Planteafdeling

<p>Tebær / Tuvvaktelbær af sorten 'Big Berry' i mindre potte</p> <p>Tebær er selvbestøvende, kun 1 plante er nødvendig for frugtsætning.</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Tebær, Tuvvaktelbær, Wintergreen, Checkerberry, Eastern teaberry, Teaberry, Creeping Wintergreen, Canada Tea<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Gaultheria procumbens<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Ericaceae</span><span></span></p> <h4><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></h4> <p>Tebær, eller Tuvvaktelbær, er en særdeles unik plante, der stammer fra Nordamerika. Busken har fået sit navn efter dens blade, som blev brugt af nordamerikanske indianerstammer til at lave en helbredende te. Den dag i dag udvindes <meta charset="utf-8"><span>metylsalicylat</span><span> fra planten til brug i lægemidler, der lindrer smerte og betændelse.</span></p> <p>For nogle er bærrene dog det mest interessante ved denne busk; de har en smag, der er identisk med Jenka-tyggegummi. Smagen er frisk, og bærrene efterlader en mild og frisk, let mynteagtig eftersmag i munden. Smagen fra bl.a. Jenka, forskellige slags tandpasta og mundskyl kommer netop fra <em>Gaultheria procumbens</em> - Tebæret. Bærrene bliver op til 15 mm i diameter.</p> <p>Bladene indeholder <meta charset="utf-8"><span>metylsalicylat, et stof, der stadig bruges i muskelværkslindrende salver både for dets behagelige duft og lindrende virkning. Metylsalicylat er nært beslægtet med acetylsalicylsyre, som er det aktive stof i de fleste af vores smertestillende, febernedsættende og betændelseshæmmende lægemidler.</span></p> <p><span>Metylsalicylat bruges også til at smagsætte tyggegummi og slik. Derudover anvendes <meta charset="utf-8">metylsalicylat i mundskyl på grund af dets antiseptiske virkning og igen: dets behagelige duft. Nogle af de mest almindelige mundskyl, der findes i butikker i dag, har en smag, der stammer fra netop <em>G. procumbens</em>.</span></p> <p>Der fremstilles også en æterisk olie af blade og bær. Olien kan bruges til smagsgivning af desserter og drikkevarer.</p> <p>Bruges til at lave amerikansk <em>root beer</em>.</p> <p>For at lave en kop te på bladene: Hæld kogende vand over bladene og lad trække i 20 minutter. Det anbefales ikke at drikke mere end samlet 2 spiseskefulde ad gangen og højst en kop om dagen. Målene for en kop te er 2-3 dl vand til 1 teskefuld blade.</p> <p>Tebær er en stedsegrøn plante, og også dens bær bliver siddende klar til plukning hele vinteren.</p> <p>Effektiv bunddækkeplante, som med tiden let dækker det ønskede område. Klassificeres som en effektiv opsamler af næringsstoffer i jorden, næringen ophobes i bladene, hvorfor den også kan bruges som en effektiv flerårig grøn gødning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Surjordsplante. Hårdfør ned til -35ºC. Producerer flest bær i overvejende solrigt leje. Er dog tilpasset til at klare sig meget godt i skygge til halvskygge, da den ofte vokser som bunddække i eg-, bøge- og nåleskove. Vældrænet, fugtbevarende og let gruset jord med lav pH er optimalt. Klarer sig godt i tør jord, når den er etableret.</p> <p>Spredes med underjordiske udløbere og kan danne et fint bunddækkende tæppe på rette sted. Hvis den ønskes dyrket som bunddække, plantes planter med ca. 50 cm mellemrum.</p> <p>Kan formeres med stiklinger fra årsskud.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Årgang: Flerårig<br>Vækststed: halvskygge / skygge<br>Højde: 10-20 cm<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Nektarintræ: nuværende højde 80-90 cm</strong></p> <p>Disse træer er i moden alder, og nogle bærer allerede frugt.</p> <p>Nektariner er selvbestøvende = kun 1 træ er nødvendigt for frugtsætning</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Nektarin, Nektarintræ<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Prunus persica var. nucipersica</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Nektarinen er en underart af fersken med glat skal, oprindeligt fra Asien. Frugten er saftig og sød med tydelig duft. Spises frisk eller bruges til syltetøj, kompot, bagværk og desserter.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i varmt, solrigt og beskyttet sted. Plantes i veldrænet, næringsrig jord. Vinterdækning anbefales i koldere områder. Selvbestøvende.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–2, i drivhus op til zone 5</p>

<p><strong>Minikiwi 'Jumbo': nuværende højde 60-80 cm</strong></p> <p>Ikke selvbestøvende hunplante = kræver en hanplante som <meta charset="utf-8"><a rel="noopener" title="Minikiwi 'Weiki' Hanplante 50-60 cm (Actinidia arguta)" href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-weiki-hanplanta-50-60-cm-actinidia-arguta" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>'Weiki'</strong></span></a> eller en tve-kønnet selvbestøvende sort som <span style="color: #4e991d;"><a href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" title="Minikiwi 'Issai' Planta 30-60 cm (Actinidia arguta x polygama)" style="color: #4e991d;" target="_blank"><strong>'Issai'</strong></a></span> for at bære frugt. En ren hanplante anbefales for bedste frugtsætning.</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Minikiwi, Stikkelsbæraktinidia, Hårdfør Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Actinidia arguta</em><em><br></em><strong>Familie: </strong>Actinidiaceae</p> <p><strong><span>Væksthistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p>Minikiwien er en flerårig klatreplante, der stammer fra Japan, Korea og det nordlige Kina. Det er en hårdfør kiwi-variant, som kan vokse og give god frugtudbytte udendørs i vores klima. Frugterne bliver små og hårløse og spises med skrællen på, i modsætning til de behårede kiwifrugter, vi er vant til at købe i butikkerne.</p> <p>Sorten 'Jumbo' er en italiensk sort kendt for sine store frugter. Frugterne er søde og smagfulde og minder om den almindelige kiwi i smagen. Sorten er meget hårdfør i vores nordiske klima og har en kompakt vækstform, hvilket gør den velegnet til at dække et område – f.eks. en væg eller espalier.</p> <p>'Jumbo' får gulgrønne frugter med fast frugtkød, som har en god holdbarhed efter høst.</p> <p>Frugterne modner i september-oktober.</p> <p class="p1"><span class="s1">Frugterne er en rig kilde til C-vitamin (op til 5 gange mere end f.eks. solbær) og kan spises direkte fra planten uden at blive skrællet. Frugterne kan også bruges til at lave syltetøj.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">I Korea bruges unge blade i en grøntsagsret kaldet namul.</span></p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwi 'Jumbo' er en hårdfør sort, der tåler temperaturer ned til -25<span class="s2">℃</span>. Den har en slyngende vækstform og <meta charset="utf-8">kan blive op til 3-4 meter høj. En form for klatrestøtte er nødvendig, for eksempel et espalier, en væg eller en pergola.<span class="Apple-converted-space"> Hvis du vil dyrke i en madskov fungerer det udmærket at lade minikiwien vokse op ad en træstamme – prøv at sikre, at der er nogenlunde godt lysindfald ned mod planten.</span></p> <p class="p1"><span class="Apple-converted-space">I juni blomstrer 'Jumbo' med små, velduftende hvide blomster, som derefter bliver til smagfulde, glatte små frugter. <meta charset="utf-8">De stedsegrønne blade skifter om efteråret til en smuk gul efterårsfarve.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Minikiwien trives bedst i solrigt, varmt og beskyttet leje. Det optimale voksested er i drivhus, mod en væg eller et espalier. Den klarer sig dog også godt udenfor drivhus og i mere skyggefulde omgivelser – men for bedste frugtproduktion bør planten i det mindste have god adgang til lys og være beskyttet mod vind.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">Plant minikiwien i en næringsrig, veldrænet og fugtighedsbevarende jord. Hvis du vil gøde, bør det ske med f.eks. blåbærgødning, da minikiwien trives bedst i en svagt sur jordbund. Naturgødning og kompost fungerer også godt.</span></p> <p class="p1"><span class="s1">'Jumbo' skal plantes sammen med en hanplante (inden for samme slægt: <em>Actinidia spp.</em>) for at bære frugt. Det kan tage et par år, før planten begynder at give frugt. En etableret plante kan producere store mængder</span><span class="s1"> frugt om året, cirka 25 kg per plante og i visse tilfælde mere.</span></p> <p class="p1"><meta charset="utf-8">Det er fordelagtigt at dyrke mod espalier for at få god luftcirkulation og mere sollys til frugterne.</p> <p class="p1">Beskæring:</p> <ul> <li>Det første planteår er det godt at lade planten begynde at danne 1-3 hovedstammer. Top dine hovedstammer ved sæsonens slutning for at få kraftigere vækst næste år.</li> <li>Andet år topper du hovedskuddene, som udspringer fra hovedstammerne, igen. Sidegrenene, eller langskuddene, begynder så at udvikle sig. Man bør holde sig til maks. 4 langskud per hovedstamme.</li> <li>Tredje år bør langskuddene også forkortes til 1-1,5 meter. På dette tidspunkt begynder der ofte at dannes blomster omkring de første centimeter af sidegrenene, som derefter bliver til fine frugter.</li> <li>De følgende år vælger du år for år de bedste sidegrene/langskud på din plante. Klip de øvrige nye grene væk. På denne måde har du dannet et stjerneformet grenfæste, en krave, som bærer resten af planten med frugter.</li> <li>Lad ikke for mange sidegrene blive siddende, da det giver en tæt plante med færre frugter. Ved at toppe nye urteagtige grene om sommeren lukker du mere sollys og luft ind til frugterne, hvilket fremmer deres vækst.</li> <li>Eventuel beskæring af træagtige plantedele foretages sent på efteråret/tidligt om vinteren for at undgå blødning.</li> </ul> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Årgang: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 3-4 m<br>Vækstzone: 1-5</p>

<p data-mce-fragment="1">Natalblomme: nuværende højde 20-40 cm</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> Natalblomme, Amathungulu, Stor Num-Num</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"> Carissa macrocarpa</span></em> (syn.<span> </span><em>C. </em><i data-mce-fragment="1">grandiflora</i>)<br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong><span data-mce-fragment="1"> Apocynaceae</span><span data-mce-fragment="1"> </span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong> </p> <p>Natalblomme er en fascinerende busk med sine rødder i subtropiske egne. Det er en busk, der charmerer med sine smukke hvide blomster og lokker med sine røde, saftige frugter. Træet har fået sit danske almindelige navn "Natalblomme" på grund af dets oprindelse i Natal-regionen i Sydafrika.</p> <p><meta charset="utf-8"><span data-mce-fragment="1">Natalblomme</span><span> </span>er ikke blot en smuk busk, men tilbyder også en række anvendelsesmuligheder. Dens røde frugter er spiselige og har en sød og saftig smag. Disse frugter kan spises direkte eller bruges i syltetøj, marmelade og andre lækre desserter. Derudover bruges de i traditionel medicin for deres mulige sundhedsfremmende egenskaber.</p> <p>Den interessante busk har også evnen til at bidrage til det omgivende miljø. Dens dybe rødder hjælper med at forbedre jordens struktur og kan hjælpe med at holde erosionsfølsomme områder i skak. Dens blomstring er velduftende og tiltrækker også bestøvende insekter – et velkomment indslag for biodiversiteten ganske enkelt.</p> <p>Natalblomme blomstrer og bærer frugt en stor del af sæsonen. Frugterne er fyldt med C-vitamin.</p> <p>Passer godt til at dyrke som spiselig hæk på solrige og gunstige steder.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p>Natalblomme trives bedst i et varmt og solrigt miljø med god dræning. Den tåler også halvskygge og skyggefulde steder. Det er et forholdsvis hårdført træ og kan overleve kortvarige tørkeperioder. Den tåler også et par frostgrader, så dyrkning<span> </span><meta charset="utf-8">i jorden med vinterdækning på varmere steder i landet kan fungere. Alternativt kan den flyttes ind om vinteren.</p> <p>Ved dyrkning i potte er det vigtigt at bruge en veldrænet jord for at undgå vandstagnation, som kan skade rødderne. </p> <p>Natalblomme er inden for sine naturlige klimazoner en stedsegrøn busk. </p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber: </strong><br data-mce-fragment="1"></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig <br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol / halvskygge / skygge<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-2 m <br></p>

<p><strong>Saskatoon / Bærhægmispel af sorten 'Smoky': nuværende højde 50-60 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Saskatoon, Bærhægmispel<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Amelanchier alnifolia</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Smoky' er en canadisk sort kendt for sine store, søde og saftige bær. Bærrene bruges til syltetøj, saft, bagværk og vin. Bærhægmispel har en lang historie som fødevare og nytteplante hos oprindelige folk i Nordamerika.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i næringsrig, veldrænet jord. Tåler godt og giver rigelige høstudbytter.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 3–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6</p>

<p><meta charset="utf-8"><strong>Amerikansk Tranebær af sorten 'Early Black': nuværende størrelse C2 potte</strong></p> <p><meta charset="utf-8">Selvbestøvende, kun én plante er nødvendig for frugtsætning.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Amerikansk Tranebær, Myrbær<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Vaccinium macrocarpon</em><br><strong>Familie:</strong> Lyngfamilien</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Early Black' er en klassisk tranebærsort fra Nordamerika kendt for tidlig modning og mørkerøde, syrlige bær. Bærrene bruges til syltetøj, saucer og bagværk. Tranebær har en lang tradition som fødevare og lægeplante hos Nordamerikas oprindelige folk.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i sur, fugtig jord – for eksempel tørvemuldblandinger. Kræver jævn fugtighed i vækstsæsonen.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–20 cm<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–5</p>

<p>Teduftbuske i forskellige størrelser:</p> <ul> <li><span>Højde: 20-30 cm</span></li> <li>Højde: 60-80 cm</li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Teduftbusk, Duftende Teoliven, Sødoliven, Sød Osmanthus</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Osmanthus fragrans</span><br></em><strong>Familie:</strong> Oleaceae</p> <p><strong><span>Plantehistorie & anvendelse:</span></strong></p> <p>Teduftbusk, eller ganske enkelt kaldet Osmanthus, er en meget tiltalende busk med asiatisk oprindelse, som er i familie med syren og har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Dels dufter blomsterne dejligt abrikosagtigt og bruges i vid udstrækning som smagsgiver i teer i Kina. Derudover bærer busken også spiselige frugter, som ligner oliven både i form og tilberedningsmetode. Busken er desuden stedsegrøn med et kraftigt og fint løv og egner sig godt som afskærmende hæk i beskyttede områder.</p> <p>Dufte af abrikoser breder sig ofte vidt i haven, når busken blomstrer. Disse blomster bruges ikke kun til smagsgivning af såkaldte <em>Osmanthus-teer</em>, men også til smagsgivning af blandt andet desserter, bagværk, vine, andre alkoholiske drikke og endda retter. En æterisk olie kan også udvindes fra blomsterne.</p> <p>Frugterne ligner oliven, og ligesom oliven tilberedes de ved at lægges i saltlage. Overraskende lig syltede oliven.</p> <p>Blomster tilsættes også i forskellige moderne lægemidler for at skjule ubehagelige smage. I traditionel medicin bruges blomsterne blandt andet som hostestillende. Andre dele af planten har en række forskellige helbredende egenskaber, som den interesserede kan læse mere om.</p> <p>En busk med et bredt udbredelsesområde, der strækker sig fra Himalaya gennem de kinesiske provinser Guizhou, Sichuan og Yunnan til Taiwan, Japan og endda dele af Sydøstasien.</p> <p>Kort sagt, en abrikosduftende kinesisk syren med spiselige olivenlignende frugter.</p> <p><strong>Dyrkning:</strong></p> <p>Hårdfør ned til USDA-zone 7, en omtrentlig oversættelse til danske zoner er zone 1-2 i beskyttede områder. Egner sig godt som afskærmende hæk i beskyttede områder takket være</p> <meta charset="utf-8"> <p>dens tætte vækst og stedsegrønne løv. Bør dog ikke placeres som hæk i områder, hvor den er direkte udsat for kraftige kolde vintervinde.</p> <p>Tåler mange forskellige jordtyper.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Foretrækker overvejende solrige steder med lidt let skygge her i vores klima. Halvskygge fungerer også.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Trives rigtig godt mod en varm mur i sydvendt retning.</p> <meta charset="utf-8"> <p>Meget tørketålende. Blomsterne bliver mere farverige i solrige områder.</p> <p>Vokser noget langsommere i starten. Når den først har etableret sig, kan den vokse op til 50 cm på en sæson. Blomstrer i de koldere måneder af året, altså fra efterår til forår.</p> <p>Kan nå op til 6 meter. Kan formes til et meget smukt opvokset lille træ.</p> <p>Tåler beskæring, beskæres helst i april. Blomstring sker på sidste års skud.</p> <p>Kan gødes med naturgødning tidligt på foråret.</p> <p>Værdsat for sin stærke sygdomsresistens.</p> <p>Blomster kan variere fra gyldne til orange til rødlige.</p> <p><strong>Egenskaber:</strong></p> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækststed: sol/halvskygge<br>Højde: 2-6 meter<br>USDA-zone: 7-11<br>Vækstzone: omtrentlig oversættelse 1-2</p>

<p data-mce-fragment="1">Steviaplante 30-40 cm</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Trivialnavn:</strong> Stevia, Sødflok, Sukkerplante<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Stevia rebaudiana<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Asteraceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Stevia har været brugt i århundreder for sine sødende egenskaber, bl.a. i Sydamerika til at søde teer. Plantens sødme kommer fra stofferne steviosid og rebaudiosid og er cirka 200 gange sødere end almindeligt sukker.</p> <p data-mce-fragment="1">Bladene bruges enten friske eller tørrede, pulveriserede eller i flydende form.</p> <p data-mce-fragment="1">Passer godt til at søde teer og bagværk. Eller som snack.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Stevia er en flerårig, varmeelskende urt, der bliver omkring 60 cm høj. Foretrækker lyst og fugtigt i veldrænet jord. For høst året rundt overvintres planten frostfrit.</p> <p data-mce-fragment="1">Det siges, at man skal høste bladene tidligt om morgenen for at opnå den højest mulige glykosidindhold i bladene.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækstforhold: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 60 cm<br data-mce-fragment="1">Spiringstid: 10-30 dage</p>

<p><meta charset="utf-8"><strong>Kiwi af den selvbestøvende sort 'Jenny': nuværende højde 80-100 cm</strong></p> <p>En selvbestøvende sort. Alligevel kan en ekstra plante øge frugtsætningen og fører desuden ofte til større frugter. Se andre selvbestøvende sorter som <span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Minikiwi 'Issai' Plante 30-60 cm (Actinidia arguta x polygama)" href="https://tradgardsdags.nu/products/minikiwi-planta-30-60-cm-actinidia-arguta-issai" target="_blank"><strong>'Issai'</strong></a></span> eller overvej en ren hanplante.</p> <p><strong></strong><strong>Almindeligt navn:</strong> Kiwi<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Actinidia deliciosa</em><br><strong>Familie:</strong> Actinidiaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Jenny' er en selvbestøvende kiwisort, der er udviklet til at give frugt uden behov for en bestøvende hanplante. Det er også en af de få sorter af almindelig storfrugtet kiwi, som er hårdfør nok til at dyrkes udendørs året rundt i vores klima.</p> <p>Frugterne er søde, saftige og aromatiske. Kiwi stammer fra Kina, men er nu en velkendt frugt verden over.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, varmt og beskyttet sted i veldrænet, næringsrig jord. Kan dyrkes op ad væg eller espalier. Vinterdækning anbefales i koldere egne.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3 (beskyttet sted), <meta charset="utf-8">i drivhus op til zone 5.</p>

<p>Parakrasse<span data-mce-fragment="1"> - nuværende højde: 15-30 cm</span></p> <p>Frøsåede planter dyrket i dansk klima</p> <meta charset="utf-8"> <p><strong>Almindeligt navn</strong><span>: Parakrasse, Tandværksplante, Jambu</span><br><strong>Videnskabeligt navn</strong><span>: </span><em>Acmella oleracea</em><br><strong>Familie</strong><span>: Asteraceae</span><br><br><strong>Plantehistorie &amp; anvendelse</strong><span>:</span><br><br><span>Denne unikke plante har elektriske &amp; bedøvende egenskaber. Gourmetskokke verden over smuldrer et par af blomsternes støvdragere i maden for at give gæsten en enestående fornemmelse. Det begynder med et svagt elektrisk ”stød”, som går over i en let bedøvende følelse. Fornemmelsen kan sammenlignes med den, som Sichuanpeber fremkalder. Derfor kaldes blomsterknopperne nogle gange for ”Sichuan-knapper”.</span><br><br><span>Friske blade bruges både i dag og historisk til at lindre tandpine ved at tygge på dem. Dette skyldes bladets bedøvende og bakteriehæmmende egenskaber. At tygge på bladene giver også en opfriskende fornemmelse og modvirker mundtørhed.</span><br><br><span>Historisk er bladene blevet tygget for at lindre hals- og tandkødsinfektioner.</span><br><br><span>Takket være parakrassens muskelafslappende egenskaber bruges planten også i naturlige midler mod rynker og kaldes nogle gange ”naturens botox”.</span><br><br><span>Hele planten er spiselig.</span><br><br><span>Blomsterknopperne kan bruges som pynt på alt fra drikkevarer til pasta- og fiskeretter – kun fantasien sætter grænser. Bladene bruges i salater og gryderetter.</span><br><br><span>Parakrasse er effektiv til at tiltrække bestøvere.</span><br><br><strong>Dyrkning</strong><span>:</span><br><br><span>I naturen vokser parakrasse i et lidt varmere klima, ofte på fugtige steder. Planten tåler dog perioder med tørke.</span><br><br><span>I Danmark dyrkes den bedst i potte, enten indendørs eller udendørs. Overvintrer frostfrit. Placeres i sol eller halvskygge.</span><br><br><span>Trives bedst i veldrænet, muldrig jord. Plantemuld fungerer udmærket.</span><br><br><span>Vokser hurtigt til en slyngende busk. Ved såning i marts blomstrer planten allerede i slutningen af juni.</span><br><br><strong>Egenskaber</strong><span>:</span><br><br><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol/halvskygge</span><br><span>Højde: 30 cm</span></p>

<p><strong Tranebærroselle / Blodhibiskus i forskellige størrelser</strong></p> <p><strong>Højde: </strong></p> <ul> <li style="font-weight: bold;"><strong>60–90 cm</strong></li> <li style="font-weight: bold;"><strong>100-30 cm</strong></li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Tranebærroselle, Blodhibiskus, Cranberry Hibiscus, rødbladet hibiskus, Afrikansk rosemallow<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Hibiscus acetosella</em><br><strong>Familie:</strong> Malvaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Tranebærroselle er en nær slægtning til den mere kendte roselle <em>Hibiscus sabdariffa</em>, men med bedre kuldetolerance og et unikt mørkerødt løv, som gør den lige så smuk som den er nyttig. Den dyrkes både som prydplante og for sine spiselige dele – både frugt og blade har en lang tradition i mad og drikke.</p> <p>Bladene har en frisk, syrlig smag, der minder om tranebær, og kan bruges friske i salater, som smagfuld farveklat i wokretter eller letkogte som spinat.</p> <p>Frugterne bruges på samme måde som hos <em>H. sabdariffa</em> til at lave en udsøgt kølende saft, men også til gelé og marmelade. De er rige på antioxidanter og C-vitamin og giver en intens farve til drikkevarer og desserter.</p> <h4>Sådan laver du saft af rosellefrugterne</h4> <p>Høst frugterne, når de er røde og fyldige. Kog dem op i en gryde med vand og tilsæt sukker eller naturligt sødemiddel, f.eks. blade fra 'Sweetleaf'. Lad det simre i nogle minutter. Si saften fra frugterne og tilsæt friskpresset citron, indtil den ønskede smag opnås. Køl og server med is.</p> <h4>Hårdførhed & dyrkningsforsøg i Danmark</h4> <p>Modsat <em>H. sabdariffa</em>, som er helt frostfølsom, ligger <em>H. acetosella</em> lige på grænsen til at kunne dyrkes udendørs i landets mildeste egne. Den hører til USDA-zone 8. Her i Marieholm (zone 1) har vi tidligere haft held med at overvintre andre zone 8-planter udendørs, så det er ikke umuligt, at Tranebærroselle kan klare sig i læ. Vi vil teste for første gang i vinteren 2025. For den, der vil være på den sikre side, kan planten overvintres indendørs i lyst og køligt rum eller i et uopvarmet drivhus, hvor den beskyttes mod frost. Den kan også tages ind i potte inden vinteren.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plant i solrigt til halvskygget sted i næringsrig, veldrænet jord. Regelmæssig vanding og næring giver kraftig vækst og rig høst af blade og frøkapsler. For at maksimere høsten bør man begynde at høste blade tidligt på sommeren og lade frøkapsler udvikle sig i sensommeren og efteråret. Tåler ikke stående vand om vinteren.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Flerårig:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 1–1,5 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> USDA zone 8 (muligvis Danmarks zone 1 i læ)<br><strong>Anvendelse:</strong> Spiselige blade, frugter til te og drikke, prydplante</p>

<p><strong>Parfymjasmin i forskellige størrelser: </strong></p> <ul> <li><strong>Højde: 20–40 cm i P9 potte</strong></li> <li><strong>Højde: 60-70 cm i C2 potte</strong></li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Parfymjasmin<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Jasminum officinale</em><br><strong>Familie:</strong> Oleaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Parfymjasmin er en stærkt duftende klatreplante med oprindelse i Mellemøsten og Asien. Den har været dyrket i tusindvis af år for sine smukke hvide blomster og intense aftenduft, og bruges stadig i parfumeindustrien. Blomsterne kan også anvendes i duftposer, teblandinger (i meget små mængder) eller som pynt.</p> <p>I traditionel urtemedicin siges jasmin at kunne virke beroligende, både som duft og som mild teingrediens. I flere kulturer bruges den til at smage grønt te.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Parfymjasmin oplyses at være hårdfør ned til -15ºC <meta charset="utf-8">(<strong>Phillips. R. &amp; Rix. M.</strong> <em>Shrubs</em>., <strong>Davis. B.</strong> <em>Climbers and Wall Shrubs</em>.) og høre til USDA dyrkningszone 6-7, det vil sige -23ºC respektive -17ºC. Det er i høj grad en tempereret plante, selvom den hører til den mildere ende af det tempererede klima. Den dyrkes meget i Storbritannien: i de nordlige dele af landet mod en mur i syd-/vestvendt retning, i de sydlige dele er den fuldt hårdfør. Der findes endnu ikke mange kilder om dyrkning i Danmark, men vi vil selv prøve at dyrke den mod en stenmur i sydvestlig retning i år (2025).</p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">I de koldere egne dyrkes den helst i potte – gerne i drivhus, udestue eller lyst indendørsmiljø. Om sommeren kan den stå ude på et beskyttet sted. <meta charset="utf-8">Overvintrer frostfrit i de koldere egne.</span></p> <p><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;"><meta charset="utf-8">Trives bedst i fuld sol til let halvskygge. Kræver et klatrestativ. Beskæres let efter blomstring for at bevare formen og fremme ny vækst. </span></p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–12 meter (med støtte)<br><strong>Vækstzone:</strong> (1)<br><strong>Blomstring:</strong> Juni–september<br></p>

<p><meta charset="utf-8">Krybhindbær i C2 potte<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Krybhindbær, Creeping Bramble, Chinese Bramble, Groundcover Bramble<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus tricolor<br></em><strong>Familie:</strong> <span>Rosaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p>Vintergrøn bunddækkehindbærart med spiselige bær. Bruges ofte i dyrkninger for sin effektive evne til at holde ukrudt væk. Bær på ca. 2 cm i diameter modner fra <meta charset="utf-8">sommer til tidligt efterår, hvor de skifter til en dyb rød farve. Stammer fra det sydvestlige Kina.</p> <p>Krybhindbær er en meget attraktiv bunddækker netop fordi den er lavtvoksende, effektiv til at konkurrere med ukrudt og vintergrøn. Dette er plantens hovedformål, men som en ekstra fordel tilbyder den også spiselige bær. Denne plante kan blive en favorit for dem, der søger effektive og brugbare bunddækkere med ambitionen om at lette ukrudtshåndtering, f.eks. i en madskov. </p> <p>Et tæt og <meta charset="utf-8">smukt mørkegrønt løv, der dækker de krybende, vandrette stængler. Blomstrer med hvide blomster i sen forår til sommer. Stænglerne er dækket af bløde kirtelhår, det er ikke torne.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Trives i halvskygge til skyggefulde steder, men klarer sig også godt i direkte sol. Trives bedst i veldrænet lerjord. Dog er den modstandsdygtig over for næsten alle jordtyper: kalkrige, sandede og sure jorder f.eks. Hårdfør ned til ca. -15ºC. </p> <p><meta charset="utf-8">Modne bær skifter til en dyb rød farve i sensommer til tidligt efterår. Det er godt at høste regelmæssigt for at lade planten producere nye bær. </p> <p>Spredes via vandrette skud, som derefter slår rod. Når krybhindbær er etableret, kan den sprede sig 2 m om året. Kan beskæres for at holdes inden for bestemte grænser. Det anbefales at plante sammen med træer, der allerede er nogenlunde etablerede, da krybhindbær er meget ivrig efter at tage vand og næring til sin egen vækst.</p> <p>Meget tørketålende, når den først er etableret. </p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: skygge-halvskygge-sol<br>Højde: 10-30 cm (1,5-2,5 m bred)<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1">1 stk plante Orange Goji: 2 år gammel - klar til at blomstre = bære frugt</p> <meta charset="utf-8"> <p data-mce-fragment="1">Nuværende højde 20-40 cm</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Orange Goji, Orange Gojibær, Orange Bukkeblad<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Lycium barbarum </em>'Princess Tao'<em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Solanaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong><span>Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Orange Gojibær hører til samme slægt som det<span> </span><span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Goji (Lycium chinense)" href="https://tradgardsdags.nu/products/gojibar-bocktorne-lycium-chinense" target="_blank" rel="noopener noreferrer"><strong>røde</strong></a></span><span> </span>og det<span> </span><span style="color: #4e991d;"><a style="color: #4e991d;" title="Svart Goji (Lycium ruthenicum)" href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-goji-lycium-ruthenicum" target="_blank" rel="noopener noreferrer"><strong>sorte gojibær</strong></a></span><span> </span>og er ligesom sine slægtninge et næringsrigt bær, især rigt på vitaminer og proteiner.</p> <p data-mce-fragment="1">Orange Gojibær kan spises rå som de er, bruges i salater eller tørres for at tilsættes i mysli eller bagværk. Man kan også ganske enkelt lave en drik af dem, ligesom sorte gojibær.</p> <p data-mce-fragment="1">Både orange, gule og sorte gojibær er stadig ret sjældne i Danmark, så her er chancen for at have noget særligt og sundt i haven!</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Orange Goji er en hårdfør busk, der tåler mange frostgrader og er derfor velegnet til udendørs dyrkning i Danmark, enten i potte eller på friland. Busken trives godt i både sand-, lerjord og alt derimellem, så længe jorden er veldrænet. Den foretrækker solrige steder og er forholdsvis modstandsdygtig over for tørke, vind og salt.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken har også et kraftigt rodsystem, som binder jorden godt. Dens robuste egenskaber gør den til en effektiv plante i kystnære områder med meget vind.</p> <p data-mce-fragment="1">Orange Goji er en taknemmelig plante, som ikke kræver meget pasning.</p> <p data-mce-fragment="1">Busken bliver 1-3 meter høj. Buskens vækstmåde gør den velegnet til at bindes op på snore langs en væg for at vokse som vægklæder. Uanset om den vokser op ad en væg eller ej, giv den noget at klatre på / vokse imod, så vokser busken hurtigere.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 1-3 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-6</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Røgelsesbambus af den velduftende slags 'Green Perfume': spiselige skud &amp; hårdfør.</strong></p> <p data-mce-fragment="1">2 størrelser:</p> <ul> <li data-mce-fragment="1">Højde 80-120 cm C2 potte</li> <li data-mce-fragment="1">Højde: 100-120 cm C15 potte <span style="text-decoration: underline;">KUN TIL AFHENTNING</span> </li> </ul> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1>Almindeligt navn: </strong><span data-mce-fragment="1">Røgelsesbambus, Bambus, Kinabambus, Incense Bamboo<br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Phyllostachys atrovaginata</em><em data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Poaceae</span><strong><span></span></strong></p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Røgelsesbambus er en hårdfør bambusart fra Kina kendt for sine spiselige skud, som bruges i mange asiatiske retter. Den er også værdsat for sin unikke duft af sandeltræ, som den afgiver, når solen skinner, og der blæser en let brise – også når den netop er blevet skåret eller knust. Skuddene høstes spæde og tilberedes kogte, stegte eller syltede. Stammen kan også bruges til byggeri og håndværk.</p> <p>De fremspirende yngste skud høstes og skrælles for at spise som almindelig bambus. Bruges ofte skåret i skiver og blancheret eller kogt i forskellige gryderetter.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i fugtighedsbevarende, næringsrig jord. Spreder sig med rodskud, plant gerne med rodspærre for at begrænse udbredelsen. Meget hårdfør og modstandsdygtig over for kulde.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Flerårig: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: halvskygge - sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 4-10 meter (sandsynligvis maks 6 meter i nordisk klima)<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Figen af sorten 'Bornholm' - nuværende højde 20-30 cm.</strong></p> <p>Selvbestøvende sort = kræver kun 1 plante for frugtsætning.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Figen, Bornholmsfigen<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Ficus carica</em><br><strong>Familie:</strong> Moraceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Bornholm' er en dansk figenvariant, som har været dyrket på Bornholm siden 1930’erne, hvor det milde ø-klima gør det muligt for denne hårdføre sort at trives også udendørs. Den er blevet populær i Danmark takket være sin hårdførhed og evne til at give høst selv i koldere områder. Frugterne er mellemstore med lysebrun skal og sødt, lyserødt frugtkød. Spises friske, tørres eller bruges i madlavning.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, beskyttet sted – gerne mod en sydvendt mur eller i koldhus. Sorten er en af de mest kuldetålende figner og tåler kortere frostperioder, især når den er etableret. Plantes i veldrænet jord og beskyttes gerne med blade eller dække om vinteren i koldere egne. Beskæres sparsomt for at bevare form og fremme frugtdannelse.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 2–3 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3, i beskyttet sted op til zone 4<br><strong>Høstmoden:</strong> Efter 2–3 år<br></p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Lilla Hindbær 'Glen Coe': nuværende højde 40-50 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Almindeligt navn: </strong>Lilla Hindbær '<meta charset="utf-8">Glen Coe'<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em> Rubus occidentalis x idaeus (ssp. strigosus) / Rubus neglectus<br></em><strong>Familie:</strong> <span data-mce-fragment="1">Rosaceae</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Plantehistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">'<meta charset="utf-8">Glen Coe' er ligesom <a href="https://tradgardsdags.nu/products/hallon-brandywine-planta-20-40-cm-rubus-occidentalis-x-idaeus" title="Lila Hallon 'Brandywine' Planta 20-40 cm (Rubus occidentalis x idaeus)" rel="noopener" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>'Brandywine'</strong></span></a> et ægte lilla hindbær - da det er en krydsning mellem det <a href="https://tradgardsdags.nu/products/svart-hallon-planta-30-60-cm-rubus-occidentalis" title="Svart Hallon 'Black Jewel' Planta 50-80 cm (Rubus occidentalis)" rel="noopener" target="_blank"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>sorte</strong></span></a> og det røde hindbær - <meta charset="utf-8"> <em data-mce-fragment="1">R. occidentalis </em>og<em data-mce-fragment="1"> R. idaeus</em>. Sorten stammer fra Skotland og er en krydsning mellem den tornfri røde hindbærsort 'Glen Prosen' og det sorte hindbær 'Munger'. Udviklet af D.L. Jennings og R.J. McNicol i år <meta charset="utf-8">1989 og værdsat for sin sygdomsmodstand og tornfri grene. </span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Bærrene fra 'Glen Coe' har en meget sød og <meta charset="utf-8">aromatisk smag. </span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">God sort til at lave vin af, konservere i glas eller fryse ned. Kan også bruges til at lave syltetøj.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Dyrk i en veldrænet jord på et solrigt sted. De trives bedst i en sandet jord rig på muld. For at give planten en muldrig jord kan du nedmuldre plantedele (f.eks. græsafklip) i det øverste jordlag eller dække jorden med et lag plantedele.</p> <p data-mce-fragment="1">Bærrene modnes fra juli til september.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong>Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 1,5 meter<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Saskatoon / Bærhægmispel af sorten 'Martin': nuværende højde 50-60 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> <meta charset="utf-8">Saskatoon, Saskatoonbær, Bærhægmispel, Sen Hægmispel, Servicebær<br><strong></strong><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Amelanchier alnifolia</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie & anvendelse</h4> <p>'Martin' er en canadisk sort, der giver meget store, saftige bær med sød smag og let syrlighed. Bærrene bruges friske, til syltetøj, saft, tærte og vin. Bærhægmispel er traditionelt dyrket af oprindelige folk i Nordamerika som fødevare og nytteplante.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet, næringsrig jord. Robust busk, der giver rig høst og er let at dyrke.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6</p>

<p><strong>Tebusk af den hårdføre sort 'Kymin': nuværende højde ca. 30–40 cm - 2 år gamle</strong><br><br>'Kymin' er en georgisk sort udviklet i samarbejde med kinesiske teforædlere med det formål at dyrke sorter, der egner sig til Keemun-lignende teer under koldere forhold. Den kombinerer kinesisk smagsprofil med den georgiske tebuks hårdførhed over for kulde og tørke. Vækstformen er opret, og bladene er mellemstore – en alsidig sort, der egner sig til sort og hvid te.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong><span> Te, Tebusk, Tetræ, Teplante</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong><em><span> Camellia sinensis var. sinensis</span><br></em><strong>Familie:</strong> <span>Theaceae</span></p> <h4><strong><span>Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></h4> <p><meta charset="utf-8">Te drikkes over hele verden og er den næstmest almindelige drik efter vand. Tebusken indeholder koffein (også kaldet tein), som stimulerer energiniveauet, samt <em>teanin</em> (L-teanin), som giver en beroligende, let euforisk og fokuserende virkning – i modsætning til kaffebusken, der primært fokuserer på koffeinets opkvikkende egenskaber. En kop te kan altså både være opkvikkende og sindslindrende på samme tid – det er en slags balance mellem de to, som kan beskrives som at give et meget klart fokus.</p> <p><meta charset="utf-8">Det er primært bladknopper og blade, der plukkes til tebrygning, men nogle gange bruges også blomsterne.</p> <p>Tebusken stammer fra området mellem Kinas sydlige provins Yunnan og de nordlige dele af Myanmar (Burma), Thailand, Laos og Vietnam. For mere end 2000 år siden begyndte tekulturen og teproduktionen at sprede sig til nordligere provinser i Kina, hvor nye varianter udvikledes.</p> <p><meta charset="utf-8">I sit naturlige miljø vokser tebusken, eller tetræet, i høje højder, hvor det kan blive meget koldt om natten, og hvor det også kan være koldt om dagen, med årstider og perioder med sne ligesom her. Selvom vi i gennemsnit har koldere klima her i Norden, har tebusken allerede en naturlig hårdførhed over for barske miljøforhold og frostgrader over længere perioder. Takket være nogle projekter i Europa er der desuden udviklet sorter med særlig god hårdførhed, som egner sig til dyrkning i vores klima.<meta charset="utf-8"></p> <p><strong>Sammenligning mellem te og kaffe - forbrug:</strong></p> <p>Te er en meget passende drik at indtage, mens man udfører mentalt krævende arbejde, takket være dens evne til at fremkalde fokus, i modsætning til kaffe, som kan give en lidt mere rastløs følelse. Te giver et mere langvarigt energiniveau uden mærkbar nedtur – kaffe giver meget energi, som derefter falder hurtigt. Te er ikke lige så belastende for nervesystemet som kaffe, ikke kun på grund af det lavere koffeinindhold, men også på grund af samspillet mellem de andre sunde stoffer som theaflaviner, katekiner og selvfølgelig L-teanin m.fl. Man kunne sige, at te passer godt til stillesiddende opgaver, og kaffe til mere fysisk arbejde, men jo mere te man drikker, jo mere mærker man, at energien er tilstrækkelig og varer længere. At kaffe er meget velsmagende, kan man dog ikke komme udenom, og som en nødløsning, når kroppen virkelig har brug for et kraftigt energiboost, er kaffe meget nyttigt. Te er dog også en utrolig velsmagende drik og især mangfoldig, når det kommer til smag: alt fra umamismagende Sencha-teer, til aromatiske og fyldige Oolong-teer, til intense og smagfulde Pu'ehr-teer.</p> <p><strong>De 6 forskellige tesorter:</strong></p> <p>Alle ægte tesorter stammer fra arten Camellia sinensis. Fra denne busk (eller træ) kan du lave: grøn, hvid, gul, oolong, sort og ”mørk” (også kaldet <em>Pu'ehr</em>) te. Forskellen består i deres forskellige fermenterings- og oxideringsgrader. <meta charset="utf-8">Nedenfor beskrives processen for de forskellige tesorter kort:</p> <p><strong>Grøn te - den friskeste &amp; grønneste sort:</strong> bladene opvarmes til 220<meta charset="utf-8">ºC straks efter høst for at stoppe oxideringsprocessen og dermed "låse" den smag og farve, der er opnået under dyrkningen. Derefter rulles bladene for at bryde bladstrukturen, så næring og smag frigives lettere ved brygning. Bryggetemperatur: 80-85ºC.</p> <p><strong>Hvid te - den mindst behandlede sort:</strong> bladene får lov at visne i solen i 2-3 dage straks efter høst. Dette sætter gang i en række forskellige stressreaktioner i bladene, som resulterer i udvikling af smage som sødme og frugtighed. Derefter tørres bladene ved lav varme. Da hvid te aldrig opvarmes til høj temperatur, stopper den enzymatiske oxideringsproces ikke helt (som den gør for grøn te), derfor er hvid te en af de to tesorter, der udvikler smag og farve, jo længere den lagres. Lidt som vin. Der sker ingen brydning af bladstrukturen. Derfor er en højere bryggetemperatur på 95ºC nødvendig for at opnå fuld udtræk af teets smagsstoffer.</p> <p><strong>Gul te - frisk &amp; grøn med en rund smag:</strong> efterhøstprocessen ligner grøn te. Bladene opvarmes straks efter høst, men ved en lidt lavere temperatur på 200<meta charset="utf-8">ºC for at bevare en vis enzymatisk aktivitet. Bladene rulles for at bryde bladstrukturen <meta charset="utf-8">så næring og smag frigives lettere ved brygning. Derefter samles bladene i en bunke for at "gulne"; i dette trin oxiderer bladene dels uden enzymatisk aktivitet gennem luftudveksling, dels med den lille enzymatiske aktivitet, der er bevaret i bladene, og dels med mikrobiologisk aktivitet. Dette øger teets fyldige egenskaber og mindsker bitterheden. Dette trin varer 6-8 timer. Derefter tørres bladene for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Oolong te - den mest aromatiske sort:</strong> efterhøstprocessen for oolong te er sandsynligvis den mest komplekse og mest varierede afhængigt af, hvilken karakter man ønsker, oolong teen skal have. Først får bladene lov at visne i solen i 15-20 minutter, derefter flyttes de ind for at fortsætte visningen på bambusbakker i 5-8 timer indendørs – hvert andet time røres bladene om for en jævn visnings- og oxideringsgrad. I næste trin rystes bladene i fx en bambuskurv eller roterende bambuscylinder – dette bryder cellestrukturen, hvilket øger oxideringsgraden og trækker smag og aroma ud af bladene. Disse to trin med brydning og visning af bladene gentages, indtil den ønskede oxideringsgrad er nået. Når den er nået, opvarmes bladene for at "låse" den smag og aroma, der er opnået i behandlingsprocessen. Oxideringsgraden hos forskellige oolong teer varierer fra 5 til 85 %. Derefter æltes og rulles tebladene for at danne <meta charset="utf-8">små kompakte "perler" med intensiveret smag og aroma. Dette gør også, at smagen frigives langsomt ved brygning. Til sidst tørres bladene ved ca. 100ºC for at reducere væskeindholdet.</p> <p><strong>Sort te - mild og rund med lav bitterhed:</strong> bladene får lov at visne i 6-8 timer, derefter rulles bladene mere intensivt og i længere tid end ved andre tesorter – dette er for virkelig at bryde bladstrukturen og muliggøre den højeste grad af oxidering. Under oxideringsprocessen omdannes bl.a. de bitre katekiner til mildere rødbrune theaflaviner og thearubiginer. Efter rulning lægges tebladene i en bunke i et fugtigt miljø, gerne over 90 % luftfugtighed – man kan bruge en luftfugter eller blot en sprayflaske ved mindre partier. Nogle gange lægges der endda et vådt håndklæde over bladene for virkelig at skabe et fugtigt miljø. Det fugtige miljø fremmer den enzymatiske aktivitet, som omdanner bitre stoffer til mildere rødbrune stoffer. Det er dog vigtigt, at bladene bevarer kontakten med ilt; derfor luftes bladene med jævne mellemrum ved at vende dem i bunken. Når den ønskede oxideringsgrad er nået, tørres bladene ved ca. 100<meta charset="utf-8">ºC.</p> <p><strong>Mørk te, ofte kaldet Pu'ehr te - en traditionel &amp; smagfuld efterfermenteret te, der lagres som vin:</strong> bladene får lov at visne i et par timer, inden de opvarmes traditionelt i en stor vedfyrret wokpande – temperaturen må ikke være for høj, da man i denne tesort ønsker at bevare en vis enzymatisk aktivitet, maks. 200<meta charset="utf-8">ºC. I dette trin vendes bladene i panden i en uafbrudt rytme for at opnå en jævn "kill-green"-grad. I dette trin bruger man sine sanser til at afgøre, hvornår den ønskede grænse er nået, ud fra bl.a. konsistens, farve og aroma hos tebladene. Derefter rulles bladene for at bryde cellestrukturen og frigive smag og aroma. Næste trin er at lade bladene tørre ude i solen i ca. 1 dag. Soltørring har to formål: dels at temperaturen aldrig bliver så høj, at den stopper den enzymatiske aktivitet, men også at fugtigheden i bladene aldrig bliver så lav som ved opvarmning i ovn – hvilket fremmer den videre efterfermentering af teen. Det sidste trin er at presse tebladene sammen til kompakte tekager – dette igen for at bevare en jævn men lav fugtighed i bladene, hvilket fremmer efterfermenteringen. Disse teer kan lagres i over 50 år og udvikler smag samt stiger i værdi, jo ældre de bliver. Den proces, der er beskrevet ovenfor, er den traditionelle metode til at fremstille mørke teer, disse teer kaldes <em><strong>Sheng</strong> <strong>Pu'ehr</strong></em>. Der findes også en nyere metode, hvor man <meta charset="utf-8">fremskynder efterfermenteringsprocessen ved at lægge tebladene i en bunke i op til 2 måneder i et varmt og fugtigt miljø; disse teer kaldes <em>Shou Pu'ehr.</em></p> <p>Alle te-typer har deres sundhedsmæssige fordele, nogle gange forskellige. Forskning har vist, at indtagelse af flere forskellige tesorter giver større sundhedsmæssige fordele end indtagelse af kun én type.</p> <p>Det, vi i Sverige kalder rød te (rooibos), kommer fra en anden planteart, Rooibosbusken<span> </span><em>Aspalathus linearis</em><em>.</em></p> <p>Teblade bruges også til madlavning i Asien – for eksempel <em>Tea Leaf Salad</em> (fermenterede blade) i Burma og (friske blade) i Thailand.</p> <p>Man kan også udvinde en nyttig olie af tesædene ved presning.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>At dyrke te i Danmark er stadig et nyt og relativt udbredt fænomen. Vi er begyndt at anlægge en teplantage ved Kävlingeåen og også en i Marieholm. Planterne har overvintret fint udendørs med halm og jutevæv. Det, der har vist sig at være vigtigst her hos os, er at beskytte mod direkte kraftig vind i vinterhalvåret. Dette gøres <meta charset="utf-8">enten ved at sætte en jutesæk omkring planten eller ved at opsætte en slags vindbeskyttende barriere. Hvis du planter dine teplanter i et meget vindbeskyttet sted, er dette sandsynligvis ikke nødvendigt; så kan det være nok at dække jorden med halm. Begge vores teplantager ligger i blæsende dele af Skåne, zone 1.</p> <p>Om foråret bør man dog beskytte planterne mod direkte sol, ligesom de fleste andre stedsegrønne planter – dette fordi der er risiko for, at planten tørrer ud, når vandet i jorden er frosset, og den stærke forårssol fordamper plantens væske i bladene. Har rødderne nået en dybde, hvor jorden ikke er frossen, er dette ikke nødvendigt, men det kan være godt at tænke på i de første år, afhængigt af hvor i landet man bor. På grund af nødvendigheden af at dække planterne for at beskytte mod tidlig forårssol synes jeg, det er lige så godt at dække planterne allerede om vinteren, så får man en dobbelt beskyttelse ud fra ét og samme tiltag. Man kan enten dække hver plante med en jutesæk eller spænde jutevæv op på et par stolper over flere planter.</p> <p>Der findes en teplantage i Gränna, se <span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong><a style="color: rgb(78, 153, 29);" rel="noopener" title="Gretas Te ~ unikke teer" href="https://gretaste.se/" target="_blank"><span style="color: rgb(0, 0, 0);"><span style="color: rgb(64, 64, 64);">Gretas Te</span></span></a></strong></span>, som er begyndt at bruge vores buske til udvidelse af deres teplantage. Gränna ligger i dyrkningszone 2 med et jævnt og gunstigt klima takket være den nærliggende Vättern.</p> <p>Der findes også en teplantage på Gotland, men det er uklart, om de stadig dyrker på friland.</p> <p><meta charset="utf-8"><meta charset="utf-8">På billederne ovenfor ser I begyndelsen på vores teplantage ved Kävlingeåen – <span class="s1">billederne er taget efter deres første overvintning i marts måned 2025. Første vinter har vi dækket både med halm, individuelle jutesække samt en beskyttende skærm af jutevæv for at beskytte mod de værste skånske vinde – som kan blæse kraftigt her i vores åbne landbrugslandskab. De blev dog først dækket så sent som midt i januar, så de har stået helt bare i frost ned til -10ºC og perioder med intense skånske vintervinde; for dem, der ikke ved det, har vi ikke meget, der bremser vinden her, så kulden fra trykket bliver ret intens. Næste vinter vil jeg eksperimentere med at fjerne et lag af beskyttelsen med nye planter, enten fjernes de individuelle sække eller den ydre vindskærm. Pointen er at gøre dyrkningen så enkel som muligt, men samtidig få planterne til at trives.</span><br></p> <p><meta charset="utf-8"><span>Endnu en lille teplantage er ved at blive etableret i Marieholm på vores nye Ågården. Det er en terrasseplantage på en lille skråning for at efterligne den måde, man ofte dyrker te på i Asien.</span></p> <p><meta charset="utf-8">Tebusken kan altså dyrkes og overvintre på friland i Danmark; afhængigt af sted og forhold kan planterne have brug for vinterdækning: fx med halm og jutevæv/-sæk.</p> <p>Det er også vigtigt at huske, at te trives bedst i sur jord; brug rhododendron- eller blåbærjord, når du planter i jorden eller i en ny potte.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: Sol til halvskygge<br>Højde: 1-3 meter<br><meta charset="utf-8">Vækstzone: 1-4, hårdfør ned til -15<meta charset="utf-8">ºC</p>

<p>1. papayatræ af sorten 'HOLLAND': 1 år gammel <span data-mce-fragment="1">- nuværende højde: 30-50 cm</span><br data-mce-fragment="1"></p> <p>Frøsået plante, opvokset i Sverige</p> <p><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong><span data-mce-fragment="1"> Papaya ‘HOLLAND’ </span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:<span> </span></strong><em>C</em><em data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">arica papaya <br></span></em><strong data-mce-fragment="1">Familie: </strong>C<span data-mce-fragment="1">aricaceae</span><span data-mce-fragment="1"> </span></p> <div class="column" data-mce-fragment="1"> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</span></strong></p> <p data-mce-fragment="1">Papayavarianten 'HOLLAND' er kendt som en af de bedste og sødeste slags papaya. Den har et rødt, saftigt frugtkød indeni og en mild, afbalanceret smag</p> <meta charset="utf-8"> <meta charset="utf-8"> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Papaya er en frugt, der stammer fra Mellemamerika og Caribien. Den har en sød og frugtagtig smag samt en blød og saftig konsistens. Papaya vokser normalt i varme klimaer og er en af de mest dyrkede frugter i tropiske lande. Papaya har en unik smag, der minder om en blanding af melon og passionsfrugt.</span></p> <meta charset="utf-8"> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Papaya spises oftest som en frugtsalat eller som en del af smoothies og frugtjuicer. Man kan også lave salat ved at rive de grønne umodne frugter, ligesom gulerødder. Papayafrugten indeholder også høje niveauer af C-vitamin, folat og antioxidantet betacaroten.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Papayatræet har en næsten karseagtig duft, som findes i næsten alle plantedele - blade, stamme, frugtskal og frø samt de umodne frugter. Man kunne næsten tro, det er en stor karseplante med frugt. Dog mærkes smagen ikke i de fuldmodne frugter.</span></p> <p>Papaya og dens plantedele har længe været brugt i traditionel medicin til mange forskellige formål. Frø fra papaya er blandt andet blevet brugt ved fordøjelsesproblemer, og saften fra træet er blevet brugt til at behandle parasitinfektioner takket være sine antiparasitiske egenskaber. Saften fra papaya er også blevet brugt som et bedøvelsesmiddel (b<span data-mce-fragment="1">edøvelsesmiddel).</span></p> <div title="Side 2" class="page" data-mce-fragment="1"> <div class="section" data-mce-fragment="1"> <div class="layoutArea" data-mce-fragment="1"> <div class="column" data-mce-fragment="1"> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong> </p> <p data-mce-fragment="1">Papayatræet er et af de hurtigst voksende frugttræer i sit naturlige tropiske miljø, hvor det giver frugt allerede 4-6 måneder efter såning. Papayatræet trives bedst i varme, fugtige omgivelser.</p> <p data-mce-fragment="1">I Sverige er klimaet ikke lige så gunstigt, men ved dyrkning i drivhus og takket være papayans hurtige vækst er det sandsynligvis den letteste tropiske frugt at høste inden for en kort periode på 1-2 år.</p> <p data-mce-fragment="1"><span>Brug en veldrænet jord med et højt indhold af organisk materiale. Giv rigeligt med vand ved frugtdannelse. Naturgødning anbefales allerede 4-6 uger efter, at frøet er spiret.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Alder: Flerårig<br>Vækststed: sol<br>Højde: 2-10 meter<br></p> </div> </div> </div> </div> </div>