Amerikansk Judastræ 40-60 cm (Cercis canadensis)
540 SEK
Enhedspris pr.Forventes leveret til dig: 06 februar til 13 februar.
Amerikansk Judastræ: nuværende højde 40-60 cm
Almindeligt navn: Amerikansk Judastræ, Canadisk Judastræ, Eastern Redbud
Videnskabeligt navn: Cercis canadensis
Familie: Fabaceae
Væksthistorie & anvendelse:
Denne variant af Judastræ stammer fra Nordamerika. Da det Amerikanske Judastræ blev opdaget af spanierne i anden halvdel af 1500-tallet, blev det sammenlignet med det Judastræ fra middelhavsområdet (Cercis siliquastrum), som de allerede kendte til – det er også det træ, vi oftest henviser til, når vi siger Judastræ her i Europa. De største forskelle er, at det Amerikanske Judastræ har spidse blade og er noget mindre i voksen størrelse samt er mere kuldetålende – sammenlign C. canadensis USDA-zone 4-9 med C. siliquastrum's USDA-zone 6-10. C. canadensis skulle også være mere egnet til fugtige miljøer/jorder end mange andre arter i slægten.
Blomstrer i marts-april med klart rosa blomster på bar stamme, også på træets hovedstamme, hvilket ofte er meget iøjnefaldende. Blomstringen siges at være stærkt styret af den foregående vinters omfang. Efter hårde vintre blomstrer Judastræet mere overdådigt, efter mildere vintre mindre.
Blomsterne kan spises rå eller syltede. De har en frisk syrlig smag og er rige på C-vitamin. Et spændende tilskud til en salat.
Uåbnede blomsterknopper kan også syltedes eller lægges i lage som Kapris.
Indianske stammer i Nordamerika dækkede de modne frøbælge med glødende kul for derefter at skrælle og spise de ristede frø. Jeg antager, at en moderne måde at gøre dette på er simpelthen at adskille frøene fra frøbælgene og riste frøene over komfur eller i ovn for at gøre dem klar til spisning. Nogle kilder oplyser, at de har udblødt og kogt frøene som linser, som også er en ærteplante.
Frugterne er proteinrige ligesom andre planter i familien Ærteblomstfamilien (Fabaceae). Tørre frø indeholder ca. 25% protein, 8% fedt og 3% mineraler af forskellig slags. For at være en uforarbejdet
(og vild i Nordamerika) kilde til næring er dette ret godt, næringsmæssigt konkurrerer den med både Pekan og Valnød. Frøbælgene sidder på træet i lang tid – de er tilgængelige fra sensommeren og helt ind i vinteren – og anses for at være acceptable til konsum i denne periode. Frøbælgene kan dog nogle gange findes
hængende helt frem til foråret året efter, om de er egnede til konsum da eller ej, oplyses ikke. Af førnævnte grunde anses frøene fra C. canadensis for at være en brugbar kilde til overlevelsesføde.
De unge, grønne og sprøde frøbælge kan spises som sukkerærter – dampes, koges eller wokes. De passer godt i en wok med fx løg, hvidløg, peberfrugt og bladgrønt. Bladene kan også spises – yngre, sprøde blade anbefales.
Te lavet på inderbarken har været brugt til at sænke feber m.m. Koldudtræk af rødder og inderbark har i gammel folkemedicin været brugt til behandling af bl.a. kighoste.
Flittig til at tiltrække bestøvere med sin overdådige blomstring. Anses for at være et godt træ for honningbier.
Træet har også mange andre anvendelser inden for den Nordamerikanske indianerkultur. En historie om Judas og hvordan han gav træet sit internationale navn er let at finde for den læseinteresserede.
Dyrkning:
Selvom det Amerikanske Judastræ anses for at være bedre egnet til fugtige jorder end andre arter i slægten, vokser det helst ikke i overdrevent våde jorder med høj lerindhold. Det trives bedst i lidt sandede lerjorder.
Vokser gerne i solrigt leje, klarer sig også godt i let skygge.
Det Amerikanske Judastræ er et hurtigtvoksende træ, som ofte bliver op til 80 år gammelt.
Blomster opstår i marts-april på foregående års vækst.
Det Amerikanske Judastræ er en af de få arter i familien Ærteblomstfamilien, som ikke fikserer kvælstof via sine rødder fra luftporer i jorden.
Egenskaber:
Levetid: Flerårig
Vækstforhold: sol / let skygge
Højde: 6-10 m
Vækstzone: 1-4
Abonner og spar 5%!
Amerikansk Judastræ 40-60 cm (Cercis canadensis)
540 SEK
Enhedspris pr.Ordrer modtaget inden søndag morgen pakkes søn-man.
Se vores leveringsbetingelser.
På lager
Del
540 SEK
Enhedspris pr.Amerikansk Judastræ: nuværende højde 40-60 cm
Almindeligt navn: Amerikansk Judastræ, Canadisk Judastræ, Eastern Redbud
Videnskabeligt navn: Cercis canadensis
Familie: Fabaceae
Væksthistorie & anvendelse:
Denne variant af Judastræ stammer fra Nordamerika. Da det Amerikanske Judastræ blev opdaget af spanierne i anden halvdel af 1500-tallet, blev det sammenlignet med det Judastræ fra middelhavsområdet (Cercis siliquastrum), som de allerede kendte til – det er også det træ, vi oftest henviser til, når vi siger Judastræ her i Europa. De største forskelle er, at det Amerikanske Judastræ har spidse blade og er noget mindre i voksen størrelse samt er mere kuldetålende – sammenlign C. canadensis USDA-zone 4-9 med C. siliquastrum's USDA-zone 6-10. C. canadensis skulle også være mere egnet til fugtige miljøer/jorder end mange andre arter i slægten.
Blomstrer i marts-april med klart rosa blomster på bar stamme, også på træets hovedstamme, hvilket ofte er meget iøjnefaldende. Blomstringen siges at være stærkt styret af den foregående vinters omfang. Efter hårde vintre blomstrer Judastræet mere overdådigt, efter mildere vintre mindre.
Blomsterne kan spises rå eller syltede. De har en frisk syrlig smag og er rige på C-vitamin. Et spændende tilskud til en salat.
Uåbnede blomsterknopper kan også syltedes eller lægges i lage som Kapris.
Indianske stammer i Nordamerika dækkede de modne frøbælge med glødende kul for derefter at skrælle og spise de ristede frø. Jeg antager, at en moderne måde at gøre dette på er simpelthen at adskille frøene fra frøbælgene og riste frøene over komfur eller i ovn for at gøre dem klar til spisning. Nogle kilder oplyser, at de har udblødt og kogt frøene som linser, som også er en ærteplante.
Frugterne er proteinrige ligesom andre planter i familien Ærteblomstfamilien (Fabaceae). Tørre frø indeholder ca. 25% protein, 8% fedt og 3% mineraler af forskellig slags. For at være en uforarbejdet
(og vild i Nordamerika) kilde til næring er dette ret godt, næringsmæssigt konkurrerer den med både Pekan og Valnød. Frøbælgene sidder på træet i lang tid – de er tilgængelige fra sensommeren og helt ind i vinteren – og anses for at være acceptable til konsum i denne periode. Frøbælgene kan dog nogle gange findes
hængende helt frem til foråret året efter, om de er egnede til konsum da eller ej, oplyses ikke. Af førnævnte grunde anses frøene fra C. canadensis for at være en brugbar kilde til overlevelsesføde.
De unge, grønne og sprøde frøbælge kan spises som sukkerærter – dampes, koges eller wokes. De passer godt i en wok med fx løg, hvidløg, peberfrugt og bladgrønt. Bladene kan også spises – yngre, sprøde blade anbefales.
Te lavet på inderbarken har været brugt til at sænke feber m.m. Koldudtræk af rødder og inderbark har i gammel folkemedicin været brugt til behandling af bl.a. kighoste.
Flittig til at tiltrække bestøvere med sin overdådige blomstring. Anses for at være et godt træ for honningbier.
Træet har også mange andre anvendelser inden for den Nordamerikanske indianerkultur. En historie om Judas og hvordan han gav træet sit internationale navn er let at finde for den læseinteresserede.
Dyrkning:
Selvom det Amerikanske Judastræ anses for at være bedre egnet til fugtige jorder end andre arter i slægten, vokser det helst ikke i overdrevent våde jorder med høj lerindhold. Det trives bedst i lidt sandede lerjorder.
Vokser gerne i solrigt leje, klarer sig også godt i let skygge.
Det Amerikanske Judastræ er et hurtigtvoksende træ, som ofte bliver op til 80 år gammelt.
Blomster opstår i marts-april på foregående års vækst.
Det Amerikanske Judastræ er en af de få arter i familien Ærteblomstfamilien, som ikke fikserer kvælstof via sine rødder fra luftporer i jorden.
Egenskaber:
Levetid: Flerårig
Vækstforhold: sol / let skygge
Højde: 6-10 m
Vækstzone: 1-4
30 dages returret
- Et valg medfører, at siden opdateres
- {{ rating_value }} af {{ rating_max }} stjerner