Vintergrønt

<p>Teduftbuske i forskellige størrelser:</p> <ul> <li><span>Højde: 20-30 cm</span></li> <li>Højde: 60-80 cm</li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Teduftbusk, Duftende Teoliven, Sødoliven, Sød Osmanthus</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Osmanthus fragrans</span><br></em><strong>Familie:</strong> Oleaceae</p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p>Teduftbusk, eller ganske enkelt kaldet Osmanthus, er en meget tiltalende busk med asiatisk oprindelse, som er i familie med syren og har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Dels dufter blomsterne dejligt abrikosagtigt og bruges i vid udstrækning som smagsgiver i teer i Kina. Derudover bærer busken også spiselige frugter, som ligner oliven både i form og tilberedningsmetode. Busken er desuden stedsegrøn med et kraftigt og fint løv og egner sig godt som afskærmende hæk i beskyttede områder.</p> <p>Dufte af abrikoser breder sig ofte vidt i haven, når busken blomstrer. Disse blomster bruges ikke kun til smagsgivning af såkaldte <em>Osmanthus-teer</em>, men også til smagsgivning af blandt andet desserter, bagværk, vine, andre alkoholiske drikke og endda retter. En æterisk olie kan også udvindes fra blomsterne.</p> <p>Frugterne ligner oliven, og ligesom oliven tilberedes de ved at lægges i saltlage. Overraskende lig syltede oliven.</p> <p>Blomster tilsættes også i forskellige moderne lægemidler for at skjule ubehagelige smage. I traditionel medicin bruges blomsterne blandt andet som hostestillende. Andre dele af planten har en række forskellige helbredende egenskaber, som den interesserede kan læse mere om.</p> <p>En busk med et bredt udbredelsesområde, der strækker sig fra Himalaya gennem de kinesiske provinser Guizhou, Sichuan og Yunnan til Taiwan, Japan og endda dele af Sydøstasien.</p> <p>Kort sagt, en abrikosduftende kinesisk syren med spiselige olivenlignende frugter.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Hårdfør ned til USDA-zone 7, en omtrentlig oversættelse til danske zoner er zone 1-2 i beskyttede områder. Egner sig godt som afskærmende hæk i beskyttede områder takket være</p> <meta charset="utf-8"> <p>dens tætte vækst og stedsegrønne løv. Bør dog ikke placeres som hæk i områder, hvor den er direkte udsat for kraftige kolde vintervinde.</p> <p>Tåler mange forskellige jordtyper.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Foretrækker overvejende solrige steder med lidt let skygge her i vores klima. Halvskygge fungerer også.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Trives rigtig godt mod en varm mur i sydvendt retning.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Meget tørketålende. Blomsterne bliver mere farverige i solrige områder.</p> <p>Vokser noget langsommere i starten. Når den først har etableret sig, kan den vokse op til 50 cm på en sæson. Blomstrer i de koldere måneder af året, altså fra efterår til forår.</p> <p>Kan nå op til 6 meter. Kan formes til et meget smukt opvokset lille træ.</p> <p>Tåler beskæring, beskæres helst i april. Blomstring sker på sidste års skud.</p> <p>Kan gødes med naturgødning tidligt på foråret.</p> <p>Værdsat for sin stærke sygdomsresistens.</p> <p>Blomster kan variere fra gyldne til orange til rødlige.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: 2-6 meter<br>USDA-zone: 7-11<br>Vækstzone: omtrentlig oversættelse 1-2</p>

<p><meta charset="utf-8">Krybhindbær i C2 potte<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Krybhindbær, Creeping Bramble, Chinese Bramble, Groundcover Bramble<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus tricolor<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Rosaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p>Vintergrøn bunddækkehindbærart med spiselige bær. Bruges ofte i dyrkninger for sin effektive evne til at holde ukrudt væk. Bær på ca. 2 cm i diameter modner fra <meta charset="utf-8">sommer til tidligt efterår, hvor de skifter til en dyb rød farve. Stammer fra det sydvestlige Kina.</p> <p>Krybhindbær er en meget attraktiv bunddækker netop fordi den er lavtvoksende, effektiv til at konkurrere med ukrudt og vintergrøn. Dette er plantens hovedformål, men som en ekstra fordel tilbyder den også spiselige bær. Denne plante kan blive en favorit for dem, der søger effektive og brugbare bunddækkere med ambitionen om at lette ukrudtshåndtering, f.eks. i en madskov. </p> <p>Et tæt og <meta charset="utf-8">smukt mørkegrønt løv, der dækker de krybende, vandrette stængler. Blomstrer med hvide blomster i sen forår til sommer. Stænglerne er dækket af bløde kirtelhår, det er ikke torne.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Trives i halvskygge til skyggefulde steder, men klarer sig også godt i direkte sol. Trives bedst i veldrænet lerjord. Dog er den modstandsdygtig over for næsten alle jordtyper: kalkrige, sandede og sure jorder f.eks. Hårdfør ned til ca. -15ºC. </p> <p><meta charset="utf-8">Modne bær skifter til en dyb rød farve i sensommer til tidligt efterår. Det er godt at høste regelmæssigt for at lade planten producere nye bær. </p> <p>Spredes via vandrette skud, som derefter slår rod. Når krybhindbær er etableret, kan den sprede sig 2 m om året. Kan beskæres for at holdes inden for bestemte grænser. Det anbefales at plante sammen med træer, der allerede er nogenlunde etablerede, da krybhindbær er meget ivrig efter at tage vand og næring til sin egen vækst.</p> <p>Meget tørketålende, når den først er etableret. </p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: skygge-halvskygge-sol<br>Højde: 10-30 cm (1,5-2,5 m bred)<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Røgelsesbambus af den velduftende slags 'Green Perfume': spiselige skud &amp; hårdfør.</strong></p> <p data-mce-fragment="1">2 størrelser:</p> <ul> <li data-mce-fragment="1">Højde 80-120 cm C2 potte</li> <li data-mce-fragment="1">Højde: 100-120 cm C15 potte <span style="text-decoration: underline;">KUN TIL AFHENTNING</span> </li> </ul> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1>Almindeligt navn: </strong><span data-mce-fragment="1">Røgelsesbambus, Bambus, Kinabambus, Incense Bamboo<br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Phyllostachys atrovaginata</em><em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Poaceae</span><strong><span></span></strong></p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Røgelsesbambus er en hårdfør bambusart fra Kina kendt for sine spiselige skud, som bruges i mange asiatiske retter. Den er også værdsat for sin unikke duft af sandeltræ, som den afgiver, når solen skinner, og der blæser en let brise – også når den netop er blevet skåret eller knust. Skuddene høstes spæde og tilberedes kogte, stegte eller syltede. Stammen kan også bruges til byggeri og håndværk.</p> <p>De fremspirende yngste skud høstes og skrælles for at spise som almindelig bambus. Bruges ofte skåret i skiver og blancheret eller kogt i forskellige gryderetter.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i fugtighedsbevarende, næringsrig jord. Spreder sig med rodskud, plant gerne med rodspærre for at begrænse udbredelsen. Meget hårdfør og modstandsdygtig over for kulde.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Flerårig: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: halvskygge - sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 4-10 meter (sandsynligvis maks 6 meter i nordisk klima)<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Tebusk af den hårdføre sort 'Kymin': nuværende højde ca. 30–40 cm - 2 år gamle</strong><br><br>'Kymin' er en georgisk sort udviklet i samarbejde med kinesiske teforædlere med det formål at dyrke sorter, der egner sig til Keemun-lignende teer under koldere forhold. Den kombinerer kinesisk smagsprofil med den georgiske tebuks hårdførhed over for kulde og tørke. Vækstformen er opret, og bladene er mellemstore – en alsidig sort, der egner sig til sort og hvid te.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende virkning – i modsætning til kaffebusken, der primært fokuserer på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostgrader over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dens evne til at fremkalde fokus, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver meget energi, som derefter falder hurtigt. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er tilstrækkelig og varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'ehr-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter stammer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'ehr</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået under dyrkningen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen i 2-3 dage straks efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i udvikling af smage som sødme og frugtighed. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at opnå fuld udtræk af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gul te - frisk &amp; grøn med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs – hvert andet time røres bladene om for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85 %. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. Under oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90 % luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, ofte kaldet Pu'ehr te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. Soltørring har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtigheden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at fremstille mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'ehr</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at indtagelse af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end indtagelse af kun én type.</p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie af tesædene ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeåen og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres <meta charset="utf-8">enten ved at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; så kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unikke teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2 med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeåen – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten fjernes de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrasseplantage på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintre på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning: fx med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug rhododendron- eller blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Såpnejlika, Såpurt, Sæberod<br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong> <em>Saponaria officinalis</em><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Caryophyllaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Såpnejlika bruges, som navnet antyder, som sæbe, shampoo og vaskemiddel. Såpnejlika er en hjemmehørende nytteplante, som i det traditionelle Sverige ofte blev brugt både til vask af tekstiler og personlig hygiejne. I dag bruges den i behandlinger mod akne.</p> <p data-mce-fragment="1">Hele planten er anvendelig, dvs. blomster, blade, rødder og stængel. Såpnejlika indeholder fedtopløsende stoffer, som skummer sammen med vand. Den højeste koncentration af de fedtopløsende stoffer findes i roden. Den skummende væske kan derefter bruges til vask, som shampoo & sæbe eller som almindeligt rengøringsmiddel.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8"><span>På trods af sin giftighed bruges Saponaria officinalis i madlavning. Den fungerer som emulgator i kommerciel tahiniproduktion og bidrager til at skabe et luftigt skum ved ølbrygning. I Mellemøsten bruges roden som tilsætning i fremstillingen af halva for at stabilisere olierne og give den unikke tekstur, som halva har. <meta charset="utf-8">kendetegnes ved.</span></p> <p data-mce-fragment="1">Blomsterne dufter sødt om aftenen og er flittige til at tiltrække bestøvere.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">Da Såpnejlika er tilpasset det svenske klima, er det ikke svært at dyrke den udendørs her. Den trives i de fleste jordtyper, bedst i let lerede jorde. Sol/halvskygge er gode placeringer. Bliver 30-100 cm høj afhængigt af voksested.</p> <p data-mce-fragment="1">Såpnejlika kan brede sig godt via underjordiske udløbere. Vælg derfor omhyggeligt, hvor du planter den. Gerne indhegnet og for sig selv, hvis du ikke vil have, at den overtager haven.<strong data-mce-fragment="1"></strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber</strong>:</p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig <br data-mce-fragment="1">Vækstforhold: sol/halvskygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 30-100 cm<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 1-3 mdr<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-5</p>

<p>Pinjetræer i forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde: 30-50 cm</li> <li>Højde: 125-150 cm<meta charset="utf-8"> </li> </ul> <p>Pinjetræer er såkaldte enbygger<em>, </em>de har han- og hunblomster på samme individ. Dog er de ikke <em>selvbestøvende, </em>men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer. </p> <p><strong>Almindeligt navn</strong><span>: Pinje, Pinjetræ, Pinjetræ, Italiensk Stentorn, Paraplytræ</span><br><strong>Videnskabeligt navn</strong><span>: <em>Pinus pinea</em></span><br><strong>Familie</strong><span>: <meta charset="utf-8">Pinaceae</span></p> <h4> <strong>Væksthistorie &amp; anvendelse</strong><span>:</span> </h4> <p>Pinjetræet er et vintergrønt nåletræ, som i årtusinder er blevet dyrket for sine spiselige nødder, der findes inde i dets kogler. Modsat hvad man måske tror, er disse træer hårdføre ned til -18ºC. Uden for deres oprindelige område omkring Middelhavet vokser de også blandt andet i Holland, Tyskland og Storbritannien.</p> <p>Pinjenødder har i mindst 6000 år været brugt i byttehandel og er stadig i dag en vigtig økonomisk afgrøde. Det, der egentlig er frøene inde i træets kogler, bruges flittigt i både madlavning, brødbagning og desserter. Nødderne er meget bløde og giver en fornemmelse af næsten at smelte i munden, når man spiser dem naturligt. De har en typisk nøddeagtig og let smøragtig smag med en svag delikat bismag af harpiks.</p> <p>Et vaniljelignende smagsstof kan udvindes af træmassen.</p> <p/Umodne pinjekogler kan males og bruges som krydderi.</p> <p>Træet producerer rigeligt terpentin, som virker blandt andet bakteriehæmmende, smertestillende ved muskelsmerter og ormepiskende (Grieve. A). Effektivt ved besvær i åndedrætsorganerne under for eksempel forkølelse og influenza.</p> <p><meta charset="utf-8"><span>Træet kan bruges til fremstilling af møbler og lignende snedkerarbejde.</span></p> <p><span>Et grønt farvestof udvindes af nålene.</span></p> <p><span><meta charset="utf-8">I voksen alder udvikler træet en iøjnefaldende paraplyformet krone, et typisk middelhavssyn.</span></p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p>Trives bedst i lyst leje i en veldrænet, sandet/gruset jord. En let, veldrænet jord er vigtig, da fugtige jorder lettere skader rødderne, når jorden fryser i de koldere måneder. Klarer sig godt i jord fra let sur til neutral pH. <meta charset="utf-8">Vil ikke vokse i skyggefuldt leje.</p> <p><meta charset="utf-8">Hårdfør ned til -18<meta charset="utf-8">ºC. Hvis man ønsker det, kan man vinterdække med for eksempel halm og jutevæv det første år for at være på den sikre side.</p> <p>Etablerede planter er tørketålende.</p> <p>Træerne bliver normalt op til 100 år gamle og omkring 12-20 meter høje.</p> <p>Koglerne modner først det tredje år efter, de er dannet på træet. Frø modner i april. Normal frugtbar alder ligger mellem 7-15 år fra frøsået plante. Kræver han- og hunplanter for at sætte frugt.</p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol</span><br><span>Højde: 12-25 m</span><br><span>Vækstzone: 1-2<br></span></p>

<p><strong>Tranebær af sorten 'Fireballs': nuværende størrelse C2 potte</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Tranebær, Rødt tranebær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Vaccinium vitis-idaea</em><br><strong>Familie:</strong> Lyngfamilien</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Fireballs' er en storfrugtet selvbestøvende tranebærsort med rig høst. Bærrene bruges til syltetøj, gelé, saft og bagning. Tranebær er traditionelt en vigtig vildtbærressource i Norden.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i sur, muldrig og kalkfattig veldrænet jord. Tåler kulde og er let at dyrke. Selvbestøvende, men giver større høst ved krydsbestøvning.</p> <p>Meget modstandsdygtig over for kulde, kan tåle temperaturer ned til -40ºC - så længe somrene er varme.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 20–30 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6</p>

<p><strong>Lagerblad i forskellige størrelser: </strong></p> <ul> <li><strong>Højde: 20–30 cm</strong></li> <li><strong>Højde: 40-50 cm </strong></li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Lagerblad<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Laurus nobilis</em><br><strong>Familie:</strong> Lauraceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Lagerblad har været brugt som krydderi og lægeplante i tusinder af år, fra oldtidens middelhavskøkken til nutidens simreretter. De aromatiske blade bruges tørrede i supper, gryderetter, syltninger og bouillon – og er en grundpille i mange køkkener verden over. Blade indeholder æteriske olier og er traditionelt brugt til at støtte fordøjelsen og lindre luft i maven. Planten er stedsegrøn og egner sig godt i potte. Den kan også klippes til små træer eller hække, hvis man ønsker en mere formel stil i dyrkningen.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Lagerblad tåler langvarige vintertemperaturer ned til -5ºC og kan klare kortvarige fald helt ned til -15ºC. Nogle dyrker lagerblad udendørs året rundt i landets mildeste egne – beskyt gerne mod vind, enten med en jutesæk eller ved at vælge et vindbeskyttet og mildt sted i haven.</p> <p>I koldere egne kan man dyrke i potte, som står ude om sommeren og overvintres frostfrit.</p> <p>Trives i solrigt, varmt og beskyttet leje. Plantes i veldrænet, næringsrig jord – gerne i stor potte, som kan flyttes ind om vinteren. Klippes efter behov for at høste blade og bevare formen. Vandes jævnt – ikke for vådt, ikke for tørt.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 3–10 meter - sandsynligvis lavere i nordisk klima<br><strong>Vækstzone:</strong> 1 (gunstige steder)<br></p>

<p>Tagfri brombærsort 'Thornless Evergreen' - nuværende højde 60-70 cm</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Brombær, Fligbrombær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus laciniatus<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Rosaceae</span></p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p>'Thornless Evergreen' er en tagfri sort med vintergrønne blade, som giver rigeligt med store sorte bær med en sød og fyldig smag. Netop denne sort er blevet meget populær på det seneste, da fraværet af torne gør bærrene lette at plukke, og de fligede blade pynter i haven året rundt.</p> <p>Bærrene modnes fra august til september. Bærrene egner sig fremragende til at spise friske som de er, fryses ned eller bruges til saft, syltetøj og bagværk.</p> <p>Der kan udvindes et lilla til matblåt farvestof af frugten.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Lad planten vokse i en veldrænet, muldrig jord på et varmt og solrigt sted. Den trives ikke særlig godt i tunge lerjorde, tørre, sandede jorde eller vandmættede områder.</p> <p>Væksten fremmes, hvis den får noget at støtte sine lange grene imod. Lad den gerne vokse op ad en pergola, en væg, et træ med luftigt grenværk eller lignende.</p> <p>Giver bær på sidste års skud.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Lavandin af sorten 'Phenomenal': nuværende højde 5–10 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Lavandin<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Lavandula × intermedia</em><br><strong>Familie:</strong> Lamiaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Lavandin er en krydsning mellem ægte lavendel (<em>Lavandula angustifolia</em>) og spidslavendel (<em>Lavandula latifolia</em>), fremavlet for at kombinere førstnævntes duft med sidstnævntes vækstkraft og hårdførhed. Sorten 'Phenomenal' er særligt kendt for sin hårdførhed, tætte form og evne til at klare både fugt og kulde bedre end mange andre lavendelsorter. Lavandin bliver også højere end almindelig lavendel – derfor velegnet som en lavt voksende hæk.</p> <p>Blomsterne har et højt indhold af æterisk olie og bruges ligesom almindelig lavendel til tørring, duftposer, teblandinger, urteblandinger og naturlig hudpleje. Lavandin anvendes også kommercielt til udvinding af lavendelolie på grund af sin rige duft.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i fuld sol i veldrænet, gerne kalkholdig jord. Tåler både varme og tørke, men også danske vintre bedre end de fleste lavendelsorter – forudsat god dræning. Klippes tilbage efter blomstring for at holde planten kompakt. Fremragende i bede, urtehaver, skråninger eller som kantplante.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 50–70 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–5 (god dræning kræves)<br><strong>Blomstring:</strong> Juli–august</p>

<p>Daddelblomme i 2 forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde: 100-125 cm<span></span><meta charset="utf-8"> </li> <li> <meta charset="utf-8">Højde: 140-160 cm <strong>[KUN TIL AFHENTNING]</strong> </li> </ul> <p>Kun 1 plante er nødvendig for at sætte frugt. Frugterne indeholder i disse tilfælde ingen kerner. Til frøproduktion kræves 1 ekstra plante.</p> <p><em>Billedet er taget i januar, derfor ses der ingen blade på træet.</em></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Daddelblomme, Date Plum, Kaukasisk Persimon, Syrinpersimon, <meta charset="utf-8"> Lotuspersimon</span><br><strong>Videnskabeligt navn:<span> </span></strong><em>Diospyros lotus<span><br></span></em><strong>Familie: </strong>Ebenaceae<span> </span></p> <div class="column"> <h4><strong><span>Væksthistorie & anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Dyrkes for sine spiselige frugter. Frugterne har en udsøgt, smagfuld smag, når de er fuldt modne – næsten til det punkt, hvor de bliver overmodne. Inden da er frugten meget sträv og uspiselig – lidt ligesom umodne frugter hos slægten Kaki (<em>Diospyros kaki</em>), som dog ikke forbliver sträv lige så længe. Mærkeligt nok kan frugten udvikle denne eftertragtede smag for tidligt, hvis frugterne udsættes for frost.</p> <p>Frugten kan tørres ligesom dadler. Når frugten tørres, forsvinder strävheden, og smagen udvikler sig til noget, der minder om dadler.</p> <p>Frugten anses for at være febernedsættende, og kernerne beroligende inden for kinesisk medicin (Chopra. R. N., Nayar. S. L. & Chopra. I. C.).</p> <p>Frugten indeholder cirka 1,9% protein, 0,2% fedt, 47,7% kulhydrat, 1% forskellige mineraler.</p> <p>Træet er holdbart, bøjeligt og modstandsdygtigt over for råd. Bruges til byggeri og snedkerarbejde.</p> <div title="Side 2" class="page"> <div class="section"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <h4> <strong>Dyrkning:</strong> </h4> <p>Plantes i solrigt, varmt og læbeskyttet sted. Trives godt i næringsrige, let lerede jorde. Misliker våde jorde, trives i veldrænet jord.</p> <p>Planter, der har stået ude og gået i vinterdvale, er meget hårdføre. Selv på ældre træer er dog yngre nyvækst om foråret følsom over for frost. Plant gerne på et sted beskyttet mod tidlig morgensol, hvis muligt. Dæk gerne med halm og jutevæv eller lignende i de første 1-2 vintre, inden den har etableret sig.</p> <p>Kan blive op til 15 meter høje. Store mørkegrønne, blanke, aflange blade. Skadedyrsresistent.</p> <p>Frugten modner i okt-nov. Farven skifter fra gul til mørkebrun med en let gennemsigtig egenskab, når frugten modner.</p> <h4>Egenskaber:</h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 meter<br>Vækstzone: 1-3, i drivhus zone 5</p> </div> </div> </div> </div> </div>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Torreyanød: nuværende højde: 40-60 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> Torreyanød, Japansk Torreya, Kajanød, Kaya Nød, Japansk Muskat-Eg</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> <em>Torreya nucifera</em></span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> Taxaceae</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"></span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Japansk Torreya, eller Torreyanød, stammer fra Japan, hvor den bruges ligesom <em>T. grandis</em> i Kina - nødderne ristes og spises eller presses for deres vitaminrige olie. Træet bruges også til særlige formål - læs nedenfor...</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Træet fra den Japanske Torreya anses for at være det mest værdifulde træ til fremstilling af brædder og brikker til spillet <em>Go</em>. Træet værdsættes på grund af dets smukke gul-guld farve, fine og ensartede åreringstruktur og den særlige lyd fra klikket af en sten (brik) mod dets overflade.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Træet er beskyttet i Japan på grund af dets mangel som følge af tidligere overhøstning. Det er kun de rigtig gamle (200-800 år gamle) Japanske Torreya-træer, der anses for egnede til fremstilling af de tykke Go-brædder - hvilket gør dem højt værdsatte. De fineste brædder kan koste over 19.000 USD.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Træet anses også for at være holdbart ved kontakt med vand. Man fremstiller vandspande af træet.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det er også en traditionel lægeplante i Korea, hvor nødderne er højt værdsatte for deres ormedræbende egenskaber. Også i moderne tid er træet blevet brugt med succes i videnskabelige undersøgelser, hvor flere dele af planten såsom blade og nødder menes at have en hæmmende virkning på virusformering. (Venligst foretag yderligere egen undersøgelse ved interesse.)</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Olie fra pressede nødder bruges til belysning ved meditation inden for japansk buddhisme.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Nødderne beskrives som behagelige, søde og let harpiksagtige med en aromatisk smag.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Som prikken over i’et er træet meget smukt, når det er vokset til, det får et klassisk og ærværdigt udseende med alderen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Torreyanødden bliver 15-25 meter høj og kan få en bred stamme på 1,5 meter i diameter.</p> <p data-mce-fragment="1">Trives i de fleste jordtyper, gerne lidt sure (pH) og fugtige. Den bryder sig ikke om at stå på steder udsat for kraftig vind, så en mere beskyttet placering anbefales. Trives på steder med høj luftfugtighed eller i fugtig jord langs en bæk eller lignende. Lad den vokse i halvskygge.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Hårdfør ned til -18ºC.</p> <p data-mce-fragment="1">De fleste individer synes at have både han- og hunblomster - hvilket er nødvendigt for at få frugt. Dog synes hver plante at have en betydelig overvægt af enten han- eller hunblomster. Så det burde være nok med én plante til nøddeproduktion, selvom produktionen sandsynligvis ville blive bedre med to planter.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækstforhold: halvskygge</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Højde: 15-25 m</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækstzone: ca. 1-3<br></span></p>

<p><strong>Lavandin af sorten 'Grosso': nuværende højde 20–30 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Lavandin<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Lavandula × intermedia</em><br><strong>Familie:</strong> Læbeblomstfamilien</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Lavandin 'Grosso' er en af de mest dyrkede lavandinsorter i kommerciel produktion – især i Frankrig, hvor den dyrkes i stort omfang for sit høje indhold af æterisk olie og den tydelige, klassiske lavendelduft. Det er en robust og kraftigt voksende sort, som passer lige godt i urtehaven som i større beplantninger. Lavandin er højere end ægte lavendel og egner sig derfor bedre til formål som en lavtvoksende hæk.</p> <p>Blomsterne bruges til tørring, lavendelpuder, teblandinger, urte-salt og naturlig kropspleje. Lavandin har traditionelt været brugt til at skabe ro, lindre hovedpine og støtte søvnen – ofte i form af duftpuder eller afkog.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, veldrænet og gerne kalkholdigt sted. 'Grosso' er kraftigere end almindelig lavendel og danner hurtigt store, tætte planter. Passer udmærket som lav hæk eller som solitær i større urtebede. Klippes ned efter blomstring for at bevare formen og fremme ny vækst. Tåler varme og tørke godt, men kræver dræning for at klare vinteren.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 60–80 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–5 (med god dræning)<br><strong>Blomstring:</strong> Juli–august<br></p>

<p><strong>Yaupon: nuværende højde 20–40 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> <meta charset="utf-8"><span>Yaupon, Yaupon Kristtorn, Cassina, Sort Driktræ</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Ilex vomitoria</em><br><strong>Familie:</strong> Aquifoliaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Yaupon er en nordamerikansk plante med lang tradition som koffeinholdig drik blandt oprindelige folk i det sydøstlige USA. Bladene ristes eller tørres og bruges til te, som har en mild opkvikkende virkning. Drikken minder om yerba mate, men er blødere i smagen.<meta charset="utf-8"></p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Yaupon er en hårdfør plante, der tåler temperaturer ned til cirka –18 °C (USDA zone 6–9) og kan derfor dyrkes udendørs i landets mildeste egne, for eksempel i Skåne, på Gotland og langs vestkysten. Trives i sol til halvskygge i veldrænet jord. Tåler både tørke og vind godt, når den er etableret. Velegnet også i potte.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter (på sigt)<br><strong>Vækstzone:</strong> 1 (udendørs i mildeste områder, ellers potte)<br><strong>USDA-zone</strong>: 6-9<br></p>

<p><strong>Orange Kryphallon af sorten 'Emerald Carpet': nuværende størrelse P9 potte</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Orange Kryphallon, Taiwanhallon<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Rubus rolfei </em>(Syn.<em> Rubus pentalobus</em>)<br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Orange Kryphallon er en bunddækkende hindbærslægtning med oprindelse i Taiwan og det sydøstlige Kina. Sorten 'Emerald Carpet' er særligt værdsat for sin tætte vækstform og sit dekorative, vintergrønne løv, som får bronzerøde toner om efteråret.</p> <p>Den dyrkes hovedsageligt som bunddække i haver og skråninger, men bærrene er spiselige – små, orange og milde i smagen, og kan bruges i syltetøj og desserter.</p> <p>Det Orange Kryphallon er ikke lige så kraftigt voksende som det mere almindelige Kryphallon (<em>R. tricolor</em>) og kan derfor være et bedre valg, hvis man ønsker at skåne det sted, man vil plante på – med tiden danner dog også det orange kryphallon en tæt bunddækkende måtte, men den er lidt nemmere at holde efter.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. Tåler tørke, når den er etableret. Passer fremragende som bunddække i stenbed, på mure eller i skråninger. Lavtvoksende og let at passe, spreder sig med udløbere.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækstforhold:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–20 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–2</p>

<p><strong>Tebuske af den hårdføre sort 'Tieguanyin': nuværende højde ca. 40–50 cm - 4 år gamle</strong><br><br>'Tieguanyin' er en berømt sort fra Anxi i Fujian-provinsen i Kina, traditionelt brugt til at fremstille det klassiske oolong-te med samme navn. Sorten har en bred, vandret vækstform og mellemstore blade, som egner sig godt til produktion af både oolong og sort te. Den er bemærkelsesværdigt kuldetolerant for sit oprindelsessted og passer derfor fint til forsøg med oolong-produktion også i nordligere dyrkningszoner.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebuske, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie & anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende effekt – i modsætning til kaffebusken, som primært fokuserer på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne, ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostgrader over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe – forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget velegnet drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dens evne til at fremkalde fokus, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver meget energi, men efterfølges af en dykning. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er tilstrækkelig og varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik og især mangfoldig, når det gælder smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter stammer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'erh</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te – den friskeste og grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået under dyrkningen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te – den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen i 2-3 dage lige efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i udvikling af smage som sødme og frugtighed. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gul te – frisk og grøn med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Oolong te – den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs – hvert andet time røres bladene om for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller en roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong-teer varierer fra 5 til 85 %. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Sort te – mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. Under oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90 % luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, ofte kaldet Pu'erh te – en traditionel og smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtigheden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at fremstille mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'erh.</em></p> <p>Alle tesorter har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at indtagelse af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end kun at drikke én type.</p> <p>Det, vi i Danmark kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie fra tesæd ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeåen og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres ved enten at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindskærm. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; her kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol, synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så man får en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unikke teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeåen – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med kraftige skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintre på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning, f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug rhododendron- eller blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Dyrkningszone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p>Hvid Lavendel af sorten 'Alba': nuværende højde 20-30 cm</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Hvid Lavendel<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Lavandula angustifolia</em><br><strong>Familie:</strong> Lamiaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Hvid lavendel er en mindre almindelig farvevariant af den klassiske ægte lavendel – en flerårig krydder- og lægeplante med lang tradition i både hushold, have og naturmedicin. Sorten 'Alba' har rent hvide blomsterstande og sølvgråt løv, og bruges ligesom den blå lavendel til duft, mad og medicin.</p> <p>Blomsterne kan tørres og bruges i teblandinger, bagværk eller som pynt i for eksempel lavendelsukker. Lavendel har traditionelt været brugt til at fremme afslapning, støtte søvn og berolige fordøjelsen.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives bedst i solrigt, tørt og varmt sted med veldrænet jord – gerne sand- eller grusblandet. Kalkrig jord er en fordel. 'Alba' bliver lidt lavere end blå lavendel og passer fint i kanter, krydderhaver, krukker eller stenbede. Klippes tilbage efter blomstring for at bevare formen og fremme ny vækst.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 30–50 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–5 (veldrænet sted)<br><meta charset="utf-8"><strong>Blomstring:</strong> Juni–juli<br></p>

<p>Cembrataller af sorten 'Glauca'</p> <p>Cembratallen er en såkaldt enbygger<em>, </em>den har han- og hunblomster på samme individ. Den er dog ikke <em>selvbestøvende</em>, men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Cembrataller, Brødtaller<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pinus cembra</em><br><strong>Familie:</strong> Pinaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Glauca' er en blågrøn form af cembratallen, som deler alle de spiselige og nyttige egenskaber med arten, men med et endnu mere dekorativt, sølvblåt løv.</p> <p>Ligesom grundformen producerer den store kogler med spiselige frø – såkaldte pinjekerner – som kan spises rå eller ristede. Kernerne er rige på fedt og protein og har været brugt som føde i Alperne i århundreder.</p> <p>Cembratallen er kendt for at producere kogler i ung alder - og i lav højde. Af disse planter på 30-35 cm er der nogle, som allerede har kogler.</p> <p>Sorten kombinerer nytte og skønhed og egner sig både til selvforsyning og som langsomt voksende solitær i haven.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i sol til halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. 'Glauca' vokser langsomt men stabilt og udvikler med tiden en smuk, kompakt pyramideform. Meget hårdfør over for kulde og sne. Velegnet til dyrkning i store haver, skovhaver eller som indslag i naturlige beplantninger. For god kerneproduktion anbefales plantning af flere træer.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–20 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br></p>

<p>Cembrataller - nuværende højde: 10-20 cm<br></p> <p><meta charset="utf-8">Cembratallen er en såkaldt enbygger<em>, </em>den har han- og hunblomster på samme individ. Den er dog ikke <em>selvbestøvende</em>, men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Cembrataller, Brødtaller<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pinus cembra</em><br><strong>Familie:</strong> Pinaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Cembratallen stammer fra Alperne og Karpaterne og har i generationer været brugt både til landskabsplantning og nøddehøst.</p> <p>Træet vokser langsomt, er meget hårdført og værdsat for sin elegante, smalle silhuet samt de dekorative kogler, der producerer spiselige frø – såkaldte pinjekerner. Nødderne kan spises rå eller ristede og har en mild, nøddeagtig smag. I oprindelsesområderne bruges de traditionelt i bagværk og madlavning, ligesom pinjekerner fra andre tallarter.</p> <p><meta charset="utf-8">Cembratallen er kendt for at give nødder i ung alder - og ved lav højde. Planter på blot 30-35 cm kan bære kogler.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i sol til let halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. Trives godt i læ, men tåler også kulde og sne. Kræver tålmodighed – væksten er langsom men stabil. Kan bruges som pryd- eller skovtræ og er særligt smuk som solitær i større haver.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækstforhold:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–25 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br></p>

<p><strong>Tebuske af den hårdføre sort 'Longjing 43': nuværende højde ca. 40–50 cm - 4 år gamle</strong><br><br>'Longjing 43' er en veletableret sort fra Zhejiang-provinsen i Kina, udviklet specielt til at producere højkvalitets grønt te. Den dyrkes i højderne og har god kulde- og tørketolerance, hvilket gør den egnet til dyrkning også i nordligere klimaer. Bladene er mellemstore med klassisk udseende og tydelig aromaprofil – perfekt til dig, der ønsker at fremstille eget Longjing-lignende grønt te hjemme.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebuske, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende effekt – i modsætning til kaffebusken, som primært fokuserer <meta charset="utf-8">på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til brygning af te, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne, ligesom vi har her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostende temperaturer over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dets fokusfremmende egenskaber, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver en kraftig energi, som derefter falder. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er rigelig og desuden varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget anvendeligt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik, og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'erh-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter kommer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grønt, hvidt, gult, oolong, sort og ”mørkt” (også kaldet <em>Pu'erh</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grønt te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået i dyrkningsprocessen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvidt te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen 2-3 dage straks efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i, at smage som sødme og frugtighed udvikles. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvidt te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grønt te), derfor er hvidt te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere det lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at få en fuld ekstraktion af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gult te - frisk &amp; grønt med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner den for grønt te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiel aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker 5-8 timer indendørs – hver anden time røres bladene for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil man mener, at den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong-teer varierer fra 5 til 85%. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeniveauet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. I oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90% luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørkt te, ofte kaldet Pu'erh te - et traditionelt &amp; smagfuldt efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. At tørre i solen har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtighedsgraden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at producere mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'erh</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'erh.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at forbrug af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end forbrug af kun én type.</p> <p>Det, vi i Danmark kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie af tesæd ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeån og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres <meta charset="utf-8">enten ved at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindskærm. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; her kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a href="https://gretaste.se/" title="Gretas Te ~ unikke teer" rel="noopener" style="color: rgb(78, 153, 29);" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2, med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeån – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrassedyrkning på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintres på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning: f.eks. med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug Rhododendron- eller Blåbærjord, når du planter i jorden eller i ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>