Amerikansk Judastræ 'The Rising Sun®' 80-90 cm (Cercis canadensis)
1 125 SEK
Enhedspris pr.Forventes leveret til dig: 07 februar til 14 februar.
[KUN TIL AFHENTNING]
Amerikansk Judastræ af sorten 'The Rising Sun®'
Nuværende højde: 80-90 cm i C12 potte
Almindeligt navn: Amerikansk Judastræ, Canadisk Judastræ, Eastern Redbud
Videnskabeligt navn: Cercis canadensis
Familie: Fabaceae
Væksthistorie & anvendelse:
Sorten 'The Rising Sun®' har et løv, der næsten ligner en 3D-effekt – dette skabes, fordi de yngste blade på denne sort er røde, og går fra rød til gul til grøn, jo ældre bladene bliver. Det er et iøjnefaldende træ at have i haven.
De øvrige egenskaber er de samme som hovedarten (C. canadensis) – dvs. spiselige frø, bælge, blomsterknopper m.m. Blomstrer på bar kvist, og endda på stammen.
Cercis canadensis stammer fra Nordamerika. Da det Amerikanske Judastræ blev opdaget af spanierne i anden halvdel af 1500-tallet, blev det sammenlignet med det Judastræ fra Middelhavsområdet (Cercis siliquastrum), som de allerede kendte – det er også det træ, vi oftest henviser til, når vi siger Judastræ her i Europa. De største forskelle er, at det Amerikanske Judastræ har spidse blade og er noget mindre i voksen størrelse samt er mere kuldetålende – sammenlign C. canadensis USDA-zone 4-9 med C. siliquastrum’s USDA-zone 6-10. C. canadensis skulle også være mere egnet til fugtige miljøer/jorder end mange andre arter i slægten.
Blomstrer i marts-april med klart rosa blomster på bar stamme, også på træets hovedstamme, hvilket ofte er meget iøjnefaldende. Blomstringen siges at være stærkt styret af den foregående vinters omfang. Efter hårde vintre blomstrer Judastræet mere overdådigt, efter mildere vintre mindre.
Blomsterne kan spises rå eller syltede. De har en frisk syrlig smag og er rige på C-vitamin. Et spændende tilskud til en salat.
Uåbnede blomsterknopper kan også syltes eller lægges i lage som Kapris.
Indianske stammer i Nordamerika dækkede de modne frøbælge med glødende kul for derefter at skrælle og spise de ristede frø. Jeg antager, at en moderne måde at gøre dette på er blot at adskille frøene fra frøbælgene og riste frøene over komfur eller i ovn for at gøre dem klar til spisning. Nogle kilder oplyser, at frøene er blevet udblødt og kogt som linser, som også er en ærteplante.
Frugterne er proteinrige ligesom andre planter i ærteblomstfamilien (Fabaceae). Tørre frø indeholder ca. 25% protein, 8% fedt og 3% mineraler af forskellig slags. For at være en uforarbejdet (og vild i Nordamerika) næringskilde er dette ret godt; næringsmæssigt kan den konkurrere med både pekannød og valnød. Frøbælgene sidder på træet i lang tid – de er tilgængelige fra sensommeren og helt ind i vinteren – og anses for acceptable til konsum i denne periode. Frøbælgene kan dog nogle gange findes hængende helt frem til foråret året efter; om de er egnede til konsum da, oplyses ikke. Af førnævnte grunde anses frøene fra C. canadensis for at være en brugbar kilde til overlevelsesføde.
De unge, grønne og sprøde frøbælge kan spises som sukkerærter – dampes, koges eller wokes. De passer godt i en wok med fx løg, hvidløg, peberfrugt og bladgrønt. Bladene kan også spises – yngre, sprøde blade anbefales.
Te lavet på inderbarken har været brugt til at sænke feber m.m. Koldudtræk af rødder og inderbark har i gammel folkemedicin været brugt til behandling af bl.a. kighoste.
Flittig til at tiltrække bestøvere med sin overdådige blomstring. Anses for at være et godt træ for honningbier.
Træet har også mange andre anvendelser inden for den nordamerikanske indianerkultur. En historie om Judas og hvordan han gav træet sit internationale navn er let at finde for den læseinteresserede.
Dyrkning:
Selvom det Amerikanske Judastræ anses for at være bedre egnet til fugtige jorder end andre arter i slægten, vokser det helst ikke i alt for våde jorder med høj lerindhold. Det trives bedst i lidt sandede lerjorder.
Vokser gerne i solrigt leje, klarer sig også godt i let skygge.
Det Amerikanske Judastræ er et hurtigtvoksende træ, som ofte bliver op til 80 år gammelt.
Blomster opstår i marts-april på foregående års vækst.
Det Amerikanske Judastræ er en af de få arter i ærteblomstfamilien, som ikke fikserer kvælstof via sine rødder fra luftporer i jorden.
Egenskaber:
Levetid: Flerårig
Vækstforhold: sol / let skygge
Højde: 6-10 m
Vækstzone: 1-4
Abonner og spar 5%!
Amerikansk Judastræ 'The Rising Sun®' 80-90 cm (Cercis canadensis)
1 125 SEK
Enhedspris pr.Del
1 125 SEK
Enhedspris pr.[KUN TIL AFHENTNING]
Amerikansk Judastræ af sorten 'The Rising Sun®'
Nuværende højde: 80-90 cm i C12 potte
Almindeligt navn: Amerikansk Judastræ, Canadisk Judastræ, Eastern Redbud
Videnskabeligt navn: Cercis canadensis
Familie: Fabaceae
Væksthistorie & anvendelse:
Sorten 'The Rising Sun®' har et løv, der næsten ligner en 3D-effekt – dette skabes, fordi de yngste blade på denne sort er røde, og går fra rød til gul til grøn, jo ældre bladene bliver. Det er et iøjnefaldende træ at have i haven.
De øvrige egenskaber er de samme som hovedarten (C. canadensis) – dvs. spiselige frø, bælge, blomsterknopper m.m. Blomstrer på bar kvist, og endda på stammen.
Cercis canadensis stammer fra Nordamerika. Da det Amerikanske Judastræ blev opdaget af spanierne i anden halvdel af 1500-tallet, blev det sammenlignet med det Judastræ fra Middelhavsområdet (Cercis siliquastrum), som de allerede kendte – det er også det træ, vi oftest henviser til, når vi siger Judastræ her i Europa. De største forskelle er, at det Amerikanske Judastræ har spidse blade og er noget mindre i voksen størrelse samt er mere kuldetålende – sammenlign C. canadensis USDA-zone 4-9 med C. siliquastrum’s USDA-zone 6-10. C. canadensis skulle også være mere egnet til fugtige miljøer/jorder end mange andre arter i slægten.
Blomstrer i marts-april med klart rosa blomster på bar stamme, også på træets hovedstamme, hvilket ofte er meget iøjnefaldende. Blomstringen siges at være stærkt styret af den foregående vinters omfang. Efter hårde vintre blomstrer Judastræet mere overdådigt, efter mildere vintre mindre.
Blomsterne kan spises rå eller syltede. De har en frisk syrlig smag og er rige på C-vitamin. Et spændende tilskud til en salat.
Uåbnede blomsterknopper kan også syltes eller lægges i lage som Kapris.
Indianske stammer i Nordamerika dækkede de modne frøbælge med glødende kul for derefter at skrælle og spise de ristede frø. Jeg antager, at en moderne måde at gøre dette på er blot at adskille frøene fra frøbælgene og riste frøene over komfur eller i ovn for at gøre dem klar til spisning. Nogle kilder oplyser, at frøene er blevet udblødt og kogt som linser, som også er en ærteplante.
Frugterne er proteinrige ligesom andre planter i ærteblomstfamilien (Fabaceae). Tørre frø indeholder ca. 25% protein, 8% fedt og 3% mineraler af forskellig slags. For at være en uforarbejdet (og vild i Nordamerika) næringskilde er dette ret godt; næringsmæssigt kan den konkurrere med både pekannød og valnød. Frøbælgene sidder på træet i lang tid – de er tilgængelige fra sensommeren og helt ind i vinteren – og anses for acceptable til konsum i denne periode. Frøbælgene kan dog nogle gange findes hængende helt frem til foråret året efter; om de er egnede til konsum da, oplyses ikke. Af førnævnte grunde anses frøene fra C. canadensis for at være en brugbar kilde til overlevelsesføde.
De unge, grønne og sprøde frøbælge kan spises som sukkerærter – dampes, koges eller wokes. De passer godt i en wok med fx løg, hvidløg, peberfrugt og bladgrønt. Bladene kan også spises – yngre, sprøde blade anbefales.
Te lavet på inderbarken har været brugt til at sænke feber m.m. Koldudtræk af rødder og inderbark har i gammel folkemedicin været brugt til behandling af bl.a. kighoste.
Flittig til at tiltrække bestøvere med sin overdådige blomstring. Anses for at være et godt træ for honningbier.
Træet har også mange andre anvendelser inden for den nordamerikanske indianerkultur. En historie om Judas og hvordan han gav træet sit internationale navn er let at finde for den læseinteresserede.
Dyrkning:
Selvom det Amerikanske Judastræ anses for at være bedre egnet til fugtige jorder end andre arter i slægten, vokser det helst ikke i alt for våde jorder med høj lerindhold. Det trives bedst i lidt sandede lerjorder.
Vokser gerne i solrigt leje, klarer sig også godt i let skygge.
Det Amerikanske Judastræ er et hurtigtvoksende træ, som ofte bliver op til 80 år gammelt.
Blomster opstår i marts-april på foregående års vækst.
Det Amerikanske Judastræ er en af de få arter i ærteblomstfamilien, som ikke fikserer kvælstof via sine rødder fra luftporer i jorden.
Egenskaber:
Levetid: Flerårig
Vækstforhold: sol / let skygge
Højde: 6-10 m
Vækstzone: 1-4
30 dages returret
- Et valg medfører, at siden opdateres
- {{ rating_value }} af {{ rating_max }} stjerner