Nøddetræ

<p>Pekannødtræer i forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde: 30-50 cm </li> <li>Højde: 100-120 cm </li> </ul> <p>2 træer anbefales for god bestøvning.</p> <p><em>Billede taget i januar, derfor ses der ingen blade på træet. </em></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Pekannødtræ, Pekanhickory, Pekannød, Pekan<strong><br>Videnskabeligt navn:</strong><em> Carya illinoinensis<br></em><strong>Familie:</strong> Juglandaceae</p> <p><strong>Væksthistorie &amp; anvendelse</strong><span>:</span></p> <p><span>Pekannødden, med et indhold af antioxidanter højere end nogen anden såkaldt ”trænød”, er en af de mest populære nødder på markedet. Pekannødtræet stammer fra Nordamerika, hvor USA og Mexico tilsammen står for over 90% af den globale pekannødproduktion. Nødden ligner kontinentets valnød, men er mere aflang og har en glat skal samt en helt anden aroma.</span></p> <p>Pekannødden indeholder store mængder mineraler såsom zink, magnesium, kalk og jern samt Omega-6-fedtsyrer.</p> <p>Nødderne indeholder enkeltumættede fedtstoffer, og deres omtalte fordele for et godt helbred er mange.</p> <p>Pekannødder kan for eksempel bruges til at lave et sprødt lag til ovnbagte fileter, fylde ovnbagte peberfrugter med, pifte en salat op, drysses på is eller simpelthen spises som de er. En håndfuld nødder om dagen anbefales som dagligt indtag.</p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p>Pekannødtræet vokser i sit naturlige miljø langs å- og flodbredder, hvor træet kan strække sine rødder dybt ned i jorden. I sit naturlige vækstmiljø bliver pekannødtræerne ofte til sidst de højeste og mest storvoksne træer i området. De kan blive op til hele 300 år gamle.</p> <p>Trives bedst i solrige steder i en let sandet jord med god dræning. Plantes i dyb potte de første år eller direkte i jorden. God plads til rødderne til at strække sig i dybden er vigtigt for at skabe et stærkt og sundt træ.</p> <p>Bland kompost eller staldgødning i det øverste jordlag. Dæk bunden af stammen med et slags dække, f.eks. træflis eller græsafklip, for at forhindre ukrudt og dermed konkurrence for det nyplantede træ.</p> <p>Plant træer med mindst 15 meters afstand for at give plads til deres naturlige storvækst.</p> <p><span>Vand rigeligt de første år efter plantning.</span></p> <p><span>Træet er høstmodent efter 3-8 år.</span></p> <p>Nødder modnes sent på efteråret. Høst, når træet selv har ladet nødderne falde til jorden.</p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol</span><br><span>Højde: 20-40 m</span><br><span>Vækstzone: 1-6<br>Høstmoden: 3-8 år</span></p>

<p>Amerikansk Judastræ: nuværende højde 40-60 cm</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Amerikansk Judastræ, Canadisk Judastræ, Eastern Redbud<strong><br>Videnskabeligt navn: </strong><em>Cercis canadensis<br></em><strong>Familie:</strong> Fabaceae</p> <h4><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong></h4> <p>Denne variant af Judastræ stammer fra Nordamerika. Da det Amerikanske Judastræ blev opdaget af spanierne i anden halvdel af 1500-tallet, blev det sammenlignet med det Judastræ fra middelhavsområdet (<em>Cercis siliquastrum</em>), som de allerede kendte til – det er også det træ, vi oftest henviser til, når vi siger Judastræ her i Europa. De største forskelle er, at det Amerikanske Judastræ har spidse blade og er noget mindre i voksen størrelse samt er mere kuldetålende – sammenlign <em>C. canadensis</em> USDA-zone 4-9 med <em>C.</em> <em>siliquastrum</em>'s USDA-zone 6-10. <em>C. canadensis</em> skulle også være mere egnet til fugtige miljøer/jorder end mange andre arter i slægten.</p> <p>Blomstrer i marts-april med klart rosa blomster på bar stamme, også på træets hovedstamme, hvilket ofte er meget iøjnefaldende. Blomstringen siges at være stærkt styret af den foregående vinters omfang. Efter hårde vintre blomstrer Judastræet mere overdådigt, efter mildere vintre mindre.</p> <p>Blomsterne kan spises rå eller syltede. De har en frisk syrlig smag og er rige på C-vitamin. Et spændende tilskud til en salat.</p> <p>Uåbnede blomsterknopper kan også syltedes eller lægges i lage som <a rel="noopener noreferrer" href="https://tradgardsdags.nu/products/kapris-capparis-spinosa" title="Kapris (Capparis spinosa)" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Kapris</strong></span></a>.</p> <p>Indianske stammer i Nordamerika dækkede de modne frøbælge med glødende kul for derefter at skrælle og spise de ristede frø. Jeg antager, at en moderne måde at gøre dette på er simpelthen at adskille frøene fra frøbælgene og riste frøene over komfur eller i ovn for at gøre dem klar til spisning. Nogle kilder oplyser, at de har udblødt og kogt frøene som linser, som også er en ærteplante.</p> <p>Frugterne er proteinrige ligesom andre planter i familien Ærteblomstfamilien (Fabaceae). Tørre frø indeholder ca. 25% protein, 8% fedt og 3% mineraler af forskellig slags. For at være en uforarbejdet</p> <p> </p> <p>(og vild i Nordamerika) kilde til næring er dette ret godt, næringsmæssigt konkurrerer den med både Pekan og Valnød. Frøbælgene sidder på træet i lang tid – de er tilgængelige fra sensommeren og helt ind i vinteren – og anses for at være acceptable til konsum i denne periode. Frøbælgene kan dog nogle gange findes</p> <p> </p> <p>hængende helt frem til foråret året efter, om de er egnede til konsum da eller ej, oplyses ikke. Af førnævnte grunde anses frøene fra <em>C. canadensis</em> for at være en brugbar kilde til overlevelsesføde.</p> <p>De unge, grønne og sprøde frøbælge kan spises som sukkerærter – dampes, koges eller wokes. De passer godt i en wok med fx løg, hvidløg, peberfrugt og bladgrønt. Bladene kan også spises – yngre, sprøde blade anbefales.</p> <p>Te lavet på inderbarken har været brugt til at sænke feber m.m. Koldudtræk af rødder og inderbark har i gammel folkemedicin været brugt til behandling af bl.a. kighoste.</p> <p>Flittig til at tiltrække bestøvere med sin overdådige blomstring. Anses for at være et godt træ for honningbier.</p> <p>Træet har også mange andre anvendelser inden for den Nordamerikanske indianerkultur. En historie om Judas og hvordan han gav træet sit internationale navn er let at finde for den læseinteresserede.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Selvom det Amerikanske Judastræ anses for at være bedre egnet til fugtige jorder end andre arter i slægten, vokser det helst ikke i overdrevent våde jorder med høj lerindhold. Det trives bedst i lidt sandede lerjorder.</p> <p>Vokser gerne i solrigt leje, klarer sig også godt i let skygge.</p> <p>Det Amerikanske Judastræ er et hurtigtvoksende træ, som ofte bliver op til 80 år gammelt.</p> <p>Blomster opstår i marts-april på foregående års vækst.</p> <p>Det Amerikanske Judastræ er en af de få arter i familien Ærteblomstfamilien, som <span style="text-decoration: underline;"><em>ikke</em></span> fikserer kvælstof via sine rødder fra luftporer i jorden.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol / let skygge<br>Højde: 6-10 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Turkisk Træhassel: nuværende højde 50-70 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn:</strong> Turkisk Hassel, Træhassel, Turkhassel, Turkisk Træhassel<strong data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn:</strong><em data-mce-fragment="1"> Corylus colurna<br data-mce-fragment="1"></em><strong data-mce-fragment="1">Familie:</strong> Betulaceae</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Turkisk Hassel er en træformet hassel med tyk stamme og pyramideformet krone. Den stammer fra Sydøstlige Europa og Sydvestlige Asien - træet findes vildtvoksende i området fra Balkan til det nordlige Tyrkiet og det nordlige Iran.</p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det er et hurtigtvoksende træ, som er modstandsdygtigt i udsatte miljøer, f.eks. bymiljø. Turkhassel bliver cirka 20-30 meter højt og får ofte en lige, gennemgående stamme med mere eller mindre vandrette grene.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Turkisk Hassel får spiselige hasselnødder, som sidder inde i ludne kugler. Nødderne er mindre end dem på den mere almindelige hassel - <em>Corylus avellana -</em> men de har en tykkere skal, hvilket gør Turkhasselnødden mere modstandsdygtig over for sultne skadedyr af forskellig slags - f.eks.</span><span data-mce-fragment="1"> nøddegrævlinger, fugle &amp; egern - som ellers er et stort problem ved dyrkning af almindelig hassel, <em>C. avellana</em>.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Turkisk Hassel kan leve i over 200 år.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Turkisk Hassel er et hurtigtvoksende træ, som er modstandsdygtigt over for tørke, vind, varme og kulde, når det er etableret. Det optimale voksested er dog et sted med fuld sol og en fugtig, veldrænet jord. Det trives dog også godt i tunge lerjorde og sandede jorde.</p> <p data-mce-fragment="1">Træet tåler vintertemperaturer ned til -25ºC.</p> <p data-mce-fragment="1">Nødder modnes i oktober-november.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig<br data-mce-fragment="1">Vækststed: sol<br data-mce-fragment="1">Højde: 20-30 m<br data-mce-fragment="1">Vækstzone: 1-5</p>

<p>Ægte Kastanje:</p> <ul> <li>Højde: 40-50 cm</li> <li>Højde: 110-150 cm</li> <li>Højde: 150-180 cm [KUN TIL AFHENTNING]</li> </ul> <p>Ægte Kastanje er selvbestøvende - kun ét træ er nødvendigt for frugtsætning.</p> <p class="p1"><b>Almindeligt navn</b>: Ægte Kastanje, Spiselig Kastanje, Madkastanje<br><b style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Videnskabeligt navn</b><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">: </span><i style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Castanea sativa<br></i><b style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Familie</b><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">: Fagaceae</span></p> <p><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong></p> <p>Ægte Kastanje har været en del af Europas historie i flere tusinde år. Fra romertiden begyndte den at sprede sig til de nordligere dele af Europa - ofte dyrket af munke i klosterhaver.</p> <p>Det er de kastanjebrune, skinnende nødder, der spises. Nødderne er næringsrige og har historisk set endda konkurreret med nutidens mest almindelige kornsorter. Det var dengang et mel, man malede af kastanjenødderne, som blev brugt i stort omfang - muligvis takket være nøddernes rige indhold af stivelse, noget der ellers er sjældent blandt nødder.</p> <p>En mere moderne og udbredt måde at nyde nødderne på er at riste dem sammen med smør og salt, hvilket er almindeligt både omkring Middelhavsområdet og i England (med eller uden smør). Ristede nødder har en smag, der minder om sød kartoffel.</p> <p>Træet har en smuk og majestætisk vækstform som egetræet. Den ægte kastanje vokser dog hurtigere end egetræet.</p> <p>I sit naturlige miljø, nede i det sydlige Europa, kan træerne leve i over 2000 år.</p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p>Trives bedst i varmt og læbeskyttet sted i solrigt område. Lad det vokse i veldrænet, muldrig jord. Bland gerne græsafklip, kompost eller staldgødning i det øverste jordlag.</p> <p>Trives i let sur jord - optimalt pH-niveau er mellem 4,5-6.</p> <p>Trives ikke godt i særlig våde jorder.</p> <p><span>Vandes rigeligt de første år efter plantning.</span></p> <p><span>Træet begynder som regel at give høst efter 3-5 år. Nødderne er normalt klar til høst omkring september-oktober.</span></p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol</span><br><span>Højde: 20-35 m</span><br><span>Vækstzone: 1-2<br>Høstmoden: 3-5 år</span></p>

<p><strong>Brødgran i forskellige størrelser:</strong></p> <ul> <li>Højde: 25-30 cm i C3 potte</li> <li>Højde: 70-80 cm i C10 potte <strong>&lt;- KUN AFHENTNING I BUTIK</strong> </li> </ul> <p><strong>Almindeligt navn</strong><span>: Brødgran, Apetræ</span><br><strong>Videnskabeligt navn</strong><span>: <em>Araucaria araucana</em></span><br><strong>Familie</strong><span>: <meta charset="utf-8"> <span>Araucariaceae</span></span><br><br><strong> </strong></p> <h4><strong>Væksthistorie &amp; anvendelse</strong></h4> <p>Brødgranen, også kaldet Apetræ, er et hårdført nåletræ fra Andesbjergenes skråninger i Chile og Argentina og er kendt for sine karakteristiske tornede grene. Den dyrkes oftest som prydtræ, men er også værdsat for sine store, spiselige pinjekerner.</p> <p>Pinjekernerne bliver så store som 2-4 cm og er traditionelt blevet ristet eller kogt. De er <meta charset="utf-8">fremragende til bagning, retter og som mættende mellemmåltider.</p> <p>Brødgranen når nøddeproducerende alder efter 40-50 år, og man behøver som regel både et han- og et huntræ; nogle eksemplarer er tvebo: har både han- og hunblomster.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, beskyttet sted med veldrænet jord. Tåler kolde vintre, men er følsom over for forårsfrost i de unge år. Vokser langsomt.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong><strong>Levetid:</strong> </strong>Flerårig<strong><br><strong>Vækststed:</strong> </strong>Sol<strong><br><strong>Højde:</strong> </strong>10–40 meter<strong><br><strong>Vækstzone:</strong> </strong>1–2</p>

<meta charset="utf-8"> <p><strong>Ægte Valnøddetræ i forskellige størrelser</strong></p> <p><strong>Højde:</strong></p> <ul> <li><strong>30-50 cm</strong></li> <li><strong>100–160 cm &lt;- KUN TIL AFHENTNING</strong></li> </ul> <p>Disse træer er gravet op fra en valnødplantage i Småland, zone 4. De var godt opvokset med træer omkring til beskyttelse mod vind, men vi vil ud fra dette mene, at de bør være hårdføre i zone 3, i stedet for zone 2 som almindelig Ægte Valnød ofte angives som.</p> <p><strong></strong><strong>Almindeligt navn:</strong> Ægte Valnød<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Juglans regia</em><br><strong>Familie:</strong> Juglandaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Valnød er dyrket i Europa siden oldtiden for sine næringsrige nødder. Nødderne spises friske, tørrede eller bruges i bagning og madlavning.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol på veldrænet, næringsrig jord. Beskyttet placering i koldere zoner. Hårdførere eksemplarer egnet til dansk klima.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 8–12 meter<br><strong>Vækstzone: </strong>1-3 (4 i beskyttet placering)</p>

<p><strong>Ginkgo / Kinesisk Tempeltræ: nuværende højde 80-100 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Ginkgo, Kinesisk Tempeltræ, <span>Jomfruhårs-træ</span><br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Ginkgo biloba</em><br><strong>Familie:</strong> Ginkgoaceae</p> <h4>Plantehistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Ginkgo er en urgammel træart fra Kina, dyrket i tusindvis af år som pryd- og tempeltræ. Bladene bruges i traditionel kinesisk medicin. Træet værdsættes for sine smukke fligede blade og stærke efterårsfarver.</p> <p><span>Det er den sidste levende art i sin orden: Ginkgoales, som først opstod for over 290 millioner år siden.</span></p> <p><span>Træet ligner meget de urtræer, det stammer fra. </span>Dets nærmeste slægtninge i dag er kottepalmer og nåletræer.</p> <p>Træet blev tidligt dyrket i menneskehedens historie og plantes stadig almindeligt. Det betragtes som et levende fossil. Træerne er meget langlivede, nogle eksemplarer anslås at være omkring 1500 år gamle.</p> <p>Både frø og blade er spiselige. Ginkgoblade har længe været anset for deres påståede positive virkning på kognitive funktioner, såsom hukommelse og koncentration.</p> <p>Frøene bruges både i formalet form i asiatiske risgrød (<em>congee</em>), samt ristes og saltes for at spises som sundt mellemmåltid til andre retter og drikkevarer.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet, næringsrig jord. Tåler bymiljø og vind godt. Vokser langsomt.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–35 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3</p>

<p><strong>Kinesisk Judastræ: nuværende højde 40–50 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Kinesisk Judastræ, Chinese Redbud<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Cercis chinensis</em><br><strong>Familie:</strong> Fabaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Kinesisk Judastræ er et dekorativt løvtræ med oprindelse i det østlige Kina, hvor det i århundreder er blevet dyrket både for dets værdi som prydtræ og for dets spiselige bælge. Arten blomstrer på bar gren – også direkte på stammen – tidligt om foråret – normalt i april – med tætte klaser af lilla-rosa blomster, der sidder direkte på stamme og grene. Dette fænomen kaldes kauliflori og er særligt effektfuldt i det tidlige forår.</p> <p>Blomsterne er spiselige og har en frisk, let syrlig smag. De kan bruges friske i salater eller syltede. Også de unge frøbælge er spiselige og kan tilberedes som sukkerærter. Frøene er spiselige. Der er også en vis anvendelse af de unge blade i madlavning i deres oprindelsesområde.</p> <h4>Sammenligning med Amerikansk Judastræ (<em>Cercis canadensis</em>)</h4> <p>Kinesisk Judastræ (<em>C. chinensis</em>) og Amerikansk Judastræ (<em>C. canadensis</em>) er nært beslægtede, men adskiller sig på flere vigtige punkter:</p> <ul> <li> <strong>Vækstform:</strong> <em>C. chinensis</em> har ofte en mere busket vækstform, mens <em>C. canadensis</em> har tendens til at blive et træ med tydelig hovedstamme. Man kan dog opbinde <em>C. chinensis</em> til et enkeltstammet træ ved at klippe de lavt voksende grene på stammen væk.</li> <li> <strong>Blade:</strong> <em>C. chinensis</em> har ofte tykkere blade end <em>C. canadensis</em>. Bladene er store og tydeligt hjerteformede på begge, men tykkelsen på <em>C. chinensis</em> bladene gør hjerteformen endnu mere markant.</li> <li> <strong>Blomster &amp; frugt:</strong> Blomstringen har en mere intenst rosa nuance og er ofte endnu rigere hos <em>C. chinensis</em>, hvilket giver det stor værdi som prydtræ, men også dets evne til at give endnu flere spiselige bælge.</li> <li> <strong>Hårdførhed:</strong> <em>C. chinensis</em> er hårdfør til zone 3, mens <em>C. canadensis</em> klarer zone 4.<meta charset="utf-8"> </li> <li> <strong>Anvendelse i have:</strong> <em>C. chinensis</em> egner sig meget godt som mindre træ eller busk i beskyttede steder, mens <em>C. canadensis</em> ofte bruges som solitærtræ med noget større omfang end den foregående.</li> </ul> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol til halvskygge i veldrænet, men fugtighedsbevarende jord, gerne let sandblandet med muld. Plant gerne i et beskyttet sted, især i de koldere dele af landet.</p> <p><em>C. chinensis</em> er følsom over for vinterfugt og har gavn af en vis vinterdækning. Har I en ikke fugtighedsbevarende jord med høj sandandel, bør dette dog ikke være et problem.</p> <p>Passer også godt til opbinding i større krukke takket være dens lavere højde end andre arter af Judastræ.</p> <p>Beskæres forsigtigt efter behov – helst sensommer eller tidlig efterår – da forårsbeskæring risikerer saftstrøm.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækstforhold:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 2–4 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–3<br><strong>Anvendelse:</strong> Prydnad, spiselige blomster og bælge, bestøverplante</p>

<p>Pinjetræer i forskellige størrelser:</p> <ul> <li>Højde: 30-50 cm</li> <li>Højde: 125-150 cm<meta charset="utf-8"> </li> </ul> <p>Pinjetræer er såkaldte enbygger<em>, </em>de har han- og hunblomster på samme individ. Dog er de ikke <em>selvbestøvende, </em>men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer. </p> <p><strong>Almindeligt navn</strong><span>: Pinje, Pinjetræ, Pinjetræ, Italiensk Stentorn, Paraplytræ</span><br><strong>Videnskabeligt navn</strong><span>: <em>Pinus pinea</em></span><br><strong>Familie</strong><span>: <meta charset="utf-8">Pinaceae</span></p> <h4> <strong>Væksthistorie &amp; anvendelse</strong><span>:</span> </h4> <p>Pinjetræet er et vintergrønt nåletræ, som i årtusinder er blevet dyrket for sine spiselige nødder, der findes inde i dets kogler. Modsat hvad man måske tror, er disse træer hårdføre ned til -18ºC. Uden for deres oprindelige område omkring Middelhavet vokser de også blandt andet i Holland, Tyskland og Storbritannien.</p> <p>Pinjenødder har i mindst 6000 år været brugt i byttehandel og er stadig i dag en vigtig økonomisk afgrøde. Det, der egentlig er frøene inde i træets kogler, bruges flittigt i både madlavning, brødbagning og desserter. Nødderne er meget bløde og giver en fornemmelse af næsten at smelte i munden, når man spiser dem naturligt. De har en typisk nøddeagtig og let smøragtig smag med en svag delikat bismag af harpiks.</p> <p>Et vaniljelignende smagsstof kan udvindes af træmassen.</p> <p/Umodne pinjekogler kan males og bruges som krydderi.</p> <p>Træet producerer rigeligt terpentin, som virker blandt andet bakteriehæmmende, smertestillende ved muskelsmerter og ormepiskende (Grieve. A). Effektivt ved besvær i åndedrætsorganerne under for eksempel forkølelse og influenza.</p> <p><meta charset="utf-8"><span>Træet kan bruges til fremstilling af møbler og lignende snedkerarbejde.</span></p> <p><span>Et grønt farvestof udvindes af nålene.</span></p> <p><span><meta charset="utf-8">I voksen alder udvikler træet en iøjnefaldende paraplyformet krone, et typisk middelhavssyn.</span></p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p>Trives bedst i lyst leje i en veldrænet, sandet/gruset jord. En let, veldrænet jord er vigtig, da fugtige jorder lettere skader rødderne, når jorden fryser i de koldere måneder. Klarer sig godt i jord fra let sur til neutral pH. <meta charset="utf-8">Vil ikke vokse i skyggefuldt leje.</p> <p><meta charset="utf-8">Hårdfør ned til -18<meta charset="utf-8">ºC. Hvis man ønsker det, kan man vinterdække med for eksempel halm og jutevæv det første år for at være på den sikre side.</p> <p>Etablerede planter er tørketålende.</p> <p>Træerne bliver normalt op til 100 år gamle og omkring 12-20 meter høje.</p> <p>Koglerne modner først det tredje år efter, de er dannet på træet. Frø modner i april. Normal frugtbar alder ligger mellem 7-15 år fra frøsået plante. Kræver han- og hunplanter for at sætte frugt.</p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol</span><br><span>Højde: 12-25 m</span><br><span>Vækstzone: 1-2<br></span></p>

<p data-mce-fragment="1"><strong>Torreyanød: nuværende højde: 40-60 cm</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Almindeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> Torreyanød, Japansk Torreya, Kajanød, Kaya Nød, Japansk Muskat-Eg</span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Videnskabeligt navn</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> <em>Torreya nucifera</em></span><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Familie</strong><span data-mce-fragment="1"><strong>:</strong> Taxaceae</span><br data-mce-fragment="1"><br data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"></span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Japansk Torreya, eller Torreyanød, stammer fra Japan, hvor den bruges ligesom <em>T. grandis</em> i Kina - nødderne ristes og spises eller presses for deres vitaminrige olie. Træet bruges også til særlige formål - læs nedenfor...</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Træet fra den Japanske Torreya anses for at være det mest værdifulde træ til fremstilling af brædder og brikker til spillet <em>Go</em>. Træet værdsættes på grund af dets smukke gul-guld farve, fine og ensartede åreringstruktur og den særlige lyd fra klikket af en sten (brik) mod dets overflade.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Træet er beskyttet i Japan på grund af dets mangel som følge af tidligere overhøstning. Det er kun de rigtig gamle (200-800 år gamle) Japanske Torreya-træer, der anses for egnede til fremstilling af de tykke Go-brædder - hvilket gør dem højt værdsatte. De fineste brædder kan koste over 19.000 USD.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Træet anses også for at være holdbart ved kontakt med vand. Man fremstiller vandspande af træet.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Det er også en traditionel lægeplante i Korea, hvor nødderne er højt værdsatte for deres ormedræbende egenskaber. Også i moderne tid er træet blevet brugt med succes i videnskabelige undersøgelser, hvor flere dele af planten såsom blade og nødder menes at have en hæmmende virkning på virusformering. (Venligst foretag yderligere egen undersøgelse ved interesse.)</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Olie fra pressede nødder bruges til belysning ved meditation inden for japansk buddhisme.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Nødderne beskrives som behagelige, søde og let harpiksagtige med en aromatisk smag.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Som prikken over i’et er træet meget smukt, når det er vokset til, det får et klassisk og ærværdigt udseende med alderen.</span></p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Dyrkning:</strong></p> <p data-mce-fragment="1">Torreyanødden bliver 15-25 meter høj og kan få en bred stamme på 1,5 meter i diameter.</p> <p data-mce-fragment="1">Trives i de fleste jordtyper, gerne lidt sure (pH) og fugtige. Den bryder sig ikke om at stå på steder udsat for kraftig vind, så en mere beskyttet placering anbefales. Trives på steder med høj luftfugtighed eller i fugtig jord langs en bæk eller lignende. Lad den vokse i halvskygge.</p> <p data-mce-fragment="1"><meta charset="utf-8">Hårdfør ned til -18ºC.</p> <p data-mce-fragment="1">De fleste individer synes at have både han- og hunblomster - hvilket er nødvendigt for at få frugt. Dog synes hver plante at have en betydelig overvægt af enten han- eller hunblomster. Så det burde være nok med én plante til nøddeproduktion, selvom produktionen sandsynligvis ville blive bedre med to planter.</p> <p data-mce-fragment="1"><strong data-mce-fragment="1">Egenskaber:</strong></p> <p data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Levetid: Flerårig</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækstforhold: halvskygge</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Højde: 15-25 m</span><br data-mce-fragment="1"><span data-mce-fragment="1">Vækstzone: ca. 1-3<br></span></p>

<p><strong>Mandeltræ af den selvbestøvende dværgsort 'Nut Me Avijor': nuværende højde 50–70 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Mandeltræ<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Prunus dulcis</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Mandeltræet har været dyrket i tusindvis af år i Middelhavsområdet og Mellemøsten for sine næringsrige nødder. Sorten 'Nut Me Avijor' er en moderne dværgsort udviklet til lettere høst og mindre haver. Sorten er selvbestøvende og giver god høst på egen hånd. Bliver ikke højere end 1,5-2 meter.</p> <p>Mandler spises friske, ristede eller som ingrediens i bagværk, konfekt og madlavning. Alternativt til at lave sin egen mandelolie.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, varmt og beskyttet sted i veldrænet, gerne kalkholdig jord. Kræver jævn vanding, men tåler ikke stående vand.</p> <p>Dyrkning på friland i gunstige steder i zone 1-2, for eksempel i læ mod syd. I zone 2 anbefales det at vinterdække kronen med en slags jutevæv eller fiberdug. Der findes også dem, som med held dyrker mandeltræ i zone 3 og 4 på gunstige steder.</p> <p>Denne sort er hårdfør ned til ca. -15ºC.</p> <p>Ellers kan man dyrke i stor potte, som overvintres frostfrit.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 1,5–2 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–2 (3-4)</p>

<p>Cembrataller af sorten 'Glauca'</p> <p>Cembratallen er en såkaldt enbygger<em>, </em>den har han- og hunblomster på samme individ. Den er dog ikke <em>selvbestøvende</em>, men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Cembrataller, Brødtaller<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pinus cembra</em><br><strong>Familie:</strong> Pinaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>'Glauca' er en blågrøn form af cembratallen, som deler alle de spiselige og nyttige egenskaber med arten, men med et endnu mere dekorativt, sølvblåt løv.</p> <p>Ligesom grundformen producerer den store kogler med spiselige frø – såkaldte pinjekerner – som kan spises rå eller ristede. Kernerne er rige på fedt og protein og har været brugt som føde i Alperne i århundreder.</p> <p>Cembratallen er kendt for at producere kogler i ung alder - og i lav højde. Af disse planter på 30-35 cm er der nogle, som allerede har kogler.</p> <p>Sorten kombinerer nytte og skønhed og egner sig både til selvforsyning og som langsomt voksende solitær i haven.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i sol til halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. 'Glauca' vokser langsomt men stabilt og udvikler med tiden en smuk, kompakt pyramideform. Meget hårdfør over for kulde og sne. Velegnet til dyrkning i store haver, skovhaver eller som indslag i naturlige beplantninger. For god kerneproduktion anbefales plantning af flere træer.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–20 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br></p>

<p>Cembrataller - nuværende højde: 10-20 cm<br></p> <p><meta charset="utf-8">Cembratallen er en såkaldt enbygger<em>, </em>den har han- og hunblomster på samme individ. Den er dog ikke <em>selvbestøvende</em>, men skal bestøves af et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Cembrataller, Brødtaller<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Pinus cembra</em><br><strong>Familie:</strong> Pinaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Cembratallen stammer fra Alperne og Karpaterne og har i generationer været brugt både til landskabsplantning og nøddehøst.</p> <p>Træet vokser langsomt, er meget hårdført og værdsat for sin elegante, smalle silhuet samt de dekorative kogler, der producerer spiselige frø – såkaldte pinjekerner. Nødderne kan spises rå eller ristede og har en mild, nøddeagtig smag. I oprindelsesområderne bruges de traditionelt i bagværk og madlavning, ligesom pinjekerner fra andre tallarter.</p> <p><meta charset="utf-8">Cembratallen er kendt for at give nødder i ung alder - og ved lav højde. Planter på blot 30-35 cm kan bære kogler.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Plantes i sol til let halvskygge i veldrænet, gerne let sur jord. Trives godt i læ, men tåler også kulde og sne. Kræver tålmodighed – væksten er langsom men stabil. Kan bruges som pryd- eller skovtræ og er særligt smuk som solitær i større haver.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækstforhold:</strong> Sol til halvskygge<br><strong>Højde:</strong> 10–25 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–6<br></p>

<p><meta charset="utf-8"><strong>[KUN TIL AFHENTNING]</strong></p> <p>Amerikansk Judastræ af sorten 'The Rising Sun®'</p> <p>Nuværende højde: 80-90 cm i C12 potte</p> <p><strong>Almindeligt navn: </strong>Amerikansk Judastræ, Canadisk Judastræ, Eastern Redbud<strong><br>Videnskabeligt navn: </strong><em>Cercis canadensis<br></em><strong>Familie:</strong> Fabaceae</p> <h4><strong>Væksthistorie & anvendelse:</strong></h4> <p>Sorten <meta charset="utf-8">'The Rising Sun®' har et løv, der næsten ligner en 3D-effekt – dette skabes, fordi de yngste blade på denne sort er røde, og går fra rød til gul til grøn, jo ældre bladene bliver. Det er et iøjnefaldende træ at have i haven.</p> <p>De øvrige egenskaber er de samme som hovedarten (<em>C. canadensis</em>) – dvs. spiselige frø, bælge, blomsterknopper m.m. Blomstrer på bar kvist, og endda på stammen.</p> <p><em>Cercis canadensis</em> stammer fra Nordamerika. Da det Amerikanske Judastræ blev opdaget af spanierne i anden halvdel af 1500-tallet, blev det sammenlignet med det Judastræ fra Middelhavsområdet (<em>Cercis siliquastrum</em>), som de allerede kendte – det er også det træ, vi oftest henviser til, når vi siger Judastræ her i Europa. De største forskelle er, at det Amerikanske Judastræ har spidse blade og er noget mindre i voksen størrelse samt er mere kuldetålende – sammenlign <em>C. canadensis</em> USDA-zone 4-9 med <em>C.</em> <em>siliquastrum</em>’s USDA-zone 6-10. <em>C. canadensis</em> skulle også være mere egnet til fugtige miljøer/jorder end mange andre arter i slægten.</p> <p>Blomstrer i marts-april med klart rosa blomster på bar stamme, også på træets hovedstamme, hvilket ofte er meget iøjnefaldende. Blomstringen siges at være stærkt styret af den foregående vinters omfang. Efter hårde vintre blomstrer Judastræet mere overdådigt, efter mildere vintre mindre.</p> <p>Blomsterne kan spises rå eller syltede. De har en frisk syrlig smag og er rige på C-vitamin. Et spændende tilskud til en salat.</p> <p>Uåbnede blomsterknopper kan også syltes eller lægges i lage som <a rel="noopener noreferrer" href="https://tradgardsdags.nu/products/kapris-capparis-spinosa" title="Kapris (Capparis spinosa)" target="_blank"><span style="color: #4e991d;"><strong>Kapris</strong></span></a>.</p> <p>Indianske stammer i Nordamerika dækkede de modne frøbælge med glødende kul for derefter at skrælle og spise de ristede frø. Jeg antager, at en moderne måde at gøre dette på er blot at adskille frøene fra frøbælgene og riste frøene over komfur eller i ovn for at gøre dem klar til spisning. Nogle kilder oplyser, at frøene er blevet udblødt og kogt som linser, som også er en ærteplante.</p> <p>Frugterne er proteinrige ligesom andre planter i ærteblomstfamilien (Fabaceae). Tørre frø indeholder ca. 25% protein, 8% fedt og 3% mineraler af forskellig slags. For at være en uforarbejdet (og vild i Nordamerika) næringskilde er dette ret godt; næringsmæssigt kan den konkurrere med både pekannød og valnød. Frøbælgene sidder på træet i lang tid – de er tilgængelige fra sensommeren og helt ind i vinteren – og anses for acceptable til konsum i denne periode. Frøbælgene kan dog nogle gange findes hængende helt frem til foråret året efter; om de er egnede til konsum da, oplyses ikke. Af førnævnte grunde anses frøene fra C. canadensis for at være en brugbar kilde til overlevelsesføde.</p> <p>De unge, grønne og sprøde frøbælge kan spises som sukkerærter – dampes, koges eller wokes. De passer godt i en wok med fx løg, hvidløg, peberfrugt og bladgrønt. Bladene kan også spises – yngre, sprøde blade anbefales.</p> <p>Te lavet på inderbarken har været brugt til at sænke feber m.m. Koldudtræk af rødder og inderbark har i gammel folkemedicin været brugt til behandling af bl.a. kighoste.</p> <p>Flittig til at tiltrække bestøvere med sin overdådige blomstring. Anses for at være et godt træ for honningbier.</p> <p>Træet har også mange andre anvendelser inden for den nordamerikanske indianerkultur. En historie om Judas og hvordan han gav træet sit internationale navn er let at finde for den læseinteresserede.</p> <h4><strong>Dyrkning:</strong></h4> <p>Selvom det Amerikanske Judastræ anses for at være bedre egnet til fugtige jorder end andre arter i slægten, vokser det helst ikke i alt for våde jorder med høj lerindhold. Det trives bedst i lidt sandede lerjorder.</p> <p>Vokser gerne i solrigt leje, klarer sig også godt i let skygge.</p> <p>Det Amerikanske Judastræ er et hurtigtvoksende træ, som ofte bliver op til 80 år gammelt.</p> <p>Blomster opstår i marts-april på foregående års vækst.</p> <p>Det Amerikanske Judastræ er en af de få arter i ærteblomstfamilien, som <span style="text-decoration: underline;"><em>ikke</em></span> fikserer kvælstof via sine rødder fra luftporer i jorden.</p> <h4><strong>Egenskaber:</strong></h4> <p>Levetid: Flerårig<br>Vækstforhold: sol / let skygge<br>Højde: 6-10 m<br>Vækstzone: 1-4</p>

<p><strong>Mandeltræ af sorten 'Ferragnes': nuværende højde 70–90 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Mandeltræ<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Prunus dulcis</em><br><strong>Familie:</strong> Rosaceae</p> <h4>Plantehistorie & anvendelse</h4> <p>Mandeltræet har en lang dyrkningstradition i varme og tørre områder omkring Middelhavet. Sorten 'Ferragnes' er en fransk højtkvalitets mandelsort, som giver store og velsmagende nødder med mellemhårdt skal. <meta charset="utf-8">For god høst kræver sorten krydsbestøvning med en anden mandelsort.</p> <p>Mandlerne bruges både friske, ristede og i madlavning og bagværk. Alternativt til at lave sin egen mandelolie.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i solrigt, varmt og beskyttet sted i veldrænet, kalkholdig jord. Tåler tørke, når den er etableret, men bør vandes regelmæssigt under etablering. Hårdfør til dyrkning på friland i zone 1–2. <meta charset="utf-8">Der findes også dem, som med held dyrker mandeltræ i zone 3 og 4 på gunstige steder.</p> <p><meta charset="utf-8">Ellers til dyrkning i større potte, som vinteropbevares frostfrit.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 5–10 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> 1–2 (3-4)</p>

<p><strong>Amerikansk sekvoja af sorten 'Adpressa': nuværende højde 25–30 cm</strong><br><br><strong>Almindeligt navn:</strong> Amerikansk Sekvoja<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Sequoia sempervirens</em><br><strong>Familie:</strong> Cypresfamilien</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Amerikansk Sekvoja er verdens højeste træart og har sit udspring langs Nordamerikas vestkyst, især i Californien. Sorten ’Adpressa’ er en lavtvoksende form med tættere, lysere nåle og langsommere vækst end artens standardform, hvilket gør den interessant både som prydtræ og som et sjældent indslag i samlerhaver.</p> <p>Træet fra sekvoja er ligefibret, knastfrit, let, blødt og meget holdbart i kontakt med jord og fugt. Det regnes for et højkvalitets og letbearbejdeligt træ, traditionelt brugt til snedkerarbejde, hegnspæle og forskellige typer konstruktioner. Et brunt farvestof kan udvindes af barken. Yngre skud fra stammen er historisk brugt til kurvefletning. Planten udvikler også et tykt lag af blød og fibret bark, som kan høstes uden at skade træet. Denne bark er brugt som isolerings- og stoppemateriale, og det fine barkstøv, der opstår ved håndtering, fungerer som jordforbedringsmiddel. Barkens fibre kan også bruges til papir: grene fra fældede træer høstes, barken skæres i passende stykker og lægges i blød i rent vand, inden den koges med lud i mindst seks timer. Derefter males fibrene i kuglemølle til et brunligt papir.</p> <p>I traditionel lægekunst hos de nordamerikanske indianerstammer er en grødindpakning af opvarmede blade brugt til behandling af øresmerter. Den koglelignende saft er også brugt som et stimulerende og styrkende middel ved træthed og almen udmattelse.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Sekvoja trives i køligt og fugtigt klima og sætter pris på høj luftfugtighed, jævn vandtilførsel og en beskyttet, halvskygget beliggenhed – gerne i sur til neutral jord med meget muld. Den er ikke særlig tørketålende og bør holdes jævnt fugtig, især i varme perioder. ’Adpressa’ er mere kompakt og langsommere end arten i almindelighed, hvilket gør den lettere at placere også i mindre haver. Overvintrer beskyttet i størstedelen af landet.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Halvskygge til sol<br><strong>Højde:</strong> 3–5 meter (langsommervoksende)<br><strong>Vækstzone:</strong> 1 (2-3 i beskyttet leje)<br><strong>Anvendelse:</strong> Træ, naturligt farvestof, papirsfibre, jordforbedring, isolering, lægeplante</p>

<p>Ægte Kastanje: store træer på 3-4 meter, 15 cm i stammekredse, 50 liters potte</p> <p>Ægte Kastanje er selvbestøvende - kun 1 træ er nødvendigt for frugtsætning.</p> <p><meta charset="utf-8"><b>Almindeligt navn</b>: Ægte Kastanje, Spiselig Kastanje, Madkastanje<br><b style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Videnskabeligt navn</b><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">: </span><i style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Castanea sativa<br></i><b style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">Familie</b><span style="font-family: -apple-system, BlinkMacSystemFont, 'San Francisco', 'Segoe UI', Roboto, 'Helvetica Neue', sans-serif; font-size: 0.875rem;">: Fagaceae</span></p> <p><strong>Væksthistorie &amp; anvendelse:</strong></p> <p>Ægte Kastanje har været en del af Europas historie i flere tusinde år. Fra romertiden begyndte den at sprede sig til de nordligere dele af Europa - ofte dyrket af munke i klosterhaver.</p> <p>Det er de kastanjebrune, skinnende nødder, der spises. Nødderne er næringsrige og har historisk set endda konkurreret med nutidens mest almindelige kornsorter. Det var dengang et mel, man malede af kastanjenødderne, som blev brugt i stort omfang - muligvis takket være nøddernes rige indhold af stivelse, noget der ellers er sjældent blandt nødder.</p> <p>En mere moderne og udbredt måde at nyde nødderne på er at riste dem sammen med smør og salt, hvilket er almindeligt både omkring Middelhavsområdet og i England (med eller uden smør). Ristede nødder har en smag, der minder om sød kartoffel.</p> <p>Træet har en smuk og majestætisk vækstform som egetræet. Den ægte kastanje vokser dog hurtigere end egetræet.</p> <p>I sit naturlige miljø, nede i det sydlige Europa, kan træerne leve i over 2000 år.</p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p>Trives bedst i varmt og læbeskyttet sted i solrigt område. Lad det vokse i veldrænet, muldrig jord. Bland gerne græsafklip, kompost eller staldgødning i det øverste jordlag.</p> <p>Trives i let sur jord - optimalt pH-niveau er mellem 4,5-6.</p> <p>Trives ikke godt i særlig våde jorder.</p> <p><span>Vandes rigeligt de første år efter plantning.</span></p> <p><span>Træet plejer at give høst efter 3-5 år. Nødderne er normalt klar til høst omkring september-oktober.</span></p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol</span><br><span>Højde: 20-35 m</span><br><span>Vækstzone: 1-2<br>Høstmoden: 3-5 år</span></p>

<p>Store Pinjetræer på 3-4 m med en stammeomkreds på ca. 17 cm.</p> <p>Pinjetræer er såkaldte enbygger<em>, </em>de har han- og hunblomster på samme individ. Dog er de ikke <em>selvbestøvende, </em>men har brug for bestøvning fra et andet individ. Så for frugtsætning kræves 2 individer.</p> <p><strong>Almindeligt navn</strong><span>: Pinje, Pinjetræ, Pinjetaller, Italiensk Stenfyr, Paraplyfyr</span><br><strong>Videnskabeligt navn</strong><span>: <em>Pinus pinea</em></span><br><strong>Familie</strong><span>: <meta charset="utf-8">Pinaceae</span></p> <h4> <strong>Væksthistorie &amp; anvendelse</strong><span>:</span> </h4> <p>Pinjetræet er et vintergrønt nåletræ, som i årtusinder er blevet dyrket for sine spiselige nødder, der findes inde i dets kogler. Modsat hvad man måske tror, er disse træer hårdføre ned til -18ºC. Uden for deres oprindelige område omkring Middelhavet vokser de også blandt andet i Holland, Tyskland og Storbritannien.</p> <p>Pinjenødder har i mindst 6000 år været brugt i byttehandel og er stadig i dag en vigtig økonomisk afgrøde. Det, der egentlig er frøene inde i træets kogler, bruges flittigt i både madlavning, brødbagning og desserter. Nødderne er meget bløde og giver en fornemmelse af næsten at smelte i munden, når man spiser dem naturligt. De har en typisk nøddeagtig og let smøragtig smag med en svag delikat bismag af harpiks.</p> <p>Et vaniljelignende smagsstof kan udvindes af træmassen.</p> <p/Umodne pinjekogler kan males og bruges som krydderi.</p> <p>Træet producerer rigeligt terpentin, som virker blandt andet bakteriehæmmende, smertestillende ved muskelsmerter og ormepiskende (Grieve. A). Effektivt ved besvær i åndedrætsorganerne under for eksempel forkølelse og influenza.</p> <p><meta charset="utf-8"><span>Træet kan bruges til fremstilling af møbler og lignende snedkerarbejde.</span></p> <p><span>Et grønt farvestof udvindes af nålene.</span></p> <p><span><meta charset="utf-8">I voksen alder udvikler træet en iøjnefaldende paraplyformet krone, et typisk middelhavssyn.</span></p> <h4> <strong>Dyrkning</strong><span>:</span> </h4> <p>Trives bedst i lyst leje i en veldrænet, sandet/gruset jord. En let, veldrænet jord er vigtig, da fugtige jorde lettere skader rødderne, når jorden fryser i de koldere måneder. Klarer sig godt i jord fra let sur til neutral pH. <meta charset="utf-8">Vil ikke vokse i skyggefuldt leje.</p> <p><meta charset="utf-8">Hårdfør ned til -18<meta charset="utf-8">ºC. Hvis man ønsker det, kan man vinterdække med for eksempel halm og jutevæv det første år for at være på den sikre side.</p> <p>Etablerede planter er tørketålende.</p> <p>Træerne bliver normalt op til 100 år gamle og omkring 12-20 meter høje.</p> <p>Koglerne modnes først det tredje år efter, de er dannet på træet. Frø modnes i april. Normal frugtbar alder ligger mellem 7-15 år fra frøsået plante. Kræver han- og hunplanter for at sætte frugt.</p> <h4> <strong>Egenskaber</strong><span>:</span> </h4> <p><span>Levetid: Flerårig</span><br><span>Vækststed: sol</span><br><span>Højde: 12-25 m</span><br><span>Vækstzone: 1-2<br></span></p>

<p>Ægte Valnød: store træer på 2-4 meter, 17 cm i stammekredsen</p> <p>For virkelig hårdføre Ægte Valnødtræer, der er dyrket i Småland zone 4, <a href="https://tradgardsdags.nu/products/akta-valnot-trad-60-80-cm-juglans-regia" title="Ægte Valnødtræer: Hårdførere eksemplarer 80-120 cm (Juglans regia)"><span style="color: rgb(78, 153, 29);"><strong>se her.</strong></span></a></p> <p><strong>Almindeligt navn:</strong> Ægte Valnød<br><strong>Videnskabeligt navn:</strong> <em>Juglans regia</em><br><strong>Familie:</strong> Juglandaceae</p> <h4>Væksthistorie &amp; anvendelse</h4> <p>Valnød er dyrket i Europa siden oldtiden for sine næringsrige nødder. Nødderne spises friske, tørrede eller bruges i bagning og madlavning.</p> <h4>Dyrkning</h4> <p>Trives i sol i veldrænet, næringsrig jord. Beskyttet sted i koldere zoner. Hårdførere eksemplarer egnet til dansk klima.</p> <h4>Egenskaber</h4> <p><strong>Levetid:</strong> Flerårig<br><strong>Vækststed:</strong> Sol<br><strong>Højde:</strong> 8–12 meter<br><strong>Vækstzone:</strong> <meta charset="utf-8">1-2 (3 i beskyttet sted)</p>