et glastaget såbed eller drivhus.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Det tager normalt 2-4 uger, før frøene spirer. Nogle frø kan dog have brug for yderligere 12 måneder, før de spirer.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 5-10 m<br data-mce-fragment="1">Spiretid: 1-12 måneder<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p>FRØ (10 stk./pose)</p> <div title="Side 2" class="page"> <div class="section"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> Noni, Indisk Mullbær, Indisk Svovltræ </span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"> Morinda citrifolia </span><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong><span data-mce-fragment="1"> Rubiaceae</span><span data-mce-fragment="1"> </span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p>Noni-træet er især kendt som lægeplante. Planten stammer fra Sydøstasien, men er spredt over Stillehavsområdet via gamle polynesiske søfarere.</p> <p>Forskellige dele af planten, såsom frugt, blade, rødder og rodstokke, har været brugt i traditionel polynesisk medicin i over 2000 år. Frugten er også rig på antioxidanter og anses for at styrke immunforsvaret.</p> <p>Noni-juice er et populært produkt på markedet takket være dets anerkendte sundhedseffekter.</p> <p>Frugten har en meget mild smag, før den er fuldt moden, og spises i Asien og Polynesien enten rå sammen med salt, som tilsætning i salater eller tilberedt i forskellige karryretter. Også bladene tilsættes i forskellige karryretter tilberedt med kokosmælk. Ristede frø kan spises som de er. Man kan også presse friske frø for at udvinde olie.</p> <p>Under tider med sult spises Nonis forskellige plantedele ofte som basisføde, da den vokser frodigt i sit naturlige miljø. Af denne grund kaldes Noni nogle gange for "sultføde".</p> <div class="page" title="Side 2"> <div class="section"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Naturlige farvestoffer udvindes også fra planten. Barken fra stammen bruges på Java til at lave såkaldt batik. På Hawaii bruges gule farvestoffer fra roden til at farve tøj.</p> <p><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p>Brug en veldrænet og muldrig jord. Gød gerne med kompost.</p> </div> </div> </div> </div> </div> <div class="column"> <p data-mce-fragment="1">Tåler at vokse både i sol og halvskygge.</p> <p data-mce-fragment="1">Tørketålende når planten er godt rodfæstet.</p> <p data-mce-fragment="1">Dyrkes som "spiselig hæk" i sit naturlige miljø.</p> <p data-mce-fragment="1">Høst frugterne, når de er bløde og hvide.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Læg frøene i blød i 1 døgn på forhånd. Så i fugtig jord og dæk gerne såningen med plastik med små lufthuller for at holde jævn fugtighed.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong><br data-mce-fragment="1"></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækstforhold: sol / halvskygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 3-6 meter<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 4-6 uger</p> </div> </div> </div> </div>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (15 stk./pose)</p> <div data-mce-fragment="1" class="page" title="Side 2"> <div data-mce-fragment="1" class="section"> <div data-mce-fragment="1" class="layoutArea"> <div data-mce-fragment="1" class="column"> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> Papaya ‘HOLLAND’ </span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn: </strong><em>C</em><em data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">arica papaya <br></span></em><strong data-mce-fragment="1">Familie: </strong>C<span data-mce-fragment="1">aricaceae</span><span data-mce-fragment="1"> </span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Papayavarianten 'HOLLAND' er kendt som en af de bedste og sødeste slags papaya. Den har et rødt, saftigt frugtkød indeni og en mild, afbalanceret smag</p> <meta charset="utf-8"> <meta charset="utf-8"> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Papaya er en frugt, der stammer fra Mellemamerika og Caribien. Den har en sød og frugtagtig smag samt en blød og saftig konsistens. Papaya vokser normalt i varme klimaer og er en af de mest dyrkede frugter i tropiske lande. Papaya har en unik smag, der minder om en blanding af melon og passionsfrugt.</span></p> <meta charset="utf-8"> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Papaya spises oftest som en frugtsalat eller som en del af smoothies og frugtsafter. Man kan også lave salat ved at rive de grønne umodne frugter, ligesom gulerødder. Papayafrugten indeholder også høje niveauer af C-vitamin, folat og antioxidantet betacaroten.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Papayatræet har en næsten karse-lignende duft, som findes i næsten alle plantedele – blade, stamme, frugtskal og frø samt de umodne frugter. Man kunne næsten tro, det er en stor karseplante med frugt. Dog mærkes smagen ikke i de fuldmodne frugter.</span></p> <p>Papaya og dens plantedele har længe været brugt i traditionel medicin til mange forskellige formål. Frø fra papaya er bl.a. blevet brugt ved fordøjelsesproblemer, og saften fra træet er blevet brugt til at behandle parasitinfektioner takket være sine antiparasitiske egenskaber. Saften fra papaya er også blevet brugt som et bedøvelsesmiddel (anæstetikum).</p> <div data-mce-fragment="1" title="Side 2" class="page"> <div data-mce-fragment="1" class="section"> <div data-mce-fragment="1" class="layoutArea"> <div data-mce-fragment="1" class="column"> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong> </p> <p data-mce-fragment="1">Papayatræet er et af de hurtigst voksende frugttræer i sit naturlige tropiske miljø, hvor det bærer frugt allerede 4-6 måneder efter såning. Papayatræet trives bedst i varme, fugtige omgivelser.</p> <p data-mce-fragment="1">I Danmark er klimaet ikke lige så gunstigt, men ved dyrkning i drivhus og takket være papayaens hurtige vækst er det sandsynligvis den letteste tropiske frugt at høste inden for en kort periode på 1-2 år.</p> <meta charset="utf-8"> <p data-mce-fragment="1"><span>Brug en veldrænet jord med et højt indhold af organisk materiale. Giv rigeligt med vand under frugtdannelse. Naturgødning anbefales allerede 4-6 uger efter, at frøet er spiret.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p>Frøene er lette at så og vokser hurtigt. Placer frøene i jorden med spidsen nedad og dæk dem med et tyndt lag jord.</p> <p>Vand regelmæssigt og hold jorden fugtig, men ikke våd.</p> <strong>Egenskaber:</strong> </div> <div data-mce-fragment="1" class="column"> <strong></strong><br> </div> <div data-mce-fragment="1" class="column">Levetid: Flerårig</div> </div> </div> </div> </div> <div data-mce-fragment="1" class="column"> <p data-mce-fragment="1">Vækstforhold: fuld sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 2-10 meter<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 2-6 uger</p> </div> </div> </div> </div>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (10 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Blomsterkornel, Kinesisk Blomsterkornel<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Cornus kousa var. chinensis<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Cornaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Blomsterkornel er et tætvoksende lille busktræ, der stammer fra Nordøstasien. Om foråret danner det mange klare hvide blomster, som lyser op i skyggefulde områder i haven. I slutningen af sommeren danner træet mærkelige rosenrøde spiselige frugter på 2-3 cm i diameter.</p> <p data-mce-fragment="1">Disse frugter kan bruges til at lave syltetøj eller tærte. I Asien laver man juice af dem og fermenterer dem til vin.</p> <p data-mce-fragment="1">Barken på tykkere stammer skaller af og skaber et smukt mønster af varierede farver.</p> <p data-mce-fragment="1">Også bladene på træet får en smuk klar rød/orange farve om efteråret.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Blomsterkornel er et løvfældende træ, der trives godt i det meste af Danmark. Træet er relativt langlivet (50-150 år) og er hårdført over for køligt klima.</p> <p data-mce-fragment="1">I modsætning til mange planter trives blomsterkornel godt i skyggefulde steder. Det bør også gerne være læ for vinden. Står træet i direkte sol, har det en tendens til at producere flere frugter, men af mindre størrelse.</p> <p data-mce-fragment="1">Et optimalt voksested for blomsterkornel er under et eller flere højere løvfældende træer - som giver skygge og tilfører organisk materiale til jorden - omgivet af yderligere bevoksning i forskellige lag. Dette bidrager til det fugtige, læfyldte og halvskyggefulde miljø, som blomsterkornel trives bedst i. Træets klare blomstring kan desuden lyse op i en ellers skyggefuld "lyng". Blomsterkornel har lave plejebehov og giver store tilbagevendende høst hvert år.<br></p> <p data-mce-fragment="1">Af ovennævnte grunde er blomsterkornel et fremragende træ at have i en madskov. Har du ikke sådan et sted på din dyrkningsplads, fungerer et voksested med morgensol og eftermiddagsskygge også godt.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Disse frø spirer bedst, hvis de får en kuldeperiode på 3-4 måneder. Men først bør frøene lægges i blød i varmt vand i 1-2 døgn.</p> <p data-mce-fragment="1">Bland derefter frøene med en lille mængde sand/tørv/såjord og læg dem i en plastikpose i køleskabet i den nævnte periode. Tjek jævnligt, om nogle frø er begyndt at spire i posen. Når kuldeperioden er overstået, spredes indholdet forsigtigt ud i en potte med jord. Med denne metode kan spiring tage et par måneder.</p> <p data-mce-fragment="1">Alternativt kan man så udendørs om efteråret og beskytte såningen mod fugle eller andre dyr, der kan forstyrre den. Med denne metode spirer frøene om foråret.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Voksested: skygge/halvskygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-3 m<br data-mce-fragment="1">Spiretid: 1-12 måneder<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-3</p>

<p>FRØ (10 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> Hvid Roselle, Hvid Rosellehibiscus, Hvid Syre</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"> Hibiscus sabdariffa</span><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong><span data-mce-fragment="1"> </span><span data-mce-fragment="1">Malvaceae</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">I modsætning til den mere almindeligt kendte røde rosellehibiscus har den hvide rosellehibiscus grøn-hvide bægerblade (det man normalt kalder "frugten" hos rosellehibiscus) mere dybt gule blomster og grøn stængel. Frugterne er også mindre hos hvid roselle, men det samlede udbytte er dog højere end fra almindelig rød roselle.</p> <p data-mce-fragment="1">Frugterne og bladene bruges på samme måde som frugt og blade fra almindelig roselle - saften bliver dog gennemsigtig / ravfarvet i stedet for den almindelige roselles dybt røde farve.</p> <p data-mce-fragment="1"><em>Hibiscus sabdariffa</em> stammer fra Afrika og spredtes derfra til Asien og Caribien.</p> <p data-mce-fragment="1">Bruges mest populært til at lave saft (Agua de Jamaica) af de friske bægerblade, men man kan også lade dem tørre for at lave hibiscus-te.<span data-mce-fragment="1"> </span><meta charset="utf-8">Tørrede bægerblade bruges også som smagsgiver i Gin. De friske blade kan også bruges som et syrligt tilskud i salater eller i supper af asiatisk karakter.</p> <p data-mce-fragment="1">I Asien bliver bladene ofte friturestegt, lavet til suppe eller brugt til at tilberede retter med f.eks. fisk, kylling og oksekød.</p> <p data-mce-fragment="1">Roselle bruges også ofte for sine helbredsstyrkende egenskaber.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Roselle trives i lyse steder. Dyrk indendørs i et lyst vindue og flyt gerne ud om sommeren. Alternativt, så frøene direkte på friland, når risikoen for frost er ovre.<br data-mce-fragment="1"></p> <p data-mce-fragment="1">Roselle dyrkes kommercielt som enårig. I naturen er planten dog flerårig, og det kan den også blive ved hjemmeavl. Overvintring på et lyst sted er en forudsætning for flerårighed i Danmark. Den vokser til et lille træ / høj busk.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Læg frøene i blød i 1 døgn forud. Så i fugtig jord og dæk gerne med plastik med små huller for at bevare fugtigheden. Optimal temperatur for hurtig spiring er mellem 25-30<span data-mce-fragment="1"> </span><span data-mce-fragment="1">ºC</span>, men frøene spirer også ved 20+<span data-mce-fragment="1"> </span><span data-mce-fragment="1">ºC</span>. Brug eventuelt en varmemåtte for bedre spireforhold.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong><br data-mce-fragment="1"></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: op til 2 meter<br data-mce-fragment="1">Spiretid: 7-30 dage</p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (20 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Trivialnavn:</strong> Japansk Rosintræ, Orientalsk Rosintræ, Raisin Tree, Chi-Chao Li<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Hovenia dulcis</em><em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Rhamnaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Det japanske Russintræ er et hårdført træ, der findes i Asien, fra det østlige Kina og Korea til Himalaya, hvor det vokser i højder op til 2.000 m.o.h.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">De kødfulde, søde og velduftende frugter spises rå eller tilberedte. Når frugterne tørres, får de både en smag og et udseende, der minder om rosiner.  </span><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;"></span></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Et ekstrakt lavet af frø, grene og unge blade kan spises som honning og bruges også til at lave vin og slik (Facciola, S.).</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Frøene indeholder ca. 15 % protein og 7,8 % fedt (Duke. J. A. &amp; Ayensu. E. S.).</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Russintræet har længe været brugt i traditionelle kinesiske, koreanske og japanske mediciner til behandling af en række forskellige lidelser, herunder tømmermænd (Hyun TK et al.). Frugterne fra Russintræet nævnes allerede i <em>materia medica</em> fra Tang-dynastiet i 600-tallet.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Moderne forskning bekræfter, at flavanonolen ampelopsin / dihydromyricetin (DHM), som findes i planter fra slægterne <em>Ampelopsis</em> og <em>Cercidiphyllum</em>, kan mindske symptomer på alkoholforgiftning og abstinenser (Reich L.). </span></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Ekstrakt af <em>Hovenia dulcis</em> findes kommercielt tilgængeligt og markedsføres som en kur mod eftervirkninger af overdreven alkoholindtagelse.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Træet er traditionelt kendt for sine sundhedsmæssige fordele ved indtagelse som te.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;"><span>Træet fra Russintræet er hårdt og egner sig godt til møbelproduktion.</span></span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Trives godt i veldrænet, sandet lerjord i solrigt og varmt område. Beskyttes gerne mod frost de første år, derefter tåler træet ned til -15°C. Hvis træet derimod langsomt får lov til at hærde mod kulden, kan vævet modne (forhærde), og træet kan da være hårdført helt ned til -25°C (Huxley. A.).</p> <p data-mce-fragment="1">Undgå kompakte og våde jorder.</p> <p data-mce-fragment="1">Træet anses for at være hurtigtvoksende og bliver som regel ikke mere end 5-6 meter højt i vores klima. I andre dele af verden kan det nå højder op til hele 30 meter.</p> <p data-mce-fragment="1">Kan toppes for at holdes som en busk eller få lov til at vokse for at blive mere naturligt træformet. </p> <p data-mce-fragment="1">Russintræet er tørketålende, men kvaliteten af frugten kan mærkbart påvirkes, hvis vandtilførslen ikke er god. Vanding 2-3 gange om ugen anbefales i forår og sommer. </p> <p data-mce-fragment="1">Frugterne modner som regel sent på sæsonen, omkring oktober måned. Frugterne høstes, når de er tørret på træet, så der er ikke behov for manuel tørring af frugterne.</p> <p data-mce-fragment="1">Russintræet er selvbestøvende og producerer rigeligt med frugt i moden alder.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p>OBS! Disse frø har ligget i stratificering (kuldeperiode) og kan derfor sås direkte efter modtagelse.</p> <p data-mce-fragment="1">Frøene sås i fugtig såjord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold såningen fugtig.</p> <p data-mce-fragment="1">For nogle frø kan spiring ske så sent som et år efter, altså endnu en kuldeperiode senere. </p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækstforhold: sol / let skygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 4-30 m<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 1-12 måned(er)<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4<br></p>

<p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">FRØ (15 stk./pose)</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><strong>Almindeligt navn:</strong> Johannesbrød, også kaldet Carob<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Ceratonia siliqua<br></em><strong>Familie:</strong> Fabaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Johannesbrød er en stedsegrøn kulturplante med en lang historie af forskellige anvendelsesområder. Allerede for tusinder af år siden blev Carob – som de tørrede bønnebælge kaldes – brugt som modvægt ved vejning af guld og ædelstene. Kernerne (frøene) inde i bælgene vejede nemlig altid 0,2 gram, og det er derfra målet <i data-mce-fragment="1">carat</i> stammer.</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Carob har også været brugt som medicin mod hoste og blev tidligere solgt som slik på apoteker. Bælgene har et naturligt sukkerindhold på 30-50 %, og det menes at være en af grundene til, at de blev spist som snack i det romerske rige. </span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Et kendt anvendelsesområde i dag er som erstatning for kakao, i ristet og formalet form. I modsætning til kakao er carob fri for bl.a. koffein og teobromin.</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Et andet almindeligt anvendelsesområde i dag er det såkaldte <em>frugtkernemel</em>, som udvindes fra frøene. <meta charset="utf-8"> <span data-mce-fragment="1">Frugtkernemel</span> er et fortykningsmiddel, der bruges i forskellige fødevarer, blandt andet is og crème fraîche.</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Carob indeholder mange forskellige vitaminer, f.eks. vitamin A og B2, og har en smag, der minder om karamel.</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Carobtræet fikserer kvælstof optaget fra luftlommer i jorden via knolde, der sidder på rødderne. Dette kvælstof bruges til træets egen vækst og beriger som følge også resten af vækststedet. </span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Dyrkning:</span></strong><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;"></span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; box-sizing: border-box; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; orphans: 2; text-align: start; widows: 2; -webkit-text-stroke-width: 0px; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial; word-spacing: 0px; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">I sit naturlige miljø omkring Middelhavet bliver træet 10–15 meter højt og får bælge op til 25 cm lange. I Sverige dyrkes det bedst i potte, som flyttes ud i sommerhalvåret og overvintres køligt. Da træet tåler frost ned til ca. -8 ºC</span> før det tager skade, er det teoretisk muligt at have det som udendørstræ på gunstige steder i Sverige. Men det er et eksperiment i sig selv og anbefales kun at prøves, når træet er vokset til.</p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Johannesbrød er desuden tørketålende og trives i veldrænet/stenet jord på solrige steder. Undgå fugtige miljøer og tunge lerjorde. Vand, når jorden er tørret ud, og tilsæt næring i sommerhalvåret, hvis det ønskes.</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Omplantning til større potte bør helst ske, inden pæleroden (den tykkeste hovedrod) er vokset ned til bunden. Som med alle planter betyder et begrænset rum til vækst af pæleroden et betydeligt fald i væksten af hele planten.</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Johannesbrødtræer, der vokser i deres naturlige miljø omkring Middelhavet, er højtydende træer, som kan give hele 400 kg bælge hvert år.</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><b data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Såning:</span></b></p> <p data-mce-fragment="1" style="background: white; margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><span data-mce-fragment="1" style="color: #3e3e3e;">Læg frøene i blød i lunkent vand i 3 dage før såning. Så i såjord. Dæk med 2 cm jord. Hold såningen fugtig. Spiringstiden er ca. 2-5 uger, og den optimale spiringstemperatur er 22-26 ºC.</span></p> <p data-mce-fragment="1" style="margin: 0cm 0cm 15.0pt 0cm;"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1" style="margin: 0cm; box-sizing: border-box;">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1" style="box-sizing: border-box;">Vækstforhold: sol <br data-mce-fragment="1">Højde: op til 15 m<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 2-5 uger<br></p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (20 stk./pose)</p> <div class="page" title="Side 2" data-mce-fragment="1"> <div class="section" data-mce-fragment="1"> <div class="layoutArea" data-mce-fragment="1"> <div class="column" data-mce-fragment="1"> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1>Almindeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> Guava, Guajava, Guayava, Gul Guava</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"> Psidium guajava</span><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong><span data-mce-fragment="1"> Myrtaceae</span><span data-mce-fragment="1"> </span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Væksthistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>Guava er et tropisk frugttræ, der oprindeligt stammer fra Mellem- og Sydamerika. Sorten 'Ki Nok' er en variant, der er opstået i Sydøstasien med rigelig produktion af mindre frugter, ca. 6-7 cm i diameter. Frugtens yderste skal skifter fra grøn til gul ved modning, ligesom frugtkødet. Frugterne kan også spises, når de er grønne, og har da en mere sprød konsistens – i Asien dyppes de grønne frugtskiver i en blanding af sukker, salt og chili – overraskende velsmagende.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span>Det fascinerende ved guavafrugten er, at den har to forskellige "lag" med forskellige smage. Det yderste lag (inklusive skal og et par centimeter ind) smager let "nåletræsagtigt", mens det inderste lag smager tropisk og sødt. Smagen kan beskrives som en blanding af pære, mango og jordbær for dem, der ikke har smagt guava før. Det yderste lag, inklusive smagen, bliver tyndere, efterhånden som frugten modnes.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span>Træet kan vokse op til 10 meter højt.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span>Guava er en rig kilde til C-vitamin og andre antioxidanter. Frugterne spises oftest friske eller bruges til at lave saft, syltetøj og gelé.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span>Fra bladene udvindes en gråsort farve, som bruges til naturlig farvning af blandt andet silke.</span></p> <p data-mce-fragment="1>Barken på et guavatræ har et glat, plettet udseende, hvor dele af barken skaller af på forskellige tidspunkter og steder. Det skaber et smukt mønster og bidrager til et yderst dekorativt udseende i haven.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>En anden smuk egenskab ved guavatræet er dets blomster, som er store, hvide og velduftende. Disse blomster tiltrækker både insekter og fugle, hvilket kan være med til at skabe liv i haven.</span></p> <div title="Side 2" class="page" data-mce-fragment="1"> <div class="section" data-mce-fragment="1"> <div class="layoutArea" data-mce-fragment="1"> <div class="column" data-mce-fragment="1"> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p>Guava er en hårdfør og letdyrkelig plante, som kan dyrkes i mange slags jord. Den foretrækker dog en veldrænet, sandet jord med en pH-værdi mellem 6 og 7. Guava trives bedst i et varmt klima med høje temperaturer og høj luftfugtighed, men tåler også lavere temperaturer ned til frostgrænsen. Dyrkning i drivhus er derfor at foretrække, alternativt frostfri overvintning.</p> <p>Plantepladsen er vigtig for guava; træet trives bedst i fuld sol eller halvskygge. Men det er vigtigt at sørge for, at træet ikke får for meget direkte sollys i de varmeste timer på dagen, da det ellers kan skade blade og frugt.</p> <p>Guava er tørketålende og kan klare lange perioder uden vand. Men for bedst frugtudbytte bør jorden holdes fugtig og gødes regelmæssigt med en afbalanceret gødning. Det er også vigtigt at beskære træet regelmæssigt for at kontrollere størrelsen og fremme frugtproduktionen.</p> <p>Høsttiden varierer afhængigt af dyrkningsforholdene, men guavatræer er normalt klar til høst efter 2-3 år fra plantning. Det kan dog tage op til fem år for nogle træer at begynde at bære frugt. Frugtperioden er mellem juni og oktober.</p> <p><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p>Guavafrø forspires bedst i potte.</p> </div> </div> </div> </div> </div> <div class="column" data-mce-fragment="1"> <p>Placer frøene på fugtig såjord og dæk dem med et tyndt lag jord. Hold jorden fugtig og placer potten et varmt, solrigt sted. Dæk potten med en plastikpose eller en glasklokke for at skabe et mini-drivhus.</p> <p>Spiring tager normalt mellem to og seks uger. Når planterne er store nok til at håndteres, plantes de om i større potter eller i jorden i drivhuset.</p> <p>Det er vigtigt at sørge for, at planterne ikke tørrer ud i den første vækstperiode, men undgå samtidig overvanding, da det kan forårsage råd og dræbe planterne. Guavatræet er kendt for at være en hårdfør plante, men det er vigtigt at passe godt på såningen for at opnå effektiv spiring.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong><br data-mce-fragment="1"></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækstforhold: sol / halvskygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 3-10 meter<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 2-6 uger</p> </div> </div> </div> </div>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (10 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Gul Goji, Gult Gojibær, Gul Bukkeblad <strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"> Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Lycium barbarum</em><em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"> </em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Natskyggefamilien</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Gult Gojibær hører til samme slægt som det <a title="Goji (Lycium chinense)" href="https://tradgardsdags.nu/products/gojibar-bocktorne-lycium-chinense" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>røde</strong></span></a> og det <a title="Svart Goji (Lycium ruthenicum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-goji-lycium-ruthenicum" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>sorte gojibær</strong></span></a> og er ligesom sine slægtninge et næringsrigt bær, især med vitaminer og proteiner. I modsætning til det røde gojibær indeholder gule gojibær ingen bitre stoffer og har også et lavere sukkerindhold.</p> <p data-mce-fragment="1">Gule gojibær kan spises rå som de er, bruges i salater eller tørres for at tilsættes i mysli eller bagværk. Man kan også ganske enkelt lave drik af dem, ligesom sorte gojibær.</p> <p data-mce-fragment="1">Både gule og sorte gojibær er forholdsvis sjældne i Danmark endnu, så her er chancen for at have noget usædvanligt og sundt i dyrkningen!</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Gul Goji er en hårdfør busk, der tåler mange frostgrader og er derfor egnet til udendørs dyrkning i Danmark, enten i potte eller på friland. Busken trives godt i både sand-, lerjord og alt derimellem, så længe jorden er veldrænet. Den foretrækker solrige steder og er forholdsvis modstandsdygtig over for tørke, vind og salt.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken har også et kraftigt rodsystem, som binder jorden godt. Dens robuste egenskaber gør den til en effektiv plante i kystnære områder med meget vind.</p> <p data-mce-fragment="1">Gul Goji er en taknemmelig plante, som ikke kræver meget pasning.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken bliver 1-3 meter høj. Buskens vækstmåde gør den velegnet til at binde op på snore langs en væg for at vokse som vægklæder. Uanset om den vokser mod en væg eller ej, giv den noget at klatre på eller vokse op ad, så vokser busken hurtigere.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Frøene sås i fugtig såjord. Dæk med et tyndt lag jord. Hold såningen fugtig.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1"> Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1"> Højde: 1-3 m<br data-mce-fragment="1"> Spiringstid: 1-3 uger<br data-mce-fragment="1"> Vækstzone: 1-6</p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (30 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Gyldent Himalaya-brombær, Golden Evergreen Raspberry, Yellow Himalayan Raspberry, Ainselu<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Rubus ellipticus</em><em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Rosaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Det Gyldne Himalaya-brombær stammer fra Himalaya-bjergkæden i Tibet og Nepal, men vokser også vildt i høje højder på sydligere breddegrader som f.eks. Sri Lanka og Sydøstasien.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene har en sød smag med en behagelig syrlighed.</p> <p data-mce-fragment="1">Nepalesiske bønder dyrker og høster det Gyldne Himalaya-brombær for derefter at gære bærrene og fremstille en lokal frugtvinsdrik.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene har historisk set været brugt både som føde og til medicinske formål.</p> <p data-mce-fragment="1">Videnskabelige undersøgelser har afsløret et rigt indhold af makronæringsstoffer, mikronæringsstoffer og forskellige mineraler i bæret (<span style="text-decoration: underline;"><span style="color: #000000;"><a rel="noopener" title="Yellow Himalayan Raspberry (Rubus ellipticus Sm.): Ethnomedicinal, Nutraceutical, and Pharmacological Aspects" href="https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10458938/" style="color: #000000; text-decoration: underline;" target="_blank">Lamichhane A, Lamichhane G et al.</a></span></span>). Desuden har det Gyldne Himalaya-brombær vist sig at være rigt på andre gavnlige stoffer, herunder polyfenoler, flavonoider, antocyaniner, tanniner og terpenoider.</p> <p data-mce-fragment="1">I lokale samfund, hvor brombæret vokser vildt, spises bærrene stadig som i gamle dage. Bærrene sælges på lokale markeder i Himalaya-området (Manandhar. N. P.).</p> <p data-mce-fragment="1">Den indre bark værdsættes som en medicinsk urt i traditionel tibetansk medicin.</p> <p data-mce-fragment="1">I skovhave-sammenhænge dyrkes planten traditionelt som levende hegn i det nordvestlige Himalaya, hvor den hjælper med at holde kvæg og andre dyr ude; markerer jordgrænser; samtidig med at den giver en række medicinske og spiselige anvendelser (Pankaj Sharma &amp; Usha Devi). Planten er også nyttig til forebyggelse af jorderosion og til andre jordplejeformål (Manandhar. N. P.).</p> <p data-mce-fragment="1">Denne art bruges også i brombærforædlingsprogrammer, hvor den krydses med visse sorter for at tilføre modstandsdygtighed mod sygdomme og forbedre tilpasningsevnen til varmere klimaer (Janick, J. &amp; J. N. Moore).</p> <p data-mce-fragment="1">Fra bærrene kan man (overraskende nok) udvinde et <em>blålilla</em> farvestof, som kan bruges til naturlig farvning (Grae. I.).</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Det Gyldne Himalaya-brombær er en stedsegrøn busk i sit naturlige miljø - muligvis også i de mildeste dele af vores land. Busken producerer en klase af kraftige, tornede, oprette stængler fra en træagtig grundstamme. Busken bliver normalt 1-3 m høj, nogle gange op til 4,5 m.</p> <p data-mce-fragment="1">Letdyrkelig plante, som trives bedst i veldrænet lerjord. God modstandsdygtighed over for frost, præcis hårdførhed er svær at fastslå på grund af dens sjældenhed i kommerciel dyrkning, men tilfælde af hårdførhed ned til -20ºC er rapporteret (<span style="text-decoration: underline; color: #000000;"><a style="color: #000000;" rel="noopener" title="Variability in Vegetative Characters and Yield Attributes of Raspberry (Rubus spp.) in Uttarakhand Himalayas" href="https://doi.org/10.1080/15538362.2013.817774" target="_blank">A. K. Trivedi</a></span>).</p> <p data-mce-fragment="1">Mere skyggetålende end mange andre arter i brombærslægten (Rubus sp.). Det bedste sted for størst mulig frugtsætning er dog solrigt.</p> <p data-mce-fragment="1">Årlig høst fra vilde eksemplarer i Himalaya er ca. 750 g fra en busk, der dækker et areal på 2,5 m² (Parmar. C. and Kaushal. M.K.).</p> <p data-mce-fragment="1">Busken er selvbestøvende og bestøves af insekter. Nye stængler dannes hvert år fra den flerårige grundstamme, disse stængler bærer frugt i deres andet år og visner derefter for at blive erstattet af sidste års frugtbærende stængler det følgende år.</p> <p data-mce-fragment="1">Rodknolde indsamlet fra planter i Java viste kvælstoffikserende aktivitet og antages at kunne fikse deres eget kvælstof ligesom de fleste planter i ærteblomstfamilien - Fabaceae (M. J. Van Steeniis-Kruseman).</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p>OBS! Disse frø har været i stratificering (koldperiode) og kan derfor sås direkte efter modtagelse.</p> <p data-mce-fragment="1">Frøene sås i fugtig såjord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold såbedet fugtigt.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-4 m<br data-mce-fragment="1">Spiretid: 1-3 uger<br><a href="https://tradgardsdags.nu/pages/vaxtzoner-svenska-usda-europa" title="Växtzoner - svenska zoner &amp; USDA-zoner i Sverige och resten av Världen" rel="noopener" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">USDA-zone</span></strong></a>: 7-10<br data-mce-fragment="1">Vækstzone (omtrentlig oversættelse): 1-3<br></p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (6 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Himalaya Kirsebærprinsepia, Himalayan Cherry Prinsepia, Kinesisk Prinsepia, Himalaya Vild Kirsebær<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Prinsepia utilis</em><em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Rosaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Den Himalaya Kirsebærprinsepia er en hårdfør busk med spiselige bær, som er meget værdsat og ofte spises som snack af folk i buskens hjemegn. Busken værdsættes ofte for sin evne til at klare sig under lavere temperaturer.</p> <p data-mce-fragment="1">Oprindelsen spores til Himalaya og Manchuriet.</p> <p data-mce-fragment="1">Frugterne bruges også ofte til at lave saft, syltetøj, marmelade og andre konserveringer.</p> <p data-mce-fragment="1">Frøene bruges til at fremstille en olie, der anvendes ved madlavning (Fern, K.).</p> <p data-mce-fragment="1">Olie udvundet fra frøene påføres også ved muskelsmerter, som opstår ved fx overanstrengelse (Chopra. R. N. et al.). Olien påføres også panden og tindingerne ved behandling og lindring af forkølelse (Manandhar. N. P.). Frugten bruges i kinesisk medicin.</p> <p data-mce-fragment="1">Frøet indeholder ca. 21 % fedtsyrer (Chopra. R. N. et al.). Udover at være spiseligt kan det også bruges til optænding.</p> <p data-mce-fragment="1">Oljekagen (det, der er tilbage efter at have presset olien ud af frøene) bruges til at vaske tøj (Manandhar. N. P.).</p> <p data-mce-fragment="1">En dybt lilla farve fra frugterne bruges også til at male vinduer og vægge.</p> <p data-mce-fragment="1">Den Himalaya Kirsebærprinsepia dyrkes som hæk i Himalaya. Busken har et omfattende rodsystem og bruges til at forebygge erosion ved at binde jorden.</p> <p data-mce-fragment="1">Den Himalaya Kirsebærprinsepia er også værdsat for sin evne til at tiltrække bestøvere.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span>En tornet busk, som ofte holder sig under 2 meters højde - den kan dog vokse op til 5 m. Ved 5-10 års alderen anses busken for at have nået sin maksimale højde.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span>Trives bedst i en let fugtig, men veldrænet jord. Placer helst på et solrigt, åbent sted med god plads til busken at brede sig. Busken kan blive ca. 2,5 meter bred i voksen alder.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Blomstrer sent vinter og tidligt forår. Efterårsblomster kan give moden frugt det følgende forår.</p> <p data-mce-fragment="1">Den Himalaya Kirsebærprinsepia er selvbestøvende og bestøves af insekter.</p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Frugterne er lilla-brune til dybt mørkeblå til sortlilla, aflange, ca. 8 mm i diameter. De modner om efteråret og klarer sig ofte gennem hele vinteren intakte i deres naturlige miljø.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning:</strong></p> <p>OBS! Disse frø har været i lagring (koldperiode) og kan derfor sås direkte efter modtagelse.</p> <p data-mce-fragment="1">Frøene sås i fugtig såjord. Dæk med et tyndt lag (ca. 1 cm) jord. Hold såningen fugtig. Dæk gerne såningen med plastik med lufthuller, eller så i minidrivhus.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-5 m<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 2-12 uger<br><a href="https://tradgardsdags.nu/pages/vaxtzoner-svenska-usda-europa" title="Vækstzoner - svenske zoner &amp; USDA-zoner i Sverige og resten af verden" rel="noopener" target="_blank"><strong><span style="color: #4e991d;">USDA-zone</span></strong></a>: 6-9<br data-mce-fragment="1">Vækstzone (omtrentlig oversættelse): 1-5<br></p>

<p>FRØ (6 stk./pose) <span style="color: #4e991d;"><a title="Natalplomme Plante 20-40 cm (Carissa macrocarpa)" href="https://tradgardsdags.nu/products/natalplommon-planta-20-40-cm-carissa-macrocarpa" style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong data-mce-fragment="1"><em data-mce-fragment="1">Natalplomme-planter finder du her.</em></strong></a></span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> Natalplomme, Amathungulu, Large Num-Num</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"> Carissa macrocarpa</span></em> (syn. <em>C. </em><i data-mce-fragment="1">grandiflora</i>)<br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong><span data-mce-fragment="1"> Apocynaceae</span><span data-mce-fragment="1"> </span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Væksthistorie & anvendelse:</span></strong> </p> <p>Natalplomme er en fascinerende busk med rødder i subtropiske egne. Det er en busk, der charmerer med sine smukke hvide blomster og lokker med sine røde, saftige frugter. Træet har fået sit danske almindelige navn "Natalplomme" på grund af dets oprindelse i Natal-regionen i Sydafrika.</p> <p><meta charset="utf-8"><span data-mce-fragment="1">Natalplomme</span> er ikke blot en smuk busk, men tilbyder også en række anvendelsesmuligheder. Dens røde frugter er spiselige og har en sød og saftig smag. Disse frugter kan spises direkte eller bruges i syltetøj, marmelade og andre lækre desserter. Derudover anvendes de i traditionel medicin for deres mulige sundhedsfremmende egenskaber.</p> <p>Den interessante busk har også evnen til at bidrage til det omgivende miljø. Dens dybe rødder hjælper med at forbedre jordens struktur og kan hjælpe med at holde erosionsfølsomme områder i skak. Dens blomstring tiltrækker også bestøvende insekter og er et velkomment indslag for biodiversiteten.</p> <p>Natalplomme blomstrer og bærer frugt en stor del af sæsonen. Frugterne er fyldt med C-vitamin.</p> <p>Passer godt til at dyrke som spiselig hæk på solrige og gunstige steder.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p>Natalplomme trives bedst i et varmt og solrigt miljø med god dræning. Den tåler også halvskygge og skyggefulde steder. Det er et forholdsvis hårdført træ og kan overleve kortvarige tørkeperioder. Den tåler også et par minusgrader, så dyrkning <meta charset="utf-8">i jorden med vinterdækning på varmere steder i landet kan fungere. Alternativt kan den flyttes ind om vinteren.</p> <p>Til dyrkning i potte er det vigtigt at bruge en veldrænet jord for at undgå vandstagnation, som kan skade rødderne.</p> <p>Natalplomme er inden for sine naturlige klimazoner en stedsegrøn busk.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1" style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;" data-mce-style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Såning:</strong><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;" data-mce-style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;"> </span><br></p> <p>Så frøene i fugtig jord og dæk med et 1 cm lag jord. Stil lyst og hold såningen fugtig.<br></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber: </strong><br data-mce-fragment="1"></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig <br data-mce-fragment="1">Vækstforhold: sol / halvskygge / skygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-2 m <br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 2-4 uger</p>

<p data-mce-fragment="1">FRØ (5 stk./pose)</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Kanonkugletræ, Ayahuma, Naga Linga<br data-mce-fragment="1"> <strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong> <em>Couroupita guianensis</em><br data-mce-fragment="1"> <strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Lecythidaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Kanonkugletræ, som det kaldes på engelsk, er et mærkeligt træ med tropisk oprindelse. Det vokser ofte i både buddhistiske og hinduistiske templer og har en vis hellig status. Det hinduistiske navn Naga (= slangelignende) kommer af, at blomsten ligner en åben mund på en slange. Det engelske navn Cannonball henviser til træets frugter, som faktisk bliver så store og tunge, at de kan sammenlignes med kanonkugler.</p> <p data-mce-fragment="1">Træet er farvestrålende og bærer i sit naturlige miljø utroligt mange blomster – op til 1000 stykker på en enkelt dag. Blomsterne har en stærk, behagelig duft, som bedst kan beskrives som en blanding af syrener og pæoner. Frugterne har en endnu mere markant, ofte mindre vellugtende duft. Trods dette bruges frugten til spiselige formål.</p> <p data-mce-fragment="1">Traditionelt bruges det hårde frugtskal til at lave redskaber og beholdere. I traditionel medicin anvendes både blade, blomster, frugtkød og bark til at helbrede forskellige lidelser. Træet har været flittigt brugt i flere kulturer rundt om i verden, fra Amazonas regnskovsstammer til det traditionelle Kina.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">I naturen vokser C. guianensis langs floder og i sumpområder. Men det klarer sig også i tørre jorder. Træet trives i solrigt vejr, og unge planter vokser hurtigt under gode forhold. Det kan blive flere titals meter højt i sit oprindelige miljø.</p> <p data-mce-fragment="1">I Danmark må man simpelthen dyrke dette træ i potte, som med fordel kan stilles ud om sommeren. Om vinteren kan det være godt at have en <span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;"><strong><a style="color: #4e991d;" title="Luftfugter" href="https://tradgardsdags.nu/collections/luftfuktighet" data-mce-style="color: #4e991d;" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/collections/luftfuktighet" target="_blank">luftfugter</a></strong></span> i nærheden for at skabe de bedst mulige miljøforhold.</p> <p data-mce-fragment="1">Træet kan formeres ved stiklinger.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Såning</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">Frø fra C. guianensis har normalt kort <span style="color: #000000;" data-mce-style="color: #000000;">holdbarhed</span> og bør sås så hurtigt som muligt. I mellemtiden bør frøene holdes let fugtige. (Frøene leveres af denne grund i let fugtig kokosfiber).</p> <p data-mce-fragment="1">Så ca. 1 cm dybt i fugtig såjord og hold såningen varm og fugtig. Her kan en <span style="color: #4e991d;" data-mce-style="color: #4e991d;"><strong><a style="color: #4e991d;" title="Varmeplade til planter" href="https://tradgardsdags.nu/collections/smarta-redskap/products/varmematta-battre-forutsattningar-1" data-mce-style="color: #4e991d;" data-mce-href="https://tradgardsdags.nu/collections/smarta-redskap/products/varmematta-battre-forutsattningar-1" target="_blank">varmeplade</a></strong></span> hjælpe med at holde en jævn temperatur.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig <br data-mce-fragment="1"> Vækststed: sol/halvskygge<br data-mce-fragment="1"> Højde: 2-30 m<br data-mce-fragment="1"> Spiringstid: 8-60 dage</p>