Baggrund og valg af fokus
En endeløs pendling mellem frugtbare floddale og glade landbrugsbjerge i det bakkede Laos.
Trädgårdsdags har siden starten været etnobotanisk orienteret, det vil sige på menneskelig brug af planter til forskellige formål i oldtidens kulturer, men også hvordan vi kan bruge dem til vores fordel i dag. De første frø, vi nogensinde solgte, var fra en hjemmedyrket Ashwagandha-plante (indisk ginseng), som har velkendte egenskaber både for kroppen og den kognitive kapacitet.
Dette valg af retning stammer fra min tidlige interesse for netop antikke kulturer og deres samfund: livsstilen, traditionerne og viden - hvoraf meget i vores nutidige samfund kan glemmes.
Denne interesse har ført til en del rejser og længere ophold i områder, hvor folk stadig lever mere i ét med naturen, hvor viden om, hvad der kan bruges omkring, er som selv- tydeligt som vores viden om, hvad vi skal bruge antibiotika og ipren imod. Der er meget inspiration at hente fra disse fællesskaber, både i praktisk henseende, men også i deres tilgang til livet. Der er noget meget afslappende ved at se en gruppe mennesker, der er så tilfredse, bekymrer sig om den tætte familie, og som på en så harmonisk måde er en naturlig del af det miljø, de lever i. Det skaber en kontrast til vores liv her i den "vestlige verden", hvor både attituden og tempoet kan være anderledes - på godt og ondt.
De steder, hvor jeg har oplevet dette, er hovedsageligt i Asien - jeg har både boet og rejst rundt i Burma, Laos og Thailand, bl.a. Opholdene nede i Asien startede længe før Trädgårdsdags blev startet. Hvorfor man helt sikkert kan sige, at en stor inspiration til planterne sammen med deres nyttige egenskaber, der bringes ind her i butikken, kommer fra Asien. Det er dog værd at bemærke, at alle planterne på lageret er købt hos veletablerede EU-avlere eller dyrket af os selv, selve inspirationen til planteudvalget er, hvad man kan få på verdensplan.
Barnebarn og bedstemor i en Akha-familie, der blandt andet dyrker te i området omkring Phongsali, Laos.
Te
Og sådan bliver det ved med at være. I løbet af min tid dernede har jeg også mødt og været så fint pakket ind i den tekultur, der findes oppe i bjergene i regionen. Tekultur er nogle gange mere beskedent skjult og nogle gange åbenlyst til stede i bjergområderne i de fleste lande i Øst-/Sydøstasien. Det skyldes, at bjergmiljøerne der ofte skaber det perfekte klima til tedyrkning.
TV: Et lille strejf af den klassiske tekultur, der findes i bjergene i det nordlige Thailand. T.h.: Mig og de tedyrkende Yao-folk fra den nærliggende Yao-landsby i bjergdalen i det nordlige Laos. (foto: Teun Sengkham).
I Thailand er den klassiske tekultur mere subtil, men der er et par ægte perler oppe i det nordlige Thailand nær grænsen til Burma, som producerer rigtig fine teer. I Laos er tekulturen også rimelig subtil blandt den egen befolkning, men der er stor efterspørgsel på te fra Laos fra blandt andet Kina, hvorfor der er rigtig mange forskellige producenter i landet. Som de, der har rejst rundt i Laos, ved, er landet 75% bjerg, hvilket forklarer det gode udbud af teplantager. Laos er også et af de lande, hvor tebusken, eller rettere sagt tetræet, (Camellia sinensis) stammer fra og vokser naturligt i naturen. Derudover består næsten halvdelen af befolkningen i Laos af forskellige etniske grupper med en enklere livsstil, hvilket gør tedyrkning til et attraktivt erhverv for en stor del af landets befolkning. Laos producerer hovedsageligt original te til eksport til Kina. Klimaet i disse bjergområder varierer fra tropisk til subtropisk til tempereret takket være højden.
TV: En lille tedyrkende landsby i det nordlige Thailand med historisk kinesisk indflydelse. T.h.: Phongsali i det nordlige Laos kendt for sine grønne teer fra sine gamle te-træer.
I Malaysia er tekulturen meget mere mærkbar, meget takket til, at briterne besatte landet i over hundrede år 1824-1948. Oppe i bjergene i Malaysia er store te-terrasser, som først blev anlagt af briterne, som bragte deres egen variant af tekultur fra Kina. Tedyrkning er muligt her, selvom Malaysia-under-bjergene er et pur-tropisk land med den sygeste varme man kan forestille sig. Højden gør meget. Teplantagerne i Malaysia er ikke så talrige som i for eksempel Laos, desuden er det dyrkede areal af te i landet mere end halveret siden 1960'erne, og væksten i industrien er langsom. Stagnationen skyldes i høj grad, at det er svært at finde arbejdskraft. Malaysia er et ret moderne og udviklet land sammenlignet med Laos mindre udviklede samfund, hvor den hurtige vækst i teindustrien i stedet viser gode tegn på en lys fremtid. Der er dog et par dygtige teproducenter med en lang, interessant historie oppe i Cameron Highlands, som jeg besøgte.
De store teplantager oppe på Cameron Highlands i Malaysia.
Selv Burma, eller Myanmar som landet officielt nu kaldes, har stærke elementer af britisk tekultur takket være den samme besættelse i de samme år, hvilket er grunden til sort te med mælk er stærkt indlejret i deres kultur. De har dog også en ret klar indflydelse fra Kina takket være både den fysiske nærhed og det betydelige antal etniske kinesere, der bor i landet. Som følge heraf har Burma også en stærk kultur for at drikke grøn te, svarende til hvad man gør i Kina. Burma anses sammen med det sydlige Kina og Laos for at være den region, hvor teplanten, Camellia sinensis, stammer fra.
TV: Bjerge i Burma - på billedet er bjerglandsbyen Mindat. T.h.: I Burma er det ikke usædvanligt at ende med både grøn (klassisk kinesisk) og sort te opskummet med mælk (britisk inspireret), da den grønne te med sin mere neutrale smag ofte indgår og står i termokander klar på bordene.
De te produceret i Thailand og Laos er i tråd med den kinesiske kultur, hvor man hovedsageligt drikker grøn te, og uden mælk. I Malaysia er produktionen næsten udelukkende inspireret af briterne på grund af den tidligere besættelse, hvorfor de primært drikker sort te med mælk. Som sagt har Burma stærke elementer fra begge kulturer.
Fra disse lande og områder vil jeg i den nærmeste fremtid begynde at bringe originale teer ind, som enten kommer fra tetræer, der er 30 meter høje og flere hundrede år gamle, eller som er blevet dyrket af en etnisk gruppe i området , eller som har en anden interessant historie. Teerne vil være tilgængelige både i netbutikken og i vores fysiske butik her på Ågården i Marieholm.
TV: 20-30 meter høje tetræer i det nordlige Laos. T.h.: Yao-folket i den nærliggende Yao-landsby høster deres guld - deres idylliske lille samfund langs floden i bjergdalen er vokset meget, siden teindustrien i Laos begyndte sin rejse.< /p>
Hårdføre eksotiske nytteplanter
Det skal pointeres, at alle de planter, vi bringer ind i butikken, enten er købt hos veletablerede EU-avlere eller dyrket af os selv her i Sverige. Plantens faktiske artsoprindelse kan dog være fra resten af verden.
Når jeg tager planter ind i sortimentet, forsøger jeg normalt at holde mig inden for en bestemt skabelon. De skal nemlig opfylde et par forskellige kriterier:
Planten skal producere noget spiseligt eller på anden måde nyttigt - såsom af medicinsk værdi eller husholdningsværdi
De kan fortrinsvis være eksotiske, dvs. stammer fra en anden kultur eller har usædvanlige, bemærkelsesværdige egenskaber med dokumenterede anvendelser
De skal være hårdføre i vores klima her i Sverige og dele af resten af Norden - så de skal kunne stå ude året rundt mindst i de mildeste egne. Læs nedenfor for en af vores retningslinjer for, hvordan dette kan opnås:
Der er en masse eksotiske planter, der stammer fra fremmede bjergmiljøer, hvor klimaet mere ligner vores klima. Noget der ikke nødvendigvis er tilfældet i lavlandet i samme land. Selvom klimaet ikke er helt det samme, er nogle af disse planter hårdføre over for de samme typer miljøforhold, som vi har her i Sverige. Eksempler på sådanne planter er Black Goji som stammer fra det tibetanske plateau, Jiaogulan fra en bjergrig region i det sydlige Kina, Tasmanian Mountain Pepper som vokser i store højder i Tasmanien og det sydøstlige Australien og Bread Spruce fra de vulkanske sletter i Chile. Naturligvis også teplanten, Camellia sinensis, som du allerede kender ved nu, hvis du læser ovenfor.
Top t.v: Et usædvanligt syn - fyrretræer og risterrasser vokser sammen i Phonsavan, Laos. Dette forklares med det høje bjergplateau Phonsavan er placeret på, hvilket giver et køligere klima i det, der ellers er en tropisk region Øverst til venstre: Jiaogulan fundet voksende i naturen i bjergene i Yot Ou, Laos Nederst til venstre: Black Goji vokser blandt vores fritgående haver uden for Lund, Skåne. Under t.h.: Tebusk af den mere hårdføre sort 'Tea by Me' i sneen uden for vores drivhus på Ågården i Marieholm, Skåne.
Der er også andre lande med eksotisk flora, hvor du kan søge inspiration under højlandet, som du måske ikke tænker på at have et lignende klima som Sverige. Eksempler på sådanne lande og områder omfatter Kina, Japan og Nordamerika. Eksempler på planter, der kommer fra lavlandet i disse regioner, er Asimina, Yaupon & Water Tupelo (Nordamerika), japansk Torreya Nut & Strawberry Raspberry (Japan) samt Chinese Toon, Butterfly Vine & Fembladet Akebia (Kina).
Vi anvender næsten altid det tredje krav, når vi indtager planter. Når det kommer til frø, bringer vi nogle gange ting ind, som er uden for hårdhedsgrænsen i vores klima. Mange af disse planter er nemme at flytte i om vinteren.
Fortsat jagt efter spændende flora
Fremtidige rejser til både Afrika og Sydamerika på jagt efter inspiration til yderligere nyttig flora med attraktive karakteristika vil finde sted. Jeg planlægger også en tur til Himalaya for blandt andet at undersøge dyrkningen af Black Goji i dets naturlige miljø nærmere. Hvad der kommer først, vil blive opdateret her, når tiden kommer.
Formålet med Trädgårdsdags
Formålet med aktiviteten er at fremme en dyrkning, der er langsigtet brugbar, spændende og enkel, at bringe os tættere på det naturlige, der gør os gode igen og at genindføre og kaste nyt lys over glemt viden, der flettet sammen med vores moderne teknologiske muligheder skaber nye muligheder med det bedste fra begge verdener.
En af vores strategier i bestræbelserne på at gøre dyrkningen nemmere er at bruge dyrkningsmetoder som såkaldt skovhave. Navnet er lidt misvisende for nogle, der får det billede, at man skal have en hel skov i sin have, noget mange ikke ønsker. Begrebet kommer derimod fra at hente inspiration fra naturens eget økosystem med dets forskellige lag og interne samarbejder, som tydeligst er afbildet i en skov. Du kan bygge en flot og velholdt park ud fra principperne i en skovhave. Pointen er at skabe en mangfoldighed af forskellige planter, som beriger både jorden og de omkringliggende organismer mere, jo længere de får lov at vokse uforstyrret på plads. For at skabe et så sundt og produktivt miljø som muligt, vil man gerne kombinere forskellige lag, der ikke har nogen direkte konkurrence med hinanden (snarere modsat). For eksempel kan du have: et nøddetræ i kronlaget, der giver skygge på de varmeste dage, en bærbusk, der binder kvælstof til jorden i busklaget, både spiselige urter og et brugbart bunddække, der sørger for, at ukrudtet ikke overtager stedet og en form for beskyttelse i det såkaldte "andet lag" i form af hækplanter som bambus, bram eller kirsebærkornnel. Hvis du vil, kan du også have for eksempel en frugtbærende klatreplante, der klatrer op i stammen af et af de større træer.
Formålet er at etablere planter med de attraktive egenskaber, som man ønsker, et sted, hvor man ellers skulle have brugt tid på at rydde helt uønsket ukrudt i stedet for. Et system som dette skaber et sundt økosystem med gavnlige organismer, der gavner planterne i deres omgivelser og også sparer dig tid i langsigtet vedligeholdelse.
Udover dette bruger vi forskellige former for praktiske værktøjer og løsninger for at gøre dyrkning så praktisk som muligt.
...
Tak for denne gang. Hvis du har læst så langt, håber jeg, at læsningen gav dig noget!
Tekst og foto af Johannes Billsten